Viser opslag med etiketten Top 3. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Top 3. Vis alle opslag

tirsdag den 23. september 2014

Kære top 3 - Ønskeliste Edition






Siden jeg stødte på Rosenkilde & Bahnhofs fine genudgivelser af Agatha Christies bøger om Miss Marple og Hercule Poirot på mit arbejde, blev jeg straks forelsket. De er simpelthen så fine, de vil pynte rigtig meget på min bogreol. Og så bringer Agatha Christie altid minder, for min mor havde en masse af hendes bøger og som lille formåede jeg også at komme igennem én af dem. Hvilken en det var kan jeg dog ikke huske nu. Indtil videre er der blevet genudgivet 24 af hendes bøger, og de kan ses her









Siden jeg læste Fordelene Ved At Være Bænkevarmer for første gang, blev jeg dybt forelsket. Historien ramte mig virkelig dybt, og jeg tror det er første gang jeg har oplevet at se filmatiseringen først og derefter læse bogen, hvor jeg syntes bogen var bedst. Filmen kunne bare slet ikke leve op til bogen. Jeg ønsker mig derfor bogen, så jeg altid vil kunne finde den frem og læse i den igen. Bogen kan købes her










Det er måske mærkeligt at ønske sig bøger man i forvejen ejer, men jeg har besluttet mig for at udskifte alle mine paperbackudgaver af Harry Potter bøgerne, så jeg kan have dem stående i hardbacks, så de matcher (jeg har en mani med at bøger i serier skal matche, for ellers er det lige før jeg slet ikke vil eje bøgerne). Dengang Harry Potter fangede mig, var jeg håbløst bagud, og 3 af bøgerne var allerede udkommet. Jeg købte den første i serien igennem min bogklub til en god pris, og i paperback, og da jeg blev fanget af den fik jeg de to næste i hardback af min søster i julegave. Derefter har jeg fået alle de andre bøger i paperbackudgave til diverse fødselsdage og juleaftener. Indtil videre har jeg dog kun fået udskiftet den første bog, hvilket betyder jeg ønsker mig bog 4-7.

torsdag den 11. september 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #5 (With a Twist Edition)





Der bliver ikke forklaret meget om Michelle Hodkins YA bog The Unbecoming of Mara Dyer. Den er tilpas mystisk til at fange min opmærksomhed, og hele ideen med at en pige vågner op på hospitalet uden at vide hvorfor hun ligger der, og hun tror der ligger mere bag den ulykke den slog hendes venner ihjel. Jeg er den perfekte målgruppe, for jeg hader ikke at vide hvad det er der foregår, så jeg kan finde på at læse noget bare for ikke at blive holdt udenfor. Den har dog fået meget blandede ratings på Goodreads, så jeg er lidt bekymret for om hele twistet er dårligt og den er spild af tid. Men coveret er virkelig fin!










Nu er jeg stødt på E. Lockharts bog We Were Liars en del gange, og jeg bliver virkelig fanget af det faktum at ingen vil fortælle hvad der helt præcist foregår i bogen. Det pirrer min nysgerrighed helt vildt meget! Jeg var faktisk tæt på at købe den da jeg var i Waterstones i London, men jeg oplever tit at når jeg tager en chance med at købe en bog af en forfatter jeg ikke kender noget til, at jeg så bliver skuffet. Dog har jeg opdaget at mit bibliotek har købt den hjem, og jeg nu står nr. 1 i kø til at låne den. Jeg er spændt!










Jeg har næsten lige læst Gillian Flynns Gone Girl og jeg elskede den, og især det kæmpe plottwist der var i den! Så da jeg var i London købte jeg Dark Places med håb om at den er ligeså mindblowing. Selve plottet om Libby som syvårig der sendte sin storebror i fængsel for at have myrdet hele deres familie, men som voksen begynder at tvivle på om det hun troede om sin bror er rigtigt, samtidig med at familiens hemmeligheder begynder at komme op til overfladen. Den har potentiale til at være virkelig, virkelig spændende.

mandag den 1. september 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #4 (Rimelig Ukendte Debutbøger Edition)





Eimear McBrides debut A Girl is a Half-Formed Thing fangede mig i første omgang på grund af titlen over coveret. Da jeg så læste lidt om den var jeg sikker på at jeg ville læse den, selvom dens nogenlunde score på Goodreads. Bogen bliver fortalt fra en ung piges synspunkt, hvor man følger hendes tanker om hendes liv, men især også om hendes forhold til hendes bror, som fik en tumor i hjernen, hvilket påvirkede ikke kun broren men også fortælleren. Bogen var faktisk udstillet da jeg var i Waterstones i London for en uge siden, men grundet manglende plads i min håndbagage, lod jeg den desværre ligge. Det er dog en bog jeg skal have læst på et tidspunkt!











Endnu en debut! Rene Denfelds The Enchanted foregår inde i et fængsel, baseret op en fanges synspunkt, som sidder på gangen for fanger der skal henrettes for deres forbrydelser. Denne fange fornemmer dog ting som andre ikke gør, bl.a. gyldne heste der løber rundt inde i fængslet. Jeg får lidt en Den Grønne Mil-vibe fra resumeet af bogen, og på Goodreads står der også at The Enchanted kombinerer "the empathy and lyricism of Alice Sebold with the dark, imaginative power of Stephen King"










Beskrivelsen af Yangsze Choos debut The Ghost Bride fortæller om Li Lan, som bliver tilbudt af en rig familie at blive spøgelsebrud for deres døde søn. Spøgelsesbrude skal formilde rastløse spøgelser, og da Li Lan kommer fra en baggrund uden mange penge, takker hun ja, så hun kan have et hjem resten af livet. Li Lan bliver derefter tiltrukket af efterlivet. Bogen minder mig virkelig meget om Pæon Pavillionen af Lisa See, som jeg virkelig nød, og som ligeledes handlede om efterlivet, dog fortalt fra en død piges synspunkt.

søndag den 17. august 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #3 (Filmatisering Edition)




Dengang jeg arbejdede i Blockbuster og vi modtog en kasse med filmen Den Tidsrejsendes Kvinde, var jeg solgt. Selve titlen lød spændende, især hvis man er til time-travelling som jeg er. Jeg så filmen og elskede den fra første øjeblik, og ikke lang tid efter købte jeg den, for det er den slags film jeg gerne vil eje. Desværre blev det ikke en særlig stor film i Danmark, og der findes faktisk mennesker der ikke har set den (GISP). 
Først for et par år siden fandt jeg ud af at min skønne film er baseret på bogen The Time Traveler's Wife af Audrey Niffenegger (dobbelt GISP), så derfor bliver jeg jo nødt til at læse den, og se om bogen lever op til hvor fantastisk filmen er, eller om bogen er bedre end filmen! Jeg minder dog at have læst et sted at store dele af bogen ikke er så god/kedelig, så jeg er også lidt bange for at bogen ødelægger filmen for mig.







The Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams er endnu en bog jeg har set som film uden at have læst bogen. Det er faktisk rigtig mange år siden jeg så filmen, og første gang syntes jeg egentlig ikke den var sjov. Jeg synes den var mærkelig og jeg forstod ikke rigtig humoren i den. Nogle år senere prøver jeg igen, og jeg elsker den! Martin Freeman og Zooey Deschanel gør det fantastisk, selvom det er før hver deres store kommercielle gennembrud. Det er mit mål her i livet at komme igennem alle HGTTG bøgerne, men jeg frygter lidt at humoren går tabt for mig. Sådan er det ofte med britisk humor, synes jeg. Noget af det er enormt sjovt, mens andet kan jeg slet ikke se det sjove i. Der må dog bare være en grund til bøgernes popularitet, og jeg er spændt på at finde tiden til at læse den.







De fleste (kvinder/piger) kender historien om Meg, Jo, Beth og Amy i Louisa May Alcotts Little Women. Jeg selv lærte dem at kende i tegnefilmsudgaven, som jeg troligt lånte i den nærmeste kiosk minimum 1 gang om måneden som barn. Min mor kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke ville se noget nyt, men jeg ville i stedet have et gensyn med alle mine yndlingspiger. Da jeg blev ældre fandt jeg ud af der også var en spillefilmsudgave, hvilket jeg selvfølgelig skulle have optaget på et VHS-bånd så jeg også kunne (gen)se den igen og igen. For mig er film og tegnefilmsfortællingen om de 4 søstre noget af det jeg husker fra min barndom, og nu vil jeg gerne have at bogfortællingen bliver en del af mit voksenliv.

lørdag den 9. august 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #2





Jeg faldt over Tabitha Suzuma's bog Forbudt på Goodreads, imens Irene var i gang med at læse den. Historien om to søskende, en dreng og en pige, der må gå sammen for at passe deres mindre søskende, fordi deres alkoholiserede mor ikke kan, hvilket ender i forbudte følelser mellem de to ældste. Jeg tror virkelig den her bog vil sætte mine tanker og følelser i gang. Jeg har ikke selv brødre, men jeg har da tænkt over den tætte forbindelse nogle søskende af modsatte køn har, og hvordan hjernen (normalt) sætter en stopper for at blive forelsket i ens nærmeste familie. Jeg tror jeg kommer til at have ambivalente følelser for den her bog!









Endnu en provo-bog! Jeg har skiftet bekendtskab med Vladimir Nabokovs fortælling om Lolita igennem den nyeste filmatisering med Jeremy Irons. Jeg så filmen som ung teenager, og blev straks grebet af historien om Humbert der forelsker sig i den alt for unge Lolita, og opbygger et forhold med hende. Det handler igen om forbudt kærlighed, og jeg glæder mig til at se om bogen fanger mig lige så meget som filmen formåede at gøre.












YA-bogen Winger af Andrew Smith har en virkelig god score på Goodreads, hvilket som regel er meget sigende. Derudover lyder historien om 14 årige Winger der går på kostskole lige som noget for mig. Jeg elsker kostskolefortællinger, som bl.a. Sittenfelds Klasse, hvilket jo nok skyldes det hemmelighedsfulde jeg synes kostskoler udstråler, som verden udenfor skolen ikke er en del af. Derudover består bogen vist nok også at tegnede illustrationer af Winger selv, og den skulle være hylende morsom. Yes please.

søndag den 3. august 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #1

 




Eleanor Cattons bog The Luminaries er blevet eksponeret en del i bogblogland, og med god grund lyder det til. Som vinderen af The Man Booker Prize må der jo være noget om den, og ud fra den vel-konstruerede opbygning af bogen, baseret på astrologi, har jeg lyst til at læse den lige her og nu. Med sin 800+ (tunge) sider håber jeg dog snart den bliver oversat til dansk, så det ikke vil tage mig en halv krig at komme igennem den.










Jeg tror Tracey Garvis Graves' bog Vores Ø er den perfekte sommerlæsning for mig. Selvom hele ideen med at styrte ned med et fly (hvilket den sidste tid har vist sig at være alt for realistisk), så lyder plottet om lærerinden Anna og den tidligere kræftsyge dreng T.J og deres overlevelse på en øde ø som spændende læsning. Jeg tænker Den Blå Lagune, dog uden kærlighedshistorien. 










Jeg stødte på Naoki Higashidas bog Derfor Hopper Jeg mens jeg var på arbejde, og jeg blev straks fanget af ideen af at kunne få indblik i en persons tanker, en person der normalt kan være hæmmet i sin måde at ytre sig på, som hos nogle autister. Bogens forfatter er nemlig en 13 årig autist, der giver læseren indblik i sit liv og sine tanker ved at besvare nogle spørgsmål, som "Kunne du tænke dig at være ’normal’?". Det lyder som yderst tankevækkende læsning, som jeg glæder mig til at læse.