Kære Hanya Yanagihara (Et lille liv)

Nærmest lige siden din roman Et lille liv udkom sidste år, har den fået ros. Den har fået så meget ros, at mine forventninger var skyhøje, da jeg endelig fik påbegyndt den danske oversættelse.. 

I romanen følger vi 4 studiekammerater, der er flyttet til New York, for at skabe sig et respekteret og fyldestgørende liv. Omdrejningspunktet for deres venskab er i høj grad Jude. Jude der holder sin fortid tæt ind til sig, som ikke har en familie at kunne støtte sig op ad, og som har været i en ulykke, der gør at han halter og må leve med kroniske smerter. 

Igennem flere årtier følger vi deres venskaber, deres personlige- og karrieremæssige udvikling, og især Judes kamp med sine smerter, både dem der skyldes kroppens nedbrydning og dem der skyldes de følelsesmæssige konsekvenser ved at undertrykke sin fortid. 

Mine forventninger var skyhøje, og du indfriede hver og en af dem. Det er hård og barsk læsning at være vidne til Judes konstante ulykke, og lige da jeg troede at det ikke kunne blive værre, gjorde du det lige lidt værre for ham. Jeg havde lyst til at holde om Jude og fortælle ham at alt nok skulle blive okay igen, at trøste ham, og sige at han er noget værd.

Det er en barsk bog, som både inkluderer seksuelt- og følelsesmæssigt overgreb, selvskade, misbrug og dødsfald, og jo mere jeg læste om Judes liv, jo mere hulkede jeg. Du formår at trykke på de helt rigtige knapper, næsten på en helt manipulerende måde, så man ikke kan andet end at sørge over det lille liv  som Jude har fået tildelt. Et liv som ingen på nogen som helst måde fortjener. 

Kærlig hilsen

Hanya Yanagihara: Et lille liv. Org. titel: A Little Life. Anmeldereksemplar fra Politkens Forlag. 5/5

Kære Morten Pape (Planen)

Vidt og bredt var jeg blevet anbefalet din roman - eller nok nærmere beskrevet, din autofiktive bog Planen, om en dreng der vokser op i Urbanplanen på Amager. Et kvarter der bliver betegnet som en ghetto. 

Normalt når jeg går i gang med at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, der omhandler såkaldte ghettos, kommer mine parader med det samme op, for som regel er disse bøger en massiv kritik af indvandrere og deres kultur og religion. Ligesom dig, er jeg også vokset op i en ghetto, hvor størstedelen af min skole også bestod af børn fra vidt forskellige lande, med vidt forskellige baggrunde, kulturer, religioner og personligheder, så jeg rynker ofte på næsen over den endimensionelle beskrivelse der som regel følger, når snakken går på ghettos, og de mennesker der bor der. 

Selvfølgelig tegner du ikke et rosenrødt billede af opvæksten i et socialt belastet kvarter, for det ville jo bare være urealistisk, men du tegner et ærligt billede af en dreng der vokser op med, og skal tackle, alt lige fra mobning, forældrenes skilsmisse, den første kærlighed og byens kriminalitet. Gang på gang kunne jeg nikke genkendende til dine oplevelser, og mange gange blev jeg faktisk chokeret over at læse, hvor ens vores skolegang har været, både i form af de forskellige typer af klassekammerater du havde, men lige så meget i form af din fascination af islam, din reaktion på mobning og bare generelt de udfordringer du skulle klare, op igennem din opvækst. 

For mig var din bog virkelig en trip down memory lane, og jeg begyndte selv at reflektere over mit eget liv, her især min opvækst i sådan et multikulturelt "mini-verden", som det nærmest er, når man vokser op og lever i et boligkvarter, som du også gjorde. Jeg er overbevist om, at selvom en barndom i underklassen ikke er noget man skal efterstræbe, så ved jeg også at det ikke er en ren negativ oplevelse, i den forstand at det er med til at udvikle ens evne til at føle empati, samtidig med at man er ikke, og bliver ikke, nødvendigvis den person som samfundet stempler én til at være. Dette er du bl.a. beviset på, ligesom så mange andre også bryder fri fra den negative sociale arv, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af de mennesker der bor i ghettoer. 

Jeg er virkelig glad for at du har skrevet denne bog, for jeg har fuldt ud kunne spejle mig i din historie, og jeg mener helt sikkert at det er en vigtig bog i dagens Danmark, som alle burde læse!

Kærlig hilsen

Morten Pape: Planen. Politikens Forlag. 5/5

Kære Rainbow Rowell (Carry On)

Da jeg første gang fik at vide, at du ville skrive Carry On, var helt bestemt sikker på at jeg ikke skulle læse den. Jeg havde læst "Fangirl" og elskede den, men jeg elskede ikke Caths fanfiction-dele af bogen, hvor hun videredigtede på en kendt og elsket fantasyserie, i stil med Harry Potter. Faktisk var det den del af bogen jeg mindst kunne lide, så derfor tænkte jeg at jeg da slet ikke skulle læse en hel "fanfiction"-bog om samme karakterer. Da jeg så så den nye pæne paperbackcover, som matcher "Fangirl" så flot, og jeg havde læst et par gode anmeldelser af bogen, så kunne jeg altså alligevel ikke dy mig. "Carry On" skulle med mig hjem. 

I bogen følger vi Simon Snows sidste skoleår på den kendte troldmandsskole Watford School of Magicks. Som elleveårig opdagede Simon sine troldmandsevner, og at han, ifølge profetien, er The Chosen One. Simon vil dog helst ikke være den udvalgte, for det betyder at kæmpe mod drager, vampyrer og troldmændenes ærkenemesis The Humdrum, men især også være bekymret for hvilke planer hans bofælle Baz har udtænkt for at slå ham ihjel. Endnu værre er det næsten at Simon opdagede sin kæreste Agatha og Baz i et ømt øjeblik, og nu føler Simon at han kun har sin bedste ven Penny at betro sig til. 

Jeg må sige at alt min tidligere skepsis blev gjort fuldstændig til skamme. Det var en skide go', rørende og sjov YA fantasy-roman, præcis i stil med dine andre YA-romaner, som jeg jo også elsker. Selvom Simon og hans venner skal kæmpe mod det onde, handler den lige så meget om kærlighed og venskab, og det var nok især det der appellerede til mig. Selvom jeg normalt ikke er den type, endte jeg faktisk med at fangirle for hårdt over historien, og især da jeg nåede til kærlighedsklimakset - og dette selvom jeg egentlig godt vidste at det ville ske. Det er længe siden at jeg har været så opslugt af en fantasy-historie, og det tror jeg helt klart skyldes at det er skrevet af dig, og derfor emmer af total Rowell-hed. 

Jeg har siden det nye år læst ret mange middelmådige eller næsten-fantastiske bøger, men jeg var begyndt at frygte at jeg ikke længere kunne finde mig en helt igennem fantastisk bog. Den frygt gjorde du heldigvis op med, og "Carry On" er min første 5-stjernet bog i år. Nu venter jeg bare spændt på at du udgiver endnu en YA-bog.

Kærlig hilsen

Rainbow Rowell: Carry On. Macmillan. 5/5

Kære Maggie Stiefvater (The Raven Boys)

Da jeg først valgte at få læst The Raven Boys, var det egentlig bare fordi jeg havde set nogle sukke over hvor smuk en historie det var, så jeg tænkte at jeg da godt kunne give den en chance, selvom jeg egentlig ikke har nogen idé om hvad denne Young Adult fantasy egentlig handler om. Og hvor er jeg dog uendelig glad for at jeg gjorde det.

Igennem hele sit liv har Blue kendt til overnaturlige kræfter. Hendes mor er clairvoyant, og de andre kvinder i familien har ligeledes visse kræfter der bl.a. gør det muligt for dem at se de døde. Blue havde egentlig accepteret at disse kræfter ikke er noget hun besidder, indtil hun en nat selv er vidne til en dreng der træder ud fra mørket og begynder at tale til hende. Da Blue senere møder selvsammme dreng i levende live, kan hun ikke undgå at føle en form for forbindelse med ham. Drengen Gansey og hans gruppe af venner, er dog privatskoledrenge, og altså nogle af de Raven Boys som Blue har svoret at holde sig væk fra. Samtidig kan Blue heller ikke undertrykke den advarsel hun har fået at vide siden hun var helt lille, nemlig at hun vil være skyld i at hendes "true love" dør.

Baseret på den begrænsede plotbeskrivelse jeg læste bag på din bog, havde jeg egentlig troet at jeg "bare" ville komme i gang med en kærlighedshistorie, men jeg tog grueligt fejl. Det er ikke en bog der består af enorme kærlighedserklæringer, ligesom det heller ikke er en bog der består af de vilde actionsekvenser, eller har et tempo der får en til at gispe efter vejret. Du har skrevet en bog der langsomt bygger op, og bygger op, og bygger op, indtil man er blevet så opslugt at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Og gud, hvor jeg elskede det. 

Den første bog i din serie har twists, den har mulighed for at få stillet ens shippin'-behov, og den har elskelige karakterer, selvom de alle er fyldt med fejl. Fantasyelementerne passede perfekt til mit humør og temperament, og er perfekt underspillet, til at det aldrig bliver for meget. Jeg ved ikke hvorfor jeg til en start ”kun” gav din bog 4 stjerner, og jeg det vil jeg rette op på nu. The Raven Boys har siddet fast i mit hoved siden jeg læste den for nogle måneder siden, og for den grund alene bliver jeg nødt til at give den 5 stjerner. De næste to bøger i serien står klar til mig på bogreolen, men jeg er næsten for bange for at læse videre, for tanken om at der til sidst ikke vil være flere bøger i serien, er næsten ikke til at bære.

Kærlig hilsen

Maggie Stiefvater: The Raven Boys (The Raven Cycle #1). Scholastic Press. 5/5

Kære Gillian Flynn (The Grownup)

Det er ingen hemmelighed at jeg ELSKER alt hvad du skriver. Se bare mit brev om Gone Girl, Dark Places og Sharp Objects. Derfor var det både med glæde og skuffelse at jeg fandt ud af at dine novelle  "What Do You Do" fra en novellesamling der udkom sidste år, selv blev udgivet med den nye titel The Grownup, og som vandt en Edgar Award for "Best Short Story" i 2015. Jeg blev glad for nyheden om udgivelsen af din novelle, fordi der endelig er kommet nyt fra dig, men skuffet fordi det "kun" er en novelle. Skuffelsen holdt dog ikke ved længe, for jeg kan på ingen måde være skuffet over det jeg læste. 

Den unavngivne fortæller i novellen er endnu engang en af dine stærke, usympatiske kvinder. Igennem hele sit liv har hun udnyttet velmenende mennesker, først ved at tigge sig til penge sammen med sin mor, og nu ved at gøre karriere som en spiritualistisk medium (dog med et sidejob med at give håndjobs). En dag kommer der dog en kvinde ved navn Susan ind i butikken, som tydeligvis er rystet og har brug for hjælp. Kvinden øjner hurtigt en chance for at tjene gode penge, og indvilliger i at rense det gamle viktorianske hus for onde ånder, som Susan er overbevist om er skyld i at hendes stedsøn Miles er uregerlig og ondskabsfuld. Kvinden regner med at det bliver de mest lettjente penge hun nogensinde får, men der går ikke længe før hun opdager at ikke alt er som det ser ud. 

Jeg er dybt imponeret over hvor meget spænding og tension du formår at fylde ud på de få sider. Jeg troede ærlig talt ikke at jeg ville nå at blive investeret og interesseret i din novelle, fordi den netop er så kort, men der tog jeg grueligt fejl. Du har en evne til at skabe en stemning - meget lig dine andre bøger - på de få sider, dog uden at det kommer til at føles forhastet og forkortet. 

Hvis der findes nogen derude, som endnu ikke har læst nogen af dine bøger (en ufattelig tanke!), så kan de sagtens starte med denne novelle, for den viser alt det du gør bedst, uden at man skal investere mange timer på at lære din skrivestil og dine usympatiske karakterer at kende. Denne novelle har på ingen måde fået mig til at tvivle på at du er en af mine favoritforfattere, faktisk har den kun gjort mig endnu mere overbevist om dette.

Kærlig hilsen

Gillian Flynn: The Grownup. Weidenfeld & Nicolson. 5/5

Kære David Levithan (Hver dag)

Første gang jeg læste noget du havde skrevet, var det i ”Will Grayson, Will Grayson”, hvor jeg egentlig ikke var imponeret over din udgave af Will. Derfor var det med ambivalente følelser at jeg tog Hver dag med hjem fra biblioteket. Selvom præmissen for bogens plot lød spændende, så frygtede jeg måske lidt at karaktererne ville gå mig på nerverne. Hvor tog jeg dog grueligt fejl.

A er en sjæl der vågner op i en ny krop hver evig eneste dag, og dermed vågner op til et nyt liv hver evig eneste dag. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvorfor det lader sig gøre, ved A ikke, men A har lært at leve med det, og lært at skabe så lidt ravage i det liv som A overtager for en enkel dag. Dette gælder bl.a. også at A ikke må knytte sig til nogen, mens A lever en andens liv, men det går galt den dag A vågner op i Justins krop. Justin har en kæreste Rhiannon, og A falder dybt og hårdt for denne sårbare og smukke pige, og igennem Justin som hylster, prøver A at skabe den mest fantastiske dag for Rhiannon. I dagene efter, og i nye kroppe, kan A stadig ikke glemme Rhiannon, og A prøver nu at finde en måde hvorpå det er muligt at kunne tilbringe alle sine dage sammen med hende.

Med ”Hver dag” har du skabt en af de smukkeste fortællinger jeg nogensinde har læst. Den måde hvordan du, igennem A's oplevelser i en ny krop hver dag, skaber forklaringer omkring sjælen og kroppen, går lige i mit hjerte. Forklaringer som at det er sjælen man bliver forelsket i, og ikke kroppens køn, at det er kroppen der bliver syg, og altså ikke sjælen, og at følelser ikke er afhængig af en krop for at kunne opstå. Selvom A's historie er lidt en sci-fi historie, så kan der drages paralleller af disse forklaringer og budskaber til vores samfund, bl.a. i forhold til homoseksuelle og alvorligt syge mennesker.

Din bog består nærmest kun af smukke sætninger. Over det hele var der sætninger dder fik mig til at stoppe op, og genlæse det jeg lige havde læst, en, to, tre gange. Og ja, du gav mig tårer i øjnene og et knust hjerte. Og en ny favorit. Tak David.

Kærlig hilsen

David Levithan: Hver dag. Org. titel: Every Day. (Every Day #1). Gyldendal. 5/5

Kære Emily Carroll (Through the Woods)

Da jeg satte mig til rette med din graphic novel Through the Woods havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle forvente, især fordi jeg ikke er den store graphic novel læser. Jo jeg har skam læst lidt "The Walking Dead" og hele "Watchmen", men de er meget teksttunge, og har måske ikke så meget fokus på tegningerne, som de har fokus på plottet. 

Med din graphic novel, eller rettere graphic stories, har du i høj grad fokus på dine stemningsfyldte tegninger. Du lader dem fortælle størstedelen af de 5 historier, fremfor at overdynge dine læsere med tekst, og det var jeg stor fan af. 

Stemningen i dine historier er jo, som nævnt, meget stemningsfulde. Og gyselige. Jeg må sige at jeg er glad for at jeg læste dem midt på dagen, mens der var lyst, for nogle af de historier var simpelthen skræmmende.  Du formår at sige så meget, med så lidt, og det er i høj grad også med til at tilføje til den gyselige stemning. 

Jeg vil hurtigst muligt købe din bog, både fordi det er noget af det bedste jeg har læst i år, hvis ikke nogensinde, men også fordi jeg har lyst til at genlæse den lige nu! Den passer perfekt til efterårets dystre mørke, og til at få en til at gyse.

Billederne er simpelthen så stemningsfyldte, og farverne er perfekte. Jeg gøs gennem hele bogen, igennem alle historierne, og slugte dem alle alt for hurtigt.

Selve historierne var næsten som små eventyr. Ikke eventyr i stil med "og det levede lykkeligt til deres dages ende", men dystre, mørke, skræmmende eventyr i stil med Brødrene Grimm, hvilket jeg synes er de bedste slags eventyr..

Kærlig hilsen

Emily Carroll: Through the Woods. Margaret K. McElderry Books. 5/5

Kære Agatha Christie (Der var ti, der var ni...)

I anledningen af det der ville have været din 125 års fødselsdag, fik jeg endelig læst en af dine bøger, og så endda en af dine mest kendte bøger, nemlig Der var ti, der var ni... Et mordmysterie der virkelig tog fusen på mig!

Ti mennesker møder sammen op på en klippeø, hver især er de blevet inviteret på besøg af en hvis mr. Owen. Værten selv er dog ikke dukket op, men hans stemme lyder fra en højtaler, og fortæller om årsagen til hver af deres invitationer. Ikke længe derefter dør den første af de ti, og derefter den næste.. Snart bliver de resterende gæster klar over at der findes en morder iblandt dem, og denne morder slår ihjel på baggrund af et børnerim, der hænger på hver gæsts værelse. Hvem kan de stole på, og hvordan kan de finde frem til morderen, inden det er for sent, og der ikke er flere tilbage?

Da jeg lige fik startet på din bog, føltes det lidt som om jeg havde læst den før, og på nogle punkter havde jeg også det. Leonora Christina Skovs nyeste roman Hvor intet bryder vinden, er meget inspireret af dit plot, og er også bygget op på samme måde, med bl.a. skiftende synsvinkler fra de involverede gæster. Jeg frygtede således at jeg vidste hvad der ville ske, hvordan det ville ske, og hvem morderen var, men den frygt kom til skamme.

På intet tidspunkt havde jeg nogen idé om hvem der var morderen. Lige så snart jeg troede jeg vidste det, blev jeg snydt, og jeg sad igen tilbage med tvivlen om hvem der gjorde det. Da jeg så nåede slutningen, sad jeg tilbage med åben mund, og var fuldstændig blæst væk over det jeg havde læst. Måden hvorpå du har formået at skrue sådan et perfekt plotmysterium sammen, på så kort plads, er jeg helt forundret over, og faktisk ret imponeret over også. Jeg tror enhver der elsker et godt mysterium og en god krimi, vil elske at læse din bog. Jeg ved i hvert fald at jeg først nu er begyndt på det, der bliver et langt bekendtskab med dine bøger, og denne her vil altid have en plads på min bogreol som alletiders bedste mordmysterium.

Kærlig hilsen

Agatha Christie: Der var ti, der var ni... Org. titel: And Then There Where None. Anmeldelseseksemplar fra Rosenkilde og Bahnhof. 5/5

Kære Carol Rifka Brunt (Lad ulvene komme)

Da jeg modtog din sarte blå og rosa bog i hænderne, var det både med glæde og med ærefrygt. For Lad ulvene komme har fået stor ros siden den udkom første gang i 2012, men alligevel var det ikke en bog jeg før havde hørt om, og jeg kendte faktisk ikke meget til handlingen før jeg selv begyndte at læse.

I din bog følger vi fjortenårige Junes liv i 1987'ernes New York. June føler ikke hun passer ind, hun er genert, har ikke rigtig nogen venner i skolen, og hendes storesøster er begyndt at trække sig væk fra deres tidligere tætte forhold. Den eneste person June føler en tæt kontakt til, er hendes onkel Finn. Den fantastiske, talentfulde, døende Finn. For Finn har AIDS, og for June er det svært at skulle affinde sig med at hendes bedste ven snart vil blive taget fra hende, af en sygdom som de færreste snakker om, og som de færreste forstår. Da onkel Finn dør, står June tilbage med hendes sorg, et portrætmaleri, og pludselig også et nyt bekendtskab, som åbner hendes øjne for hvad hun vidste, og ikke vidste, om onkel Finns liv.

Lige fra første side vidste jeg at din bog var speciel. Meget lig To Kill A Mockingbird så er Lad ulvene komme en fortælling fra en ung piges synspunkt, hvor hendes barnlige naivitet og sårbarhed skinner igennem, men som samtidig er med til at skabe en meget ærlig historie om sorg, kærlighed og venskab. Jeg følte Junes kærlighed til hendes onkel, og jeg følte den smerte hun oplevede ved hans død, og jeg forstod især hendes oprigtige undren over menneskernes opførsel og væremåde i en tid hvor viden om AIDS stadig ikke var fyldestgørende, og en masse mennesker blev påvirket af deres frygt og uvidenhed.

Da jeg fra første side vidste at din bog var speciel, betød det at jeg slet ikke turde tænke på hvordan bogen ville slutte. Jeg turde faktisk slet ikke tænke på at den ville slutte på et tidspunkt. Men alle bøger slutter, og den gjorde din også, og med den slutning formåede du at knuse mit hjerte, men satte samtidig et plaster på for at gøre det hele okay igen. Det var med tårer i øjnene og de største forhåbninger til Junes fremtidige liv, at jeg vendte sidste side, og lagde bogen fra mig.

Kærlig hilsen

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme. Org. titel: Tell the Wolves I'm Home. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 5/5

Kære R.J. Palacio (Wonder)

I din skønne, livsbekræftende bog Wonder, mødte jeg den dejligste dreng der findes i litteraturens verden, nemlig August.

August, eller Auggie som han bliver kaldt, er en dreng der blev født med et deformt ansigt, men inderst inde er han en helt almindelig 10 årig dreng, der elsker Star Wars. Selv efter mange plastikoperationer, skiller Auggie sig ud i mængden, og nogle gange skræmmer han andre børn, og endda voksne, med sine markante ansigtstræk. Alle de komplikationer der hører med til at blive født med et deformt ansigt, har gjort at Auggie aldrig har gået i skole, men dette ændrer sig da han når 5. klassetrin. Nu bliver Auggie ”den nye elev” på skolen, og hvis dette ikke var slemt nok i forvejen, så hjælper det heller ikke at Auggie ser ud som han gør. Auggie skal nu begå sig blandt andre på sin egen alder, og endnu mere lære at håndtere den daglige stirren han oplever fra børnene, men med denne daglige kamp fører også uvurderlige venskaber med sig.

Auggie er en dreng med meget modgang, men han er stadig en dreng der er så optimistisk omkring livet. Selvom Auggie til tider kan føle at han bare har lyst til at gemme sig væk, så ender han altid med at rejse sig med hoved hævet højt, og tage imod de udfordringer der kommer hans vej. Jeg beundrer det mod og styrke der findes i den lille dreng, og jeg bandede de onde børn langt væk. 

 

Bogen skifter perspektiv engang imellem, og du giver os læsere et indblik i hvordan Auggies pårørende er blevet påvirket af Auggies deformitet. Især søsterens kapitel rørte mig dybt, da hun er splittet mellem at være beskyttende overfor sin lillebror og elsker ham helt til månen, samtidig med at hun ville ønske at hendes liv ikke skulle centrere sig omkring Auggies behov. Du formår at give et nuanceret billede at Auggie og Auggies liv, hvilket i sidste ende fik mig til at elske ham, og ikke mindst hans fantastiske humor og selvironi. Hen mod slutningen af bogen kunne jeg ikke undgå at få tårer i øjnene over den smukke udvikling der er sket, ikke bare i Auggie selv, men også den udvikling der er sket i menneskerne omkring ham. Auggies historie sidder nu dybt i mig, og det er jeg så uendelig glad for.

Kærlig hilsen

R.J. Palacio: Wonder. Anmeldelseseksemplar fra Alvilda. 5/5

Kære Celeste Ng (Everything I Never Told You)

Jeg lånte din debutbog Everything I Never Told You med hjem fra biblioteket, uden egentlig at være helt sikker på hvad den handlede om. Hvad du præsenterede mig for igennem læsningen, var en rørende og smuk fortælling om en families liv og deres største ulykke. En så smuk fortælling at jeg ikke kunne lade være med at elske den, og jeg håber sådan at andre også vil elske den.

Din bogs første linje er ”Lydia is dead. But they don’t know this yet”, og med det samme ved læseren at Lydia er omdrejningspunktet for Lee familien, som foruden hende består af hendes forældre Marilyn og James, hendes storebror Nath og lillesøster Hannah. I Lydia ser moren den fremtid hun ikke selv kunne få, nemlig som kvindelig læge i en mandedominerende verden, og derfor opmuntrer Marilyn Lydia til at forfølge denne drøm. Samtidig ser James en fremtid for Lydia som en populær pige med mange venner, ulig James selv, og som ikke vil blive stemplet som følge af hendes fars kinesiske baggrund, da hun har arvet hendes mors blå øjne. Nath står konstant i Lydias skygge, og han kan se farens skuffelsen i ham, men Nath er samtidig Lydias tro støtte når forældrene presser hende for meget. Hannah derimod er usynlig for familien, hvilket betyder hun har trukket sig tilbage, for at observere familiens dynamik og forhold, og finde sit eget sted at høre til blandt dem. 

Lydias død får familien til at smuldre, og efterhånden som du lader læseren få indblik i hvad der skete som førte til en druknet Lydia, finder Lee familien samtidig ud af at de ikke rigtig kendte den datter de havde så store forventninger og forhåbninger til, ligesom de finder ud af at de egentlig ikke rigtig kender hinanden mere.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle forvente af din bog, men jeg havde i hvert fald ikke forventet at den ville røre mig så meget som den gjorde. Du beskriver familiens sorg på en enkel, men smuk måde, og formår at blande hver enkelt familiemedlems personlige historie sammen til at give en samlet forståelse for Lydias død, og hvad der førte til at hun endte i søen, selvom alle ved at hun holder sig væk fra vandet, fordi hun ikke kan svømme.

Du har skrevet en fortælling der både omhandler raceproblemer i 1970'erne, kvindernes kamp for ligestilling, og om en families sorg og selvrealisering efter et familiemedlems død. En fortælling så velskrevet og realistisk, at den rørte mig til tårer, og den er nu blevet til en af mine favoritbøger. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge dit forfatterskab i fremtiden, for hvis dine kommende bøger bare er halvt så gode som denne her, så vil de stadig være helt fantastiske.

Kærlig hilsen

Celeste Ng: Everything I Never Told You. Pengiun Press. 5/5

Kære Patrick Ness (Monster)

I din bog Monster har du skabt en rørende fortælling om en dreng, hvis liv er påvirket af at hans mor har kræft. Conor har i lang tid været god til både at passe på sin mor og sig selv, efter sygdommen kom ind i deres familie, men en nat, efter at Conor er vågnet fra det mareridt har har næsten hver nat, kommer monsteret for at snakke med Conor. Conor er ikke bange for monsteret for intet er så skræmmende for Conor som det tilbagevendende mareridt han har. Et mareridt han ikke ønsker at fortælle nogen om.

Jeg vidste ikke meget andet om plottet i din bog, end det ovenstående. Dét og så at din fortælling ville gå lige i hjertet på mig. På grund af dette valgte jeg også at læse den en eftermiddag hvor jeg var alene, hvilket viste sig at være et godt valg, for så kunne mine følelser få frit løb, og frit løb fik de i hvert fald. Da jeg nåede til de sidste par kapitler i din bog, tudbrølede jeg mig igennem resten. Vi taler ikke bare et par tårer ned af kinderne, nej vi taler om en flodbølge af tårer og hulkende lyde, hvilket også fortsatte til efter jeg lukkede bogen og lagde den fra mig. Jeg kan helt ærligt sige at ingen bog tidligere har haft sådan en voldsom effekt på mig, som din bog har haft, og jeg er faktisk dybt overrasket over at en enkelt lille bog på 215 sider kunne bringe mig til sådan et stadie.

Fordi din bog kun er på 215 sider, inklusiv illustrationer, så tog det mig ikke lang tid at læse den, men selvom den var hurtigt læst, så er den på ingen måde hurtigt glemt igen. Conors historie, som du har skrevet inspireret af den afdøde Siobhan Dowds idé sidder stadig i mig, og Jim Kays mørke og dystre illustrationer passer perfekt til og er med til at sætte stemningen for Conors indre kamp. 

Jeg vil gerne takke dig for at have skrevet denne rørende historie. En historie om kærlighed, sorg, vrede og tilgivelse og overgivelse. En historie som jeg aldrig glemmer.

Kærlig hilsen

Patrick Ness: Monster. Org. titel: A Monster Calls. Gyldendal 5/5

Kære Kærlighed

I dag er det præcis 4 år siden at min kæreste og jeg valgte hinanden. Det er præcis 4 år siden at vi betegnede os selv som værende kærester, og vi har de sidste 4 år været hinandens tro støtte igennem med- og modgang, igennem hårde perioder på studiet, igennem mindeværdige oplevelser og igennem hverdagens enkelthed. 

For mig står den 12. marts meget mere i kærlighedens tegn end Valentinsdag gør for mange andre, og det er dagen i dag hvor min kæreste og jeg, endnu mere, sætter pris på hinanden, og på det forhold og det liv vi har opbygget sammen.

I anledningen af denne kærlighedens dag, har jeg samlet de smukkeste og mest hjerteskærende kærlighedsfortællinger der findes på tværs af medier. Fortællinger som ikke prøver at skildre den sukkersøde kærlighed, men i stedet kærlighed i sin mest ærlige form, Kærlighed på trods af smerte. 

I bogen P.S. I Love You af Cecelia Ahern skal Holly acceptere at hendes livs kærlighed, Gerry, ikke længere er hos hende. Gerrys død tærer så hårdt på Holly, at en fremtid uden ham virker uoverskuelig, men selv fra det hinsides formår Gerry at være en støtte for Holly igennem den svære tid. Igennem det næste stykke tid modtager Holly breve fra Gerry, som er med til åben Hollys øjne for at et liv uden ham, ikke er lig med et liv der ikke er værd at leve. Det er en bog der viser at selvom at ens kærlighed ikke fysisk er til stede i ens liv længere, så vil personen altid være i ens hjerte.

I filmen Closer følger man to par. To par hvis forhold bliver viklet ind i hinanden, hvor de påvirker hinanden på kryds og tværs, og hvor de alle ender med at blive såret. Det er en brutal ærlig og rå fortælling om kærlighed, sex og utroskab. En fortælling om hvordan et kærlighedsforhold ikke altid er et smukt glansbillede, men hvordan det kan ødelægge et forhold, hvis man ikke er hundrede procent engageret og til stede i sit forhold. Det er en film der fortæller om at enhver person ikke er uden fejl, og dermed at ethvert forhold ikke er fejlfrit. 

Bon Iver's album For Emma, Forever Ago viser hvor meget kærligheden betyder, især når man mister den. Det er en rejse igennem den hjertesorg der opstår, når den person man troede man skulle være sammen med resten af livet, ikke følte det samme, og det er en fortælling om hvordan man kommer helskindet om på den anden side. Hele albummet er afdæmpet, men uendelig smukt, og illustrerer hvordan kærlighed både kan være det bedste i ens liv, men også at kærlighed har så meget magt over en, at når det forsvinder, så føles det som om en del af sig selv forsvinder med det. 

Kærlig hilsen

Kære Brandon Sanderson (Stålhjerte)

Stålhjerte er din første bog i en trilogi. En trilogi hvor du har formået at skabe en yderst gennemtænkt dystopisk verden, som samtidig også er utrolig realistisk på trods af at den handler om superhelte.

I en nær fremtid har episke overtaget magten. Episke er mennesker der har superevner, evner der varierer i så stor grad, at der også er hierarki blandt de episke. De ”almindelige” mennesker har måtte acceptere den nye verden de lever i, hvor episke styrer med hård hånd, men ikke alle vælger at bøje nakken for dem.

Som lille så David sin far dø for hånden af Stålhjerte – den episke der nu styrer Newcago. Siden dengang har David svoret hævn, men han har brug for hjælp for overhovedet at kunne komme tæt nok på for at få muligheden for at slå Stålhjerte ihjel. Derfor opsøger David Fortropperne, en gruppe af mennesker der har sat sig for at kæmpe imod de episke, for at opnå lighed og retfærdighed i det der er deres nye virkelighed. Fortropperne er dog ikke meget for at gå op imod Stålhjerte, da han virker udødelig, men siden sin fars død har David holdt på en hemmelighed. En hemmelighed der indikerer at selv Stålhjerte har en svaghed, der kan blive hans endeligt.

Første gang jeg hørte om din bog Stålhjerte, var jeg i tvivl om det overhovedet var noget for mig. For helt ærligt, det handler om superhelte! Det er ikke den type bøger jeg plejer at læse, og jeg var måske lidt fordomsfuld og tænkte at det var ”drenge”-litteratur, men hvor tog jeg fejl. Ja drenge, og mænd, vil helt sikkert elske den her historie om David og Fortroppernes kamp imod de episke, men det vil kvinder også. Jeg blev blæst omkuld af din måde at skabe en actionpacked historie, som næsten slet ikke mistede sit tempo, uden at jeg syntes det blev for meget action. Derudover tilføjede du en masse humor, som var lige i øjet.

Imens jeg læste din bog, tænkte jeg at den var lidt som en blanding af tv-serien Heroes (i form af at forskellige episke har forskellige evner) og filmen Watchmen (i form af den dystre stemning som både filmen og din bog har). En blanding jeg synes fungerer fantastisk godt, men uden at det føles som om at du har kopieret fra dem.

Jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville blive så glad for historien om David og Fortropperne, og jeg glæder mig til at min kæreste får den læst, da jeg tror at din bog endelig er den bog som både min kæreste og jeg vil sætte pris på. Og så glæder jeg mig umådeligt meget til fortsættelsen. Det kan kun gå for langsomt med at få Ildkamp oversat.

Kærlig hilsen

Brandon Sanderson: Stålhjerte. Org. titel: Steelheart (Reckoners #1). Dreamlitt. 5/5

Kære Jennifer Niven (Som stjerner på himlen)

I din ungdomsroman Som stjerner på himlen følger vi Finch og Violet. Finch er næsten lige vågnet op fra ”Søvnen”, og står nu på kanten af skolens tårn og kigger ned. Ved siden af ham opdager han Violet som ligeledes står på kanten, fastfrosset af rædsel over det faktum at hun er så tæt på at falde ned. Finch hjælper Violet med at komme ned, og straks begynder rygterne at summe om hvad populære Violet og freaken Finch dog lavede deroppe. Som den gentleman han er, lader Finch dem alle tro at Violet talte ham ned fra kanten, og Violet lader dem alle tro det, men så let slipper hun ikke for Finch. De bliver sat sammen i en gruppe, hvor deres opgave er at udforske hvad der er at opleve i deres by. På deres rejser rundt i byen lærer de ikke kun noget om hvor de bor, men de lærer også at de har brug for hinanden.

Violets søster døde i en trafikulykke for et år siden, og Violet er stadig meget påvirket af det, så meget at det fik hende op i tårnet. For Violet er livet bare blevet til en endeløs række af dage der skal overstås. Finch derimod prøver at leve livet når han ikke er i kløerne på Søvnen. Så meget at han udfordrer sig selv i dødsensfarlige situationer for at mærke at han er i live, samtidig med at han skifter karakter og personlighed efter behov, for ikke at skulle acceptere den han i virkeligheden er. Finch åbner Violets øjne for at livet stadig er værd at leve, samtidig med at Violet formår at komme tættere på den ”ægte” Finch.

Din bog er blevet sammenlignet med The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, og med god grund! Jeg er selv meget glad for begge bøger, og de blev begge til favoritbøger fra 2014, så derfor var jeg både spændt og nervøs for at påbegynde din bog.

Da jeg startede på din bog følte jeg at den var meget rodet, at handlingen med at Finch og Violet sammen skal ud og opleve byen var for klichefyldt og en måde hvorpå at få gang i handlingen, og det var det jo nok også. Dog gik det op i en højere enhed jo længere jeg kom ind i historien, indtil jeg til sidst overgav mig helt og aldeles til deres personlige, og barske, rejse. Jeg følte at karaktererne var meget ægte, jeg følte med dem og heppede for dem, og jeg fik en klump i halsen da jeg nåede mod sidste del af bogen. Du har så meget på hjerte, som du formår at beskrive på smukkeste vis, og det at dit efterord forklarer hvor nær historien står dit hjerte, gjorde at Finch og Violets oplevelser ramte mig så meget hårdere. Min nervøsitet for at bogen ikke ville kunne leve op til mine egne forventninger blev gjort helt til skamme, og Som stjerner i himlen er allerede nu blevet til en af mine favoritbøger i år.

Kærlig hilsen

Jennifer Niven: Som stjerner på himlen. Org. titel: All The Bright Places. Alvilda. 5/5

Kære 2014 - De bedste bøger

Som nævnt i dette indlæg, så har jeg læst 14 bøger i år som jeg synes var så gode at de fortjente 5 stjerner. Jeg tænkte at jeg lige ville knytte et par ord til hver bog om hvorfor de lige præcis kom til at betyde så meget for mig, at de kom på min liste over favoritbøger.

Khaled Hosseini - Og bjergene gav genlyd

Jeg var i forvejen stor fan af Khaled Hosseini, især hans Under en strålende sol, men hans nyeste bog har gjort mig til en endnu større fan. I denne bog følger vi forskellige personer, hvor deres historier løbende bliver flettet sammen. Det er en uendelig smuk bog, og den rørte mig til tårer. Det er den bog jeg har anbefalet til flest gæster/lånere på mit arbejde. 

Jojo Moyes - Det sidste brev fra din elsker

Dette var den første bog jeg læste af Moyes. Jeg havde netop valgt at læse denne bog før jeg læste Mig før dig, for at Det sidste brev... kunne bygge op til hvor fantastisk Mig før dig skulle være i forhold til dens rosende ord. I stedet endte jeg med at knuselske Det sidste brev fra din elsker, hvilket gjorde at Mig før dig slet ikke kunne leve op til den. Historien følger to kvinder, forskudt mellem flere år, og hvordan de begge har et umuligt forhold til en mand. De ægte kærlighedsbreve mellem hvert kapitel var det perfekte prik over i'et. 

Markus Zusak - Bogtyven

Jeg valgte at læse denne bog fordi selve ideen med at den bliver fortalt fra dødens synspunkt var vildt fascinerende. Dette var igen en sørgelig bog, der ramte lige i hjertet, og der var da også tårer involveret under læsningen. Efterfølgende så jeg filmen, men den kunne slet ikke leve op til bogen. 

Rainbow Rowell - Eleanor & Park

En ungdomsbog med noget på hjerte! Sådan føler jeg det i hvert fald. Eleanor & Park foregår i firserne, og det var fedt at blive kastet tilbage til datiden, både med dens beskrivelse af dens forfærdelige mode og dens popkulturelle referencer. Det der dog gjorde bogen så fantastisk i mine øjne var dog at man oplevede ungdomskærlighed uden filter, og hvordan ens usikkerheder ikke kan undgå at skinne igennem når man prøver den der kærlighed for første gang.

Stephen Chbosky - Fordelene ved at være en bænkevarmer

Den bedste ungdomsbog jeg har læst i år - faktisk nogensinde! Den ramte mig så dybt, med en hovedperson der er lidt udenfor, men som finder venskaber blandt andre der er udenfor. Charlie er en følsom ung fyr, som oplever både modgang og medgang i sin rejse mod at blive voksen. Jeg elskede hvordan hele bogen var bygget op som breve til en ukendt person, og hvordan den har en masser kulturelle referencer. Mit største problem med bogen er titlen! Jeg bliver ved med at kalde den Kunsten at være en bænkevarmer. Jeg lærer det aldrig. 

E. Lockhart - We Were Liars 
Dette er en bog der virkelig tog fusen på mig, og jeg elskede det! Jeg læste den til efterårets readathon som den første bog, og jeg sad tilbage og var næsten lidt i chok over hvordan den formåede at narre mig så meget som den gjorde. Lige efter endt læsning havde jeg lyst til at læse den igen, bare for at få nye øjne på alle de hints der blev givet under hele bogen. En bog man skal kaste sig ud i, uden at vide noget om handlingen. Jeg skrev et brev om den her

Gillian Flynn - Gone Girl
Denne bog blew my mind! Jeg læste den dog først efter alt buzz'en omkring den var forsvundet, i mit hoved var det bare endnu en kliché krimi, men jeg tog godt nok fejl. Jeg valgte at læse den alligevel da jeg havde hørt der var et kæmpe twist i den, hvilket jeg elsker, men også fordi Fincher ville filmatisere den, så jeg tænkte at jeg for en gangs skyld skulle læse bogen før jeg så filmen, og det er jeg virkelig glad for jeg gjorde. Jeg har dog også set filmen, og jeg synes den lever så meget op til bogen som det nu er muligt, hvilket nok skyldes at Flynn har skrevet manuskriptet. Der er desuden den bog jeg har anbefalet flest til venner og familile. Efter at have læst Gone Girl har jeg læst Flynns to andre romaner, og jeg er nu blevet hardcore Flynn-fan og venter bare på hun udgiver nyt. Brevet om bogen findes her, og brevet om bogen vs. filmen er her.

Christian Jungersen - Du forsvinder
Jeg læste Jungersens bog tidligt i år 2014, og ikke ret lang tid efter jeg læste Undtagelsen. Undtagelsen er jo ved at være en del år gammel, men jeg følte ikke for at læse den før forrige år, og jeg blev virkelig fanget af den. Derfor blev jeg også nødt til at læse hans nyeste roman, om en mand som ændrer personlighed pga. en tumor i hjernen, og hvordan det påvirker hans familien. En barsk roman der er utrolig velskrevet. Jeg sad tilbage med spørgsmålet; hvad vil jeg selv gøre i sådan en situation? 

John Green - The Fault in Our Stars
Greens sick-lit er jo nok den ungdomsbog der har taget flest med storm i 2014, og det gjorde det også for mig. Jeg havde faktisk tænkt at jeg nok ikke ville være så vild med den, at den var blevet alt for hypet og at den sikkert ikke havde noget at have det i. Jeg tog så meget fejl. Det er en sjov og rørende fortælling, og jeg græd samtidig med at jeg grinte. Sidenhen har jeg læst alle Greens bøger, men intet kan stikke The Fault in Our Stars.  

Daphne Du Maurier - Rebecca
Det er ikke ret ofte jeg læser klassikere. Jeg har jo nok en fordom/frygt om at de ikke er noget for mig, at de er kedelige og sproget er til at falde i søvn over. Rebecca er en af de klassikere der er med til at jeg må bide de ord i mig. Selve plottet om den navnløse hovedperson der står i skyggen om mindet om hendes mands tidligere kone Rebecca, var så fangende at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen. Rebecca er en dyster fortælling, og jeg håber på at få læst mere af Du Maurier i 2015. Mit indlæg om bogen vs. filmen kan ses her.

Joël Dicker - Sandheden om Harry Quebert sagen
Endnu en bog der tog fusen på mig.. Jeg er begyndt at se en sammenhæng mellem mine favoritbøger. Sandheden om Harry Quebert sagen er en krimi der smyger sig udenom alle krimiklicheerne, og som jeg slugte på meget kort tid. Selvom den er lang, føles den på ingen måde for lang. Jeg ville næsten ønske jeg havde denne bog tilgode endnu. Mit brev om bogen findes her.

Paulo Coelho - Alkymisten
Denne bog kan man jo næsten ikke læse uden at blive fortryllet over den. Det skete i hvert fald for mig. Selvom den er relativ kort, så findes der så meget skønhed og betydning i den, og den fik mig til at fundere over livet. Det er en bog som jeg mener alle burde læse mindst én gang i livet. Jeg har i hvert fald tænkt mig at genlæse den på et tidspunkt. 

Jostein Gaarder - Sofies verden
Sofies verden ejede jeg faktisk som barn, jeg prøvede at læse den, men alt det filosofiske gik hen over hovedet på mig, så der gik ikke mange sider før jeg stoppede med at læse, og gav bogen væk. Sidenhen så jeg filmatiseringen i skolen, hvilket gjorde mig lidt interesseret igen, og i 2014 købte jeg den endnu engang og satte mig for at læse den helt igennem, hvilket jeg er så glad for jeg gjorde. Jeg er dog overbevist om at grunden til at jeg sætter pris på den nu, er fordi at jeg har større forståelse for alle de teorier der bliver beskrevet i bogen. Brevet kan findes her.

Nanna Foss - Leoniderne 
Leoniderne er nok den bog jeg blev mest overrasket over ville havne blandt mine favoritbøger. Normalt er jeg ikke til så meget ungdomsfantasy/science fiction, og har jo nok især en fordom om at især danske bøger indenfor den kategori ikke er velskrevet eller bare har et interessant nok plot (eller bare ikke har et plot der er "lånt" af lignende bøger). Denne bog gjorde i hvert fald de fordomme til skamme, for hold da op hvor er den godt skrevet, og hvor er plottet fantastisk! Jeg læste den til readathon som den sidste bog, og nåede kun 50-100 sider ind i den inden de 24 timer var gået, men fordi den var så fængende, så fortsatte jeg med at læse, kunne slet ikke give slip på den da jeg først var begyndt. Jeg elsker alt der har med tidsrejser at gøre, men denne bog er nok den bedste jeg har læst indtil videre. Jeg glæder mig til at læse videre i serien. Brevet om Leoniderne er her. 

Kærlig hilsen