Kære Emma Cline (Pigerne)

Det er sjældent at en debuterende (og ung!) forfatter får så meget opmærksomhed som du har fået, og stadig får. Derfor blev min nysgerrighed da også pirret, og jeg gav mig i kast med at læste din roman Pigerne.

I bogen, som du har fortalt er inspireret af virkelige begivenheder, følger vi den unge pige Evie, som føler sig draget af en gruppe piger, med en meget karismatisk udstråling. Evie har problemer med sin mor og morens nye kæreste, så derfor vælger hun at tilbringe sin tid med disse piger, ude på den ranch de bor på, sammen med Russell. Russell er omgivet af piger, som virker til at være tryllebundet af ham, og Evie bliver hurtigt en af dem, og synes ikke at kunne se de fatale konsekvenser det kan have, at lytte til Russell. 

Det er en bog der omhandler en kult, og det var også det der trak i min interesse. Jeg tænkte at jeg ville få en roman, der gav et skræmmende indblik i hvordan det er at være en del af en kult, i en yderst velskrevet form. Og det var jo egentlig også det jeg fik... Alligevel endte jeg med at blive en lille smule skuffet. 

Du skriver fantastisk, og dine ord trak mig ind. Men samtidig krævede din ord så meget af mig, at jeg kun kunne klare at læse lidt af gangen, før jeg måtte lægge din bog fra mig igen. Det gjorde at det tog mig ret lang tid at læse den, på trods af at den egentlig ikke er særlig lang, og det gjorde at jeg følte mig distanceret fra din historie. 

Denne oplevelse var dog ikke det der gjorde mig en smule skuffet. Det var mere en mangel på selve "kult-livet". Vi som læser får et indblik i glimt om hvordan det var at leve på ranchen sammen med Russell, og hvordan det kunne lykkedes ham at manipulere med Evie og de andre, men jeg følte ikke at der var nok! Jeg ville ønske at stort set hele bogen gav indblik i dette, i stedet for at lade historie skifte mellem fortids Evie og hendes oplevelser med kulten, og så den voksne Evie der reflekterer tilbage. 

Selvom jeg blev en smule skuffet, så er der dog ingen tvivl i mine øjne om at du er en yderst fantastisk forfatter, der kan formulere sig som en drøm, og jeg synes stadig du fortjener alt den opmærksomhed du får. 

Kærlig hilsen

Emma Cline: Pigerne. Org. titel: The Girls. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 3/5

Kære Amy Schumer (Pigen med røvgeviret)

Du er lige så stille begyndt at komme på alles læber i Danmark, når snakken falder på kvindelige komikere, og jeg synes det er skønt. At vi så allerede bliver beriget med din autobiografiske bog Pigen med røvgeviret er endnu mere skønt!

Meget lig Lena Dunhams "Ikke den slags pige" og Drew Barrymores "Wildflower", så består din bog af personlige, og - for det meste - sjove essays, med vidt forskellige temaer, såsom din holdning til one night stands, et brev til din vagina, og din oplevelse med at begive dig ud i comedy, men du er heller ikke bange for at fortælle om seriøse emner, som dit forhold med en voldelig kæreste, hvordan du er set ned på på grund af dit køn eller udseende, eller hvordan det påvirkede dig da to kvinder blev skudt under visningen af din film "Trainwreck". 

Før jeg læste din bog, var jeg stor fan af din humor, og især din store portion selvironi, og jeg var en af dem der ELSKEDE din film "Trainwreck". Efter jeg læste din bog er jeg kun blevet en endnu større fan. Jeg synes det er fedt hvordan du kan dele personlige oplevelser med folk, igennem din bog, og stadig formå at se det morsomme i situationer, der ellers kunne få andre ned med nakken. 

Dog med det sagt, så er der bare noget der fungerer bedst når man oplever dig "in person" end det gør på skrift. Dette gælder bl.a. at du tit skal fortælle os når du laver sjov. Efter at have læst "det er gas!" sådan ca. 1644536 gange i løbet af en bog (hvilket jeg gætter er en oversættelse af "I'm kidding!"), så bliver det ret trættende i længden. Men det er så til gengæld også den eneste anke jeg har. Jeg fløj igennem din bog, og havde virkelig svært ved at lægge den fra mig, og da jeg endelig blev færdig, gik jeg straks på nettet for at finde stand-up klip med dig. Jeg kunne (og kan!) ikke få nok af dig!

Kærlig hilsen

Amy Schumer: Pigen med røvgeviret. Org. titel: The Girl with the Lower Back Tattoo. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

Kære Stephen King (22.11.63)

Da jeg valgte at tage din tykke roman 22.11.63 med mig hjem, var det på baggrund af to ting: For det første på grund af dit navn med store bogstaver henover bogen, og for det andet på grund af det handler om tidsrejser. For mig to gode grunde til at læse den 800+ siders lange bog. 

High-school læreren George får fortalt om en dør, der er en slags portal tilbage i fortiden. Hvis man går igennem den, ender man i den samme by man forlod, men bare i år 1958. George vælger at gå igennem døren for at ændre fremtiden igennem én god gerning, nemlig at forhindre Lee Harvey Oswald i at slå Præsident Kennedy ihjel. Det betyder dog at George bliver nødt til at leve 5 år i fortiden, indtil dagen for Kennedys attentat. George oplever dog at det ikke er helt så ligetil at ændre fortiden, for fortiden kæmper imod.

Jeg var hooked på din historie fra første kapitel. Jeg har nok en barnlig tro på at tidsrejser nok kan være muligt, men vi bare ikke har fundet måden at gøre det på endnu, og din tidsrejseportal og -teori kunne jeg fuldstændig acceptere som en reel mulighed. 

Det var interessant at opleve George og hans måde at kapere at skulle leve i en tid, han ikke før har oplevet, og hvilke faldgruber der kan være ved at kende fremtiden. Det der dog fik mig fuldstændig op at køre over din bog, var da George tog et stop i byen Derry. Mange der kender dit forfatterskab, ved at du inkorporerer denne by i dine historier, og den historie jeg kender bedst der gør brug af Derry er "Det onde" som jeg læste for et par år siden. Jeg blev til en fuldstændig fangirl da Georges besøg i byen foregår omkring det tidspunkt hvor en masse børn blev myrdet, og hvordan Georges interaktion med disse beboere i byen faktisk har betydning for fortællingen i "Det onde". Det er simpelthen SÅ genialt, og det er lige før jeg vil opfordre folk til at læse "Det onde" først inden de læser denne her, for at få mest muligt ud af begge bøger. 

Til tider begyndte denne her dog at føles langtrukken, og kunne nok med fordel være blevet skåret med 100-200 sider uden at historien mistede noget af sin kvalitet. Jeg er dog alligevel glad for at jeg nu stadig har miniserien til gode, med James Franco i rollen som George. 

Kærlig hilsen

Stephen King: 22.11.63. Org. titel: 11/22/63. Hr. Ferdinand. 4/5

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Juli/August

Da jeg i juli måned kun føjede én enkelt bog til mine bogreoler, så har jeg valgt at slå de to foregående måneder sammen til et indlæg. 

Hanya Yanagihara: Et lille liv (Anmeldereksemplar fra Politikens forlag)

Dette var den ene bog jeg kunne tilføje mine bogreoler i juli, og hvilken bog! Det er en barsk menneskeskildring, og en historie om vold og misbrug, og det var en historie jeg slugte på kort tid, på trods af sin tykkelse. Jeg er glad for at have den stående, for det er en af de bøger der er værd at eje. Mit brev om bogen kan læses her. 

Sabaa Tahir: Det ulmende oprør

Hos Sabrina vandt jeg en bogpakke på to bøger, hvor denne var den ene. Det er en fantasyserie, som også er blevet meget rost af flere, omhandlende en pige der er slave og en dreng der er soldat, i et univers der bliver styret med hård hånd af imperiet.Jeg er spændt på at få den læst.

Essie Fox: The Goddess and the Thief

Da jeg læste The Somnambulist af Essie Fox blev jeg straks forelsket i hendes skriverier. Der gik ikke lang tid før jeg købte hendes Elijah's Mermaid, men jeg manglede stadig at købe denne her. Da det begyndte at ligne at denne udgave var udsolgt hos forlaget, fandt jeg den som ny hos AbeBooks, og glædede mig sådan til at tilføje den til min samling. Desværre viste det sig at denne bog, med dette design, kun er udkommet i stor paperback, som var det jeg modtog med posten, og derfor matcher den ikke mine andre to bøger særlig godt.

Joël Dicker: Sandheden om Harry Quebert-sagen

Denne bog læste jeg for et godt stykke tid siden, efter jeg havde lånt den på biblioteket, og blev med det samme helt vild med den. Da jeg fandt ud af at der snart udkommer en fortsættelse til historien, med titlen "Baltimorefamilien", vidste jeg at jeg blev nødt til at købe den første bog i serien, så den næste bog kommer til at have selskab på hylden. Mit brev om "Sandheden om Harry Queber-sagen" kan læses her.  

Jeffrey Archer: Hvor der er vilje (Gave fra Lindhardt & Ringhof)
En dag i postkassen lå denne historiske roman, som en overraskelsesbogpakke. Jeg havde ikke hørt om den før, og ved egentlig ikke så meget om den, anden end at den vist nok skulle minde om Ken Follett, og hans romaner der strækker sig over flere generationer.  

Mhairi McFarlane: Fra og med dig & Det er ikke mig, det er dig (Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic)

Jeg synes det er så fedt at Mhairi McFarlanes chick-lit bøger er begyndt at blive oversat og udgivet i Danmark, og det er skønt at se udgivelser hvor bogens coverdesign er blevet kælet sådan for. Jeg har allerede læst dem begge, og brevene om "Fra og med dig" kan læses her, og brevet om "Det er ikke mig, det er dig" kan læses her. Senere udgiver HarperCollins Nordic også to mere bøger af McFarlane, og jeg glæder mig rigtig meget til også at få dem læst.

Nicole Boyle Rødtnes: Ilttyv

Dette var den anden bog i pakken, som jeg vandt hos Sabrina. Jeg har ikke læst den endnu, men mange har rost denne historie om en dystopisk verden, hvor ilt er en mangelvare.

Elizabeth Kostova: The Historian

En dag hvor jeg osede lidt på Book Depositorys Bargain Shop, faldt jeg over denne bog. Selvom den ikke ser særlig tyk ud, så er den faktisk på over 700 sider. Den skulle givetvis handle om en kvinde der finder en bog i hendes fars bibliotek, indeholdende en masse breve, der måske eller måske ikke indikerer at vampyrer er ægte. Jeg har læst et sted at den kunne minde lidt om Dan Brown, og den havde sin storhedstid dengang den udkom i 2005, men jeg har fået opfattelsen at den sidenhen er blevet lidt glemt igen. Jeg er i hvert fald spændt på at få den læst. 

Jill Hathaway: Slide

Irene havde en bunke bøger hun gerne ville af med, og iblandt disse var denne, som jeg kunne huske at have læst en meget positiv anmeldelse af inde på Simones blog. Den handler om en pige der kan glide ind i andre menneskers bevidsthed, og en dag ser hun verden igennem øjnene på det der virker til at være en morder. Den lyder i hvert fald meget spændende, idet det er en blanding af noget paranormalt og et mysterie. Det er dog en serie på 2 bøger, og tror desværre ikke at næste bog i serien er blevet oversat.

Rainbow Rowell: Kindred Spirits

I anledningen af World Book Day i år udgav Rainbow Rowell denne lille novelle, der omhandler en pige der sætter sig i i en biografkø, flere dage i forvejen, for at komme ind og se den nye Star Wars-film, og for at møde ligesindede "nørder". Det var en hurtiglæst og sød historie, præcis hvad man kan forvente af Rowell, og jeg elsker at den matcher min "Fangirl" og "Carry On" så godt. 

Kærlig hilsen

Kære Opsamlingsliste - August

Månedens læste bøger

// Datter - Jane Shemilt // En dyrebar gave - Danielle Steel // Et lille liv - Hanya Yanagihara // Planen - Morten Pape // Just kids - Patti Smith // Kindred Spirits - Rainbow Rowell // Fra og med dig - Mhairi McFarlane // Sådan opfinder man en pige - Caitlin Moran // Den Røde Pimpernel - Sir Percy hævner - Baronesse Orczy // Det er ikke mig, det er dig - Mhairi McFarlane // It's Kind of a Funny Story - Ned Vizzini // The Little White Horse - Elizabeth Goudge // Fucking flink dig selv - Lars AP // Et sted at dø - Abdellah Taïa // Den anden kvinde - Therese Bohman // His Dark Materials #1-3 - Philip Pullman // 

Månedens favorit

Der er ingen tvivl om at Yanagiharas Et lille liv og Papes Planen, var de to bedste bøger jeg fik læst sidste måned. Faktisk havde jeg indtil da kun givet én bog 5 stjerner i år (Carry On), så jeg var lidt nervøs for om der slet ikke var andre bøger der kunne bestå mine "høje standarder", men den frygt forsvandt igen efter endt læsning af to så vigtige bøger. Min brev om "Et lille liv" kan læses her, og brevet om "Planen" kan læses her. 

Månedens overraskelse

Jeg var faktisk meget overrasket over at jeg bedst kunne lide Mhairi McFarlanes Fra og med dig, end jeg kunne lide hendes Det er ikke mig, det er dig. Jeg har hørt og læst meget ros om den sidstnævnte, og glædede mig også rigtig meget til at opleve at tegningerne deri skulle tilføje mere til historien, men den endte med at føles som en meget rodet fortælling for mig, hvor tegningerne deri ikke havde så stor betydning alligevel.

Månedens skuffelse

Det er som sådan ikke en skuffelse, for jeg havde ikke forventet andet, men i denne måned læste jeg for første gang en Danielle Steel bog, nemlig En dyrebar gave, og nøj hvor var den skrækkelig. Det er i hvert fald ikke nødvendigt for mig at læse andre af hendes bøger, for denne endte med at være en kæmpe klichefyldt historie, hvor hovedpersonen ikke kunne se at hun blev undertrykt af en dominerende mand, og Steel så ender med at lade de to "live happily ever after". Det fungerer ikke for mig.

Månedens anbefaling

Foruden at jeg syntes at alle skal læse Morten Papes Planen (læs mere om hvorfor her), så syntes jeg også at Ned Vizzinis It's Kind of a Funny Story er vigtig læsning. Den handler om en dreng der ikke kan klare det pres han lægger på sig selv, og ender med at lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Bogen føles meget ærlig, netop fordi Ned Vizzini selv havde været indlagt, og påbegyndte bogen lige så snart han forlod stedet. Selvom jeg synes det er en vigtig bog, så føler jeg stadig at den ender lidt for "rosenrødt" med at alt ordner sig i sidste ende, hvilket Ned Vizzinis selvmord viser ikke altid er realiteten. 

Mest forventede læseoplevelse i september

Pt. er jeg i gang med Stephen Kings The Stand, hvilket er en moppedreng på over 1300 sider, så forventer at det er en bog der kommer til at strække sig langt ind i september. Indtil videre tegner det sig til at blive en god og spændende bog, så jeg glæder mig til at finde ud af hvad der kommer til at ske.

Opsummering af august

August har for mig bestået af lidt af en reading slump. Jeg har ikke følt mig meget motiveret til at læse denne her måned, til trods for at jeg havde en uges ferie midt i måneden. Derudover har meget af min læsning været præget af bøger jeg har fået tilsendt, som jeg har skulle skrive lektørudtalelser på, hvilket er et lille bijob jeg har ved siden af at være bibliotekar. Disse lektørbøger vælger man ikke selv, og derfor har jeg også fået nogle stykker der måske har dræbt min læselyst lidt. Jeg håber dog at dette ændrer sig, når jeg kommer ind i en ordentlig dagligdag igen efter ferien. Det er utroligt hvor lidt én uges ferie kan ødelægge ens tidligere rytme.

Kærlig hilsen

#KæreWonders - Opsummering af "Ravkikkerten"-readalong

Efter 3 måneder med readalong af Philip Pullmans fantasyserie "His Dark Materials", er det nu kommet til ende, efter endt læsning af "Ravkikkerten"/"The Amber Spyglass". 

I løbet af de sidste 3 måneder har Michelle og jeg delt vores læsning på Instagram, Twitter og Goodreads under hashtag #KæreWonders og "ViLæserDarkMaterials, af denne fantastiske serie, som begge stod - og står - vores hjerter nær. For mit vedkommende var readalongen en kærkommen mulighed for at læse serien på engelsk for første gang, og det er jeg virkelig glad for. 

Ravkikkerten starter med at Lyra er forsvundet og Will er alene, og derfra går fortællingen, i det der er den mest dystre og mørke bog i serien. Det er tydeligt at mærke og se Lyra og Will vokse, og miste deres barnlige uskyld. Det er et modigt træk af Pullman at lade serien slutte på den måde han gør i tredje bind, men det er en slutning jeg sætter stor pris på. Jeg forstod den måske ikke helt som barn, da jeg læste bogen for første gang, men ved at genlæse den som voksen, fik jeg en helt ny forståelse for slutningen, og for hele serien i sin helhed. 

Jeg er glad for at have haft mulighed for at læse serien igen, sammen med Michelle og de andre der har været søde at tage del af vores læsning på de sociale medier. Det har i hvert fald sørget for en mere fortryllende sommer, for mit vedkommende.

Kærlig hilsen

Kære Mhairi McFarlane (Det er ikke mig, det er dig)

Efter jeg fik læst din anden chick-lit Fra og med dig, var mine forventninger til Det er ikke mig, det er dig skyhøje, da jeg havde opfattelsen af at denne her var den mere populære af dine to bøger. Det blev dog lige omvendt for mig!

I bogen vender alting op og ned på Delias liv efter hun frier til sin kæreste, og lige bagefter ved et tilfælde finder ud af at han har en affære. For at få lidt styr på sit liv igen, flytter hun til London for at bo med sin bedste veninde, få et nyt, og meget suspekt, job indenfor PR, og begynde at arbejde på hendes tegneserie igen, som hun har ladet ligge på hylden siden skoletiden. Delia begynder at finde ud af hvem hun er, når hun ikke er "Pauls kæreste". 

Den starter ellers ud som den perfekte chick-lit historie: Pige har det perfekte liv, pige opdager hendes kæreste er hende utro, pige flytter by og begynder at finde sig selv igen, alt imens hendes kæreste gør alt for at få hende tilbage, og en ny fyr træder ind fra højre. Men så er det at du begyndte at blande en masse andre ting ind i historien. Som en ny chef der er en idiot, og beder Delia om at gå lige til grænsen for hvad der moralsk er ok, en journalist der beder Delia om at agere "dobbeltagent", så journalisten kan afsløre hendes chef, og også en ny sidekick der kan hacke, som gør at historien kan gå op i sidste ende. Der var for mange retninger du gerne ville have historien til at tage, og det forstyrrede min læsning, for det tog opmærksomheden væk fra selve kærlighedsdelen og Delias personlige udvikling. 

Det der gør at denne bog skiller sig ud fra din anden roman jeg har læst, og egentlig også skiller sig ud fra andre chick-lit bøger, er at du inkorporerer Delias tegneserie i din bog, og vi derfor engang imellem støder på en helsides tegneserie. Jeg elskede selve ideen, men syntes sagtens at du kunne have gjort endnu mere brug af det, for med de få tegninger der er nu, føler jeg ikke at de har den store betydning for den overordnede historie. 
Selvom jeg måske er ret kritisk i mit brev til dig, så ændrer det ikke på at det er tydeligt at du kan skrive en god kærlighedshistorie. Jeg var opslugt af Delias udvikling på kærlighedsfronten, og det var også det der gjorde at jeg slugte bogen på kort tid. Jeg havde brug for at vide hvem Delia endte ud sammen med, eller om hun endte med at vælge sig selv. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse endnu en bog fra din hånd. 

Kærlig hilsen

Mhairi McFarlane: Det er ikke mig, det er dig. Org. titel: It's Not Me, It's You. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. 3/5

Kære Hanya Yanagihara (Et lille liv)

Nærmest lige siden din roman Et lille liv udkom sidste år, har den fået ros. Den har fået så meget ros, at mine forventninger var skyhøje, da jeg endelig fik påbegyndt den danske oversættelse.. 

I romanen følger vi 4 studiekammerater, der er flyttet til New York, for at skabe sig et respekteret og fyldestgørende liv. Omdrejningspunktet for deres venskab er i høj grad Jude. Jude der holder sin fortid tæt ind til sig, som ikke har en familie at kunne støtte sig op ad, og som har været i en ulykke, der gør at han halter og må leve med kroniske smerter. 

Igennem flere årtier følger vi deres venskaber, deres personlige- og karrieremæssige udvikling, og især Judes kamp med sine smerter, både dem der skyldes kroppens nedbrydning og dem der skyldes de følelsesmæssige konsekvenser ved at undertrykke sin fortid. 

Mine forventninger var skyhøje, og du indfriede hver og en af dem. Det er hård og barsk læsning at være vidne til Judes konstante ulykke, og lige da jeg troede at det ikke kunne blive værre, gjorde du det lige lidt værre for ham. Jeg havde lyst til at holde om Jude og fortælle ham at alt nok skulle blive okay igen, at trøste ham, og sige at han er noget værd.

Det er en barsk bog, som både inkluderer seksuelt- og følelsesmæssigt overgreb, selvskade, misbrug og dødsfald, og jo mere jeg læste om Judes liv, jo mere hulkede jeg. Du formår at trykke på de helt rigtige knapper, næsten på en helt manipulerende måde, så man ikke kan andet end at sørge over det lille liv  som Jude har fået tildelt. Et liv som ingen på nogen som helst måde fortjener. 

Kærlig hilsen

Hanya Yanagihara: Et lille liv. Org. titel: A Little Life. Anmeldereksemplar fra Politkens Forlag. 5/5

Kære Mhairi McFarlane (Fra og med dig)

Det er så sjældent at jeg læser chick-lit for tiden. Engang var Sophie Kinsella og Marian Keyes det eneste jeg læste, men det endte med at blive meget ensformigt. Jeg begyndte dog alligevel at glæde mig rigtig meget til at påbegynde dit forfatterskab, og Fra og med dig endte med at være et rigtig godt sted at starte. 

Som barn og teenager blev Anna mobbet i skolen på grund af sit udseende. Nu er Anna over tredive, og virker til at have det hele: Fantastisk job, skønne venner og et nyt look. Anna bærer dog stadig rundt på en masse usikkerhed som følge af sin traumatiske barndom, og da hun pludselig skal til at arbejde sammen sin tidligere mobber, James, bliver Anna med det samme oprørt. James kan utrolig nok ikke genkende Anna, og opfører sig overhovedet ikke som det store røvhul som Anna kendte tilbage i skolen. Anna er dog stadig modvillig med at stole på James, for kan man overhovedet ændre sig fra at være en idiot, til en elskværdig person?

Din bog er fyldt med kærlighed, humor (katten Luther er den perfekte karakter!) og sørgelige dele - hvilket for mig er den perfekte opskrift på god chick-lit. Selvom udfaldet var meget forudsigeligt (hvilket de fleste chick-lits er, og som er selve charmen ved dem!), så var det alligevel skønt at følge Anna og James' udvikling. Til tider rynkede jeg lidt på næsen over budskabet; Tyk pige bliver mobbet af skolens lækre fyr, tyk pige taber sig og bliver smuk, og selvsamme lækre fyr kan nu ikke genkende hende og vil gerne tilbringe tid med hende. Det er måske ikke det bedste budskab at sende, men efter jeg accepterede din bogs præmis, begyndte jeg også at nyde historien mere, og bare lade mig føre med. 

Jeg var rigtig glad for at vi som læsere ikke kun oplevede historien igennem Annas øjne, men at du også havde kapitler baseret ud fra James' synspunkt. Det gav en større forståelse for James som person, og gjorde at jeg ikke bare hadede ham hele vejen igennem, som ellers kunne have være oplagt, ud fra hans forfærdelige opførsel i skolen, som jeg fik beskrevet i starten. Jeg lagde bogen fra mig med et smil på læben, og havde med det samme lyst til at læse endnu en af dine bøger.

Kærlig hilsen

Mhairi McFarlane: Fra og med dig. Org. titel: Here's Looking at You. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. 4/5

Kære Morten Pape (Planen)

Vidt og bredt var jeg blevet anbefalet din roman - eller nok nærmere beskrevet, din autofiktive bog Planen, om en dreng der vokser op i Urbanplanen på Amager. Et kvarter der bliver betegnet som en ghetto. 

Normalt når jeg går i gang med at læse bøger, både skøn- og faglitteratur, der omhandler såkaldte ghettos, kommer mine parader med det samme op, for som regel er disse bøger en massiv kritik af indvandrere og deres kultur og religion. Ligesom dig, er jeg også vokset op i en ghetto, hvor størstedelen af min skole også bestod af børn fra vidt forskellige lande, med vidt forskellige baggrunde, kulturer, religioner og personligheder, så jeg rynker ofte på næsen over den endimensionelle beskrivelse der som regel følger, når snakken går på ghettos, og de mennesker der bor der. 

Selvfølgelig tegner du ikke et rosenrødt billede af opvæksten i et socialt belastet kvarter, for det ville jo bare være urealistisk, men du tegner et ærligt billede af en dreng der vokser op med, og skal tackle, alt lige fra mobning, forældrenes skilsmisse, den første kærlighed og byens kriminalitet. Gang på gang kunne jeg nikke genkendende til dine oplevelser, og mange gange blev jeg faktisk chokeret over at læse, hvor ens vores skolegang har været, både i form af de forskellige typer af klassekammerater du havde, men lige så meget i form af din fascination af islam, din reaktion på mobning og bare generelt de udfordringer du skulle klare, op igennem din opvækst. 

For mig var din bog virkelig en trip down memory lane, og jeg begyndte selv at reflektere over mit eget liv, her især min opvækst i sådan et multikulturelt "mini-verden", som det nærmest er, når man vokser op og lever i et boligkvarter, som du også gjorde. Jeg er overbevist om, at selvom en barndom i underklassen ikke er noget man skal efterstræbe, så ved jeg også at det ikke er en ren negativ oplevelse, i den forstand at det er med til at udvikle ens evne til at føle empati, samtidig med at man er ikke, og bliver ikke, nødvendigvis den person som samfundet stempler én til at være. Dette er du bl.a. beviset på, ligesom så mange andre også bryder fri fra den negative sociale arv, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af de mennesker der bor i ghettoer. 

Jeg er virkelig glad for at du har skrevet denne bog, for jeg har fuldt ud kunne spejle mig i din historie, og jeg mener helt sikkert at det er en vigtig bog i dagens Danmark, som alle burde læse!

Kærlig hilsen

Morten Pape: Planen. Politikens Forlag. 5/5