onsdag den 30. september 2015

Kære Kenneth Bøgh Andersen (Ondskabens engel)

I din fjerde - og det der engang var den sidste - bog i serien Den store djævlekrig, nemlig Ondskabens engel, bringer det hele til kulmination i et voldsomt og spændende opgør.

Bogen starter, hvor den forrige slutter. Satina er forsvundet, og Filip følger sig nødsaget til at være den person (djævel?) der bringer hende tilbage. Det fører Filip på en rejse ind i dybeste af Helvede, forklædt som en stor og stærk djævel, hvor han bliver vidne til fjendens ressourcer i det der vil blive til den største krig i djævels minde. En krig der vil have betydning for hvem der skal regerere Helvede i fremtiden.

Jeg elsker hvordan tonen i denne bog lige bliver en tand mørkere end de andre. For denne gang er det virkelig alt der står på spil, og for Filip betyder det jo også at han må træde endnu mere i karakter. Det kan mærkes og det klæder ham. Det er en fantastisk udvikling at opleve i Filip, og det fik mig til at holde endnu mere af ham. Den mere dystre tone betyder dog ikke at du helt har udeladt humoren som dine andre bøger er kendt for. Du formår stadig at krydre det barske med lidt djævelsk humor, som jeg jo elsker.

Denne bog var måske den mest hæsblæsende af dem alle, hvilket også giver god mening, når denne bog skal være kulminationen for den historie du har bygget op over de sidste 3 bøger. Der var tider jeg holdt vejret, fordi jeg frygtede det værste ville ske for alle de karakterer jeg har endt med at holde så meget af, men du sørgede for at afslutte bogen så perfekt som du kunne. 

For det er tydeligt at mærke at du havde tiltænkt denne bog til at være den sidste i serien. Du fletter det hele sammen til den, i mine øjne, helt rigtige slutning for Filip, Satina og alle de andre karakterer, og får samtidig fortalt Filip, og alle os andre, hvad der er meningen med livet. En sandhed der fik mig til at smile. Jeg er dog stadig meget spændt på hvordan du har tænkt dig at føre historien videre, og hvilke djævelske eventyr du nu får Filip til at drage på, i næste, nyeste, bind i serien...

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Ondskabens engel (Den store djævlekrig #4). Høst & Søn. 4/5

mandag den 28. september 2015

Kære Agatha Christie (Der var ti, der var ni...)

I anledningen af det der ville have været din 125 års fødselsdag, fik jeg endelig læst en af dine bøger, og så endda en af dine mest kendte bøger, nemlig Der var ti, der var ni... Et mordmysterie der virkelig tog fusen på mig!

Ti mennesker møder sammen op på en klippeø, hver især er de blevet inviteret på besøg af en hvis mr. Owen. Værten selv er dog ikke dukket op, men hans stemme lyder fra en højtaler, og fortæller om årsagen til hver af deres invitationer. Ikke længe derefter dør den første af de ti, og derefter den næste.. Snart bliver de resterende gæster klar over at der findes en morder iblandt dem, og denne morder slår ihjel på baggrund af et børnerim, der hænger på hver gæsts værelse. Hvem kan de stole på, og hvordan kan de finde frem til morderen, inden det er for sent, og der ikke er flere tilbage?

Da jeg lige fik startet på din bog, føltes det lidt som om jeg havde læst den før, og på nogle punkter havde jeg også det. Leonora Christina Skovs nyeste roman Hvor intet bryder vinden, er meget inspireret af dit plot, og er også bygget op på samme måde, med bl.a. skiftende synsvinkler fra de involverede gæster. Jeg frygtede således at jeg vidste hvad der ville ske, hvordan det ville ske, og hvem morderen var, men den frygt kom til skamme.

På intet tidspunkt havde jeg nogen idé om hvem der var morderen. Lige så snart jeg troede jeg vidste det, blev jeg snydt, og jeg sad igen tilbage med tvivlen om hvem der gjorde det. Da jeg så nåede slutningen, sad jeg tilbage med åben mund, og var fuldstændig blæst væk over det jeg havde læst. Måden hvorpå du har formået at skrue sådan et perfekt plotmysterium sammen, på så kort plads, er jeg helt forundret over, og faktisk ret imponeret over også. Jeg tror enhver der elsker et godt mysterium og en god krimi, vil elske at læse din bog. Jeg ved i hvert fald at jeg først nu er begyndt på det, der bliver et langt bekendtskab med dine bøger, og denne her vil altid have en plads på min bogreol som alletiders bedste mordmysterium.

Kærlig hilsen

Agatha Christie: Der var ti, der var ni... Org. titel: And Then There Where None. Anmeldelseseksemplar fra Rosenkilde og Bahnhof. 5/5

søndag den 27. september 2015

Kære #Bogbloggertræf2015







Lørdag d. 26. september kl. 12 blev årets Bogbloggertræf 2015 i Aalborg afholdt. Jeg har glæder mig rigtig længe, faktisk lige siden sidste års Bogbloggertræf, og det var både en spændt, og lidt nervøs, Louise der troppede op. Igen i år var der virkelig blevet gjort noget ud af borddækningen, og igen i år blev vi modtaget med en lille bookiebag, denne gang fra Tellerup, og så lå der også en overraskelsespakke midt på bordene. I dem lå den hemmelige gæsts bog, nemlig Nadia Plesners Simple Living fra Lindhardt og Ringhof, og imens vi alle gik ombord i den lækre mad, begyndte Nadia at fortælle om hendes kamp med det store modehus Louis Vuitton, og om hendes kamp for at hjælpe folk i nød. Et oplæg så interessant og rørende, at jeg glæder mig til at dykke dybere ned i historien, når jeg får læst bogen. Og så var Nadia også så sød at signere alle vores nye fine bøger. 

Rikki fra forlaget Dreamlitt kom også forbi med en ordentlig bunke bøger, frisk fra tryk! Det var nemlig Brandon Sandersons Stålhjerte og den helt nye fortsættelse Ildkamp, som jeg personligt har glædet mig ekstremt meget til at læse. 
Efter maden, Nadias oplæg og Rikkis boggaveoverraskelse, var der lidt tid til noget hyggesnak, inden vi alle skiftede pladser, og det var kagetid. Og sikke nogle gode kager! Imens fortalte forfatter Carina Evytt lidt om hendes forfatterskab, og de genreskift hun har haft i løbet af de mange sidste år. Efter det oplæg signede Carina også alle vores bøger, for Tellerup havde været så søde at give os alle en bog eller to af Carinas, som lå i vores første bookiebag. 

Det var et tætpakket program i år, men der var stadig plads til lidt debat omkring blogging, anmeldelser og bloggeretik. Det var interessant at høre andre bloggeres holdninger og synspunkter til diverse spørgsmål, og det gav meget til eftertanke. 
Til allersidst kom en "gammel" bekendt forbi, nemlig Gitte fra Boghylden, og hun ankom med en ordentlig bunke balloner. I anledningen af arrangementet Vild med ORD i Århus, udloddede Gitte partoutbilletter til én heldig vinder, hvilket var den person der havde den helt rigtige ballon. Så der blev der koncentreret hårdt og længe på ikke at larme for meget med at springe ballonerne. 

Foruden alle de første fine boggaver, så blev vi også forkælet ind imellem indslagene. Bl.a. fik vi alle et fint net af Gyldendal, hvori den nye bog Red Rising - Rød Opstand lå i, og så var der også fine konkurrencegevinster, hvor man kunne vinde bøger, plakater, arrangementbilletter og et gavekort på 500,- til Saxo.dk. Til allersidst fik vi også en ordentlig boookiebag! Et par virkelig tunge muleposer med masser af bøger og merchandise. Simpelthen så overvældende!. 

Det var en fantastisk eftermiddag i bøgernes tegn, og jeg er så imponeret over at arrangørerne har kunne stable sådan et godt arrangement op.
Stor tak til Irene, Simone, Karin og Rikke A, for deres hårde arbejde. I overgik virkelig jer selv! 


Med til Bogbloggertræf 2015 var følgende bogbloggere:

Kærlig hilsen

torsdag den 24. september 2015

Kære Morgan Matson (Since You've Been Gone)

Det var egentlig en impulsbeslutning der gjorde, at jeg valgte at låne din bog Since You've Been Gone, og hvor er jeg uendelig glad for at min impulsive side kan vælge sådan en overraskende god bog!

I bogen får Emily ikke den sommer som hun havde håbet på. Hendes bedste ven Sloane er sporløst forsvundet, og alle deres fælles planer er dermed forsvundet sammen med hende. Emily og Sloane laver ellers alting sammen, så at skulle se frem til en hel sommer uden hende, virker uoverskuelig for Emily... Men så får Emily en sommerlig to-do liste, afsendt af Sloane, hvori tretten meget forskellige, og mærkelige udfordringer får Emilys hjerte til at banke til hårdere. For hvad nu hvis udførelsen af disse udfordringer, hvilket både inkluderer nøgenbadning, danse indtil solopgang og kysse en fremmede, faktisk leder Emily til Sloane. Med denne forventning begynder Emily lige så stille at gennemføre disse udfordringer, og på denne vej mod listen ende, møder Emily også nogle nye venner..

Det er simpelthen den sødeste sommerbog jeg har læst! Jeg må helt ærligt indrømme at jeg jo nok havde en fordom om at din bog ville være for ungdommelig og klichefyldt for min smag, og jeg forholdt mig da også meget kritisk til de første par kapitler, men efter det gik der ikke længe før jeg overgav mig, og lod mig underholde og blive rørt af din søde historie. Jeg elskede det venskab de to piger havde med hinanden, og hvordan Sloane, som er den udadvendte og likeable pige, prøver at udfordre Emily til at komme ud af sin skal, leve livet, og finde sig selv som andet end ”Sloanes veninde”.

Du har skrevet en bog om personlig udvikling, pakket ind i en sød historie om kærlighed og venskaber. Jeg kunne virkelig relatere til Emilys sårbarhed, tvivl og frygt, hvilket nok også er årsagen til at jeg elskede bogen så meget som jeg gjorde, og det var skønt at følge Emilys personlige udvikling, og faktisk også utrolig spændende at finde ud af hvad der egentlig skete med Sloane, der gjorde at hun pludselig forsvandt uden et ord.
Nu når den danske sommer tydeligvis er ovre, så kan din bog dog bringe lidt sommer ind i ens liv igen.

Kærlig hilsen

Morgan Matson: Since You've Been Gone. Simon & Schuster Books for Young Readers. 4/5

tirsdag den 22. september 2015

Kære Kenneth Bøgh Andersen (Den forkerte død)

Med Den forkerte død fortsætter du historien om Filips eventyr i Helvede, og med denne tredje bog i Den store djævlekrig blev jeg endnu engang godt underholdt, og det dystre plot der begynder at præge historien, klæder fortællingen rigtig godt.

Ved et hændeligt uheld bliver Filip skyld i at en dreng dør. For at rette op på dette, vælger Filip at rejse retur til Helvede, for at hente drengen tilbage til livet. Helvede har dog ændret sig meget siden sidst Filip var på besøg, da Lucifers valg om at gøre alle djævle dødelige, har skabt røre. Udenfor Helvede bliver der plottet om at skabe en hær, der skal overtage magten fra Djævelen, anført af en gammel kending – og Filips største fjende. Foruden at finde sin døde skolekammerat, vil Filip nu også hjælpe Lucifer i det der vil være optakten til den største magtkamp i Helvede, men heldigvis har Filip en masse venner der kan hjælpe, inklusiv hundjævlen Satina.

Det var virkelig skønt at vende tilbage til Helvede med Filip, dog var det tydeligt at se at du ikke bare bygger dine bøger efter helt samme skabelon, men faktisk lader der være plads til udvikling, både i plottet og i karaktererne, mest især hos Filip. Filip er ikke bare en statisk karakter, for du lader læseren følge hans udvikling hen mod at blive ældre og mere moden, og det er forfriskende. Også plottet udvikler sig, og som nævnt tidligere klæder det bogen at temaerne bliver mere dystre og mørke – det kan ikke kun være lutter lagkage i Helvede. Og med den lille afstikker op til Himlen, hvor vi møder en meget elsket offentlig person, var jo en skøn detalje.

Det var tydeligt at mærke at du med denne tredje bog bygger op til den store djævlekrig, som højst sandsynlig vil eskalere i Ondskabens engel. En krig jeg både glæder og frygter at følge med i. At slutte med sådan en stor cliffhanger som du gør i denne bog, er jo næsten for ondt, så jeg vil helt sikkert anbefale andre om at have næste bog i serien parat, for det er umuligt ikke at have lyst til at læse videre lige med det samme.

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Den forkerte død (Den store djævlekrig #3). Høst & Søn. 4/5

søndag den 20. september 2015

Kære Carol Rifka Brunt (Lad ulvene komme)

Da jeg modtog din sarte blå og rosa bog i hænderne, var det både med glæde og med ærefrygt. For Lad ulvene komme har fået stor ros siden den udkom første gang i 2012, men alligevel var det ikke en bog jeg før havde hørt om, og jeg kendte faktisk ikke meget til handlingen før jeg selv begyndte at læse.

I din bog følger vi fjortenårige Junes liv i 1987'ernes New York. June føler ikke hun passer ind, hun er genert, har ikke rigtig nogen venner i skolen, og hendes storesøster er begyndt at trække sig væk fra deres tidligere tætte forhold. Den eneste person June føler en tæt kontakt til, er hendes onkel Finn. Den fantastiske, talentfulde, døende Finn. For Finn har AIDS, og for June er det svært at skulle affinde sig med at hendes bedste ven snart vil blive taget fra hende, af en sygdom som de færreste snakker om, og som de færreste forstår. Da onkel Finn dør, står June tilbage med hendes sorg, et portrætmaleri, og pludselig også et nyt bekendtskab, som åbner hendes øjne for hvad hun vidste, og ikke vidste, om onkel Finns liv.

Lige fra første side vidste jeg at din bog var speciel. Meget lig To Kill A Mockingbird så er Lad ulvene komme en fortælling fra en ung piges synspunkt, hvor hendes barnlige naivitet og sårbarhed skinner igennem, men som samtidig er med til at skabe en meget ærlig historie om sorg, kærlighed og venskab. Jeg følte Junes kærlighed til hendes onkel, og jeg følte den smerte hun oplevede ved hans død, og jeg forstod især hendes oprigtige undren over menneskernes opførsel og væremåde i en tid hvor viden om AIDS stadig ikke var fyldestgørende, og en masse mennesker blev påvirket af deres frygt og uvidenhed.

Da jeg fra første side vidste at din bog var speciel, betød det at jeg slet ikke turde tænke på hvordan bogen ville slutte. Jeg turde faktisk slet ikke tænke på at den ville slutte på et tidspunkt. Men alle bøger slutter, og den gjorde din også, og med den slutning formåede du at knuse mit hjerte, men satte samtidig et plaster på for at gøre det hele okay igen. Det var med tårer i øjnene og de største forhåbninger til Junes fremtidige liv, at jeg vendte sidste side, og lagde bogen fra mig.

Kærlig hilsen

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme. Org. titel: Tell the Wolves I'm Home. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 5/5

torsdag den 17. september 2015

Kære Læsere - Vinderen af konkurrencen #2

Så blev det endelig tid til at finde en heldig vinder, som får lov til at modtage én af mine yndlingsbøger for i år, nemlig "Wonder", som Forlaget Alvilda har været så søde at sponsorere. Random.org besluttede for at det skulle være læserkommentar nr. 7 der skulle løbe med sejren, og det betød dermed at Iben var den heldige. Stort tillykke Iben! Jeg har allerede sendt dig en e-mail. 

Tusind tak til alle jer der ville være med i konkurrencen. Jeg håber snart at kunne igangsætte endnu en konkurrence, så endnu flere kan blive begavet med skønne og vidunderlige bøger.

Kærlig hilsen



onsdag den 16. september 2015

Kære Kenneth Bøgh Andersen (Dødens terning)

Dødens terning er din fortsættelse til din rigtig gode fantasyroman Djævelens lærling, men selvom denne bog 2 ikke kunne nå op på samme højde som dens forgænger, så var jeg alligevel godt underholdt igennem hele min læsning.

Efter sine oplevelser i Helvede, er Filip nu vendt tilbage til Jorden. Han savner dog stadig sine nye venner, især djævelen Satina, men det han lærte ved sit ophold som lærling for selveste Djævelen, har dog betydet at Filip nu også er begyndt at få venner på Jorden. Pludselig begynder Filip dog at se syner, og flere gange er han også ved at dø, og det ender da også med at døden, Mortimer, besøger Filip. Mortimer har brug for Filips hjælp, for hans ene terning er blevet stjålet. Den terning der indikerer hvor længe et menneske skal leve. Filip tager med tilbage til Helvede, og får hjælp af gamle kendinge til at finde den forsvundne terning, men det er ikke uden farer.

Det er skønt at være med tilbage i helvede sammen med Filip, men det var som om at der manglede noget, noget der fik mig til at leve mig helt ind i historien. Jeg ved ikke hvad, for selve plottet med at skulle finde dødens terning, og det at bogen omhandler temaer om liv og død, og om udødelighed virkelig er det man skal stræbe efter, var faktisk rigtig interessant. Det var dog bare som om at historien blev lidt langsommelig, hvilket ærgrede mig. Ikke fordi at humoren manglede, for det gjorde den bestemt ikke. Jeg morer mig stadig meget over de djævlificerede ord du finder på.

Der gik faktisk lang tid mellem jeg læste din første bog og så denne her. Så lang tid at der faktisk var basale ting jeg havde glemt, karakterer jeg ikke kunne huske navnet på osv. Så for mig var det en stor hjælp at du hurtigt præsenterede dem igen hver gang jeg stødte på en karakter fra den sidste bog. Når forfattere gør det, kan det tit være drabelig kedeligt og gentagende, men du formåede at gøre det på en fin og flydende måde, og det var en stor hjælp i min læsning. Derudover elsker jeg at du rent faktisk fortsætter vigtige dele af plottet fra forrige bog, og dermed skaber et overordnet plot der ligger til grund for denne bogs historie.

Selvom historien i denne bog i det store hele bliver afsluttet, så laver du alligevel en lille bitte cliffhanger, der gør at jeg selvfølgelig bliver nødt til at læse videre, og finde ud af hvilke helvedes eventyr Filip skal på næste gang.

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Dødens terning (Den store djævlekrig #2). Høst & Søn. 3/5

mandag den 14. september 2015

Kære Rosinante & Co. (Bloggerbrunch)






Da jeg for nogle uger siden modtog en invitation fra jer om at deltage i en bloggerbrunch, i anledningen af femte bog i Kenneth Bøgh Andersens Den store djævlekrig-serie, var jeg til en start nervøs for at sige ja. Tænk nu hvis jeg ikke kendte nogen, og det blev helt vildt akavet, og så ville det også betyde at jeg helt selv skulle drage mod København på tur. Efter noget opmuntring fra kæresten, valgte jeg dog at springe ud i det, sige ja tak til invitationen, og så bare vente på at det blev d. 12. september. 

Da dagen så oprandt, ringede vækkeuret kl. 5.00, og jeg begyndte at gøre mig klar til min tur, som bestod af taxatur, flyvetur og metrotur. Inden jeg mødte op til bloggerbrunchen, mødte jeg med Irene, og sammen trådte vi ind i jeres lokale, der allerede var gjort klar til at et par håndfulde bloggere, og en heldig fan, kunne tage fra brunchbuffeten og sætte sig til bords. 

Æresgæsten var jo som sagt Kenneth Bøgh Andersen, og han fik startet arrangementet godt ud med at fortælle om tilblivelsen af "Den faldne engel", for i virkeligheden skulle der slet ikke have været flere bind i serien. Den var blevet afsluttet, og afsluttet godt, i "Ondskabens engel", men Kenneth havde alligevel mere at kunne fortælle om Filips oplevelser med helvede. Kenneth snakkede også lidt om processen med at indtale lydbøger, og chancerne for en filmatisering af "Djævlens lærling" (...det var desværre ikke gode chancer). 

Efter en god brunch blev det muligt at få kigget lidt bedre på den goodiebag I havde lagt på hver vores pladser, og indeni den var både den nye "Den faldne engel", som først udkommer i morgen d. 15. september, men derudover var der også en af Kenneths yndlingsbøger, nemlig Cormac McCarthys "Vejen", en masse bogmærker, en fed t-shirt og lidt lækkert til læsningen, og så fik vi alle mulighed for at få signeret vores fine nye djævlebøger. 

Det var virkelig hyggeligt at få lov til at tilbringe et par timer sammen med jer og Kenneth, og jeg fortrød på intet tidspunkt at jeg havde takket ja til at deltage. Nu glæder jeg mig bare til at opdage hvilke nye oplevelser jeg vil komme ud for i Helvede sammen med Filip.. 

Kærlig hilsen


torsdag den 10. september 2015

Kære Ransom Riggs (Hollow City)

Hollow City er fortsættelsen til din meget populære Miss Peregrine's Home forPeculiar Children, men i stedet for gensynets glæde, blev det, for mig, en slem skuffelse.

Din fortsættelse starter direkte fra hvor forgængeren sluttede. Jacob er tilbage i år 1940 og sammen med de mærkelige børn er han flygtet til havs efter at være blevet jaget af monstre, og deres kære Miss Peregrine sidder fast i fugletilstand, og kan ikke være dem til hjælp. For at finde en måde hvorpå de kan få forvandlet Miss Peregrine om til sig selv igen, vælger alle børnene at rejse mod London. Det er dog ikke en rejse uden farer, men heller ikke en rejse uden ny bekendtskaber.

De få kritikpunkter jeg havde til din første bog i serien, var stort set det hele denne bog bestod af. Hele bogen bestod nærmest af actionfyldte ”katten efter musen”, hvor der til hvert eneste problem, opstod en fantastisk løsning. Det føltes meget påtaget og meget kedeligt, og jeg sukkede dybt op til flere gange. I denne omgang var de valgte peculiar billeder heller ikke lige så peculiar som sidst, og det virkede mere som om at karaktererne i historien kun blev beskrevet for dine læsere, for at de kunne passe overens med de udvalgte billeder, du nu kunne skrabe sammen til en ekstra bog. Igen føltes det meget påtaget, og det gjorde det tydeligt under min læsning hvornår du præsenterede en karakter, baseret på et billede, som du dermed pressede ind i historien, for at få det til at give mening.

Jeg er faktisk meget ærgerlig over den udvikling din bogserie har taget. Jeg var jo som sagt meget glad for din første bog, men denne fortsættelse virker umådelig overfladisk. Jeg følte ikke på noget tidspunkt en connection med Jacob mere, som jeg tidligere havde gjort, og der var næsten intet fokus på hans liv, og det liv han efterlod for at hjælpe de peculiars. I stedet brager historien igennem i et hurtigt tempo, og det vigede pladsen for at skabe en dybdegående fortælling. Jeg tror desværre min rejse med de peculiars stopper med denne bog.

Kærlig hilsen

Ransom Riggs: Hollow City (Miss Peregrine's Peculiar Children #2). Quirk Books. 2/5

tirsdag den 8. september 2015

Kære Paula Hawkins (The Girl on the Train)

Det sidste stykke tid er jeg blevet umådelig glad for at læse thrillers med kvindelige hovedpersoner, som omhandler deres, på forsiden, normale liv, de såkaldte Domestic Noir eller Domestic Thrillers, som bl.a. Gone Girl hører under. Du har med The Girl on the Train tilføjet endnu en spændende roman til samme genre, og den holdt mig fanget med sine twists and turns.

I bogen følger vi Rachel, som hver eneste dag taget toget frem og tilbage, fra det hjem hun deler med en veninde. På disse ture kigger hun tit ind i haven til et hus som, toget hver dag kører forbi, og hvor Rachel er vidne til det perfekte parforhold, men en dag ser Rachel noget der ikke går op med den forestilling hun har om parrets liv, og da kvindens forsvinding pludselig er i nyhederne kort tid efter, føler Rachel at hun bliver nødt til at fortælle politiet hvad det var, hun var vidne til. Rachel er dog ikke den mest pålidelige vidne, da det hurtigt står klart for læseren at Rachel drikker, og hun drikker meget. Så hvad er sandt, og hvad er en del af Rachels fantasi?

Selve opbygningen af bogen var meget anderledes end jeg havde troet, for foruden Rachels synspunkt, får vi også synspunktet fra to andre kvinder, som har betydning for Rachels historie. Et virkemiddel som fungerede fantastisk, og som var med til at opretholde spændingen igennem hele bogen. Igennem hele bogen tvivlede jeg netop på Rachel som en troværdig fortæller, og jeg sad flere gange og prøvede at stykke sammen hvad der var ægte, og hvad der var en fuld kvindes besættelse og hallucinationer. Men selvom hun var utroværdig, og hun blev ved med at spænde ben for sig selv, så kunne jeg ikke lade være med at holde af hende

Da jeg nåede til slutningen, og det hele blev åbenbaret, sad jeg tilbage med åben mund, og var blevet fuldstændig overrasket. Jeg havde ikke set det komme! Det hele gik op i en højere enhed, og du har formået at give dine læsere små hints igennem hele bogen, uden at de på nogen måde formåede at spoile den gode slutning. Kudos to you. Jeg kan helt ærligt sige at jeg var godt underholdt igennem læsningen af din bog. Det var ikke så meget selve "whodunnit" der fangede mig, som det var personkarakteriseringerne af de tre kvinder, hvis synspunkter du fremstiller, og altså det psykologiske aspekt af bogen. 
The Girl on the Train er helt sikkert en fantastisk tilføjelsen til Domestic Noir genren. Nu venter jeg bare på at filmatiseringen snart kommer, hvilket den siges at gøre i 2016..

Kærlig hilsen
Paula Hawkins: The Girl on the Train. Transworld 4/5

søndag den 6. september 2015

Kære Kenneth Bøgh Andersen (Djævelens lærling)

Da jeg valgte at læse Djævelens lærling, din første bog i Den store djævlekrig-serie, vidste jeg egentlig ikke hvad jeg skulle forvente. Jeg havde kun hørt rosende ord om den, men jeg var i tvivl om en bog, der på papiret lyder til at henvende sig til et yngre publikum, ville kunne interessere mig.. Det viste sig at det ikke var noget jeg skulle have tvivlet på.

I din bog følger vi Filip. Filip er en dydens dreng, han sørger for altid at fortælle sandheden, og gøre gode gerninger, men ved et uheld bliver han kørt ned af en bil og ender i Helvede, hvor han er blevet valgt til at være Djævelens arvtager. Djævelen finder dog hurtigt ud af at der er sket en fejl, og at den gode Filip er endt med at dø i stedet for en anden, ond, dreng. Djævelen prøver dog at få det bedste ud af situationen, og begynder dermed at oplære Filip i at være ond, men det kan være svært at fralægge sig alt sin godhed, til fordel for at være ond. Filip bliver dog hjulpet godt på vej af en masse skabninger i Helvede, bl.a. Filips nye veninde Satina.

Jeg kan lige så godt starte ud med at fortælle dig, at bogen var meget sjovere end jeg havde forventet. Altså virkelig, virkelig sjov! Flere gange under læsningen sad jeg og kluklo over den humor som bogen er gennemsyret med. Noget af det der bl.a. gjorde din bog så sjov, var alle de små detaljer, som var blevet djævelificeret, såsom at det altid er nat i Helvede, så derfor spiser de natmad, siger godnat i stedet for godmorgen osv. Sådanne vendinger vi normalt bruger her på jorden uden at tænke over betydningen, har du formået at tydeliggøre, og få mig til at bide mærke i dem, og tænke over. Så selve opbygningen af universet, var simpelthen perfekt og gennemtænkt.

Bogens tema omhandler det at være god versus det at være ond, og du formår at behandle dette tema på en interessant og filosofisk måde, uden at det på noget tidspunkt bliver tørt og kedeligt. Igen er det humoren der sørger for dette. Din bog fik mig virkelig til at tænke over om at være lidt ond faktisk har en positiv betydning, hvoraf Filips udvikling som den engel han er, til at han gradvist lærer at blive mere og mere ond, var meget interessant læsning i forlængelse af dette.
Jeg havde som sagt ikke læst nogen af dine bøger før, men Djævelens lærling gjorde at det i hvert fald ikke blev sidste gang jeg valgte at samle en af dine bøger op. Heldigvis har jeg stadig resten af Den store djævlekrig-serie til gode.

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling (Den store djævlekrig #1). Høst & Søn. 4/5

torsdag den 3. september 2015

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Juli/August



De sidste par måneder har stået lidt stille i forhold til bogindkøb. Det var ikke så længe siden at jeg bestilte en ordentlig bunke bøger fra Saxo, men da jeg ikke har nået at få læst særlig mange af dem (og min fysiske TBR-bunke på reolen har vokset enormt meget), så besluttede jeg mig for ikke at købe alt for mange bøger. Dermed endte det med disse 6 bøger, hvoraf den ene er et anmeldelseseksemplar, og én har jeg købt brugt. 

Johanna Spyri - Heidi
Jeg elsker Puffin in Bloom bøgerne, og med denne udgave af Heidi har jeg nu en komplet samling.. Eller det har jeg indtil den nyeste bog i serien udkommer. Det er de fineste, små bøger, og det klæder min bogreol at have dem stående ved siden af hinanden. Jeg kendte ikke noget til selve historien om Heidi på forhånd, men efter endt læsning kan jeg sige at den er utrolig sød. 

Essie Fox - Elijah's Mermaid
Efter jeg fik læst Fox' debut The Somnambulist, som virkelig blæste mig bagover, vidste jeg at jeg blev nødt til at eje hendes to andre bøger også. Jeg startede dog ud med at købe denne først, og jeg glæder mig utrolig meget til at få den læst. Forhåbentlig er den mindst lige så god som dens forgænger, som jeg anmeldte her

Sarah Waters - Fingersmith
For ikke ret lang tid siden blev jeg præsenteret for Waters' forfatterskab, da jeg lånte bogen "Lille fremmede" med hjem, og anmeldte her. Stemningen i bogen var helt fænomenal, og, ligesom med Fox, vidste jeg at det ikke var den sidste bog jeg skulle læse af den forfatter. Endnu engang valgte jeg kun at købe én bog hjem af hende til en start, og valget faldt på denne, som er blevet meget rost, og som jeg valgte at den bogklub jeg er med i, skulle læse til næste møde. 

Michelle Hodkin - The Evolution of Mara Dyer
For laaaang tid siden læste jeg "The Unbecoming of Mara Dyer", og den var simpelthen så spændende at jeg slugte den på en enkelt aften. Min begejstrede anmeldelse kan læses her. Nu har jeg endelig fået købt næste bog i serien, og jeg er faktisk lidt nervøs for at få den læst. Mest fordi bog 3 endnu ikke kan købes i den udgave jeg har bog 1 og 2 i, og jeg har ikke lyst til at skulle vente alt for længe med at kunne fortsætte serien, i tilfælde af at bog 2 også slutter af med en ordentlig cliffhanger, som den første bog gjorde.

JG Gylling - Smagen af honning
Jeg blev kontaktet af Forlaget Brændpunkt, hvor de spurgte om jeg havde lyst til at anmelde deres første bogudgivelse. Coveret tiltalte mig slet ikke, men selve plottet lød interessant, så jeg takkede ja. Det var jeg glad for jeg gjorde, for indholdet var i hvert fald bedre end forventet. Anmeldelsen kan læses her

Haruki Murakami - Trækopfuglens Krønike
Jeg har endnu ikke læst noget af Murakami, men ikke fordi jeg ikke har lyst! Jeg har bare haft svært ved at finde ud af hvilken en af hans bøger jeg skal starte med, og der er jo enormt mange at vælge imellem. Da Line solgte ud af sine bøger, var denne hardbackudgave iblandt til billige penge. Jeg har hørt både godt og skidt om denne bog, men jeg glæder mig til at finde ud af hvad jeg selv synes om den. 


Kærlig hilsen

tirsdag den 1. september 2015

Kære Opsamlingsliste - August





Månedens læste bøger

Månedens favorit
Denne måned har "kun" budt på én bog, som jeg syntes var så fantastisk at den fortjente 5 stjerner. Det er selvfølgelig R.J. Palacios Wonder jeg taler om (og som jeg synes jeg taler om hele tiden). En virkelig hjertevarm fortælling, som både fik mig til at grine og græde. Lige nu har jeg en konkurrence kørende, hvor en heldig person kan vinde sit eget eksempar af Wonder, før dens officielle udgivelsesdato. Konkurrencen findes lige her

Månedens overraskelse 
Jeg var egentlig lidt negativ stemt overfor Matson's Since You've Been Gone, men da jeg fandt den på Ereolen Global (hvilket i høj grad kan anbefales), så valgte jeg alligevel at låne den, og det er jeg utrolig glad for. En sødere sommerbog har jeg ikke læst længe, og jeg blev simpelthen så glad af at læse den. En bog jeg dog i stedet for havde glædet mig meget til at læse, var Haddon's Den mystiske sag om hunden i natten, men ihh hvor skuffede den mig uendelig meget. Jeg havde egentlig hørt meget godt om den, og den er ofte på lister over bøger man bare "SKAL" læse, men for mig fungerede den bare ikke. 

Månedens skuffelse
Endnu en bog jeg lånte på Ereolen Global, var Maas' A Court of Thorns and Roses. Jeg havde i et godt stykke tid hørt en masse mennesker rose den, så jeg tænkte at jeg skulle se hvad all the fuss was about. Allerede fra starten kunne jeg mærke at den ikke blev min favoritbog, men jo mere jeg læste, jo mere frustreret blev jeg, og jeg valgte at DNF den. Hvorfor, kan læses her

Mest forventede læseoplevelse i september
Jeg har så mange bøger der ligger og venter på at jeg skal få dem læst, fordi jeg endnu engang ikke kan styre mig, når jeg ser en spændende bog på arbejde.En af disse bøger er bl.a. Night Film af Marisha Pessl, som der blev overeksponeret på forskellige bogglade menneskers Instagram. Derudover har jeg planlagt at skulle læse bog 2-4 i Kenneth Bøgh Andersens Den Store Djævlekrig-serie, så jeg kan være klar til at bog 5 udkommer i midten af september. Jeg læste Djævelens Lærling tilbage til sidste Readathon, og det var en meget positiv læseoplevelse.

Opsummering af august
August har budt på masser af fritid, hvilket kan ses på mængden af bøger jeg har læst denne måned, som især er blevet påvirket af alle de bøger jeg har lånt på biblioteket. Faktisk er kun 5 af bøgerne mine egne, hvoraf jeg har lånt resten. August har også budt på fælleslæsning af Jane Austens Pride and Prejudice, i anledningen af Lovebooks nye, fine, danske udgave. 

Kærlig hilsen