Kære Kerry Drewery (Celle 7)

Jeg kan starte ud med at fortælle dig at jeg syntes præmissen for din bog Celle 7 lød vildt spændende: Retssystemet i samfundet er lavet om, så i stedet for at en dommer og en jury beslutter om man skal dømmes skyldig eller uskyldig på baggrund af beviser, er det nu skåret fuldstændig væk, og nu kan den gængse borger, over mobiltelefonen, beslutte om en person skal henrettes.
Det er jo en helt absurd måde at udøve retfærdighed på, og det var denne absurditet der gjorde din historie spændende. For 16 årige Martha har tilstået mordet på byens millionær, men det virker til at Martha skjuler noget - at hendes tilståelse ikke er helt sandfærdig - samtidig med at det virker til at foregå nogle ret så lyssky aftaler "bagom" systemet.  

På trods af en virkelig spændende præmis, og på trods af at jeg slugte din bog på ingen tid (både fordi den var letlæst, og fordi der ikke var meget tekst på siderne) så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af "var det bare det?". Jeg forventede måske lidt for meget af din historie, for det jeg læste følte jeg allerede at jeg havde læst/set/hørt mange gange før, og slutningen kom på ingen måde som en overraskelse. Opbygningen af historien med skiftevis at følge Martha, hendes rådgiver og tv-programmet i løbet af de 7 dage Martha sad spærret inde, endte med at være irriterende for min læsning, dog ikke irriterende nok for at holde mig fra at læse videre.

Selvom det virker som en langt ude dystopisk fortælling, som på ingen logisk måde kunne, eller burde, ske, så kunne jeg alligevel ikke undgå at sidde tilbage med følelsen "....men hvad nu hvis det sker?", og det skal du have cadeau for. Selvom jeg måske ikke var blæst omkuld over din historie, så fik den mig til at tænke over temaet retfærdighed, og hvad det vil betyde at lade "den gængse borger" tage beslutninger om andres mennesker liv og død.

Kærlig hilsen

Kerry Drewery: Celle 7. Org. titel: Cell 7. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. 3/5

Kære Stephen King (22.11.63)

Da jeg valgte at tage din tykke roman 22.11.63 med mig hjem, var det på baggrund af to ting: For det første på grund af dit navn med store bogstaver henover bogen, og for det andet på grund af det handler om tidsrejser. For mig to gode grunde til at læse den 800+ siders lange bog. 

High-school læreren George får fortalt om en dør, der er en slags portal tilbage i fortiden. Hvis man går igennem den, ender man i den samme by man forlod, men bare i år 1958. George vælger at gå igennem døren for at ændre fremtiden igennem én god gerning, nemlig at forhindre Lee Harvey Oswald i at slå Præsident Kennedy ihjel. Det betyder dog at George bliver nødt til at leve 5 år i fortiden, indtil dagen for Kennedys attentat. George oplever dog at det ikke er helt så ligetil at ændre fortiden, for fortiden kæmper imod.

Jeg var hooked på din historie fra første kapitel. Jeg har nok en barnlig tro på at tidsrejser nok kan være muligt, men vi bare ikke har fundet måden at gøre det på endnu, og din tidsrejseportal og -teori kunne jeg fuldstændig acceptere som en reel mulighed. 

Det var interessant at opleve George og hans måde at kapere at skulle leve i en tid, han ikke før har oplevet, og hvilke faldgruber der kan være ved at kende fremtiden. Det der dog fik mig fuldstændig op at køre over din bog, var da George tog et stop i byen Derry. Mange der kender dit forfatterskab, ved at du inkorporerer denne by i dine historier, og den historie jeg kender bedst der gør brug af Derry er "Det onde" som jeg læste for et par år siden. Jeg blev til en fuldstændig fangirl da Georges besøg i byen foregår omkring det tidspunkt hvor en masse børn blev myrdet, og hvordan Georges interaktion med disse beboere i byen faktisk har betydning for fortællingen i "Det onde". Det er simpelthen SÅ genialt, og det er lige før jeg vil opfordre folk til at læse "Det onde" først inden de læser denne her, for at få mest muligt ud af begge bøger. 

Til tider begyndte denne her dog at føles langtrukken, og kunne nok med fordel være blevet skåret med 100-200 sider uden at historien mistede noget af sin kvalitet. Jeg er dog alligevel glad for at jeg nu stadig har miniserien til gode, med James Franco i rollen som George. 

Kærlig hilsen

Stephen King: 22.11.63. Org. titel: 11/22/63. Hr. Ferdinand. 4/5

Kære Adam Silvera (More Happy Than Not)

 More Happy Than Not er din anmelderroste debutroman, og med god grund! En bog der blander emner og genrer som YA, Sci-fi, kærlighed og LGBT, kan ellers godt på papiret virke rodet, men du formår at binde det hele sammen til en dybtfølt roman om at være tro mod sig selv. 

Aaron har haft det virkelig svært. Efter hans far begik selvmord, prøvede Aaron også at tage livet af sig. Nu kæmper han med at finde glæden ved livet igen, og kæresten Genevieve prøver alt hvad hun kan for at hjælpe Aaron over sorgen. Da Genevieve rejser væk i nogle uger, begynder Aaron at tilbringe mere og mere tid med sin nye ven Thomas. Med Thomas føler Aaron sig tryg, og følelser Aaron ikke vidste han havde, begynder at dukke op til overfladen. Frygten for omverdens fordømmelse, og frygten for at blive afvist, gør at Aaron opsøger Leteo Instituttet, som specialiserer sig i at ændre og omprogrammere minder, i håbet om at han kan glemme sine følelser. 

Da jeg påbegyndte din roman, var jeg klar over at jeg begav mig på en (læse)rejse, som ville påvirke all the feels, og jeg var derfor forberedt, og jeg kunne håndtere Aarons historie uden at bryde fuldstændig sammen. Hvis jeg dog ikke var forberedt, var jeg nok ret sikker på at jeg ville have være endt med at være fuldstændig grådkvalt, for Aarons rejse mod at blive lykkelig, går direkte i hjertet. Jeg er ikke en 16-årig homoseksuel dreng, men jeg kunne stadig i høj grad relatere til Aarons historie. Det er nemlig ikke homoseksuelle problematikker du skriver om, men menneskelige problematikker. Du har skrevet en vigtig roman om det at være lykkelig, og jeg står forrest i kø, til at få læst din næste roman. 

Kærlig hilsen

Adam Silvera: More Happy Than Not. Soho Teen. 4/5

Kære Claire North (Harry Augusts første femten liv)

De fleste der kender mine læsevaner, ved at jeg elsker alt der har med tidsrejser at gøre. Din nyeste bog Harry Augusts første femten liv er muligvis ikke en tidsrejsebog i klassisk forstand, men den indeholder alligevel en masse af de samme dilemmaer der kan opstå ved at springe frem og tilbage i tiden. 

I bogen opdager Harry August ikke at der er noget specielt ved ham før han dør. For efter sin første død, bliver han født igen, akkurat på samme måde, af samme mor, og i samme tid som første gang. Harry bliver derfor født med en bevidsthed om hvordan livet vil udforme sig for ham, og med en viden om hvordan verden de næste ca. 70 år ude i fremtiden vil ændre sig. Da han på sit 11. dødsleje får besøg af en lille pige, der fortæller ham at verden er på vej til at gå under, medmindre Harry gør noget for at stoppe det. Og således begynder Harry August sin kamp om at lade fremtiden forblive uændret, over de næste mange at sine liv.

Det er en unik historie du har fundet på. Aldrig før har jeg stødt på et så interessant plot omkring genfødsel, og jeg må sige at du formår at samle de spørgsmål man måtte have, sammen til en fin sløjfe. Jeg synes det er uhyre interessant at læse om hvordan Harry udvikler sig fra liv til liv. I sit andet liv begår han selvmord som barn, fordi han ikke forstår hvad der sker med ham, i sit tredje liv prøver han at finde svar igennem religion, og i sit fjerde liv møder han Kronos-logen. En loge bestående af mennesker ligesom ham selv, der liv efter liv genopstår som sig selv. 

Det var uhyre interessant at læse om Harrys anekdoter om sine forskellige liv, hvad han lærte, hvem han mødte osv. Desværre har du valgt at dette skal foregå ved at springe fra det ene liv til det andet, i din opbygning af bogen, hvilket for mig gjorde det til en meget rodet læseoplevelse. Da jeg nåede til delen med at Harry skulle sørge for at bibeholde verdens fremtid som den altid havde været, begynde din bog desværre at kede mig en smule. Hvor jeg havde set frem til en forholdsvis karakterdreven bog, begyndte den at centrere sig om at udvikle et spændende plot, hvilket betød videnskabelige forklaringer, som gik fuldstændig hen over hovedet på mig. Jeg endte faktisk med at kede mig over alt delen om Kronos-logen, og sad forventningsfuldt og ventede på at høre lidt mere om Harrys tidligere, og kommende, liv. 

"Harry Augusts første femten liv" var en anderledes og unik historie, og selvom den for mig ikke blev til en ny yndlingsbog, så er det stadig en bog jeg er glad for at have læst, for jeg har vitterlig ikke læst noget lignende før, og dét siger ikke så lidt. 

Kærlig hilsen

Claire North: Harry Augusts første femten liv. Org. titel: The First Fifteen Lives of Harry August. Anmeldereksemplar fra Rosinante. 3/5

Kære Dave Eggers (The Circle)

Med blandede anmeldelser af din dystopiske, men alligevel realistiske, sci-fi roman The Circle, var jeg spændt på selv at få læst den, og dannet min egen mening om den, og der gik ikke ret lang tid før jeg fuldstændig blev grebet af historien om firmaets udvikling af det sociale medie, og hovedpersonen Maes oplevelser.

I bogen får Mae en fantastisk chance, nemlig et job hos firmaet The Circle, der står for at udvikle og vedligeholde en masse sociale medier og løsninger. Mae er overvældet over arbejdsmiljøet og hendes nye kollegaer, der alle går ind for at dele alt med alle, for derigennem at få et så tæt fællesskab med de andre som overhovedet muligt. Derudover er Mae også forbløffet over alle de muligheder som The Circle tilbyder, både for firmaets medarbejdere, men også de tilbud de er med til at udvikle, for at skabe et transparant samfund, hvor ingen holder hemmeligheder for hinanden, og hvor alt kommer ud i det åbne. Det er dog ikke alle der er lige så entusiastiske for denne komplette åbenhed, og Mae må også selv lære hen ad vejen hvordan The Circle forventer at hun er en aktiv spiller på de sociale medier, både for hendes egen skyld, men også for firmaets skyld.

Der gik ikke lang tid før jeg både blev vildt imponeret over alle de kreative ideer og løsninger The Circle har fundet på, men samtidig blev jeg lige så meget skræmt af dem. Din bog er et klasseeksemplar på hvordan manipulation bedst fungerer, og med en hovedperson som Mae, som stadig er forholdsvis ung og naiv, og prøver at gøre det bedst på sit arbejde, så er disse virkemidler helt perfekte. 

Som læser er det jo tydeligt at det der foregår med firmaets drøm om total transparant i samfundet, jo er helt hen i vejret, men for karakterer der står midt i det, og selv er med til at sætte ord på hvorfor det er en god idé, hvilket Mae tit er ude for, så er det jo svært for dem at sætte sig udenfor denne utopiske idé, som vi som læser tydeligt kan se kun vil ende med en dystopisk verden.

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem din bog, og nu glæder jeg mig kun til at filmatiseringen kommer, med Emma Watson, Tom Hanks og John Boyega udkommer. Med sådan et cast, kan det kun blive godt.

Kærlig hilsen

Dave Eggers: The Circle. Gave fra People's Press. 4/5

Kære Claudia Gray (A Thousand Pieces of You)

Det er ingen hemmelighed at jeg er en sucker for tidsrejsefortællinger, og efter at have hørt en del rose din sci-fi bog A Thousand Pieces of You, første del af en trilogi, vidste jeg jo at jeg ikke kunne holde mig væk. Den gudesmukke forside var ligeså lokkende, og det var lige før jeg frygtede at de tårnhøje forventninger ville gøre din bog til en skuffelse, hvilket viste sig at være delvist korrekt.

Marguerite er vokset op med to forældre der har forsket i tidsdimensioner, og altså muligheden for at rejse mellem parallelle verdener. Da vi møder Marguerite første gang er hendes far dog lige død, for hænderne af en af de forskningsassistenter, Paul, som hele Marguerites familie stolede på, og som havde til mål at få fingerne i den lille mekanisme der gør det muligt at rejse mellem disse alternative universer, en mekanisme kaldet Firebird. Sammen med Theo, en anden af forskningsassistenterne, rejser Marguerite rundt mellem de forskellige parallelle verdener for at finde Paul, og få hævn over sin fars død. Rejser der bl.a. fører hende til en mere teknologiudviklet version af London, til en fortsat eksistens af zar-familien i Rusland og til et samfund der kan leve under vand.

Jeg kom ikke langt ind i din bog før jeg allerede blev kastet ind i et kærlighedstrekantsdrama. Jeg har som sådan ikke det store problem med trekantsdramaer, men jeg følte mig egentlig lidt manipuleret af dig, fordi jeg følte at du skubbede min sympati mod lige præcis den fyr, som du gerne ville have Marguerite skulle ende op med – Den følsomme, eftertænksomme Paul, eller bad boy Theo, der har trang til at beskytte den standhaftige Marguerite. Mange gange i første halvdel af bogen rullede jeg med øjnene og sukkede, og følte egentlig at kærlighedshistorien overtog selve tidsrejsedelen, men heldigvis skete der et skift, og de to dele byttede plads. Jeg skal ikke kunne sige om det er fordi du rent faktisk lagde fokus andetsted, eller fordi jeg ”overgav” mig, og rent faktisk blev opslugt af kærlighedsdelen. Ligegyldig hvad blev de rullende øjne erstattet med paniske sideskift for at finde ud af hvad der nu ville ske.

Selve tidrejsedelen, som jo nok i princippet er dimensionsrejser i stedet, var super spændende! Filosofien og logikken fungerede fuldstændigt for mig, og jeg troede fuldt og fast på at det var realistisk. Det at universet er delt op i forskellige parallelle verdener, opstået på grundlag af de forskellige valg og retninger ethvert menneske har kunne foretage sig, ligger meget tæt op at den forståelse jeg selv ville kunne have, i forhold til tidsdimensioner og tidsrejse.

Selvom jeg ved læsningens start var skeptisk, formåede du alligevel at omvende mig, og jeg glæder mig rent faktisk at læse videre i næste del, som forhåbentlig byder på lige så mange rejser mellem verdener.

Kærlig hilsen

Claudia Gray: A Thousand Pieces of You (Firebird #1). Harper Teen. 4/5

Kære Nanna Foss (Geminiderne)

Som en lille gode til mig selv, valgte jeg at gemme Geminiderne, den nyeste bog i Spektrum-serien, indtil jeg vidste jeg havde god tid til at få den læst, for jeg var overbevist om at når jeg først var gået i gang, så ville det være svært at stoppe igen. Og jeg havde ret. 

Geminiderne fortsætter fra hvor Leoniderne sluttede, men denne gang følger vi de unge fra Pi's synspunkt (ja apostroffen er forkert, ja det er helt klart med vilje!) De er alle sammen stadig i gang med at finde ud af hvordan alt det her med tidsrejser fungerer, samtidig med de begynder at overveje at ændre fortiden, men vil det ikke også ændre nutiden? Og fremtiden? 
For at være helt ærlig, så var jeg ikke helt så entusiastisk omkring nyheden, at bogen ville følge Pi og hendes tanker. Jeg var egentlig ikke den store Pi-fan i sidste bog, men det fik du hurtig omvendt med Geminiderne. Det var forfriskende at skifte synspunkt, samtidig med at historien fortsatte hvor den forrige slap. 

Endnu engang var jeg blæst omkuld over hvordan du kan holde styr på fortid, nutid og fremtid, i en historie med så meget fart på, uden at jeg på noget som helst tidspunkt blev forvirret. Derudover præsenterer du os for en håndfuld nye karakterer, og selvom der nu er virkelig mange personer at holde styr på, så fungerer det bare! Især da der hen imod slutningen kom en helt fantastisk afsløring, som jeg på ingen måde havde set komme! Jeg sad med åben mund og var fuldstændig målløs. Det er øjeblikke som disse, der gør at Spektrum-bøgerne er nogen af mine yndlingsbøger. Og nå ja, så har jeg da også fået et yndlingspar (forhåbentlig!)

Jeg ELSKER alt der har med tidsrejser at gøre, og indtil nu er din Spektrum serie den bedste tidsrejsefortælling jeg nogensinde er stødt på. Jeg kan slet ikke få nok, og nu er jeg endnu mere glad for at jeg, med de i alt 9 planlagte bind, ikke skal sige farvel til Pi, Noah, Emilie, Alban, Linus og alle de nye karakterer. Jeg glæder mig dog allerede til den dag hvor Alban bliver hovedpersonen i sin egen Spektrum-bog. Den dag kan ikke komme hurtig nok.  

Kærlig hilsen

Nanna Foss: Geminiderne (Spektrum #2). Anmeldelseseksemplar fra Tellerup. 5/5

Kære Andy Weir (The Martian)

Længe har din realistiske sci-fi roman The Martian været hypet, og ligeså længe har jeg ventet spændt på at få tid og mulighed for at læse den. Glæden blev stor da jeg opdagede at forlaget DreamLitt havde købt rettighederne til at udgive den på dansk, og de rent faktisk var så søde at sende den til mig til anmeldelse.

De første par sætninger i din bog sætter i høj grad tonen for resten af læseoplevelsen, og allerede derfra var jeg godt underholdt:

Jeg er pænt meget på skideren. Det er min velovervejede overbevisning. På skideren. Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

Historien om NASA-astronauten Mark Watney, som strander alene på Mars, efter han bliver formodet død af de andre astronauter, lyder på papiret ikke til at være særlig spændende eller sjov, men der er det dine fantastiske fortælleegenskaber (og humor!!) der træder i kraft, og formår at få dine læsere til at blive opslugt af Watneys kamp om overlevelse, på en planet uden vand og uden mulighed for kontakt til jorden.

Det der i høj grad vandt mig over, var den evigt optimistiske, utrolig sjove Mark Watney, hvilket jo er meget heldigt, når det er den karakterer der bærer størstedelen af bogen. Indimellem skifter kapitlerne dog til at man følger de NASA-ansatte der gør alt hvad de kan for at redde Watney og få ham hjem, og de astronauter der uvidende efterlod Watney i live på Mars, alle sammen sympatiske personer, som jeg ligeledes nød at følge.

Den eneste anke jeg har med din bog, og som gjorde at den ikke blev en ultimativ favorit, skyldes de mange videnskabelige forklaringer der bliver præsenteret. På den ene side synes jeg det er fedt at Watney kan forklare de fysiske og kemiske løsninger han finder på, for at kunne overleve på den golde planet, og som jeg fuldt ud tror på er realistiske løsninger, men samtidig var de mange, lange beskrivelser dødkedelige, og gik hen over hovedet på mig. For mig er det at få forklaret hvordan man skaber vand på Mars ikke interessant, men derimod er det interessant hvordan Watney takler det psykologiske pres på at være strandet helt alene på planeten, med sin egen intellekt som det vigtigste overlevelsesværktøj, og det er dét jeg synes er det der gør din bog så unik og god.

Kærlig hilsen

Andy Weir: The Martian. Anmeldelseseksemplar fra DreamLitt. 4/5

Kære James Frey og Nils Johnson-Shelton (Endgame: Himmelnøglen)

De startede 12, men efter jagten på Jordnøglen, er de nu nede på 9 spillere. Efterdønningerne af denne jagt har nu ikke kun betydning for spillerne, men for hele jordens befolkning, og de resterende spillere skal hver især finde ud af om de vil spille videre, og dermed prøve at finde frem til Himmelnøglen, eller om de skal gå imod Spillets skabere. Endnu engang rejser spillerne rundt omkring verden, enten for at finde Himmelnøglen, stjæle Jordnøglen eller sætte en stopper for de andre spillere, alt sammen inden det er for sent.

Da jeg sidste år læste jeres første bog i Endgame-trilogien, var jeg blæst væk af den hæsblæsende action, der i fin stil blandede The Hunger Games med Indiana Jones. Desværre synes jeg at jeres fortsættelse Endgame: Himmelnøglen lidt lider under ”midterbog”-syndromet. Med det mener jeg at det er lidt for tydeligt at denne bog ”bare” er bindeleddet mellem første bog i serien, hvor karaktererne og plottet bliver præsenteret, og det der bliver sidste bog i serien, hvor det endelige opgør vil ske. I denne her midterbog sker der jo egentlig ikke noget. Jo altså der er fart, action og mord, men ikke noget jeg som sådan synes har en voldsom betydning for historien. Det synes jeg er virkelig ærgerligt, for det endte med at gøre jeres bog alt for langtrukken for mig, og gjorde det lidt til en kamp at komme igennem den.

Jeg er dog stadig lige så vild med jeres skrivestil, og jeres brug af opbrudte sætninger og linjeskift. Jeg synes det passer perfekt ind i en så actionfyldt bog, hvor man skiftevis følger forskellige karakterer. Derudover er jeg rigtig glad for at mine favoritkarakterer stadig er med i spillet, og kæmper for at vinde og overleve. Selvom denne midterbog ikke fangede mig lige så meget som jeres første bog, så har jeg nu stadig tænkt mig at læse videre og få slutningen på dette kæmpe spil. Det er jeg alt for investeret til at lade være med.

Kærlig hilsen

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Endgame: Himmelnøglen (Endgame #2). Org. titel: Endgame: Sky Key. Anmeldelseseksemplar fra Høst & Søn. 3/5

Kære David Levithan (Hver dag)

Første gang jeg læste noget du havde skrevet, var det i ”Will Grayson, Will Grayson”, hvor jeg egentlig ikke var imponeret over din udgave af Will. Derfor var det med ambivalente følelser at jeg tog Hver dag med hjem fra biblioteket. Selvom præmissen for bogens plot lød spændende, så frygtede jeg måske lidt at karaktererne ville gå mig på nerverne. Hvor tog jeg dog grueligt fejl.

A er en sjæl der vågner op i en ny krop hver evig eneste dag, og dermed vågner op til et nyt liv hver evig eneste dag. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvorfor det lader sig gøre, ved A ikke, men A har lært at leve med det, og lært at skabe så lidt ravage i det liv som A overtager for en enkel dag. Dette gælder bl.a. også at A ikke må knytte sig til nogen, mens A lever en andens liv, men det går galt den dag A vågner op i Justins krop. Justin har en kæreste Rhiannon, og A falder dybt og hårdt for denne sårbare og smukke pige, og igennem Justin som hylster, prøver A at skabe den mest fantastiske dag for Rhiannon. I dagene efter, og i nye kroppe, kan A stadig ikke glemme Rhiannon, og A prøver nu at finde en måde hvorpå det er muligt at kunne tilbringe alle sine dage sammen med hende.

Med ”Hver dag” har du skabt en af de smukkeste fortællinger jeg nogensinde har læst. Den måde hvordan du, igennem A's oplevelser i en ny krop hver dag, skaber forklaringer omkring sjælen og kroppen, går lige i mit hjerte. Forklaringer som at det er sjælen man bliver forelsket i, og ikke kroppens køn, at det er kroppen der bliver syg, og altså ikke sjælen, og at følelser ikke er afhængig af en krop for at kunne opstå. Selvom A's historie er lidt en sci-fi historie, så kan der drages paralleller af disse forklaringer og budskaber til vores samfund, bl.a. i forhold til homoseksuelle og alvorligt syge mennesker.

Din bog består nærmest kun af smukke sætninger. Over det hele var der sætninger dder fik mig til at stoppe op, og genlæse det jeg lige havde læst, en, to, tre gange. Og ja, du gav mig tårer i øjnene og et knust hjerte. Og en ny favorit. Tak David.

Kærlig hilsen

David Levithan: Hver dag. Org. titel: Every Day. (Every Day #1). Gyldendal. 5/5

Kære Teri Terry (Mind Games)

Jeg har længe hørt ros til din dystopiske sci-fi trilogi "Slettet", men har måske alligevel været lidt tilbageholden med at få påbegyndt serien, fordi jeg havde lidt en fordom om, at den ville minde alt for meget om andre dystopiske trilogier. Da jeg så opdagede at du også har udgivet en stand-alone dystopisk sci-fi bog Mind Games (som vist ikke er så meget stand-alone længere, da du næsten lige har offentliggjort en e-bogs fortsættelse), som lige er udkommet på dansk, kunne min nysgerrighed overfor dit forfatterskab ikke længere holdes i skak. 

I fremtidens samfund foregår det meste i den virtuelle virkelighed. Størstedelen af menneskerne har et implantat, der gør at de kan leve deres liv i parallelle verdener, samtidig med at deres fysiske krop bliver i den virkelige verden. I disse virtuelle verdener kan man være lige præcis den man vil, se ud som man ønsker og begive sig ud på eventyr, uden at ens fysiske krop kommer noget til. Luna er dog en af de få nægtere der ikke vil have et implantat. Efter at have mistet sin hacker-mor i den virtuelle verden, og den umådelige kvalme hun får ved at logge sig på, gør at Luna hellere vil skille sig ud fra mængden og leve "rigtigt". Da hun alligevel, stik imod alles forventninger, kvalificerer sig til en prestigefyldte prøve der skal afgøre om hun både er intelligent og rationel, prøver Luna alt hvad hun kan for at holde på den afgørende hemmelighed, der er den virkelige årsag til hendes modstand mod virtuelle verdener. Det bliver dog ikke kun hemmeligheden hun skal kæmpe med, men også en ny viden om årsagen til regeringens ønske om at have alle mennesker med i den virtuelle verden. 

For det første kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg er fuldstændig blæst omkuld af det velfungerende plot, og den dystopiske verden du har fremstillet. Aldrig har jeg oplevet at nogen har kunne få så meget historie ind på så få sider, uden at det på noget som helst tidspunkt føles forhastet eller forkortet. 

Selvom selve plottet godt kan lyde forvirrende og langhåret, så skriver du på sådan en måde der er til at forstå! Jeg var med det samme fanget af historien om Luna og hendes kamp for at forblive nægter i en verden hvor alle andre tilbringer deres tid i den virtuelle verden, og blev endnu mere fanget da historien drejede sig ind på en kamp om det gode mod det onde, for det er netop ikke ligetil i en verden som den Luna befinder sig i. Jeg kunne bruge uendelig tid på at forklare folk alle delelementerne af din historie, fordi det netop er sådan en kompakt et plot, men jeg synes nu hellere at folk selv skal give sig i kast med at læse Mind Games. Det er den i hvert fald værd. 

Kærlig hilsen

Teri Terry: Mind Games. Anmeldelseseksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. 4/5

Kære Patrick Ness (Mere end det)

Efter din monster(!) gode bog Monster, har jeg længe været nysgerrig efter at læse flere af dine bøger. Med denne nyligt oversatte Mere end det, fik jeg endelig mulighed for at få indfriet denne nysgerrighed. Og sikke en bog. 

Bogen starter med et dødsfald. Seth drukner. Han mærker sine lunger blive fyldt op med vand, og sin krop blive kastet imod klipper, og alt bliver sort. Men så vågner han op foran et hus der virker bekendt, tilsyneladende okay, men for Seth giver det ingen mening, for han døde jo? Nu skal Seth finde hoved og hale i hvad der foregår, i det der for Seth virker som et helvede, samtidig med at minderne lige så stille kommer til ham igen.
Jeg kan godt lide Seth. Jeg kan faktisk rigtig godt lide ham, og sammen med ham var jeg lige så forvirret over hvor han var. Er det helvede? Er det en drøm? Er det efterlivet? Med det samme prøvede jeg at finde hoved og hale i det hele, og jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere trådte de sci-fi elementer frem, som jeg på forhånd havde forventet ville være der. Hvad de elementer ville bestå af, vidste jeg ikke, men jeg var på ingen måde forberedt på det der mødte mig. 

 "Mere end det" er ikke hvad man kan forvente af en young adult bog. Den er mere end det! Det er jo også en sci-fi bog, og det er også en eksistentialistisk bog. Jeg var som sagt slet ikke forberedt på hvad det var for en slags bog jeg gik ind til, og det tror jeg måske var en rigtig god ting. Derfor vil jeg også foreslå at andre begynder på bogen uden de store forventninger og forberedelser, men i stedet lader sig føre med historien. Det er en meget speciel bog du har skrevet, og det er helt sikkert ikke en bog for alle, men det var en bog for mig, for jeg kunne rigtig godt lide hvordan du fik den til at handle om sorg, frygt, skyldfølelse, liv, død og kærlighed, selvom du har valgt at pakke disse emner ind i en meget anderledes form.

Kærlig hilsen

Patrick Ness: Mere end det. Org. titel: More Than This. Anmeldelseseksemplar fra Gyldendal. 4/5

Kære Brandon Sanderson (Stålhjerte)

Stålhjerte er din første bog i en trilogi. En trilogi hvor du har formået at skabe en yderst gennemtænkt dystopisk verden, som samtidig også er utrolig realistisk på trods af at den handler om superhelte.

I en nær fremtid har episke overtaget magten. Episke er mennesker der har superevner, evner der varierer i så stor grad, at der også er hierarki blandt de episke. De ”almindelige” mennesker har måtte acceptere den nye verden de lever i, hvor episke styrer med hård hånd, men ikke alle vælger at bøje nakken for dem.

Som lille så David sin far dø for hånden af Stålhjerte – den episke der nu styrer Newcago. Siden dengang har David svoret hævn, men han har brug for hjælp for overhovedet at kunne komme tæt nok på for at få muligheden for at slå Stålhjerte ihjel. Derfor opsøger David Fortropperne, en gruppe af mennesker der har sat sig for at kæmpe imod de episke, for at opnå lighed og retfærdighed i det der er deres nye virkelighed. Fortropperne er dog ikke meget for at gå op imod Stålhjerte, da han virker udødelig, men siden sin fars død har David holdt på en hemmelighed. En hemmelighed der indikerer at selv Stålhjerte har en svaghed, der kan blive hans endeligt.

Første gang jeg hørte om din bog Stålhjerte, var jeg i tvivl om det overhovedet var noget for mig. For helt ærligt, det handler om superhelte! Det er ikke den type bøger jeg plejer at læse, og jeg var måske lidt fordomsfuld og tænkte at det var ”drenge”-litteratur, men hvor tog jeg fejl. Ja drenge, og mænd, vil helt sikkert elske den her historie om David og Fortroppernes kamp imod de episke, men det vil kvinder også. Jeg blev blæst omkuld af din måde at skabe en actionpacked historie, som næsten slet ikke mistede sit tempo, uden at jeg syntes det blev for meget action. Derudover tilføjede du en masse humor, som var lige i øjet.

Imens jeg læste din bog, tænkte jeg at den var lidt som en blanding af tv-serien Heroes (i form af at forskellige episke har forskellige evner) og filmen Watchmen (i form af den dystre stemning som både filmen og din bog har). En blanding jeg synes fungerer fantastisk godt, men uden at det føles som om at du har kopieret fra dem.

Jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville blive så glad for historien om David og Fortropperne, og jeg glæder mig til at min kæreste får den læst, da jeg tror at din bog endelig er den bog som både min kæreste og jeg vil sætte pris på. Og så glæder jeg mig umådeligt meget til fortsættelsen. Det kan kun gå for langsomt med at få Ildkamp oversat.

Kærlig hilsen

Brandon Sanderson: Stålhjerte. Org. titel: Steelheart (Reckoners #1). Dreamlitt. 5/5

Kære Nanna Foss (Leoniderne)

I din bog Leoniderne møder vi Emilie, som er venner med den blinde Alban og hans lillebror Linus. Emilie er lidt en outsider der holder for sig selv, og som ikke føler sig tryg blandt sine klassekammerater. En dag begynder der så et tvillingepar i hendes klasse, Pi og Noah, to personer der slet ikke er bange for at skille sig ud blandt mængden. Emilie bliver chokeret første gang hun set Noah, da han på en prik ligner en fyr hun har drømt om, og derfor bliver hun meget draget imod den dystre og vrede Noah, for netop at finde en forklaring på hendes drøm.

Da de alle tager ud på en ekskursion for en skoleopgave, sker der en voldsom oplevelse, der bl.a. efterlader dem alle med brandsår på hænderne, og gør at der pludselig sker mærkelige hændelser iblandt og omkring dem. Nu må de sammen finde ud hvad der er sket.

Det er sjældent at jeg læser ungdoms fantasy og science fiction, da det kun er en håndfuld jeg synes er gode, hvoraf resten er fyldt med klicheer. Det gør at jeg er meget skeptisk hver gang en ny ungdomsserie udkommer, og endnu mere hvis det er en serie skrevet af en dansk forfatter, da jeg ærligt må indrømme at jeg har en fordom om at danske ungdoms fantasy forfattere slet ikke er originale men bare sejler videre på den bølge der kom efter Twilight og Hunger Games.

Denne fordom er virkelig gjort til skamme med din bog Leoniderne. Selvom der også er visse klicheer i din bog, så formår den bare at være anderledes, hvilket nok især skyldes at den er så velskrevet. Personerne i bogen og deres reaktioner er realistiske, den er virkelig godt skrevet, og så har du formået at skrive en historie der er meget fængende. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig da jeg først var begyndt.

Det eneste kritikpunkt jeg har er, at jeg føler karaktererne virker meget mere modne end deres alder. Under min læsning følte jeg at det var urealistisk at de var folkeskoleelever, Jeg forestiller dem mere som gymnasieelever. Foruden det var jeg dog meget positivt overrasket over din bog, og jeg skal helt klart læse videre i de næste bøger i serien.

Kærlig hilsen

Nanna Foss: Leoniderne (Spektrum #1). Gave fra Tellerup. 5/5

Kære Julie Cross (Fanget i Fortiden)

I din bog Fanget i Fortiden følger vi 19 årige Jackson, som går på College, er kæreste med Holly og arbejder frivilligt med børn. Jackson virker som en helt normal fyr, men det er han ikke, for Jackson kan nemlig rejse i tiden, men kun tilbage i tid. Det fungerer på den måde at han max kan rejse 2 dage tilbage i tid, samtidig med hans nutidige krop bliver tilbage. Det betyder at når han foretager tidsrejser, så skal han undgå sig selv. Derudover kan intet han foretager sig i fortiden, ændre nutiden. Jackson har kun fortalt sin hemmelighed til vennen Adam, som er meget fascineret af Jacksons evne, og sammen træner de for at få en bedre forståelse for tidsrejser.

En dag dukker der 2 fyre op som vil have fat i Jackson, for det virker til at de kender til hans hemmelige evne. Denne situation ender med at Holly bliver skudt, og i panik rejser Jackson tilbage i tid, denne gang hele 2 år tilbage i tid, og af en eller anden grund kan han ikke komme retur til nutiden og til sin sårede kæreste. Jackson må affinde sig med at leve 2 år tilbage, samtidig med at han prøver at rejse tilbage til nutiden, hvilket bare fører ham længere tilbage i tiden. Dette betyder at han får mulighed for at snakke med sin tvillingesøster, der er død i nutid, han får mulighed for at komme tæt på unge Holly og han får hjælp af unge Adam, og pludselig står han igen ansigt til ansigt med de samme fyre der vil have fat i ham.

Jeg er stor fan af alt der har med tidsrejser at gøre, men jeg synes også det skal gøres ordentligt og forståeligt, og give mening. Det synes jeg i høj grad at din bog gør. Din bog er meget præget af at der skal ske noget hele tiden, så den er meget actionpræget og up-tempo, og gør at jeg gerne vil læse videre for at finde ud af hvad der nu kommer til at ske. Sat sammen med et lettilgængeligt sprog gør at jeg især slugte denne bog rigtig hurtigt.

Fordi der er så meget fokus på actiondelen af bogen, så får læseren ikke rigtig mulighed for at lære Jackson bedre at kende, at komme ind under huden på ham, før man kommer et godt stykke ind i bogen. Forhåbentlig vil der komme mere af dette i den næste bog, så det bliver lettere at kunne relatere sig til Jackson. Det betyder også at der er nogle valg Jackson tager som jeg ikke rigtig kan forstå, og jeg ikke føler bliver begrundet. Derudover syntes jeg at vennen Adams evner og ressourcer er alt for urealistiske, hvilket jo er lidt morsomt når jeg kan acceptere tidsrejser, som i den grad er urealistisk. Jeg følte dog bare ikke at det passede ind i din bogs præmis.

Noget der i den grad gjorde mig glad, var de små bitte hints du giver mig, hints til ting som jeg tror bliver uddybet i de næste par bøger, hvilket gør at jeg glæder mig til at læse videre i fortællingen om Jackson. Derudover sluttede din bog bare så godt, noget der både gjorde mig glad og trist.

Kærlig hilsen

Julie Cross: Fanget i Fortiden (Tempest #1). Org. titel: Tempest. Anmeldereksemplar fra Tellerup. 3/5

Kære James Frey og Nils Johnson-Shelton (Endgame)

I jeres storslåede bog Endgame, hvilket er første bog i trilogien, følger vi 12 unge. De 12 kommer fra hver deres slægt, og skal stå parat og være klar til når Spillet går i gang. Hvad Spillet egentlig er, er lidt diffust, og de 12 unge mennesker ved ikke hvad der i princippet forventes af dem, andet end at deres slægter har ventet længe på at Spillet går i gang. Hvilket det pludselig gør ved at 12 meteoritter rammer jorden, én tæt på hver deltager i Spillet. Meteoritterne fører alle spillerne til Kina, hvor de 12 får hver deres gåde, en gåde som også er en ledetråd til hvor de kan finde næste ledetråd. Det er alle mod alle i Spillet, og alle kneb gælder for at finde frem til næste ledetråd, som befinder sig et sted på jorden.

I bogen følger man skiftevis de 12 spillere, og får indblik i deres tanker bag deres handlinger. I starten blev jeg meget forvirret over alle de personer jeg skulle forholde mig til, hvilket gjorde at det tog mig lang tid at komme ind i bogen, men jo længere ind i historien jeg kom, jo bedre forståelse fik jeg og jo federe blev historien. Der var selvfølgelig nogle af spillerne jeg ikke var lige så interesseret i at følge, fordi jeg følte det bare var for at fylde bogen ud med noget action, men derfor er det godt at man skiftevis følger de unge spillere.

Jeg elsker også hvordan I har skrevet bogen så den består af en blanding af fiktion og non-fiktion; De steder spillerne rejser til, som har betydning for Spillet, er rent faktisk steder der eksisterer i virkeligheden, og dermed gør at jeg får en mere lærerig oplevelse ud af at læse bogen.

Endgame er som en blanding af Hunger Games og Indiana Jones, tilføjet en skattejagt, hvilket jo gør det til en spændende historie, som jeg især havde svært ved at lægge fra mig da jeg først var kommet ind i den. Endgame tilbyder også en ekstra dimension, da læserne af bogen ligeledes kan deltage i Spillet, i håbet om at vinde guld. Bogen er spækket med ledetråde til læserne, men det er ikke en nødvendighed at spille Spillet for at få en god læseoplevelse. Ligegyldig hvad er Endgame unik, og jeg glæder mig til at læse næste bog i serien.

Kærlig hilsen

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Endgame (Endgame #1). Org. titel: Endgame: The Calling. Høst & Søn. 4/5

Kære Philip K. Dick (Filmatiserede Noveller)

Nogle af dine science fiction noveller der igennem tidens løb er blevet filmatiseret, er blevet samlet i en bog med den sigende titel Filmatiserede Noveller. I alt 6 noveller der alle omhandler fremtidsvisioner for USA, og hvordan teknologiske udviklinger i fremtiden er skabt under forudsætning for at gøre USA til et bedre sted, men for hovedpersonerne i novellerne gør det deres liv til et helvede.

Mine favoritter af de udvalgte noveller er Løncheck, hvor Jennings vågner op og finder ud af at 2 år af sit liv er blevet slettet fra hukommelsen, fordi han har arbejdet på noget tophemmeligt. Jennings har dog efterladt sig selv nogle hjælpende ledetråde til at finde ud af hvad det er han har været med til at skabe. I Stedfortræder bliver Olham anholdt da regeringen tror han er blevet erstattet af et rumvæsen med en bombe i sig. Olham skal nu bevise at han er et rigtigt menneske. I Erindringer Engros fortæller om Douglas der ønsker at tage til Mars, men han har desværre ikke pengene til det. I stedet tager han til et firma der kan skabe en illusion om at han har været på Mars. Douglas selv vil ikke vide det er en illusion, men under behandlingen finder Douglas ud af at han har erindringer der tidligere er forsøgt slettet. I Den anden variant er USA i krig mod Rusland. USA fører fordi de har robot ammunition, som udsletter alt levende der ikke har et robotafvisende armbånd på. Soldaten Hendricks møder alligevel en 13 årig dreng der har formået at overleve, og Hendricks lader ham komme med ham. Drengen er bare ikke så uskyldig som han ser ud.

De sidste 2 noveller, som jeg desværre ikke syntes var lige så gode, hvilket i høj grad nok skyldtes de var væsentlig mere forvirrende er Den lille sorte kasse, hvilket er forløberen til romanen bag Blade Runner og Minoritetsrapporten hvor førkrimsteorien fungerer i samfundet, altså at det er muligt at vide hvilken kriminalitet en person vil foretage inden personen rent faktisk gør det, og dermed bliver personer, der i princippet er uskyldige, sat i interneringslejr.

Selvom du har skrevet dine noveller i 50'erne, så syntes jeg slet ikke det føles som om de er et halvt århundrede gamle. De kunne sagtens være blevet skrevet i dag. Når du vælger at skrive noveller, så er der kort plads til den historie du ønsker at fortælle, så derfor giver du læseren følelsen af at blive kastet ind i historien, hvilket jeg synes du formår at gøre virkelig godt. Og dine små hints af kritik over USA's frygt for kommunismen, er virkelig interessant. Min frygt for at læse science fiction er gjort til skamme ved at læse dine små, gode noveller. Tak skal du have.

Kærlig hilsen

Philip K. Dick: Filmatiserede Noveller. Forlaget Rosenkilde. 4/5