Man skal passe på med at udråbe bøger til at være "den næste ...." eller "minder om ...." for tit og ofte passer det slet ikke. I forhold til din roman Skæbne og hævn, har jeg hørt at den skulle minde om "Gone Girl", men foruden en hvis fortællerteknik der er ens, så er din roman helt sin egen.
Der er altid to sider af samme sag, og i din bog følger vi de to sider af det samme ægteskab mellem Lotto og Mathilde. Bogen er opdelt i to dele: skæbne og hævn. I "skæbne" følger vi Lotto og hans tanker. Hvordan han voksede op med en excentrisk mor, blev hovedkuls forelsket i Mathilde ved første øjekast, og hvordan han kæmper for en karriere som skuespiller, for senere i livet at finde sin forte som manuskriptforfatter.
I "hævn" oplever vi Mathildes side af sagen, og hvordan hendes opvækst er forløbet, hvilket giver et helt andet billede af både Lotto og Mathilde, og deres 20+ års lykkelige ægteskab.
Det er en yderst velskrevet roman, faktisk nærmest poetisk til tider, hvilket gjorde det til en fryd at læse den. Du kan noget med ord, og sætte dem sammen til sætninger, der får mig til at genlæse visse afsnit igen og igen, for at få det hele med, men det er især personkarakteristikkerne der virkelig holdt min interesse fanget. Hvordan du kan få mig til at fatte sympati for karakterer, der egentlig til tider er moralsk fordærvede.
Jeg kan godt lide ideen med at du, igennem bogen, er med til at fortælle at ingen rigtig kender hinanden, også selvom man har været gift i flere årtier. At der er tider hvor man lyver for sig selv, for at kunne blive ved med at opretholde den illusion man har fået bygget op inde i sit hoved, og bygget op for omverden. Det er fedt hvordan vi som læser bliver præsenteret for først Lottos skildring af sig selv og Mathilde, for dernæst at få Mathildes side af sagen, og hvordan visse hemmeligheder kan være med til at få denne illusion til at briste.
Din roman er yderst interessant, velskrevet, og formåede også at overraske mig igennem læsningen, så jeg var godt underholdt hele vejen igennem.
Kærlig hilsen
Der er altid to sider af samme sag, og i din bog følger vi de to sider af det samme ægteskab mellem Lotto og Mathilde. Bogen er opdelt i to dele: skæbne og hævn. I "skæbne" følger vi Lotto og hans tanker. Hvordan han voksede op med en excentrisk mor, blev hovedkuls forelsket i Mathilde ved første øjekast, og hvordan han kæmper for en karriere som skuespiller, for senere i livet at finde sin forte som manuskriptforfatter.
I "hævn" oplever vi Mathildes side af sagen, og hvordan hendes opvækst er forløbet, hvilket giver et helt andet billede af både Lotto og Mathilde, og deres 20+ års lykkelige ægteskab.
Det er en yderst velskrevet roman, faktisk nærmest poetisk til tider, hvilket gjorde det til en fryd at læse den. Du kan noget med ord, og sætte dem sammen til sætninger, der får mig til at genlæse visse afsnit igen og igen, for at få det hele med, men det er især personkarakteristikkerne der virkelig holdt min interesse fanget. Hvordan du kan få mig til at fatte sympati for karakterer, der egentlig til tider er moralsk fordærvede.
Jeg kan godt lide ideen med at du, igennem bogen, er med til at fortælle at ingen rigtig kender hinanden, også selvom man har været gift i flere årtier. At der er tider hvor man lyver for sig selv, for at kunne blive ved med at opretholde den illusion man har fået bygget op inde i sit hoved, og bygget op for omverden. Det er fedt hvordan vi som læser bliver præsenteret for først Lottos skildring af sig selv og Mathilde, for dernæst at få Mathildes side af sagen, og hvordan visse hemmeligheder kan være med til at få denne illusion til at briste.
Din roman er yderst interessant, velskrevet, og formåede også at overraske mig igennem læsningen, så jeg var godt underholdt hele vejen igennem.
Kærlig hilsen
Lauren Groff: Skæbne og hævn. Org. titel: Fates and Furies. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5