Kære Carlos Ruiz Safón (Marina)

Din roman Marina er mit allerførste møde med dit forfatterskab. Jeg havde høje forventninger til den, fordi den inkorporerer mange af mine favoritgenrer; young adult, mystik, fantasy og gys, samtidig med at den er omfavnet af en gotisk stemning. Desværre endte Marina med at være en stor skuffelse for mig.

Femtenårige Oscar Drai er romanens hovedperson. Han går på en kostskole i Barcelona, men på grund af kedsomhed vandrer han tit rundt i byens gader alene. En dag træder han ind i det han tror er et forladt hus, men møder pigen Marina, som bor der med sin far, som er portrætmaler. Hurtigt føler Oscar sig draget til denne excentriske familie og bruger hvert eneste mulige øjeblik sammen med dem, og bliver jo også ret forelsket i den skønne Marina. En aften tager Marina Oscar med hen på kirkegården, for at vise ham et mystisk ritual der foregår hver måned: En kvinde klædt helt i sort, lægger en enkelt rose på en ukendt gravsten, for så at forlade stedet igen. Oscar og Marina bliver draget af kvinden og den mystiske handling, og vælger at følge efter hende. Dette fører de to unge mennesker ind i Barcelonas skjulte verden, der gemmer på mørke hemmeligheder og dystre personligheder.

Din roman starter fantastisk. Du skriver så smukt, at jeg med det samme tænkte at denne bog fluks ville ryge op i toppen af min liste med gode bøger, men jo længere jeg kom ind i historien, jo mere røg de smukke formuleringer i baggrunden til fordel for den forvirrende og rodede handling. For hver ny karakter Oscar og Marina støder på i deres søgen efter sandheden, så præsenterede du mig for endnu et subplot i handlingen. Til sidst blev jeg så rundtosset, at jeg slet ikke kunne finde hoved og hale i det hele, og efterlod mig frustreret.

Jeg ville så gerne have elsket denne bog. Forsiden lokkede mig med sit dystre og gotiske design, bagsideteksten lokkede mig med en spændende og gyselig handling, men indholdet viste sig ikke at passe overens med disse. Især er jeg forvirret over hvorfor du har kaldt romanen Marina, da både hende, og Oscar, ofte igennem hele historien bliver sat i baggrunden, til fordel for at fortælle om de andre karakterers livshistorie.

Efter sidste side var vendt, sad jeg tilbage med en følelse af at det der var blevet mig lovet – en gyselig, gotisk, uhyggeligt mysterium – slet ikke blev indfriet, og jeg blev skuffet. Dog har din smukke prosa gjort at jeg ikke er blevet skræmt væk fra at læse andre af dine værker. Næste gang vil jeg i stedet give mig i kast med din meget roste bog til voksne, nemlig The Shadow of the Winds. Forhåbentlig vil jeg ende med at elske den i stedet.

Kærlig hilsen

Carlos Ruiz Safón: Marina. Weidenfeld & Nicolson. 2/5

Kære Sarah Waters (Lille fremmede)

Den første gang jeg stødte på dit navn, var det da jeg læste en anmeldelse af Lille fremmede på Birgittes blog, hvor hun roste din måde hvorpå du opbyggede bogens stemning lige så stille. Få dage senere stødte jeg på selvsamme bog, da jeg var alene på arbejde på biblioteket, og det fik mig straks til at låne den med hjem, og det er jeg uendelig glad for at jeg gjorde.

I bogen følger man lægen Dr. Faraday, som har opbygget et respektabelt liv som bylæge, og formået at bryde fri fra den lavere middelklasse, som han voksede op i. En dag bliver han kaldt ud for at tilse en patient på Hundreds Halls, et kæmpestort gods i byen, som tilhører familien Ayres, og hvor Dr. Faradays mor tidligere arbejdede som barnepige. Nu står godset i stærkt forfald, og Fru Ayres og hendes to voksne børn kæmper hårdt for at holde godset fra at styrte sammen om ørerne på dem. Dr. Faraday oplever nærmest en magisk tiltrækning til godset efter at se det igen efter så mange år, og kommer da også på venskabelig fod med Ayres familien, da det er tydeligt at han gerne vil hjælpe dem med at kunne beholde stedet. Dog begynder der at ske mystiske ting på stedet, der virker til at have relation til familiens fortid, og som påvirker familiemedlemmernes psykiske tilstand. Dr. Faraday prøver at hjælpe dem så godt som hans professionelle evner rækker, men det er svært for ham at hjælpe når han ikke selv er sikker på hvad der egentlig foregår på Hundreds Halls.

Aldrig før har en bog fået mig til at gyse, som Lille fremmede gjorde. Uhyggen sneg sig lige så langsomt ind på mig, indtil jeg til sidst næsten ikke kunne få mig til at læse videre, fordi jeg blev så bange at jeg ikke turde læse videre når jeg sad i min mørke lejlighed alene. Det er en roman der bygger langsomt op, og når jeg siger langsomt, så mener jeg virkelig langsomt. Som sagt gik der mange, mange, mange sider, før uhyggen begyndte at vise sig, og det gjorde mig også ret utålmodig til en start, for jeg troede jeg måske havde misforstået bogens præmis. I virkeligheden opdagede jeg bare ikke at den uhyggelige stemning lige så langsomt havde bygget sig selv op, indtil det til sidst nærmest råbte mig ind i hovedet. Jeg tror det var derfor din bog havde den påvirkning på mig som den havde.

Den gotiske stemning er noget jeg er en sucker for, og din roman viser når det bliver gjort godt. Jeg levede mig fuldstændig ind i historien, og følte med både Dr. Faraday og familien Ayres, og jeg kunne ikke slippe bogen før jeg kom til historiens ende. Du binder ikke nogen fin sløjfe omkring slutningen, men lader i stedet historien ende i det uvisse, hvilket jeg synes er meget modigt gjort, og noget der fik bogen til at sidde i mig lang tid efter jeg lukkede den og afleverede den tilbage til biblioteket.

Det er den første roman jeg har læst som du har skrevet, men det er til gengæld ikke blevet den sidste.

Kærlig hilsen

Sarah Waters: Lille fremmede. Org. titel: The Little Stranger. Lindhardt & Ringhof. 4/5

Kære Emma Healey (Elizabeth er forsvundet)

Med din debutbog Elizabeth er forsvundet har du givet mig hvad der, for mig, virker som et realistisk billede af hvordan livet er for demente og deres pårørende, og jeg kunne ikke undgå selv at blive påvirket af Mauds situation.

Maud er en ældre, dement kvinde, som er omgivet af papirlapper, der fortæller hende ting, som hun prøver at huske sig selv på. Som at hun skal huske at købe nogle dåseferskener, selvom hendes datter Helen gentagne gange har fortalt Maud at skabet er fyldt med dem. En af sedlerne fortæller Maud at Elizabeth er forsvundet. Elizabeth er Mauds bedste veninde, men ingen virker til at tage det seriøst når Maud bringer det på bane, faktisk er der ingen der virker lige så bekymret over Elizabeths forsvinden, som Maud er. Så Maud må tage sagen i egen hånd, men det er svært at finde ud af hvor Elizabeth er, når man ikke kan huske hvorfor det var at man forlod sit hjem, og nu står på fortovet. Elizabeths forsvinden bringer også gamle minder frem om Mauds søsters forsvinden mange år tidligere, og Maud begynder at blande fortid med nutid, i sin søgen efter Elizabeth.

Hele din bog opleves fra Mauds synspunkt, og det er et skræmmende virkemiddel. Jeg kan på ingen måde forestille mig hvordan det må være at være dement, eller være pårørende til en med dement, men denne roman gav mig et lille indblik i hvordan ens korttidshukommelse kan blive blank fra det ene øjeblik til det næste. Jeg forstod de pårørendes frustration over at Maud glemte alting næsten lige så snart hun fik dem at vide, men jeg forstod næsten endnu mere Mauds frustration over ikke at blive taget seriøst af hverken hendes familie og de mennesker hun opsøger for at få hjælp til at finde Elizabeth.

Jeg havde en god læseoplevelse med din bog, men jeg føler lidt at jeg blev lovet noget der ikke blev indfriet. Bogen er blevet stemplet som en psykologisk spændingsroman, men på intet tidspunkt følte jeg at spændingen var til stede. Jeg sad ikke på kanten af sædet for at finde ud af hvorfor Elizabeth var forsvundet, for det var jo nærmest åbenlyst, og sammenkoblingen med Mauds søsters forsvinden var ligeledes ikke noget der fik mig til at skynde mig at læse videre. Heller ikke dette var, for mig, det der gjorde bogen medrivende. Nej, det var i stedet beskrivelsen af Mauds beskadigede sind der fik mig til at læse videre og fik mig til at holde af din bog, samtidig med at du formåede at bringe lidt humor ind i en historie der i princippet er ret trist. 

I form af din bogs synspunkt, så minder den på mange måder om Stadig Alice af Lisa Genova, men du formår at gøre historien til dit egen. Dog tror jeg stadig at fans af netop Stadig Alice også vil sætte pris på Mauds historie.

Kærlig hilsen

Emma Healey: Elizabeth er forsvundet. Org. titel: Elizabeth Is Missing. Anmeldelseseksemplar fra People's Press. 4/5

Kære Barry Lyga (Blood of my blood)

Dette brev indeholder spoilers til forrige bøger i serien; I Hunt Killers og Game

Sidst jeg læste om Jazz, Connie og Howie, stod de hver især i skræmmende situationer; Howie blev slået bevidstløs mens han skulle passe på Jazz' bedstemor, Connie er blevet taget til fange af Billy Dent og Jazz ligger såret i et opbevaringsrum, skudt af en seriemorder. Blood of my blood fortsætter lige fra hvor Game sluttede, og alle tre teenagere overlever dog, men Billy Dent er stadig på fri fod, og Jazz vil ikke stoppe for noget, eller nogen, for at fange sin seriemorderfar, også selvom det betyder at politiet nu også er efter ham. Det er svært at vide hvem der jager hvem, for selvom Jazz er lige i hælene på Billy, så gør Jazz muligvis også lige præcis det Billy ønsker at han skal gøre. Det er dog ikke kun farmand som Jazz skal have fanget, for i skyggerne lurer også Kragekongen – den mægtigste seriemorder i landet.

Jeg troede faktisk ikke det var muligt for dig at gøre historien om Jazz og co. mere spændende og nervepirrende, end slutningen af forrige bog, men jeg tog gruelig fejl. Igennem hele denne bog sad jeg nærmest på kanten af sædet, for du bygger op og bygger op og bygger op, indtil det hele forløses i slutningen, hvor jeg nærmest sad med åben mund og ikke kunne tro på det jeg læste. Jeg må ærligt indrømme at jeg på ingen måde havde set historien om Jazz og Billy Dent tage den drejning den gjorde, og jeg er faktisk imponeret over at du netop har valgt denne slutning, end ”bare” at lade historien ende som forventet... eller i hvert fald som jeg havde forventet.

Jazz står ved en skillevej, hvor han skal finde ud af hvad han virkelig er i stand til, og hvad han ønsker at være i stand til. Denne personlige udvikling er en af bogens stærkeste dele, og Jazz' endelige kamp med sig selv om at gøre det rigtige og gøre det han har lyst til, har været længe ventet i hele trilogien. Howie er igen bogens comic relief, men i tredje og sidste del af serien er humoren blevet tonet lidt ned, hvilket passer mig fint, for det ville ellers virke malplaceret i forhold til de seriøse problemer og situationer de alle befandt sig i.

Din Jasper Dent trilogi startede okay, dog havde den sine svage punkter, men det har du i hvert fald gjort op med i de to sidste bøger, hvor spændingen, uhyggen og mysteriet virkelig kom til sin ret.

Kærlig hilsen

Barry Lyga: Blood of my blood (Jasper Dent #3). Anmeldelseseksemplar fra Høst & Søn. 4/5

Kære Stephanie Perkins (Lola og naboens søn)

Lola og naboens søn er din selvstændige fortsættelse til Anna ogdet franske kys, hvor du endnu engang strør lidt kærlighed ud over dine læsere.

Lola er en pige der skiller sig ud, og elsker det. Hun prøver på aldrig at have det samme outfit på to gange, som hun samtidig krydrer med parykker og skiftende briller. Hun dater en rockmusiker der er 5 år ældre end hende, og så bor hun i San Francisco med hendes to fædre. For Lola er det næsten det perfekte liv... Men så flytter familien Bell ind ved siden af igen, og Lola frygter at skulle stå ansigt til ansigt med Cricket Bell igen. Drengen der knuste hendes hjerte to år tidligere, inden hans familie flyttede væk. Lola vil ikke have noget med Crickett at gøre, for nu har hun Max, men alligevel kan hendes hjerte ikke lade være med at slå et ekstra slag når hun ser naboens søn.

Det var egentlig meningen at jeg egentlig bare skulle læse lidt i din bog hist og her i juni måned, men så blev jeg simpelthen så opslugt af Lolas historie, at siderne nærmest vendte sig selv, og pludselig var også sidste side vendt. Endnu engang har du skrevet en realistisk kærlighedsroman til unge, så realistisk at der faktisk var en scene i bogen som mindede mig om en scene der havde udspillet sig i mit eget liv som teenager, og straks begyndte minderne at komme tilbage.. Det siger noget om dine skriveegenskaber, når du kan få en 25 årig som mig, til stadig at kunne relatere mig til Lolas teenagekærlighedsliv.

Lola var, for mig, en meget stærk karakter. Jeg elsker hvordan hun tør være sig selv, ligegyldig hvad. Hvordan hendes sande jeg kom til udtryk når hun iklæder sig store og farvestrålende kostumer, og hvordan hun håndterer et liv med to fædre, og en biologisk mor som er alt andet end perfekt. 

Og så er der jo Crickett.. Jeg sukkede over Crickett, søde, høje, generte, perfekte Crickett. Og jeg bandede lidt over Lola, for at hun ikke kunne se at Crickett er den perfekte fyr.

Med Lola og naboens søn har du endnu engang skrevet en vidunderlig sød kærlighedsfortælling, og det gav mig samtidig et glædeligt gensyn med Anna og St. Clair fra din første bog. Jeg vidste slet ikke hvor meget jeg havde savnet at læse om de to, før de dukkede op i denne fortsættelse.

Det er virkelig en skøn, skøn sommerbog.

Kærlig hilsen

Stephanie Perkins: Lola og naboens søn (Anna og det franske kys #2). Org. titel: Lola and the Boy Next Door. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

Kære Læsere - Fødselsdagskonkurrence #1

I juni 2014 valgte jeg at starte "Kære Dig" op, for at dele alle mine tanker jeg måtte have om bøger. Gode bøger, dårlige bøger, rørende bøger, frustrerende bøger, fantastiske bøger og yndlingsbøger. I løbet af det sidste år har jeg lært rigtig meget om mig selv og mine læsevaner, hvilke bøger der passer perfekt til mig, og hvilke bøger der vil ende med at skuffe mig. Jeg har lært at sætte ord på noget så abstrakt som hvad jeg føler og mener om mine læseoplevelser.

I løbet af det sidste år har jeg også fået nye venner og bekendtskaber, alt sammen som følge af min lidenskab og glæde til at læse. Jeg har været med til litterære arrangementer, hvor jeg er blevet opfordret til at dele min glæde til bøger med de andre, og jeg har igennem det sidste år blevet møgforkælet med anmeldelseseksemplarer fra forskellige forlag. Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg er en meget heldig pige. 

Jeg er uendelig glad for at der er så mange der følger med herinde, og læser mine meninger og anbefalinger. Som tak vil jeg udlodde en bogpræmie til en heldig vinder iblandt mine læsere. 

For at deltage i konkurrencen skal du vælge en bog fra enten Bookdepository eller Wordery til max 10£, og linke til den valgte bog i en kommentar til dette indlæg (det er dog i orden at skifte mening, hvis det er du vinder). Husk også at skriv din mailadressen, så jeg kan kontakte dig hvis du bliver den heldige vinder. Derudover skal du også følge min blog med Bloglovin' lige her 

Konkurrencen løber indtil d. 10. juli, hvor jeg derefter hurtigst muligt vil finde en vinder. 

Igen, tusind tak fordi du følger med herinde. Det betyder rigtig meget for mig.

Kærlig hilsen

Kære Edward St. Aubyn (Glem det, Dårligt nyt, En smule håb)

For ikke ret lang tiden siden kendte jeg ikke noget til dig eller dit forfatterskab, og pludselig blev jeg igen og igen fortalt om hvor velskrevne og rammende dine Patrick Melrose romaner er, og jeg kan kun give koret ret. I dette bind, som samler de tre første romaner i en serie på fem, blev skildringen af en dysfunktionel britisk overklassefamilie, noget der fik mig til at føle at jeg var vidne til en skrækkelig ulykke, hvor det er umuligt at kigge væk.

I Glem det møder læseren for første gang den dominerende og sadistiske far David Melrose, nervevraget af en mor Eleanor Melrose, og deres femårige dreng Patrick, og deres dag og aften med middagsgæster. Det er denne dag hvor Patrick, den lille underkuede og konfliktsky dreng, for første gang oplever at blive misbrugt af sin far, hvilket øjeblikkeligt ødelægger noget i Patrick.

I Dårligt nyt er Patrick nu i tyverne, og dybt afhængig af stoffer, som følge af faderens svigt. Patrick bliver dog nødt til at foretage sig en sidste ting for endelig at kunne slippe for sin far: hente faderens aske med hjem fra New York, hvilket dog bliver gjort under en konstant rus af narko, hvilket sætter skub i Patricks paranoide tanker og sit had mod faderen.

I En smule håb er Patrick nu 30 år og skal til et fint middagsselskab med andre fra den britiske overklasse. Patrick har lagt stofferne på hylden og den nyfundne klarhed som følge af de manglende stoffer, har fået Patrick til at affinde sig med sin virkelighed, og især sin fortid, og det seksuelle misbrug han oplevede i en lang årrække som barn, og han er nu ved at komme på fode igen.

Alle tre romaner forløber over kun ét døgn hver, og det er utroligt hvor meget ondskab, amoral og dårligt adfærd der kan nå at ske på tre udvalgte dage. Det er dog ikke kun fra Patricks synsvinkel vi er vidne til dette, for du giver også læseren indblik i synsvinklen fra nogle af vennerne der også hører til den britiske overklasse, og du tegner et klart billede af at mange penge ikke er lig med gode manerer eller et godt hjerte.

Du skriver godt, ja du formår nærmest at skrive poetisk. Jeg forstår i hvert fald den ros du får, men til tider bliver det også for poetisk, for eksperimenterende, til min smag, så jeg ikke længere kan følge med. Men så kommer der også sætninger som denne, spot on betragtninger, der igen leder mig på rette spor og får mig til tro på at du kan noget med ord:

”Efter et stykke tid var han ikke længere bevidst om, hvad han tænkte. På samme måde som en butiksrude sommetider forhindrer betragteren i at se genstandene bag glasset, men i stedet indhyller ham i en narcissistisk omfavnelse, ignorerede Patricks sind strømmen af indtryk fra verden udenfor og fastholdt ham i en dagdrøm, han ikke kunne have genfortalt bagefter.”

Det er for mig meget skræmmende at vide at Patrick Melrose-romanerne er halvbiografiske; at du rent faktisk har oplevet denne form for misbrug, både stofmisbruget, men også den seksuelle misbrug. Selvom det til tider er hård læsning, er det ikke kun deprimerende læsning. Du krydrer de barske fortællinger med humor og vid, men ikke så meget at læseren glemmer de seriøse emner.

Jeg har nu fundet mig fanget af Patrick Melroses liv, og jeg er spændt på at læse hvordan det videre forløber med Patrick i de næste to romaner, som kommer på dansk i ét bind til efteråret.

Kærlig hilsen

Edward St. Aubyn: Glem det, Dårligt nyt, En smule håb (Patrick Melrose-romanerne #1-3). Org. titel: Never Mind, Bad News, Some Hope. Anmeldelseseksemplar fra Gads Forlag. 4/5

Kære Bogbyttemarked

I går, lørdag d. 6. juni, mødte jeg op til Aalborgs første Bogbyttemarked. Michelle fra bloggen The Small Wonders of Life havde lagt et godt stykke arbejde i at planlægge og udføre Bogbyttemarkedet, hvor enhver havde mulighed for at møde op i Bog & Idé på Nytorv, og aflevere bøger som man ikke længere havde interesse i, hvor man så fik et lod for hver bog, der kunne bruges på at komme hjem med nye (gamle) bøger. 

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ, og jeg medbragte selv 6 bøger og fik 6 lodder. Jeg endte dog med at komme hjem med 8 bøger i stedet, hvilket også var muligt, da man gerne måtte tage flere bøger med hjem end man havde lodder; så kostede bøgerne bare 20 kr. stykket.

Michelle havde også lavet de fineste cupcakes, som blev solgt til 5 kr. stykket, og ved køb af cupcakes, var man også med i opløbet om at vinde én af de 5 goodiebags som Plusbog.dk havde været så søde at sponsorere. Jeg var den ene af de fem heldige, og jeg kom så yderligere hjem med et fint net, bogmærke, keyhanger og lidt slik. 

Ovenover ses 7 af de bøger jeg kom hjem med (den sidste bog var til min kæreste), og de fleste af dem var faktisk bøger jeg længe havde overvejet at læse. Det er sandt hvad "de" siger; En mands affald, er en anden mands guld. 

Jeg skal helt sikkert deltage igen næste gang Bogbyttemarked bliver afholdt, og så sørger jeg lige for at skrabe endnu flere bøger sammen, så jeg har flere lodder at gøre brug af. 

Kærlig hilsen

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i April/Maj

Endnu engang er der blevet tilføjet bøger til min bogreol, hvor nogle af dem er længe ønsket, mens andre er lidt "overraskelses"tilføjelser. 

Stephanie Perkins: Anna og det franske kys (anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof)
Jeg havde i et stykke tid haft et godt øje til Perkins ungdoms"serie", så det glædede mig at se at Lindhardt & Ringhofs Lovebooks valgte at oversætte dem til dansk. De var så så søde at sende mig et eksemplar, og det var simpelthen den sødeste kærlighedshistorie jeg længe har læst. Jeg kan slet ikke vente med at læse Lola og naboens søn, som udkommer om nogle dage. Anmeldelse af Anna og det franske kys kan læses her.

Meg Rosoff: How I Live Now
Irene stak mig denne bog i hånden, da hun ikke ønskede at eje den længere. Jeg tog den med hjem, lagde den på bogreolen, hvor den blev i et godt stykke tid inden jeg tog mig sammen til at læse den. Desværre var det ikke en fantastisk læseoplevelse da jeg så endelig tog mig sammen til at læse den. Faktisk synes jeg filmen med Saoirse Ronan er meget bedre end bogen, hvilket jo er en sjældenhed. 

Maren Uthaug: Og sådan blev det
På Danmark Læser-dagen, stødte jeg desværre ikke ind i nogen boguddelere, men nogle dage efter da jeg skulle på arbejde på biblioteket, ligger der en ordentlig bunke af de fem udvalgte bøger til frit at tage af. Der var nemlig nogle boguddelere der ikke var dukket op for at hente deres kasser med bøger, og derfor blev de lagt frem til biblioteksgæsterne. Jeg kunne dog ikke dy mig fra at tage et par af bøgerne, da jeg længe har haft lyst til at læse Uthaugs bog, og den næste bog her på listen. Jeg har kun hørt ros om Uthaugs debutroman, så jeg glæder mig til at komme i gang med den. 

Naja Marie Aidt: Bavian
Aidts Bavian var den anden bog jeg tog med hjem fra bibliotekets restlager af Danmark Læser bøgerne. Jeg havde ikke før læst noget af hende, så jeg var ret spændt på at dykke ned i hendes noveller. Desværre var de slet ikke noget for mig, som jeg også nævnte i maj måneds opsummering. Jeg har allerede givet Bavian videre, så en anden kan få læseglæde af den, og jeg har også planlagt at gøre det samme med Og sådan blev det. 

Leonora Christina Skov: Hvor intet bryder vinden (anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag)
Det var ikke meget jeg kendte til Skovs forfatterskab, men da jeg så det fine cover til hendes nyeste roman, blev jeg med det samme nysgerrig. Da jeg så fik læst bagsideteksten blev jeg endnu mere vild efter at skulle læse den, og Politikens Forlag var så søde at sende et eksemplar til mig, og hvor er jeg bare glad for det. Skovs roman er en af de bedste jeg har læst i år, og det smukke cover passer perfekt med bogens indhold. Min anmeldelse kan læses her.

Rainbow Rowell: Eleanor og Park
Sidste år lånte jeg Eleanor og Park med hjem fra biblioteket, uden rigtig at kende noget til den. Jeg havde stødt på Rowells finurlige navn før, men jeg kendte ikke noget til hendes bøgers plot. Derfor var jeg dybt overrasket over at bogen gik lige i hjertet på mig, og blev til en all-time favorit. Jeg vil som regel gerne eje mine favoritbøger, men jeg er rigtig dårlig til at få taget mig sammen til at bruge penge på en bog jeg har læst i forvejen, når jeg nu kunne bruge penge på nye bog-bekendtskaber. Jeg lovede dog mig selv at april skulle være måneden hvor jeg købte Eleanor og Park, især når den kun koster 100 kr i Føtex, og som sagt så gjort. 

Vladimir Nabokov: Lolita (anmeldelseseksemplar fra plusbog.dk)
Historien om Lolita har længe stået mit hjerte nær, men ikke i den skrevne form. Da jeg var yngre så jeg filmen for første gang, og jeg blev blæst omkuld af det ulovlige forhold mellem Humbert og Lolita. Der gik nogle år før jeg opdagede at filmen var baseret på en bog, og straks lavede jeg en mental huskeliste til mig selv om at jeg skulle have den læst (det var fra før jeg brugte Goodreads - nu lader jeg Goodreads huske for mig, så min hjerne kan holde sig blank ;)) Plusbog.dk var så søde at sende mig den nyeste dansk-oversatte udgave af bogen, og jeg synes faktisk at den er rigtig godt oversat. Anmeldelsen kan læses her.

Edward St. Aubyn: Glem det, Dårligt nyt, En smule håb (anmeldelseseksemplar fra Gads Forlag)
Da jeg læste By the Book, en samling af litterære menneskers svar på bogspørgsmål udgivet i The New York Times, stødte jeg igen og igen på navnet Edward St. Aubyn og hans Patrick Melrose romaner. Jeg tror ikke der var nogen anden forfatter der gik igen hos så mange forskellige personers svar, som han gjorde, og som fik så meget ros som han gjorde. Det gjorde mig jo meget nysgerrig om hvad det egentlig var ham St. Aubyn kunne. Derfor var det med stor glæde at opdage at Gads Forlag udgiver alle Patrick Melrose-romanerne, samlet i to bind, og de var så søde at sende mig det første bind. Bind 2 udkommer til efteråret. Jeg er meget spændt på at se om St. Aubyn kan leve op til alt den hype som de litterære mennesker i By the Book har skabt.

Tove Jansson: Mumitrolden - De tre første romaner
På  Danmark Læser-dagen var det også muligt at bytte en gammel bog til en ny med 50% rabat i Arnold Busck. I anledningen af at Arnold Busck ønsker at oprette Byt-en-bog koncept i nogle af landets butikker (se hvilke her), skulle du lige have skabt en lager af brugte bøger der kunne fordeles i butikkerne, hvilket bl.a. kom mig til gode. Jeg var nede og bytte to bøger, én i hver af deres butikker i Aalborg centrum, og Mumitrolden var den ene jeg kom hjem med. Jeg har længe ønsket mig de tre samlede bøger, og nu er jeg godt på vej til at eje dem alle.

C.S. Lewis: Narnia Fortællingerne
Den anden bog jeg købte med 50% rabat, er denne fine, samlede udgave af Narnia Fortællingerne. Jeg har længe ønsket mig lige præcis denne fine udgave, men flere stedet hvor jeg har ledt, har den enten manglet hos leverandøren, eller også har den simpelthen været for dyr. Jeg vidste at Arnold Busck havde ét eksemplar tilbage i en af deres Aalborg butikker, men med en pris på 500 kr, var det mere end hvad min økonomi kunne klare at give for en enkelt bog. Derfor blev jeg lykkelig da jeg fandt ud af at de stadig havde deres ene eksemplar på den store byttedag, og jeg skyndte mig at købe den, nu til 250 kr. Den pynter så flot på min reol. 

Kærlig hilsen

Kære Opsamlingsliste - Maj

Månedens læste bøger

// Great Lies to Tell Small Kids - Andy Riley // Hvor intet bryder vinden - Leonora Christina Skov // Lolita - Vladimir Nabokov // Marina - Carlos Ruiz Zafón // Løvetæmmeren - Camilla Läckberg // By the Book - Pamela Paul // Bavian - Naja Marie Aidt // The Scorch Trials - James Dashner // Når guder er værst - Marie Phillips // How I Live Now - Meg Rosoff // Lille Fremmede - Sarah Waters //

Månedens favorit

I starten af maj læste jeg Skovs roman Hvor intet bryder vinden, og den var virkelig fantastisk! Jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle forvente af den, da jeg ikke tidligere havde læst noget af forfatteren, men bagsideteksten tiltrak mig, og hvor er jeg glad for at jeg fik den læst. Mit brev til Skov kan læses her. Derudover var det også i maj at jeg endelig fik læst Nabokovs Lolita, og det var også en forfærdelig god læseoplevelse, som jeg skrev om her. Derudover fik Lille Fremmede mig virkelig til at gyse. Jeg har aldrig oplevet en bog have sådan en effekt på mig før. Alle tre bøger jeg slet ikke kan anbefale nok.

Månedens overraskelse

Jeg har ikke haft noget tilhørsforhold til Naja Marie Aidts forfatterskab - jeg læste hende hverken i folkeskolen eller i gymnasiet, men jeg har ofte stødt på folk der er ellevilde med hendes novellesamlinger, især Bavian. Derfor var det også med nogenlunde store forventninger at jeg satte mig til rette og begyndte på netop Bavian, men ak, hvor blev jeg skuffet, hvilket jeg faktisk er ret overrasket over, for jeg havde virkelig troet at Aidts skriverier ville være lige noget for mig. Der var da nogle af novellerne der var rigtige gode, men størstedelen af dem var i mine øjne bare for kedelige.

Månedens skuffelse

Jeg er ofte stødt på Carlos Ruiz Zafóns navn, ofte som følge af ros til hans The Shadow of the Winds bøgerne. Zafóns trilogi har jeg endnu ikke fornøjelsen af at læse, men da jeg stødte på Marina mens jeg var på arbejde, tænkte jeg at denne Young Adult gotiske roman måske ville motivere mig yderligere til endelig at få læst hans anmelderroste trilogi. Desværre skuffede handlingen i Marina mig virkelig meget. Øv. Dog har det faktisk motiveret mig til snart at skulle i gang med The Shadow of the Wind, for én ting viste Marina mig: Zafón kan skrive, og han kan skrive smukt.

Mest forventede læseoplevelse i juni

Gads forlag var så venlige at sende mig Edward St. Aubyns Patrick Melrose-romanerne #1-3, og jeg er simpelthen så spændt på at komme i gang med den. De har fået meget ros, og jeg glæder mig til at finde ud af om alt det ros er velfortjent (hvilket jeg virkelig tror det er - ja mine forventninger er through the roof). Derudover har jeg haft Helen Oyeyemis Boy, Snow, Bird stående på skrivebordet i snart en måned, efter jeg tog den med hjem fra biblioteket. Jeg havde følt mig nødsaget til at læse nogle af de andre bøger jeg lånte først, fordi folk stod i kø til dem, men nu har jeg fået ryddet lidt ud i lånte biblioteksbøger, og jeg kan endelig få begyndt på den uden dårlig samvittighed.Jeg skal også være med i Trolderiers fælleslæsning af Madame Bovary, endnu en klassiker jeg ikke har læst, og fælleslæsning er simpelthen den bedste motivation for at få den læst.

Opsummering af maj

Maj har igen stået i specialeskrivningens tegn, hvilket har betydet at jeg ikke har læst så meget som jeg plejer, for når jeg så endelig har tid til at koble af, så vælger jeg oftere at sætte en serie på end at samle en bog op. Jeg håber dog at lysten til hyggelæsning kommer ordentlig igen i juni, for der er så mange gode bøger jeg gerne vil have læst. 

Derudover har maj budt på en stor bunke biblioteksbøger, som jeg gerne har ville komme igennem. Tit oplever jeg at de bøger jeg reserverer, kommer hjem til mig på præcis samme tidspunkt, samtidig med at jeg også bliver fristet til at tage bøger med hjem når jeg er på arbejde, hvilket har betydet at mine egne ulæste bøger på bogreolen er blevet ignoreret det sidste stykke tid. I juni vil jeg dog gerne komme i gang med at få læst nogle af de ulæste bøger, så jeg ikke får helt så dårlig samvittighed med at købe en stor bunke bøger hjem som en "specialeskrivningsgave" til mig selv.

Kærlig hilsen