Viser opslag med etiketten Romantik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Romantik. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juni 2015

Kære Stephanie Perkins (Lola og naboens søn)

Lola og naboens søn er din selvstændige fortsættelse til Anna ogdet franske kys, hvor du endnu engang strør lidt kærlighed ud over dine læsere.

Lola er en pige der skiller sig ud, og elsker det. Hun prøver på aldrig at have det samme outfit på to gange, som hun samtidig krydrer med parykker og skiftende briller. Hun dater en rockmusiker der er 5 år ældre end hende, og så bor hun i San Francisco med hendes to fædre. For Lola er det næsten det perfekte liv... Men så flytter familien Bell ind ved siden af igen, og Lola frygter at skulle stå ansigt til ansigt med Cricket Bell igen. Drengen der knuste hendes hjerte to år tidligere, inden hans familie flyttede væk. Lola vil ikke have noget med Crickett at gøre, for nu har hun Max, men alligevel kan hendes hjerte ikke lade være med at slå et ekstra slag når hun ser naboens søn.

Det var egentlig meningen at jeg egentlig bare skulle læse lidt i din bog hist og her i juni måned, men så blev jeg simpelthen så opslugt af Lolas historie, at siderne nærmest vendte sig selv, og pludselig var også sidste side vendt. Endnu engang har du skrevet en realistisk kærlighedsroman til unge, så realistisk at der faktisk var en scene i bogen som mindede mig om en scene der havde udspillet sig i mit eget liv som teenager, og straks begyndte minderne at komme tilbage.. Det siger noget om dine skriveegenskaber, når du kan få en 25 årig som mig, til stadig at kunne relatere mig til Lolas teenagekærlighedsliv.

Lola var, for mig, en meget stærk karakter. Jeg elsker hvordan hun tør være sig selv, ligegyldig hvad. Hvordan hendes sande jeg kom til udtryk når hun iklæder sig store og farvestrålende kostumer, og hvordan hun håndterer et liv med to fædre, og en biologisk mor som er alt andet end perfekt. 

Og så er der jo Crickett.. Jeg sukkede over Crickett, søde, høje, generte, perfekte Crickett. Og jeg bandede lidt over Lola, for at hun ikke kunne se at Crickett er den perfekte fyr.
Med Lola og naboens søn har du endnu engang skrevet en vidunderlig sød kærlighedsfortælling, og det gav mig samtidig et glædeligt gensyn med Anna og St. Clair fra din første bog. Jeg vidste slet ikke hvor meget jeg havde savnet at læse om de to, før de dukkede op i denne fortsættelse.
Det er virkelig en skøn, skøn sommerbog.

Kærlig hilsen

Stephanie Perkins: Lola og naboens søn (Anna og det franske kys #2). Org. titel: Lola and the Boy Next Door. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

tirsdag den 21. april 2015

Kære Stephanie Perkins (Anna og det franske kys)

Din sukkersøde roman Anna og det franske kys var lige noget der ramte mig i hjertet, da jeg havde brug for en dosis kærlighedslæsning.

I din romantikfyldte ungdomsroman bliver Anna tvunget til at studere et år i Paris. Det lyder som en drøm for de fleste, men for Anna er det et mareridt. Hun har ikke lyst til at flytte fra sin mor og lillebror. Hun har slet ikke lyst til at flytte fra sin bedste veninde, og hun har i hvert fald ikke lyst til at flytte fra den fyr, som hun lige er begyndt at være lidt sammen med. Men flytte det skal hun. På den amerikanske kostskole i Paris får Anna hurtigt nye venner, som hjælper hende med at falde på plads, og især hjælper hende med at tale fransk. Étienne St. Clair er en del af hendes nye vennegruppe, og han er helt fantastisk sød og charmerende, og Anna bliver hurtigt interesseret i ham. Problemet er at han allerede har en kæreste, og Anna har jo egentlig også en fyr derhjemme som venter på hende, og så virker det også til at hendes nye veninde også har et godt øje for St. Clair. Anna er splittet, og det gør det ikke lettere at hun og St. Clair befinder sig i den mest romantiske by i verden.

Jeg påbegyndte læsningen af din bog mens jeg sad i toget og skulle have tiden til at gå, og lige med det samme blev jeg opslugt af historien. Jeg blev med det samme transporteret til de parisiske gader, jeg sad til bords med Anna og hendes nye venner på kostskolen, og jeg følte med Anna og hendes kærlighedskvaler, som var det mig selv der oplevede dem. Du formår at skrive så indlevende, atmosfærisk og helt og aldeles vidunderligt, samtidig med at du krydrer det med en portion humor. Din bog er lettilgængelig og jeg var underholdt hele vejen igennem, hvilket især skyldes de forskellige karakterer i bogen. For mig føltes de ægte, deres følelser og reaktioner ligeså, og jeg elsker hvordan både Anna og St. Clair ikke er fejlfri, men igennem øjnene på én der elsker dem, så er de helt perfekte, for sådan er virkeligheden jo. Min eneste anke er dog at jeg følte slutningen blev forhastet. Du bygger en kærlighedshistorie op igennem hele Annas år på kostskolen, men pludselig kommer der fart på, fordi det hele skal løses inden skoleåret er omme. Det synes jeg er en skam, for du kunne sagtens have tilføjet en 50 sider til uden at jeg følte det blev for meget. Så det jeg egentlig prøver at fortælle dig er, at jeg ikke har fået nok Anna og St. Clair ind i mit liv!



Kærlig hilsen
Stephanie Perkins: Anna og det franske kys (Anna og det franske kys #1). Org. titel: Anna and the French Kiss. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

søndag den 18. januar 2015

Kære Jojo Moyes (Hvalernes sang)

Hvalernes sang er din ældste bog der er oversat og udkommet i Danmark. Da jeg i forvejen har læst og elsket Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker (som blev en af mine favoritbøger i 2014, som nævnt her), så havde jeg også visse forventninger til denne bog. Desværre levede den ikke op til de forventninger.

I bogen får vi indblik i det lille samfund i Silver Bay i Australien. Kathleen har boet i byen siden hun blev født, er kendt som Hajpigen, da hun i en alder af 17 fangede den største haj nogensinde, og så ejer hun det lokale hotel. Liza er Kathleens niece som er flyttet fra England til Silver Bay, sammen med sin datter Hannah, på flugt fra sine problemer. Liza er er en fåmælt kvinde der ikke lader mange komme nær hende, og som har det bedst når hun sejler ud med sin båd. Kathleen, Liza og Hannah har opbygget deres egen lille familie, sammen med resten af bådsmændene, hvis arbejde er at sejle turisterne ud til delfinerne og hvalerne, hvilket giver en indkomst der er lige netop nok til at holde samfundet kørende. Mike er derimod bymenneske fra England, med godt betalt arbejde og forlovet med chefens datter, men inderst inde kender han ikke sig selv og sine ønsker, og slår sig til tåls med hvad andre ønsker af ham. Da Mike bliver sendt til Silver Bay for at starte produktionen af et kæmpestort hotel, oplever han dog hvordan et liv i et tæt samfund kan være, hvilket får ham til at genoverveje hvad han vil med sit liv, både på kærlighedsfronten og med sit arbejde.

Det er da en sød lille historie du har skrevet, og nogle steder rørte den mig også, især kapitlerne med Hannah, men for mig blev selve plottet mellem Mike og hans forlovede til tider til en kliche, som jeg har læst en million gange før. Selve opbygningen med at hvert kapitel skifter synspunkt er en god idé, så jeg ikke nåede at blive træt af personerne hver især, men ved at skifte mellem 6 forskellige personer, og med en minimal ændring af personernes udtryk, gjorde det det til tider svært at huske hvilken persons synspunkt jeg var i gang med at læse. Derudover synes jeg at oversættelsen var skrevet på en måde der gjorde det svært at læse, og flere gange måtte jeg læse passager flere gange, fordi jeg ikke kunne forstå hvad der mentes.
Der var måske lidt for meget fokus på hvalerne og delfinerne til min smag, men jeg elskede dog din Moby Dick reference ved at kalde turistbådene Ishmael, Moby I og Moby II. En fin lille detalje.

Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Hvalernes sang. Org. titel: Silver Bay. Cicero. 2/5

torsdag den 6. november 2014

Kære Katarina Bivald (Læserne i Broken Wheel anbefaler)

I din fine bog Læserne i Broken Wheel anbefaler, starter du ud med at præsentere os for Sara fra Sverige, som lige er ankommet til byen Broken Wheel i USA. Sara er ankommet til byen med den forventning om at møde sin penneven Amy, som Sara har skrevet med i længere tid, om deres store passion: bøger. I stedet ankommer Sara til Amys begravelse, og hvad skal Sara så gøre i de 2 måneder hun havde planlagt at være i byen?

Gennem hjælp fra de andre borgere i byen, som Sara føler hun kender igennem Amys breve, får Sara startet en boghandel op i den næsten tomme by. Læsning er dog ikke noget borgerne interesserer sig særlig meget for, men med Saras anbefalinger begynder de alle at sidde med hovedet nede i en bog. Den nye boghandel tiltrækker endda også mennesker fra nabobyen. Oveni bliver Sara også forelsket, men det er jo dømt til at blive indviklet, når hendes visa kun varer få måneder.

Som coveret siger, så er det en feel-good bog, en bog man ikke kan undgå at blive i godt humør af, og trække lidt på smilebåndet over de skæve personligheder der findes i Broken Wheel.

Ligesom med de fleste chick-lit bøger, så sker der også en udvikling med hovedpersonen. Hvor Sara førhen gemte sig bag en bog, og følte at de skrevne karakterer var hendes venner, åbner Sara nu op for muligheden for at møde og blive venner med nye, levende, mennesker. Derudover gør du brug af en smart måde hvorpå vi læsere kan lære Amy at kende, selvom hun er død ved bogens start, nemlig ved at vi får lov til at læse de breve hun har sendt Sara igennem tiden.
Du har både skrevet en bog der hylder bogelskere, hvor du også har smidt en masse bogreferencer og anbefalinger ind i bogen, men det er også en bog der hylder fællesskabet, i dette tilfælde det stærke fællesskab i den lille by.

Kærlig hilsen
Katarina Bivald: Læserne i Broken Wheel anbefaler. Org. titel: Läsarna i Boken Wheel rekommenderar. Lindhardt & Ringhof. 4/5