Kære Kenneth Bøgh Andersen (Dødens terning)

Dødens terning er din fortsættelse til din rigtig gode fantasyroman Djævelens lærling, men selvom denne bog 2 ikke kunne nå op på samme højde som dens forgænger, så var jeg alligevel godt underholdt igennem hele min læsning.

Efter sine oplevelser i Helvede, er Filip nu vendt tilbage til Jorden. Han savner dog stadig sine nye venner, især djævelen Satina, men det han lærte ved sit ophold som lærling for selveste Djævelen, har dog betydet at Filip nu også er begyndt at få venner på Jorden. Pludselig begynder Filip dog at se syner, og flere gange er han også ved at dø, og det ender da også med at døden, Mortimer, besøger Filip. Mortimer har brug for Filips hjælp, for hans ene terning er blevet stjålet. Den terning der indikerer hvor længe et menneske skal leve. Filip tager med tilbage til Helvede, og får hjælp af gamle kendinge til at finde den forsvundne terning, men det er ikke uden farer.

Det er skønt at være med tilbage i helvede sammen med Filip, men det var som om at der manglede noget, noget der fik mig til at leve mig helt ind i historien. Jeg ved ikke hvad, for selve plottet med at skulle finde dødens terning, og det at bogen omhandler temaer om liv og død, og om udødelighed virkelig er det man skal stræbe efter, var faktisk rigtig interessant. Det var dog bare som om at historien blev lidt langsommelig, hvilket ærgrede mig. Ikke fordi at humoren manglede, for det gjorde den bestemt ikke. Jeg morer mig stadig meget over de djævlificerede ord du finder på.

Der gik faktisk lang tid mellem jeg læste din første bog og så denne her. Så lang tid at der faktisk var basale ting jeg havde glemt, karakterer jeg ikke kunne huske navnet på osv. Så for mig var det en stor hjælp at du hurtigt præsenterede dem igen hver gang jeg stødte på en karakter fra den sidste bog. Når forfattere gør det, kan det tit være drabelig kedeligt og gentagende, men du formåede at gøre det på en fin og flydende måde, og det var en stor hjælp i min læsning. Derudover elsker jeg at du rent faktisk fortsætter vigtige dele af plottet fra forrige bog, og dermed skaber et overordnet plot der ligger til grund for denne bogs historie.

Selvom historien i denne bog i det store hele bliver afsluttet, så laver du alligevel en lille bitte cliffhanger, der gør at jeg selvfølgelig bliver nødt til at læse videre, og finde ud af hvilke helvedes eventyr Filip skal på næste gang.

Kærlig hilsen

Kenneth Bøgh Andersen: Dødens terning (Den store djævlekrig #2). Høst & Søn. 3/5