Kære Becky Albertalli (Simon vs. verdens forventninger)

Åh Becky, jeg kan lige så godt få det af vejen med det samme og sige: Jeg elskede din bog Simon vs. verdens forventninger! Mine forventninger til den var skyhøje, og du indfriede hver og en af disse forventninger. Og nu har jeg vist nok skrevet "forventninger" nok gange. 

Det er en kort og sød kærlighedsroman om den unge Simon, der er homoseksuel, og i en længere periode har haft en hemmelig og anonym mailkorrespondance med en anden fyr fra skolen. En dag glemmer Simon dog at logge ud fra skolens computer, og nu er denne korrespondance faldet i de forkerte hænder, og Simon begynder at blive afpresset. Simon har endnu ikke sprunget ud for venner og familie, og han ønsker heller ikke at være katalysator for at sin penneven også bliver tvunget til at springe ud, så Simon begynder at give efter for afpresseren, samtidig med at Simon prøver på at gætte sig frem til hvem denne Blue er, som han har skrevet med i så lang tid.

Selvom det egentlig godt kan lyde som en meget alvorlig historie om det at være homoseksuel, at springe ud for ens nærmeste, og den spirende kærlighed, så er den egentlig ikke særlig alvorlig. Forstå mig ret - det er simpelthen sådan en kær historie, og den kommer da også omkring nogle seriøse emner, men alt i alt oplever Simon meget støtte omkring sig, hvilket for mig gør at det bliver en kærlighedshistorie, og en historie om de tætte venskaber man kan have. 

De e-mails Simon og Blue skriver til hinanden, og som er med til at vise den spirende forelskelse der opstår, er også noget af det bedste ved din bog. De føles så ægte, og totalt som noget jeg selv kunne have skrevet da jeg var på Simons alder, på trods af at jeg hverken er en dreng eller homoseksuel, hvilket bare viser at du rammer plet med de følelser som teenagere går rundt med. Jeg har læst nogle anmeldelser hvor folk måske ikke er så venlig stemt overfor hvor pussenusset en slutning du har skrevet til Simons historie, men for mit vedkommende var det simpelthen så befriende at læse en glad og "let" bog, som ikke nødvendigvis skal handle om overgreb, smerter, død og kærlighedssorger. Det er i hvert fald blevet en af mine yndlingsbøger fra i år! Du gav mig et smil på læben, og det var lige det jeg havde brug for.

Kærlig hilsen

Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger. Org. titel: Simon and the Homo Sapiens Agenda. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. 5/5

Kære Meredith Russo (Hvis jeg var din pige)

Noget af det første jeg gerne vil fortælle dig, som jeg har tænkt på inden jeg overhovedet fik læst din bog, er at jeg er virkelig glad for at du har skrevet Hvis jeg var din pige, og jeg er endnu mere glad for at den er blevet oversat til dansk!

Historien om Amanda, er en historie om en pige der blev født med en drengekrop, og før hed Andrew. Amanda har igennem hele sit liv oplevet skam, frygt og depression over ikke at passe ind i "normen", og selv efter at have sit ydre til at passe med sit indre, er frygten for andre menneskers reaktion konstant, og Amanda vil derfor gerne holde sin fortid hemmelig. Da Amanda møder Grant, falder de hurtigt for hinanden, og Amanda begynder at betvivle om hun stadig skal gemme på sin hemmelighed, eller om Grants kærlighed kan overskygge hans mulige negative reaktion over Amandas fortid. 

Selvom du har skrevet en bog om en transkønnet teenager, så er det lige så meget en bog om den første kærlighed, og den usikkerhed der opstår med at skulle dele sit inderste væsen med en anden, og det syntes jeg var rigtig skønt. For det er med til at "normalisere" at transkønnede oplever lige præcis de samme følelser i kærligheden som en ciskønnet. 

For tiden er der rigtig meget fokus på personer, som er blevet født med en krop der ikke matcher det køn de er, såsom med Caitlyn Jenner og pigen Jazz Jennings, som begge har fået realityprogrammer i USA. Derfor synes jeg netop at det er vigtigt at vi i Danmark også får udgivet  skønlitterære bøger der omhandler transkønnede, som samtidig kan appellere til ciskønnede, og det at du selv er transkønnet og derfor kan skrive ud fra virkelige oplevelser (omend din bog giver et mere romantiseret billede af Amandas situation som du selv skriver til sidst), og at der er en transkønnet pige på forsiden, er med til udvikle vores alle sammens forståelse for hvad det vil sige at have en krop der ikke matcher det køn man er. Så tak skal du have - både for at have åbnet mine øjne lidt mere, men også for den mulighed der nu er opstået for at åbne andres øjne, og skabe mere forståelse. 

Kærlig hilsen

Meredith Russo: Hvis jeg var din pige. Org. titel: If I Was Your Girl. Anmeldereksemplar fra Carlsen. 4/5

Kære Adam Silvera (More Happy Than Not)

 More Happy Than Not er din anmelderroste debutroman, og med god grund! En bog der blander emner og genrer som YA, Sci-fi, kærlighed og LGBT, kan ellers godt på papiret virke rodet, men du formår at binde det hele sammen til en dybtfølt roman om at være tro mod sig selv. 

Aaron har haft det virkelig svært. Efter hans far begik selvmord, prøvede Aaron også at tage livet af sig. Nu kæmper han med at finde glæden ved livet igen, og kæresten Genevieve prøver alt hvad hun kan for at hjælpe Aaron over sorgen. Da Genevieve rejser væk i nogle uger, begynder Aaron at tilbringe mere og mere tid med sin nye ven Thomas. Med Thomas føler Aaron sig tryg, og følelser Aaron ikke vidste han havde, begynder at dukke op til overfladen. Frygten for omverdens fordømmelse, og frygten for at blive afvist, gør at Aaron opsøger Leteo Instituttet, som specialiserer sig i at ændre og omprogrammere minder, i håbet om at han kan glemme sine følelser. 

Da jeg påbegyndte din roman, var jeg klar over at jeg begav mig på en (læse)rejse, som ville påvirke all the feels, og jeg var derfor forberedt, og jeg kunne håndtere Aarons historie uden at bryde fuldstændig sammen. Hvis jeg dog ikke var forberedt, var jeg nok ret sikker på at jeg ville have være endt med at være fuldstændig grådkvalt, for Aarons rejse mod at blive lykkelig, går direkte i hjertet. Jeg er ikke en 16-årig homoseksuel dreng, men jeg kunne stadig i høj grad relatere til Aarons historie. Det er nemlig ikke homoseksuelle problematikker du skriver om, men menneskelige problematikker. Du har skrevet en vigtig roman om det at være lykkelig, og jeg står forrest i kø, til at få læst din næste roman. 

Kærlig hilsen

Adam Silvera: More Happy Than Not. Soho Teen. 4/5

Kære Rainbow Rowell (Carry On)

Da jeg første gang fik at vide, at du ville skrive Carry On, var helt bestemt sikker på at jeg ikke skulle læse den. Jeg havde læst "Fangirl" og elskede den, men jeg elskede ikke Caths fanfiction-dele af bogen, hvor hun videredigtede på en kendt og elsket fantasyserie, i stil med Harry Potter. Faktisk var det den del af bogen jeg mindst kunne lide, så derfor tænkte jeg at jeg da slet ikke skulle læse en hel "fanfiction"-bog om samme karakterer. Da jeg så så den nye pæne paperbackcover, som matcher "Fangirl" så flot, og jeg havde læst et par gode anmeldelser af bogen, så kunne jeg altså alligevel ikke dy mig. "Carry On" skulle med mig hjem. 

I bogen følger vi Simon Snows sidste skoleår på den kendte troldmandsskole Watford School of Magicks. Som elleveårig opdagede Simon sine troldmandsevner, og at han, ifølge profetien, er The Chosen One. Simon vil dog helst ikke være den udvalgte, for det betyder at kæmpe mod drager, vampyrer og troldmændenes ærkenemesis The Humdrum, men især også være bekymret for hvilke planer hans bofælle Baz har udtænkt for at slå ham ihjel. Endnu værre er det næsten at Simon opdagede sin kæreste Agatha og Baz i et ømt øjeblik, og nu føler Simon at han kun har sin bedste ven Penny at betro sig til. 

Jeg må sige at alt min tidligere skepsis blev gjort fuldstændig til skamme. Det var en skide go', rørende og sjov YA fantasy-roman, præcis i stil med dine andre YA-romaner, som jeg jo også elsker. Selvom Simon og hans venner skal kæmpe mod det onde, handler den lige så meget om kærlighed og venskab, og det var nok især det der appellerede til mig. Selvom jeg normalt ikke er den type, endte jeg faktisk med at fangirle for hårdt over historien, og især da jeg nåede til kærlighedsklimakset - og dette selvom jeg egentlig godt vidste at det ville ske. Det er længe siden at jeg har været så opslugt af en fantasy-historie, og det tror jeg helt klart skyldes at det er skrevet af dig, og derfor emmer af total Rowell-hed. 

Jeg har siden det nye år læst ret mange middelmådige eller næsten-fantastiske bøger, men jeg var begyndt at frygte at jeg ikke længere kunne finde mig en helt igennem fantastisk bog. Den frygt gjorde du heldigvis op med, og "Carry On" er min første 5-stjernet bog i år. Nu venter jeg bare spændt på at du udgiver endnu en YA-bog.

Kærlig hilsen

Rainbow Rowell: Carry On. Macmillan. 5/5

Kære David Levithan (Hold Me Closer: The Tiny Cooper Story)

Det var egentlig ikke min mening at læse din musical roman Hold Me Closer: The Tiny Cooper Story, som er en companion roman til Will Grayson, Will Grayson, som du skrev sammen med John Green, for jeg var egentlig ikke synderlig blæst omkuld af historien om de to Grayson'er. Jo jeg elskede da Tiny Cooper, og mente da også helt klart at han var den karakter i bogen der skinnede mest igennem, og som jeg endte med at holde mest af, men jeg kunne alligevel ikke forestille mig ham bære en hel bog selv. Da jeg så alligevel stødte på bogen på mit arbejde, så tænkte jeg "pyt", og tog den med hjem. Fra jeg begyndte at læse, og til sidste side var vendt, gik er måske lidt over en time, men jeg var desværre ikke ret meget underholdt i løbet af den time. 

Dem der har læst Will Grayson, Will Grayson kender Tiny Cooper, og ved at han er kæmpe musicalfan, og rent faktisk selv skriver og performer en musical i løbet af bogen. Derfor var det jo også en rigtig unik og god idé at lade fans få indblik i denne musical, der omhandler Tinys liv, med alt hvad der indebærer om at være homoseksuel og kærlighedshungrende. For mig fungerer det dog bare ikke at læse en musical, som det ville gøre at se og høre en musical. Det fantastiske ved musicals går af dem, når det bliver formidlet på skrift, og for mig endte det med at være meget repeterende i forhold til de gentagende omkvæd og korsangere.  

Som tidligere nævnt, så er jeg faktisk fan af Tiny Cooper. Jeg synes han er en fantastisk karakter, der har meget på hjerte, og det jeg havde forventet ved at læse denne bog, var at jeg kunne lære ham endnu bedre at kende. Desværre fortæller din companion roman ikke ikke rigtig noget nyt. For de af os der i forvejen havde læst din og Greens bog, så blev Tinys historie kun udviklet en smule, og ellers er det ret meget en gengivelse af det vi tidligere er blevet fortalt i forrige bog. Selvom jeg ikke er den ultimative fan af denne her bog, så skal du alligevel have respekt for den måde du prøver at lege med, og nytænke måden, hvorpå du kan fortælle Tinys historie. Desværre fungerede musicalformen bare ikke for mig. 

Kærlig hilsen

David Levithan: Hold Me Closer: The Tiny Cooper Story. Dutton Juvenile. 2/5

Kære David Levithan (Hver dag)

Første gang jeg læste noget du havde skrevet, var det i ”Will Grayson, Will Grayson”, hvor jeg egentlig ikke var imponeret over din udgave af Will. Derfor var det med ambivalente følelser at jeg tog Hver dag med hjem fra biblioteket. Selvom præmissen for bogens plot lød spændende, så frygtede jeg måske lidt at karaktererne ville gå mig på nerverne. Hvor tog jeg dog grueligt fejl.

A er en sjæl der vågner op i en ny krop hver evig eneste dag, og dermed vågner op til et nyt liv hver evig eneste dag. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvorfor det lader sig gøre, ved A ikke, men A har lært at leve med det, og lært at skabe så lidt ravage i det liv som A overtager for en enkel dag. Dette gælder bl.a. også at A ikke må knytte sig til nogen, mens A lever en andens liv, men det går galt den dag A vågner op i Justins krop. Justin har en kæreste Rhiannon, og A falder dybt og hårdt for denne sårbare og smukke pige, og igennem Justin som hylster, prøver A at skabe den mest fantastiske dag for Rhiannon. I dagene efter, og i nye kroppe, kan A stadig ikke glemme Rhiannon, og A prøver nu at finde en måde hvorpå det er muligt at kunne tilbringe alle sine dage sammen med hende.

Med ”Hver dag” har du skabt en af de smukkeste fortællinger jeg nogensinde har læst. Den måde hvordan du, igennem A's oplevelser i en ny krop hver dag, skaber forklaringer omkring sjælen og kroppen, går lige i mit hjerte. Forklaringer som at det er sjælen man bliver forelsket i, og ikke kroppens køn, at det er kroppen der bliver syg, og altså ikke sjælen, og at følelser ikke er afhængig af en krop for at kunne opstå. Selvom A's historie er lidt en sci-fi historie, så kan der drages paralleller af disse forklaringer og budskaber til vores samfund, bl.a. i forhold til homoseksuelle og alvorligt syge mennesker.

Din bog består nærmest kun af smukke sætninger. Over det hele var der sætninger dder fik mig til at stoppe op, og genlæse det jeg lige havde læst, en, to, tre gange. Og ja, du gav mig tårer i øjnene og et knust hjerte. Og en ny favorit. Tak David.

Kærlig hilsen

David Levithan: Hver dag. Org. titel: Every Day. (Every Day #1). Gyldendal. 5/5

Kære Patrick Ness (Mere end det)

Efter din monster(!) gode bog Monster, har jeg længe været nysgerrig efter at læse flere af dine bøger. Med denne nyligt oversatte Mere end det, fik jeg endelig mulighed for at få indfriet denne nysgerrighed. Og sikke en bog. 

Bogen starter med et dødsfald. Seth drukner. Han mærker sine lunger blive fyldt op med vand, og sin krop blive kastet imod klipper, og alt bliver sort. Men så vågner han op foran et hus der virker bekendt, tilsyneladende okay, men for Seth giver det ingen mening, for han døde jo? Nu skal Seth finde hoved og hale i hvad der foregår, i det der for Seth virker som et helvede, samtidig med at minderne lige så stille kommer til ham igen.
Jeg kan godt lide Seth. Jeg kan faktisk rigtig godt lide ham, og sammen med ham var jeg lige så forvirret over hvor han var. Er det helvede? Er det en drøm? Er det efterlivet? Med det samme prøvede jeg at finde hoved og hale i det hele, og jo længere ind i bogen jeg kom, jo mere trådte de sci-fi elementer frem, som jeg på forhånd havde forventet ville være der. Hvad de elementer ville bestå af, vidste jeg ikke, men jeg var på ingen måde forberedt på det der mødte mig. 

 "Mere end det" er ikke hvad man kan forvente af en young adult bog. Den er mere end det! Det er jo også en sci-fi bog, og det er også en eksistentialistisk bog. Jeg var som sagt slet ikke forberedt på hvad det var for en slags bog jeg gik ind til, og det tror jeg måske var en rigtig god ting. Derfor vil jeg også foreslå at andre begynder på bogen uden de store forventninger og forberedelser, men i stedet lader sig føre med historien. Det er en meget speciel bog du har skrevet, og det er helt sikkert ikke en bog for alle, men det var en bog for mig, for jeg kunne rigtig godt lide hvordan du fik den til at handle om sorg, frygt, skyldfølelse, liv, død og kærlighed, selvom du har valgt at pakke disse emner ind i en meget anderledes form.

Kærlig hilsen

Patrick Ness: Mere end det. Org. titel: More Than This. Anmeldelseseksemplar fra Gyldendal. 4/5

Kære Carol Rifka Brunt (Lad ulvene komme)

Da jeg modtog din sarte blå og rosa bog i hænderne, var det både med glæde og med ærefrygt. For Lad ulvene komme har fået stor ros siden den udkom første gang i 2012, men alligevel var det ikke en bog jeg før havde hørt om, og jeg kendte faktisk ikke meget til handlingen før jeg selv begyndte at læse.

I din bog følger vi fjortenårige Junes liv i 1987'ernes New York. June føler ikke hun passer ind, hun er genert, har ikke rigtig nogen venner i skolen, og hendes storesøster er begyndt at trække sig væk fra deres tidligere tætte forhold. Den eneste person June føler en tæt kontakt til, er hendes onkel Finn. Den fantastiske, talentfulde, døende Finn. For Finn har AIDS, og for June er det svært at skulle affinde sig med at hendes bedste ven snart vil blive taget fra hende, af en sygdom som de færreste snakker om, og som de færreste forstår. Da onkel Finn dør, står June tilbage med hendes sorg, et portrætmaleri, og pludselig også et nyt bekendtskab, som åbner hendes øjne for hvad hun vidste, og ikke vidste, om onkel Finns liv.

Lige fra første side vidste jeg at din bog var speciel. Meget lig To Kill A Mockingbird så er Lad ulvene komme en fortælling fra en ung piges synspunkt, hvor hendes barnlige naivitet og sårbarhed skinner igennem, men som samtidig er med til at skabe en meget ærlig historie om sorg, kærlighed og venskab. Jeg følte Junes kærlighed til hendes onkel, og jeg følte den smerte hun oplevede ved hans død, og jeg forstod især hendes oprigtige undren over menneskernes opførsel og væremåde i en tid hvor viden om AIDS stadig ikke var fyldestgørende, og en masse mennesker blev påvirket af deres frygt og uvidenhed.

Da jeg fra første side vidste at din bog var speciel, betød det at jeg slet ikke turde tænke på hvordan bogen ville slutte. Jeg turde faktisk slet ikke tænke på at den ville slutte på et tidspunkt. Men alle bøger slutter, og den gjorde din også, og med den slutning formåede du at knuse mit hjerte, men satte samtidig et plaster på for at gøre det hele okay igen. Det var med tårer i øjnene og de største forhåbninger til Junes fremtidige liv, at jeg vendte sidste side, og lagde bogen fra mig.

Kærlig hilsen

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme. Org. titel: Tell the Wolves I'm Home. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 5/5

Kære Maria Gerhardt (Der bor Hollywoodstjerner på vejen)

I din selvbiografiske debutroman Der bor Hollywoodstjerner på vejen fortæller du fra du får din brystkræftdiagnose i 2013 og frem til at du bliver rask. Du fortæller om hvordan din kæreste presser dig til at tage til læge for at få tjekket knuden i dit bryst, da I lige har erklæret hinanden jeres kærlighed og påbegyndt jeres forhold, og hun gerne vil have dig i live i lang tid, især da I har et barn at tænke på. Du fortæller om hvordan du bliver kastet ind i et forløb med operation, kemoterapi og stråling, for at kæmpe imod kræften, og hvordan det tærer på både dig selv, dit forhold og menneskerne omkring dig.

Selvom det er en bog der omhandler kræft, så er det i lige så høj grad en kærlighedshistorie. Du har skrevet en kærlighedserklæring til kvinden i dit liv, den kvinde du har været forelsket i siden teenageårene, men som du først fik 15 år efter. Det er en kærlighedsfortælling uden filter, og fortæller også om hvordan jeres forhold bliver presset som følge af kræften.

Jeg blev meget rørt af at læse din bog, om hvordan du oplever medgang og modgang, med oprejst pande. Du skriver på en enkelt, meget minimalistisk måde, uden at det nogensinde bliver simpelt, hvilket gik lige i hjertet på mig. Jeg elsker også skiftet i din bog mellem fortid og nutid, hvordan vi sideløbende følger udviklingen af kræftbehandlingen samtidig med at vi følger udviklingen af din og din kærestes forhold, fra I var rebelske teenagere, til modne voksne der har opbygget en familie.

Det er en kort bog, men stadig en bog der slår hårdt.

Kærlig hilsen

Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen. People's Press 4/5

Kære John Green og David Levithan (Will Grayson, Will Grayson)

I jeres bog Will Grayson, Will Grayson som i har arbejdet sammen om at skrive, møder vi 2 fyre, begge med navnet... ja Will Grayson. Den måde i har fået det til at fungere med at I er to til at skrive denne bog, er ved at i hver især har jeres Will at skrive om, og med skiftevise kapitler fra hver Will's synspunkt.

Green, din Will karakter er den typiske Green-hovedperson; en fyr der holder sig udenfor de populæres kliker, generelt bare holder sig tilbage i forhold til andre personer, og især pigerne som han har svoret ikke at date, og krydret med de klassiske indre monologer som du, Green, er så fantastisk til at skrive. Levithan, din Will er derimod en meget depressiv, agressiv, homoseksuel teenager, der ligeledes ikke er en del af de populæres masser. Denne Will har et meget dystert sind der skinner (for?) meget igennem kapitlerne. Det betyder dermed også at den Will jeg bedst kan lide at læse om er Greens udgave, hvilket kun baseres ud fra den skrevne dialog, for det funker bare altid for dig Green. Levithan, du skræmmer mig derimod væk, allerede fra første kapitel med din beskrivelse af den deprimerende Will. Jeg kan overhovedet ikke relatere mig til ham, og jeg føler at det er dine kapitler der trækker bogen ned, især også på grund af din skrivestil, der tydeligvis er forskellig fra Greens måde at skrive på. Det er som sådan positivt nok at I skriver på hver jeres måde, så man kan læse sig frem til hvilken Will der tales om i hvert kapitel, men jeg bryder mig bare ikke om din måde at skrive på, Levithan.

Selve plottet i bogen kan opsummeres til at de to Will'er mødes, og begynder at blive viklet ind i hinandens liv. Bogen er god, men det er faktisk ikke Will karaktererne der gør bogen god, selvom det er dem der er hovedpersonerne. I min læsning blev Tiny Cooper den største stjerne. Tiny er en stor, fabulous homoseksuel fyr der er bedste venner med den ene Will, og begynder at date den anden Will, og egentlig er den person der vedligeholder forbindelsen mellem de to Will Grayson'er i bogen. Tinys drøm om den fuldstændige kærlighed er det der redder hele bogen, i mine øjne. Jeg håber faktisk lidt på at Tiny får sin egen bog, så jeg kan få lidt mere Tiny Cooper ind i mit liv.

Kærlig hilsen

John Green & David Levithan: Will Grayson, Will Grayson. Penguin Books Ltd 3/5

Kære Stephen (Moab is my Washpot)

Jeg håber det er okay jeg omtaler dig ved fornavn, for efter at have læst din første selvbiografi, Moab is my Washpot, så føler jeg virkelig at jeg kender dig lidt bedre (så godt som man nu kan kende én man aldrig har mødt).

Og nu hvor vi er på fornavn med hinanden, så bliver jeg nødt til at sige noget til dig; Den fotograf der fik dig til at posere som du gør på bogens cover, burde blive nægtet kage resten af livet. Det er virkelig, virkelig ikke en stilling der klæder dig søde Stephen.

Nå, tilbage til din selvbiografi.. Jeg elsker normalt at læse selvbiografier, fordi jeg godt kan lide at spejle mig i andre folks liv og historier - Hvad har vi begge oplevet, hvad har du oplevet som jeg ikke har oplevet osv, og jeg må desværre sige at det var virkelig svært at relatere mig til de første 20 år af dit liv. Jeg tror muligvis det har noget at gøre med alle de lange sidespring du foretager dig mens du fortæller, nogle gange kan de vare op til flere sider, og det er ret forstyrrende for min læsning. De fleste af disse sidespring handler om at du namedropper en masse jeg ingen kendskab har til, ligesom du også laver en masse referencer til andre værker og film som nærmest er umuligt at kende, medmindre man er vokset op i Storbritannien. 

Det hele skal dog ikke være negativt. Selvom jeg ikke kunne relatere mig til dine fortællinger om hvordan du har løjet, snydt og stjålet i dine unge år, så kunne jeg i høj grad relatere mig til din fortælling om din første kærlighed. Selvom du er homoseksuel og jeg ikke er, så forstår (næsten) alle hvad kærlighed er og hvordan det føles, ligegyldig hvilket køn man elsker. Heldigvis for mig var kapitlet om din første forelskelse også det længste. Så jeg vælger at se bort fra de TMI du ofte giver din læser, som f.eks. fortællingerne om lortelege.

Mens jeg læste din bog fik jeg virkelig fornemmelsen af at det rent faktisk var dig der har siddet foran din gamle skrivemaskine, og skrevet det hele, og det er et stort plus. Du lægger rigtig meget personlighed i din bog, hvilket både betyder at den er sjov, men også at du bander virkelig meget. Det kan jeg fucking godt lide. Jeg kan især godt lide dette citat: 

The sound of Roger and Stephen Fry singing, even before Dame Nature had her impertinent pubic way with us, could cause people to stab themselves in the throat with sharpened pencils, jump from high windows, claw out their own inner ears, electrocute their genitals, put on a Jim Reeves record, throw themselves cackling hysterically into the path of moving busses... anything, anything to take away the pain

Og lige et spørgsmål: Hvad fanden betyder Moab is my Washpot? Jeg er godt klar over at du forklarer det i din introduktion, og at det har relation til Bibelen, men jeg forstår det bare ikke. Gad vide om der er nogle der nogensinde vil kunne forklare mig det?!

Jeg har opdaget at din bog udkommer i ny udgave til november i et meget pænere cover (godt valg), og at det faktisk er muligt at købe den med rabat igennem dette link

Kæmpe kram fra

Stephen Fry: Moab is my Washpot. Arrow Books. 3/5