Kære Kerry Drewery (Celle 7)

Jeg kan starte ud med at fortælle dig at jeg syntes præmissen for din bog Celle 7 lød vildt spændende: Retssystemet i samfundet er lavet om, så i stedet for at en dommer og en jury beslutter om man skal dømmes skyldig eller uskyldig på baggrund af beviser, er det nu skåret fuldstændig væk, og nu kan den gængse borger, over mobiltelefonen, beslutte om en person skal henrettes.
Det er jo en helt absurd måde at udøve retfærdighed på, og det var denne absurditet der gjorde din historie spændende. For 16 årige Martha har tilstået mordet på byens millionær, men det virker til at Martha skjuler noget - at hendes tilståelse ikke er helt sandfærdig - samtidig med at det virker til at foregå nogle ret så lyssky aftaler "bagom" systemet.  

På trods af en virkelig spændende præmis, og på trods af at jeg slugte din bog på ingen tid (både fordi den var letlæst, og fordi der ikke var meget tekst på siderne) så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af "var det bare det?". Jeg forventede måske lidt for meget af din historie, for det jeg læste følte jeg allerede at jeg havde læst/set/hørt mange gange før, og slutningen kom på ingen måde som en overraskelse. Opbygningen af historien med skiftevis at følge Martha, hendes rådgiver og tv-programmet i løbet af de 7 dage Martha sad spærret inde, endte med at være irriterende for min læsning, dog ikke irriterende nok for at holde mig fra at læse videre.

Selvom det virker som en langt ude dystopisk fortælling, som på ingen logisk måde kunne, eller burde, ske, så kunne jeg alligevel ikke undgå at sidde tilbage med følelsen "....men hvad nu hvis det sker?", og det skal du have cadeau for. Selvom jeg måske ikke var blæst omkuld over din historie, så fik den mig til at tænke over temaet retfærdighed, og hvad det vil betyde at lade "den gængse borger" tage beslutninger om andres mennesker liv og død.

Kærlig hilsen

Kerry Drewery: Celle 7. Org. titel: Cell 7. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. 3/5

Kære Dave Eggers (The Circle)

Med blandede anmeldelser af din dystopiske, men alligevel realistiske, sci-fi roman The Circle, var jeg spændt på selv at få læst den, og dannet min egen mening om den, og der gik ikke ret lang tid før jeg fuldstændig blev grebet af historien om firmaets udvikling af det sociale medie, og hovedpersonen Maes oplevelser.

I bogen får Mae en fantastisk chance, nemlig et job hos firmaet The Circle, der står for at udvikle og vedligeholde en masse sociale medier og løsninger. Mae er overvældet over arbejdsmiljøet og hendes nye kollegaer, der alle går ind for at dele alt med alle, for derigennem at få et så tæt fællesskab med de andre som overhovedet muligt. Derudover er Mae også forbløffet over alle de muligheder som The Circle tilbyder, både for firmaets medarbejdere, men også de tilbud de er med til at udvikle, for at skabe et transparant samfund, hvor ingen holder hemmeligheder for hinanden, og hvor alt kommer ud i det åbne. Det er dog ikke alle der er lige så entusiastiske for denne komplette åbenhed, og Mae må også selv lære hen ad vejen hvordan The Circle forventer at hun er en aktiv spiller på de sociale medier, både for hendes egen skyld, men også for firmaets skyld.

Der gik ikke lang tid før jeg både blev vildt imponeret over alle de kreative ideer og løsninger The Circle har fundet på, men samtidig blev jeg lige så meget skræmt af dem. Din bog er et klasseeksemplar på hvordan manipulation bedst fungerer, og med en hovedperson som Mae, som stadig er forholdsvis ung og naiv, og prøver at gøre det bedst på sit arbejde, så er disse virkemidler helt perfekte. 

Som læser er det jo tydeligt at det der foregår med firmaets drøm om total transparant i samfundet, jo er helt hen i vejret, men for karakterer der står midt i det, og selv er med til at sætte ord på hvorfor det er en god idé, hvilket Mae tit er ude for, så er det jo svært for dem at sætte sig udenfor denne utopiske idé, som vi som læser tydeligt kan se kun vil ende med en dystopisk verden.

Jeg var godt underholdt hele vejen igennem din bog, og nu glæder jeg mig kun til at filmatiseringen kommer, med Emma Watson, Tom Hanks og John Boyega udkommer. Med sådan et cast, kan det kun blive godt.

Kærlig hilsen

Dave Eggers: The Circle. Gave fra People's Press. 4/5

Kære James Frey og Nils Johnson-Shelton (Endgame: Himmelnøglen)

De startede 12, men efter jagten på Jordnøglen, er de nu nede på 9 spillere. Efterdønningerne af denne jagt har nu ikke kun betydning for spillerne, men for hele jordens befolkning, og de resterende spillere skal hver især finde ud af om de vil spille videre, og dermed prøve at finde frem til Himmelnøglen, eller om de skal gå imod Spillets skabere. Endnu engang rejser spillerne rundt omkring verden, enten for at finde Himmelnøglen, stjæle Jordnøglen eller sætte en stopper for de andre spillere, alt sammen inden det er for sent.

Da jeg sidste år læste jeres første bog i Endgame-trilogien, var jeg blæst væk af den hæsblæsende action, der i fin stil blandede The Hunger Games med Indiana Jones. Desværre synes jeg at jeres fortsættelse Endgame: Himmelnøglen lidt lider under ”midterbog”-syndromet. Med det mener jeg at det er lidt for tydeligt at denne bog ”bare” er bindeleddet mellem første bog i serien, hvor karaktererne og plottet bliver præsenteret, og det der bliver sidste bog i serien, hvor det endelige opgør vil ske. I denne her midterbog sker der jo egentlig ikke noget. Jo altså der er fart, action og mord, men ikke noget jeg som sådan synes har en voldsom betydning for historien. Det synes jeg er virkelig ærgerligt, for det endte med at gøre jeres bog alt for langtrukken for mig, og gjorde det lidt til en kamp at komme igennem den.

Jeg er dog stadig lige så vild med jeres skrivestil, og jeres brug af opbrudte sætninger og linjeskift. Jeg synes det passer perfekt ind i en så actionfyldt bog, hvor man skiftevis følger forskellige karakterer. Derudover er jeg rigtig glad for at mine favoritkarakterer stadig er med i spillet, og kæmper for at vinde og overleve. Selvom denne midterbog ikke fangede mig lige så meget som jeres første bog, så har jeg nu stadig tænkt mig at læse videre og få slutningen på dette kæmpe spil. Det er jeg alt for investeret til at lade være med.

Kærlig hilsen

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Endgame: Himmelnøglen (Endgame #2). Org. titel: Endgame: Sky Key. Anmeldelseseksemplar fra Høst & Søn. 3/5

Kære Teri Terry (Mind Games)

Jeg har længe hørt ros til din dystopiske sci-fi trilogi "Slettet", men har måske alligevel været lidt tilbageholden med at få påbegyndt serien, fordi jeg havde lidt en fordom om, at den ville minde alt for meget om andre dystopiske trilogier. Da jeg så opdagede at du også har udgivet en stand-alone dystopisk sci-fi bog Mind Games (som vist ikke er så meget stand-alone længere, da du næsten lige har offentliggjort en e-bogs fortsættelse), som lige er udkommet på dansk, kunne min nysgerrighed overfor dit forfatterskab ikke længere holdes i skak. 

I fremtidens samfund foregår det meste i den virtuelle virkelighed. Størstedelen af menneskerne har et implantat, der gør at de kan leve deres liv i parallelle verdener, samtidig med at deres fysiske krop bliver i den virkelige verden. I disse virtuelle verdener kan man være lige præcis den man vil, se ud som man ønsker og begive sig ud på eventyr, uden at ens fysiske krop kommer noget til. Luna er dog en af de få nægtere der ikke vil have et implantat. Efter at have mistet sin hacker-mor i den virtuelle verden, og den umådelige kvalme hun får ved at logge sig på, gør at Luna hellere vil skille sig ud fra mængden og leve "rigtigt". Da hun alligevel, stik imod alles forventninger, kvalificerer sig til en prestigefyldte prøve der skal afgøre om hun både er intelligent og rationel, prøver Luna alt hvad hun kan for at holde på den afgørende hemmelighed, der er den virkelige årsag til hendes modstand mod virtuelle verdener. Det bliver dog ikke kun hemmeligheden hun skal kæmpe med, men også en ny viden om årsagen til regeringens ønske om at have alle mennesker med i den virtuelle verden. 

For det første kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg er fuldstændig blæst omkuld af det velfungerende plot, og den dystopiske verden du har fremstillet. Aldrig har jeg oplevet at nogen har kunne få så meget historie ind på så få sider, uden at det på noget som helst tidspunkt føles forhastet eller forkortet. 

Selvom selve plottet godt kan lyde forvirrende og langhåret, så skriver du på sådan en måde der er til at forstå! Jeg var med det samme fanget af historien om Luna og hendes kamp for at forblive nægter i en verden hvor alle andre tilbringer deres tid i den virtuelle verden, og blev endnu mere fanget da historien drejede sig ind på en kamp om det gode mod det onde, for det er netop ikke ligetil i en verden som den Luna befinder sig i. Jeg kunne bruge uendelig tid på at forklare folk alle delelementerne af din historie, fordi det netop er sådan en kompakt et plot, men jeg synes nu hellere at folk selv skal give sig i kast med at læse Mind Games. Det er den i hvert fald værd. 

Kærlig hilsen

Teri Terry: Mind Games. Anmeldelseseksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. 4/5

Kære Emily St. John Mandel (Station Eleven)

I din dystopiske fremtidsroman Station Eleven giver du dine læsere et indblik i en verden, hvor civilisationen er nedbrudt, og hvor de resterende mennesker prøver at genopbygge et liv. Et liv med nye farer der lurer.

Din roman veksler mellem fortid og nutid, hvor nutiden er 20 år efter at den dødelige Georgia Flu har hærget hele verden, og dræbt 99% af befolkningen. I fortiden følger man forskellige karakterer, centreret omkring skuespilleren Arthur Leander og hans liv, op til pandemien. I nutiden følger man en gruppe skuespillere og musikere der rejser igennem USA, for at optræde med Shakespeare skuespil og koncerter, og som pludselig opdager en ny trussel for samfundet, nemlig en selvudnævnt profet. Lige så stille, igennem hvert kapitel, lader du læseren opfange sammenhængen mellem menneskerne du præsenterer os for i fortiden, og dem du præsenterer os for i nutiden, som så bliver bundet sammen i en smuk sløjfe.

Jeg må helt ærligt indrømme at det tog mig lang tid at blive fanget af din historie, og især blive fanget i så høj grad at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Denne konstante skiften mellem fortid og nutid, imellem de forskellige karakterer, forvirrede mig og gjorde at det var svært at connecte med karaktererne, og derudover syntes jeg at hele delen med The Travelling Symphony var meget langtrukkent. Det var først da jeg nåede omkring halvvejs at jeg begyndte at kunne se hvad det var du prøvede at fortælle, og da jeg nåede det punkt var jeg solgt.

Den måde du formår at sammenflette de forskellige karakterers liv, både i fortiden og nutiden, er gjort på sådan en smuk og subtil måde, at jeg troede på det. Det virkede, for mig, meget ægte. Jeg blev opslugt i at finde ud af hvad der hændte de mennesker i fortiden, som følge af pandemien, og hvordan menneskerne i nutiden havde relation til disse hændelser.Jeg fik faktisk lidt The Walking Dead vibes under læsningen af din bog, dog uden en masse zombies.

Jeg startede din bog ud med at tænke at jeg ville ende med at kede mig grusomt under læsningen, og sluttede af med ønsket om at læse flere af dine bøger. For skrive, det kan du.

Kærlig hilsen

Emily St. John Mandel: Station Eleven. Picador. 4/5

Kære Alden Bell (Høstens engle)

I din post-apokalyptiske roman Høstens engle præsenterer du mig for en håbløs verden, men hvor de overlevende prøver at skabe et liv og en fremtid for sig selv.

For 25 år siden gik civilisationen til grunde, og Amerika blev plaget af zombier. En af de overlevende er 15-årige Temple. Temple har ikke oplevet landet fra før døden var overalt, så hun har lært at være følelsesmæssig distanceret fra alle og alting. Temples oplevelser med død har gjort hende voksen før tid, og hun kan tage vare på sig selv i sin rejse igennem Amerika for at finde et sted hvor hun, forhåbentlig, kan blive fri for at kæmpe for livet. Temples vandring fører til møde med andre overlevende, som hver især har håndteret zombie-apokalypsen på forskellige måder, heriblandt en familie der har lukket sig selv inde i deres store hus, og har valgt at ignorere verdens tilstand udenfor husets mure, og en mand der ønsker at hævne sig sin brors død.

Historien om Temples rejse igennem Amerika er barsk, men du har skrevet denne barske historie på smukkeste vis. Fra første side blev jeg dybt inddraget i Temples håb og ønske om at finde et sted hvor hun kan glemme verdens tilstand, i hvert fald så længe det vil være muligt. Det er en rejse hvor Temple lærer noget om sig selv, og du giver læseren mulighed for at lære om menneskers natur, og menneskers trang til at holde sig i live.

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til din korte bog (i den danske oversættelse er den knap 250 sider), så jeg blev virkelig blæst bagover at denne korte bog kunne indeholde så mange ægte følelser og reaktioner. Den hævntørstige mands ”katten-efter-musen” lignende fortælling var på samme tid dybt frustrerende og ufattelig smuk, og i mine øjne var det det stærkeste aspekt at din bog. Efter sidste side blev vendt, sad jeg tilbage og troede ikke på det. Den kunne ikke ende på den måde som den gjorde, men alligevel var det den helt rigtige måde.

Du har ikke så meget skrevet en zombiehistorie, men du har skrevet en historie om menneskers trang til at holde sig i live, krydret med lidt zombier i kulissen, og du har ærlig talt gjort det skide godt. Jeg synes det er en skam at Høstens engle ikke har fået mere omtale i Danmark, for det fortjener den.

Kærlig hilsen

Alden Bell: Høstens engle. Org. titel: The Reapers Are the Angels (Reaper #1). Forlaget Iris. 4/5

Kære Kiera Cass (Udvælgelsen)

Jeg stødte på din bog Udvælgelsen på biblioteket, hvor jeg straks blev betaget af det flotte cover, men det var bagsideteksten der lokkede mig til at tage den med hjem, for jeg ønskede at lade mig blive opslugt af et rigtigt dystopisk prinsesseeventyr.

I fremtidens USA, nærmere kaldet Illéa, er befolkningen opdelt i et kastesystem der strækker sig fra 1 til 8. 1 er de kongelige i landet, og 8 er de hjemløse. America Singer og hendes familie er 5'ere, hvilket vil sige at America er en kreativ person der må tjene til føden ved at synge for folk, deraf hendes efternavn. Pengene er dog få for 5'ere, så da Udvælgelsen begynder, bliver America presset til at tilmelde sig, så hun og hendes familie kan få muligheden for at leve lidt bedre. Udvælgelsen er en tradition i landet, hvor 35 unge piger, fra de forskellige kaster, bliver udvalgt til at konkurrere om prinsens gunst, og alle landets borgere følger interesseret med. America bliver en af de heldige 35 piger, men hun er ikke synderligt interesseret i at blive prins Maxons kone, for hun er nemlig stadig forelsket i sin kæreste Aspen. Nu skal America håndtere både at blive bedømt af den kongelige familie, de andre udvalgte piger og resten af landets befolkning, samtidig med at hun må håndtere splittelsen mellem at ønske at være hjemme hos familien og Aspen, og ønsket om at give hendes familie det økonomiske pusterum de har brug for.

Jeg kan lige så godt starte ud med at sige at det var selve din idé med at skabe en kongelig udgave af realityserien The Bachelor, smidt ind i en dystopisk verden, der virkelig lokkede mig til at læse bogen. Jeg synes simpelthen at det er sådan en genial idé. Desværre var det også selve den idé der er det bedste ved bogen. Jeg havde meget svært ved at holde af, og med, karaktererne, dialogen var ofte meget overfladisk, og så var der nogle valg der blev taget i bogen, som jeg ikke kunne stå bag. Jeg syntes det skinnede for meget igennem bogen at den henvendte sig til et yngre publikum, og jeg fangede mig selv i flere gange at rulle med øjnene over de forskellige karakterers opførsel og væremåde.

Selvom der for mig var rigtig mange negative aspekter ved bogen, så tror jeg alligevel jeg bliver nødt til at læse videre. Jeg bliver nødt til at finde ud af hvem der ender med at vinde Udvælgelsen og vinde Maxons hjerte (selvom det jo nok ikke er helt så svært at gætte sig til). Mit ønske om at læse videre bygger hundrede procent på din unikke idé om netop Udvælgelsen, for jeg er meget interesseret i at finde ud af hvordan du formår at arbejde videre med de næste bøger i serien under samme præmis. Det at du har skrevet en bog der, på trods at sine mange fejl i mine øjne, gør at jeg ønsker at læse videre, har fået mig til at give Udvælgelsen 3 stjerner, i stedet for de 2 stjerner jeg overvejede til en start.

Kærlig hilsen

Kiera Cass: Udvælgelsen. Org. titel: The Selection (The Selection #1). Tellerup. 3/5

Kære Brandon Sanderson (Stålhjerte)

Stålhjerte er din første bog i en trilogi. En trilogi hvor du har formået at skabe en yderst gennemtænkt dystopisk verden, som samtidig også er utrolig realistisk på trods af at den handler om superhelte.

I en nær fremtid har episke overtaget magten. Episke er mennesker der har superevner, evner der varierer i så stor grad, at der også er hierarki blandt de episke. De ”almindelige” mennesker har måtte acceptere den nye verden de lever i, hvor episke styrer med hård hånd, men ikke alle vælger at bøje nakken for dem.

Som lille så David sin far dø for hånden af Stålhjerte – den episke der nu styrer Newcago. Siden dengang har David svoret hævn, men han har brug for hjælp for overhovedet at kunne komme tæt nok på for at få muligheden for at slå Stålhjerte ihjel. Derfor opsøger David Fortropperne, en gruppe af mennesker der har sat sig for at kæmpe imod de episke, for at opnå lighed og retfærdighed i det der er deres nye virkelighed. Fortropperne er dog ikke meget for at gå op imod Stålhjerte, da han virker udødelig, men siden sin fars død har David holdt på en hemmelighed. En hemmelighed der indikerer at selv Stålhjerte har en svaghed, der kan blive hans endeligt.

Første gang jeg hørte om din bog Stålhjerte, var jeg i tvivl om det overhovedet var noget for mig. For helt ærligt, det handler om superhelte! Det er ikke den type bøger jeg plejer at læse, og jeg var måske lidt fordomsfuld og tænkte at det var ”drenge”-litteratur, men hvor tog jeg fejl. Ja drenge, og mænd, vil helt sikkert elske den her historie om David og Fortroppernes kamp imod de episke, men det vil kvinder også. Jeg blev blæst omkuld af din måde at skabe en actionpacked historie, som næsten slet ikke mistede sit tempo, uden at jeg syntes det blev for meget action. Derudover tilføjede du en masse humor, som var lige i øjet.

Imens jeg læste din bog, tænkte jeg at den var lidt som en blanding af tv-serien Heroes (i form af at forskellige episke har forskellige evner) og filmen Watchmen (i form af den dystre stemning som både filmen og din bog har). En blanding jeg synes fungerer fantastisk godt, men uden at det føles som om at du har kopieret fra dem.

Jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville blive så glad for historien om David og Fortropperne, og jeg glæder mig til at min kæreste får den læst, da jeg tror at din bog endelig er den bog som både min kæreste og jeg vil sætte pris på. Og så glæder jeg mig umådeligt meget til fortsættelsen. Det kan kun gå for langsomt med at få Ildkamp oversat.

Kærlig hilsen

Brandon Sanderson: Stålhjerte. Org. titel: Steelheart (Reckoners #1). Dreamlitt. 5/5

Kære Marie Lu (Legend)

I din nye dystopiske ungdomsroman Legend bliver vi præsenteret for hvordan fremtidens Amerika vil se ud. Landet bliver nu styret af den militæriske Republikken, som prøver at styre og kontrollere kolonierne, og der er stor ulighed mellem samfundets rigeste og fattigste. Det hjælper heller ikke at konstante pestepidemier bryder ud blandt de fattigste, da det er dem der ikke har råd til antipestserum. I din bog møder vi to personer fra hver sin del; den eftersøgte Day og det militæriske vidunderbarn June. Days familie tror han er død, som følge af at været blevet sendt i arbejdslejr, på grund af sin skræmmende lave score i den test alle børn skal igennem, men Day bruger i stedet sine skjulte evner til at yde hærværk på Republikkens ejendomme, og hjælpe sin familie på afstand. June er den eneste som har scoret toppoint i selvsamme test, og er nu på vej til en karriere indenfor Republikkens militær, selvom hendes rebelske attitude tit giver problemer for hende. Da Junes bror bliver dræbt, falder mistanken hurtigt på den kriminelle Day, som Republikken endnu ikke ved hvem er, og June bliver sat på sagen. Der går ikke langt tid før Day og June møder hinanden, og bliver tiltrukket, uden at vide hvem de hver især er i virkeligheden, og uden at vide hvilke kræfter de hver især står overfor i Republikken.

Det første der fangede mig ved din bog, var at den lød meget som Divergent, som jeg elsker! Derudover var selve plottet omkring de to hovedpersoner møder hinanden og bliver forelsket, uden at vide hvem de hver især var i virkeligheden, noget der lød utrolig spændende, men desværre var udførelsen temmelig tam. Day og June bliver forelsket lige så snart de ser hinanden for første gang, hvilket simpelthen bare er for sukkersødt for mig. Dertil sker tingene bare utrolig hurtigt, og jeg føler Day og June tager nogle valg der ikke giver mening, men som du bare har skrevet for hurtigere at komme derhen i handlingen som du gerne vil hen til. For min skyld måtte du gerne have bygget historien mere op, måske tilsat 100 sider mere, især når det er en dystopisk verden der skal strække sig over 3 bøger.

Jeg var dog vild med både Day og især den iskolde June, og jeg blev glad for at kapitlerne skifter mellem disse to personer, for på den måde fik jeg indblik i begge sider af sagen; Ham der er imod Republikken og hende der er med Republikken. Der er dog alligevel tidspunkter hvor jeg bliver i tvivl om jeg er i gang med at læse fra Days synspunkt eller Junes, selvom farven på skriften og skrifttypen er forskellig, hvilket i høj grad skyldes at måden deres tanker bliver beskrevet er meget lig hinanden.

Første halvdel af bogen var den svageste for mig, den var alt for forhastet for mig, og gav mig ikke en tilfredsstillende fremstilling af den verden Day og June lever i. Ved den sidste halvdel blev din bog meget stærkere, mere spændende og holdt mig fanget, fordi jeg gerne ville vide hvad der skete. Det betød at for mig svingede din bog mellem 2 og 4 stjerner, og jeg endte derfor med 3 stjerner. Du har i hvert fald fået bygget op til en actionpacked fortsættelse, som jeg bliver nødt til at læse.

Kærlig hilsen

Marie Lu: Legend (Legend #1). Org. titel: Legend. Carlsen. 3/5

Kære Susan Ee (Englefald)

I din dystopiske ungdomsroman Englefald oplever vi verden efter at englene har overtaget magten. I din bog er englene ikke nogen rare væsener, men derimod nogle krigeriske, majestætiske væsener der har angrebet jorden og efterladt den ødelagt til menneskerne mens de selv boltrer sig i deres opbyggede reder. 

17-årige Penryn mærker især efterdønningerne af englenes angreb. Hun har ikke længere noget hjem, og sammen med sin mor og lillesøster Paige er de hele tiden på farten for at beskytte sig selv, både mod englene, men også imod andre mennesker som er villige til at gøre hvad som helst for at overleve. Penryn er en hårdtslående og handlekraftig ung kvinde som er vokset op med at skulle beskytte sig selv og sin lillesøster fra deres paranoide skizofrene mor, en mor der ikke stoler på sig selv og hvad hun kan finde på at gøre mod sine børn, hvilket har ført til at Penryn har lært at være på vagt overfor fare siden hun var lille, og passe ekstra godt på Paige, da hun sidder i kørestol.

En aften overværer Penryn en engel blive angrebet af nogen af sine egne og får skåret vingerne af. Penryn kan ikke bare stå og se på at dette sker, så hun hjælper den vingeløse engel, hvilket fører til at Paige bliver kidnappet. Penryn vil nu gøre alt hvad hun kan for at finde sin lillesøster igen, selv hvis det betyder at hun skal arbejde sammen med den vingeløse engel Raffe for at finde frem til Paige.

Du har formået at skrive en anderledes dystopisk roman, ideen med engle som de onde er jeg fan af, men af en eller anden grund så blev jeg ikke helt så fanget af historien som jeg havde håbet. Der var flere steder hvor jeg følte der kunne være mere forklaringer på hvorfor tingene var som det var, men dette skyldes nok at du gemmer disse forklaringer i de næste par bøger. Jeg elsker dog at Penryn bliver nødt til at arbejde sammen med Raffe, det hun har lært er fjenden, men at hun igennem bogen lærer at ikke alle engle er ens, og at de også kan have menneskelige træk.

Jeg vil dog gerne læse videre på din serie, både for at få nogle forklaringer på det jeg følte manglede, men også for at læse hvordan det ender og hvem der sejrer.

Kærlig hilsen

Susan Ee: Englefald. Org. titel: Angelfall (Penryn & the End of Days #1). Gyldendal 3/5

Kære James Frey og Nils Johnson-Shelton (Endgame)

I jeres storslåede bog Endgame, hvilket er første bog i trilogien, følger vi 12 unge. De 12 kommer fra hver deres slægt, og skal stå parat og være klar til når Spillet går i gang. Hvad Spillet egentlig er, er lidt diffust, og de 12 unge mennesker ved ikke hvad der i princippet forventes af dem, andet end at deres slægter har ventet længe på at Spillet går i gang. Hvilket det pludselig gør ved at 12 meteoritter rammer jorden, én tæt på hver deltager i Spillet. Meteoritterne fører alle spillerne til Kina, hvor de 12 får hver deres gåde, en gåde som også er en ledetråd til hvor de kan finde næste ledetråd. Det er alle mod alle i Spillet, og alle kneb gælder for at finde frem til næste ledetråd, som befinder sig et sted på jorden.

I bogen følger man skiftevis de 12 spillere, og får indblik i deres tanker bag deres handlinger. I starten blev jeg meget forvirret over alle de personer jeg skulle forholde mig til, hvilket gjorde at det tog mig lang tid at komme ind i bogen, men jo længere ind i historien jeg kom, jo bedre forståelse fik jeg og jo federe blev historien. Der var selvfølgelig nogle af spillerne jeg ikke var lige så interesseret i at følge, fordi jeg følte det bare var for at fylde bogen ud med noget action, men derfor er det godt at man skiftevis følger de unge spillere.

Jeg elsker også hvordan I har skrevet bogen så den består af en blanding af fiktion og non-fiktion; De steder spillerne rejser til, som har betydning for Spillet, er rent faktisk steder der eksisterer i virkeligheden, og dermed gør at jeg får en mere lærerig oplevelse ud af at læse bogen.

Endgame er som en blanding af Hunger Games og Indiana Jones, tilføjet en skattejagt, hvilket jo gør det til en spændende historie, som jeg især havde svært ved at lægge fra mig da jeg først var kommet ind i den. Endgame tilbyder også en ekstra dimension, da læserne af bogen ligeledes kan deltage i Spillet, i håbet om at vinde guld. Bogen er spækket med ledetråde til læserne, men det er ikke en nødvendighed at spille Spillet for at få en god læseoplevelse. Ligegyldig hvad er Endgame unik, og jeg glæder mig til at læse næste bog i serien.

Kærlig hilsen

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Endgame (Endgame #1). Org. titel: Endgame: The Calling. Høst & Søn. 4/5