Da jeg startede med at læse din bog Forgive Me, Leonard Peacock, var jeg egentlig lidt overbevist om at det ville være en dårlig læseoplevelse for mig. "Hvorfor det?" ville du måske spørge, og det har jeg helt ærligt ikke et ordentlig svar på. Måske skyldtes det de blandede anmeldelser. Måske skyldtes det at jeg egentlig ikke kunne lide filmatiseringen af din anden roman "The Silver Linings Playbook", selvom jeg selvfølgelig ikke burde dømme din bog på baggrund af en filmatisering af en af dine andre bøger. Ligegyldig hvad, så forventede jeg lidt at jeg ville læse denne bog, og derefter give bogen videre, men det kan jeg ikke få mig selv til længere.
Du har skrevet en stærk roman om en dag i den unge dreng Leonard Peacocks liv. En dag der vil komme til at betyde meget for ham, da det er hans 18 års fødselsdag, og han har besluttet at skyde sin tidligere bedste ven, før han skyder sig selv. Men inden da, bliver Leonard nødt til at sige farvel til nogle personer, der har haft en betydning for ham. Disse personer inkluderer hans ældre nabo, som Leonard ser Bogart-film sammen med. Det gælder også den violinspillende dreng fra skolen, og den præstedatter han har stiftet bekendtskab med, og det inkluderer særdeles den ene lærer som virker ægte.
De første hundrede sider var jeg egentlig ikke så interesseret. Din bog virkede kedelig, klichéfyldt og forvirrende med de breve der pludselig dukker op mellem et par af kapitlerne, men så pludselig giver det hele mening. Jeg begyndte at forstå Leonard, og jeg begyndte også at forstå de mærkelige breve jeg havde læst, og derfra begyndte mit hjerte at smelte. Det er en barsk bog, der omhandler det at være anderledes, være deprimeret, og ikke at kunne se en anden udvej end at gøre en ende på det hele. Og det er en bog der har verdens bedste lærer som karakter. Hvis det ikke var for denne unikke lærer, så tror jeg desværre at bogen i sidste ende vil have føltes fladt. I stedet gav den mig tårer i øjnene og et håb for fremtiden for alle de Leonard'er der findes derude.
Jeg kan kun anbefale alle om at læse den, og jeg forstår ikke hvorfor den ikke har fået mere omtale end den har. Nu tør jeg endda give mig i kast med at læse "Silver Linings Playbook".
Matthew Quick: Forgive Me, Leonard Peacock. Headline. 4/5