I juni 2014 valgte jeg at starte "Kære Dig" op, for at dele alle mine tanker jeg måtte have om bøger. Gode bøger, dårlige bøger, rørende bøger, frustrerende bøger, fantastiske bøger og yndlingsbøger. I løbet af det sidste år har jeg lært rigtig meget om mig selv og mine læsevaner, hvilke bøger der passer perfekt til mig, og hvilke bøger der vil ende med at skuffe mig. Jeg har lært at sætte ord på noget så abstrakt som hvad jeg føler og mener om mine læseoplevelser.
I løbet af det sidste år har jeg også fået nye venner og bekendtskaber, alt sammen som følge af min lidenskab og glæde til at læse. Jeg har været med til litterære arrangementer, hvor jeg er blevet opfordret til at dele min glæde til bøger med de andre, og jeg har igennem det sidste år blevet møgforkælet med anmeldelseseksemplarer fra forskellige forlag. Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg er en meget heldig pige.
Jeg er uendelig glad for at der er så mange der følger med herinde, og læser mine meninger og anbefalinger. Som tak vil jeg udlodde en bogpræmie til en heldig vinder iblandt mine læsere.
For at deltage i konkurrencen skal du vælge en bog fra enten Bookdepository eller Wordery til max 10£, og linke til den valgte bog i en kommentar til dette indlæg (det er dog i orden at skifte mening, hvis det er du vinder). Husk også at skriv din mailadressen, så jeg kan kontakte dig hvis du bliver den heldige vinder. Derudover skal du også følge min blog med Bloglovin' lige her
Konkurrencen løber indtil d. 10. juli, hvor jeg derefter hurtigst muligt vil finde en vinder.
Igen, tusind tak fordi du følger med herinde. Det betyder rigtig meget for mig.
Kærlig hilsen