tirsdag den 10. februar 2015

Kære Jennifer Niven (Som stjerner på himlen)

I din ungdomsroman Som stjerner på himlen følger vi Finch og Violet. Finch er næsten lige vågnet op fra ”Søvnen”, og står nu på kanten af skolens tårn og kigger ned. Ved siden af ham opdager han Violet som ligeledes står på kanten, fastfrosset af rædsel over det faktum at hun er så tæt på at falde ned. Finch hjælper Violet med at komme ned, og straks begynder rygterne at summe om hvad populære Violet og freaken Finch dog lavede deroppe. Som den gentleman han er, lader Finch dem alle tro at Violet talte ham ned fra kanten, og Violet lader dem alle tro det, men så let slipper hun ikke for Finch. De bliver sat sammen i en gruppe, hvor deres opgave er at udforske hvad der er at opleve i deres by. På deres rejser rundt i byen lærer de ikke kun noget om hvor de bor, men de lærer også at de har brug for hinanden.

Violets søster døde i en trafikulykke for et år siden, og Violet er stadig meget påvirket af det, så meget at det fik hende op i tårnet. For Violet er livet bare blevet til en endeløs række af dage der skal overstås. Finch derimod prøver at leve livet når han ikke er i kløerne på Søvnen. Så meget at han udfordrer sig selv i dødsensfarlige situationer for at mærke at han er i live, samtidig med at han skifter karakter og personlighed efter behov, for ikke at skulle acceptere den han i virkeligheden er. Finch åbner Violets øjne for at livet stadig er værd at leve, samtidig med at Violet formår at komme tættere på den ”ægte” Finch.

Din bog er blevet sammenlignet med The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, og med god grund! Jeg er selv meget glad for begge bøger, og de blev begge til favoritbøger fra 2014, så derfor var jeg både spændt og nervøs for at påbegynde din bog.
Da jeg startede på din bog følte jeg at den var meget rodet, at handlingen med at Finch og Violet sammen skal ud og opleve byen var for klichefyldt og en måde hvorpå at få gang i handlingen, og det var det jo nok også. Dog gik det op i en højere enhed jo længere jeg kom ind i historien, indtil jeg til sidst overgav mig helt og aldeles til deres personlige, og barske, rejse. Jeg følte at karaktererne var meget ægte, jeg følte med dem og heppede for dem, og jeg fik en klump i halsen da jeg nåede mod sidste del af bogen. Du har så meget på hjerte, som du formår at beskrive på smukkeste vis, og det at dit efterord forklarer hvor nær historien står dit hjerte, gjorde at Finch og Violets oplevelser ramte mig så meget hårdere. Min nervøsitet for at bogen ikke ville kunne leve op til mine egne forventninger blev gjort helt til skamme, og Som stjerner i himlen er allerede nu blevet til en af mine favoritbøger i år.

Kærlig hilsen
Jennifer Niven: Som stjerner på himlen. Org. titel: All The Bright Places. Alvilda. 5/5

søndag den 8. februar 2015

Kære Andrew Smith (Winger)

I din nye bogserie om Winger følger vi Ryan Dean West. Ryan bliver dog kaldt Winger på grund af sin position på rugbyholdet på den kostskole han går på. Winger er 14 år gammel, men fordi han har sprunget et par klassetrin over, går han i klasse med 16-årige. Wingers unge alder gør at han føler sig som the odd man out, da alle er bevidste om at han er yngre end dem, og de er ikke bange for at bruge det imod ham. Din bog starter ud med at vi følger Winger i det nye skoleår, hvor han prøver på ikke at blive tromlet ned af de ældre elever, både på banen og udenfor banen, og samtidig prøve på at få styr på sin forelskelse i sin eneste pigeven Annie, som desværre kun ser ham som en rigtig god ven. Nå ja, og så skal Winger også lige have kontrol over sine seksuelle frustrationer, for dem har man mange af når man er 14 år og dagen lang går op ad 16-årige piger.

Jeg elsker den måde du har skrevet den her bog på! Det er som at læse Wingers egen private dagbog, hvilket vil sige den er meget uhøjtidelig - han tager ikke sig selv alt for seriøst, og der er intet filter på hans tanker. Skrivestilen er en fantastisk måde hvorpå læseren virkelig kan lære Winger godt at kende og for at holde med ham, selvom han til tider tager nogle dumme beslutninger. Derudover er bogen krydret med tegninger. Tegninger som Winger selv har lavet, på samme måde som at man selv kunne finde på at tegne i sin dagbog.

Selvom jeg på ingen måde burde kunne relatere mig til en 14-årig dreng der går på kostskole og som har sprunget nogle klassetrin over, så har du formået at skabe en karakter hvor jeg rent faktisk kan forstå de tanker der kører rundt i hovedet på ham, ligesom jeg kan forstå de reaktioner han har på sin omverden. Og derudover er din bog bare skide sjov, men lige når jeg tror at din bog bare handler om at være sjov, vælger du at tage en uventet drejning og behandler et seriøst emne, der virkelig gav mig tårer i øjnene, og fik mit hjerte til at gå lidt i stykker.
Jeg kan ikke vente med at læse fortsættelsen, og se hvad der nu kommer til at ske for Winger.

Kærlig hilsen
Andrew Smith: Winger (Winger #1). Simon &; Schuster. 4/5

torsdag den 5. februar 2015

Kære Jojo Moyes (Brudeskibet)

I din roman Brudeskibet fortæller du om hvordan kvinder fra Australien sejlede den 6 ugers lange rejse til England for at mødes med de soldater de giftede sig med under krigen. I bogen bliver godt og vel 600 kvinder transporteret med et fragtskib, og iblandt dem følger vi 4 vidt forskellige kvinder.

Maggie er en højgravid bondepige der på den ene side glæder sig til at blive genforenet med sin mand, men på den anden side er hun bekymret for at skulle forlade sin far og brødre helt alene, uden en kvinde til at kunne passe på dem. Avice kommer fra en velstående familie, som er meget imod at hun rejser til England for at være sammen med den mand hun næsten ikke kender. Avice bliver dog også selv ret modvillig, da hun opdager hun ikke får en privat kahyt på skibet, men må dele med 3 andre kvinder. Avice vil dog bevise overfor sine forældre at hun har taget den rigtige beslutning, og bider det i sig. Jean er en oprørsk teenager, der hele tiden tænker på hvor den næste sjove oplevelse er, hvilket både skaber ballade for hende og de kvinder der prøver at passe på hende, samtidig med at det giver hende et ry blandt de andre kvinder på skibet og blandt den mandlige besætning. Frances er en mut kvinde, der arbejdede som sygeplejerske under krigen, og dermed har været vidne til krigens frygtelige rædsler. Frances er dog ikke kun tilbagetrukket på grund af krigen, men også fordi hun bærer på en hemmelighed, som hun ikke tror mange kan acceptere.
De 4 kvinder, sammen med resten af de knap 600 kvinder, må sammen få det bedste ud af rejsen, samtidig med at frygten om at modtage telegrammer, med ordlyden om at de er uønskede, hænger over hovedet på dem.

Du starter bogen ud med at forklare hvor grundig du har researchet på dette emne, og at selve præmissen for bogen er sand: Kvinder fra Australien blev faktisk sejlet til England, for at blive genforenet med deres britiske mænd. Du fortæller at du blev inspireret til at skrive historien, da din bedstemor var én af de brude der tog på den lange rejse. Det at du fortæller læseren dette inden selve historien, i stedet for bagefter, som de fleste gør, gør at jeg blev mere engageret i historien, fordi det netop er sket i virkeligheden. Du har selvfølgelig skabt nogle karakterer og opfundet deres oplevelser, men du krydrer dette med virkelige udsnit af avisartikler, hvilket gør det meget mere realistisk.

Selvom jeg elskede baggrunden for din bog, så syntes jeg alligevel at der var alt for mange klicheer i kvindernes historier. Det blev til en typisk chick-lit med en blanding af kvindedrama og uforløst/ulykkelig kærlighed, og især Avice og Jean blev alt for karikeret for min smag, hvilket gjorde at jeg på ingen måde kunne føle sympati med dem. Maggie var derimod den kvinde jeg virkeligheden heppede på igennem hele bogen, og jeg ønskede og håbede at hun ville ende med at få en lykkelig slutning, for det syntes jeg hun fortjente.

Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Brudeskibet. Org. titel: The Ship of Brides. Cicero. 3/5

tirsdag den 3. februar 2015

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i December/Januar


Okay, det ser virkelig ud af meget, men til mit forsvar har jeg bare været en heldig, lille gris de sidste par måneder. Mængden af bøger der er kommet ind i mit hjem, har dog betydet at jeg har været nødsaget til at bruge en hylde på min reol i køkkenet, til opbevaring af bøger. Jeg er ved at blive oversvømmet med dem! Hermed kommer der en præsentation af dem alle.

Jessica Schiefauer: Drengene
En af de syv bøger jeg var så heldig at vinde på Høst & Søns instagram, da de afholdte adventskonkurrence. Jeg kender faktisk ikke rigtig noget til den overhovedet, men det er en forholdsvis kort bog.

Holly-Jane Rahles: Muren er faldet og jeg sidder fast
Også en af bøgerne jeg vandt hos Høst & Søn. Jeg kender heller ikke rigtig noget til den, men kan se på Goodreads at den har en forholdsvis god rating, så er lidt spændt på at læse den. 

Lars Holmgaard Jørgensen: Menneskejægerne (Egenrfolket #1)
Endnu en gevinst fra Høst & Søn, og endnu en bog jeg ikke ved særlig meget om. Jeg tror dog desværre ikke lige at den er noget for mig, men fordi den er så kort, så kan jeg godt give den en chance. Længden gør den perfekt til næste Readathon. 

Nicholas Oldland: Ned ad floden
En af de 7 bøger jeg også vandt var denne lille fine billedbog. Normalt læser jeg ikke billedbøger, men jeg har alligevel tænkt mig at gemme den til hvis/når der engang kommer en mini-Louise eller mini-Louis til verden. 

Neil Gaiman: Den sygeste løgnehistorie
Denne fine højtlæsningsbog vandt jeg også hos Høst & Søn, og var faktisk den eneste af de syv bøger jeg havde læst i forvejen. Den er simpelthen så sød og sjov, og tegningerne deri er rigtig fantastiske. 

Cecilie Wallengren: Kamma Morgensur
Endnu en billedbog jeg vandt, og endnu en jeg ikke rigtig ved hvad den handler om, men ligesom den anden, så gemmer jeg den. Den kan jo vise sig at være brugbar engang. 

Solomon Northup: Twelve Years A Slave
Denne bog vandt jeg i en adventskonkurrence hos Malene. Jeg har godt set filmen, en virkelig barsk film, som jo også vandt for bedst film sidste Oscars, og det var jo en endnu mere barsk film når man ved den er baseret på en sand historie. 

Stephen King: Different Seasons
En King novellesamling jeg fik i julegave af min svigerfamilie. Den består af 4 noveller, som af en eller anden årsag er blevet opdelt i to bøger under den danske oversættelse (det er i hvert fald sådan som jeg har forstået det?!) og en af dem er den novelle der er blevet filmatiseret under navnet The Shawshank Redemption. Samlingen har en sindssyg høj rating inde på Goodreads, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med den. 

Donna Tartt: The Goldfinch
Denne bog var jeg så heldig at vinde hos Michelles adventskonkurrence. Jeg har allerede læst den på dansk, og syntes den var helt fantatisk (brev kan læses her), og da jeg læste den tænkte jeg også at det var en bog jeg gerne ville eje. Hvor heldig kan man så være?! 

Jack London: White Fang
Endnu en julegave fra svigerfamilien. Denne børneklassiker har jeg aldrig læst før, men jeg ønskede mig den i den flotteste udgave fra Scholastic Classics, som også har en masse andre klassikere i samme stil. Nu når jeg har fået én bog i den udgave, an jeg næsten ikke vente med at købe alle de andre. De er simpelthen så fine. 

Michael Ende: Den uendelige historie
Denne fine bog fik jeg i julegave af min kæreste. Jeg må indrømme at jeg aldrig har læst den før, men jeg har måske set filmen engang da jeg var lille. Ligegyldig hvad så kan jeg ikke huske noget som helst af historien, og jeg glæder mig til at læse den. Derudover er detaljerne i bogen helt fantastiske, hvor noget er skrevet med rødt skrift, og andet med grønt. 

Søren Ellemose: Brødrenes grumme eventyr (anmeldelseseksemplar fra forfatteren)
Jeg blev kontaktet af Morten Ellemose, bror til Søren, og blev spurgt om jeg ville anmelde nogle af deres bøger. Da jeg var virkelig positiv overrasket over deres fine lille novellesamling Madame Salvatins hemmelighed (brev kan læses her), så ville jeg glædeligt læse noget mere fra deres hånd. Denne, ligeledes, korte samling lyder til at minde i stil med Madame Salvatins hemmelighed, og jeg glæder mig til at komme i gang med den.  

Morten Ellemose: Killer Killer (Anmeldelseseksemplar fra forfatteren)
Dette var den anden bog jeg gerne ville anmelde, men den er dog i en anden stil end den novellesamling jeg har læst. Killer Killer er en krimi, og det er begyndt at være begrænset med hvor mange krimier jeg læser, men jeg syntes alligevel at denne lød rigtig spændende. 

Marie Lu: Legend (Anmeldelseseksemplar fra Carlsen)
Marie Lus første bog i hendes populære dystopiske ungdomsserie er endelig blevet oversat, og jeg var så heldig at få lov til at få et anmeldelseseksemplar. Jeg syntes den lød lidt i stil med Divergent, som jeg elsker, men desværre syntes jeg ikke Legend var helt lige så fantastisk. Den har dog potentiale til at blive rigtig god i de næste par bøger, og jeg skal helt klart have læst videre. Brev kan læses her.

Nathaniel Hawthorne: The Scarlet Letter
Jeg har tilføjet et par bøger til min samling af Barnes & Leatherbound Classics, og The Scarlet Letter er den ene af dem. Jeg købte den kort efter jul, da det pludselig gik op for mig at den var udsolgt på de fleste sider, selv Barnes & Nobles egen hjemmeside. Jeg gik lidt i panik, for det var den sidste bog jeg ønskede mig, som var af de enkeltstående historier i Barnes & Noble Leatherbound Classics udgaverne (hvilket betyder at den har en anden størrelse end de store samlinger i samme udgave, som fx. Grimms Complete Fairy Tales). Jeg brugte lang tid på at opstøve den, og fandt den til sidst hos en britisk forhandler af udgaver af restbøger der skal ud af produktion. Jeg skyndte mig at trykke køb, og endte med at købe det sidste eksemplar til en rigtig god pris (vi taler under 100 kr).

Barry Lyga: Game (Anmeldelseseksemplar fra Høst & Søn)
Jeg har læst og anmeldt første bog i Lygas serie (brev kan læses her) og den var egentlig ikke helt så fantastisk. Jeg havde faktisk tænkt at jeg ikke behøvede at læse videre i serien, men da jeg læste nogle anmeldelser af bog 2, og at de fleste var meget begejstret for fortsættelsen, så ville jeg nu alligevel gerne læse hvad all the fuss was about. Jeg var rigtig heldig at kunne få et anmeldelseseksemplar fra forlaget, og jeg må sige at den var virkelig, virkelig god! Jeg havde på ingen måde forventet at den lille være så god som den var, og jeg glæder mig sindssygt meget til at læse næste bog i serien. Brev kan læses her. 

Lena Dunham: Not That Kind Of Girl
Jeg vandt denne på Arnold Buscks Facebookside i december, hvilket var ret heldigt, for jeg ønskede mig den i forvejen. Da jeg modtog den var jeg virkelig positivt overrasket over at de havde sendt mig den i hardback udgave. Der er virkelig kælet for detaljerne i bogen, og jeg syntes den var ret så god. 

Sigge Eklund: Ind i labyrinten (Gave fra forlaget)
Denne bog sendte forlaget som en gave til alle deltagere i bogbloggertræffet, men grundet nogle omstændigheder jeg ikke lige kan huske, så var det ikke muligt at få den med hjem samme dag. I stedet kunne jeg hente den hjemme ved Simone. Jeg kender egentlig ikke så meget til den, men forsiden får den virkelig til at se spændende ud. 

Jean Hanff Korelitz: Det burde du have vidst (anmeldelseseksemplar fra Gads forlag)
Forlaget var så søde at sende mig denne nye bog til anmeldelse, og det er jeg rigtig glad for. Selvom der er ret blandede meninger til den på Goodreads, så syntes jeg faktisk den var rigtig god. Brev kan læses her.

Emily Brontë: Stormfulde højder
Jeg vandt denne klassiker hos Anne Nikoline i hendes adventskonkurrence. Jeg har længe gerne ville læse den, da jeg har set et par filmatiseringer af den og bare generelt kan jeg godt lide historien. Jeg er spændt på hvordan det er at læse den og især hvordan den er at læse på dansk. 

Leo Tolstoy: Anna Karenina
Dette er den anden Barnes & Noble Leatherbound Classic bog jeg har købt. Jeg har længe gået og sukket over denne fine bog, men da man kun har kunne købe den hos Barnes & Nobles egen hjemmeside, som jo er amerikansk, så ville der højst sandsynligt være røget told oveni hvis jeg købte den. Efter jul holdte Barnes & Noble dog udsalg, og Anna Karenina rød dermed ned under en pris, hvor der ikke ville ryge told oveni, så jeg slog til. Prisen for bogen inkl. fragt blev dermed på ca. 160 kr. En rigtig god pris for sådan en smuk bog. 

Veronica Roth: Divergent box set
Jeg elsker Divergent serien (dog elsker jeg bog 3 lidt mindre end de andre, men pyt med det) og jeg har længe gerne ville eje dem i hardback. Tit fravælger jeg dog at købe bøger jeg allerede har læst, fordi jeg gerne vil bruge penge på nye læseoplevelser, men da CDON.com holdte Black Friday, og denne box kun kostede 160 kr (tror jeg det var), og der var fri fragt, så slog jeg altså til. Da jeg så endelig modtog boxen blev jeg virkelig skuffet. Den var ikke pakket forsvarligt ind, så selve æsken bøgerne skal stå i var fuldstændig smadret. Heldigvis var bøgerne uskadte, men jeg syntes alligevel ikke at det var i orden. Jeg kontaktede CDON og viste dem billederne, og det eneste de kunne tilbyde var at jeg kunne sende det hele retur og få pengene retur eller få slået 10% af prisen. Jeg valgte det sidste, da jeg faktisk gerne vil eje bøgerne, og det er så sjældent de kommer ned i den pris for alle tre bøger i hardback. Jeg vælger dog nok ikke at købe bøger fra dem igen, når nu indpakningen af deres varer ikke foretages forsvarligt. Billeder af den ødelagte box kan ses her

Kærlig hilsen

søndag den 1. februar 2015

Kære Opsamlingsliste - Januar

Månedens læste bøger:

Antal sider læst: 
4363 sider, hvilket overrasker mig meget, da jeg slet ikke føler jeg har nået at læse så meget

Månedens favorit:
Der var ingen bøger denne måned der endte med topkarakter, men Det burde du have vidst var virkelig en rigtig god bog, som jeg nød at læse. Jeg var bange for at blive skuffet, da den fra forlagets side er blevet reklameført som den nye Kvinden der forsvandt, en af mine favoritbøger, men den skuffede på ingen måde. Jeg vil dog sige at den minder minimalt om Flynns bog, hvilket jo nok også er årsagen til at den ikke skuffede, for den var slet ikke som forventet - den var helt sin egen. Mere om bogen kan læses her. Derudover var Lena Dunhams Not That Kind Of Girl også en bog jeg synes der skal nævnes. God underholdning, der dog også kommer omkring mere seriøse emner. 

Månedens overraskelse:
Efter de mange positive anmeldelser af Tove Janssons små bøger Sommerbogen og Billedhuggerens datter, så have jeg nok for høje forventninger til dem. Jeg forventede at blive blæst omkuld af det smukke sprog og de yndige beskrivelser, men desværre faldt det bare fladt for mig. Jeg kan sagtens se alle de kvaliteter som andre nævner, men de var bare ikke noget for mig, desværre. The Count of Monte Cristo endte også med at overraske mig. Den var svær at komme igennem for mig, hvilket betød jeg brugte rigtig lang tid på den. Jeg startede allerede læsningen af den i start-december, men blev først færdig over en måned senere, men hvor starten var rigtig tung at danse med, så var de sidste 3-400 sider helt fantastiske, og siderne vendte næsten sig selv. 

Månedens skuffelse:
Jeg blev virkelig slemt skuffet over Moyes' Hvalernes sang. Efter at have læst så fantastiske bøger som Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker, er mine forventninger til hendes bøger bare steget, og  Hvalernes sang kan på ingen måde leve op til dem. Det blev lidt en tam omgang, med for mange klicheer. 

Månedens bedste første sætning:

"Folk græd normalt den første gang, de var der, og den unge kvinde så ud, som om hun var godt på vej til at følge trop." - Jean Hanff Korelitz: Det burde du have vidst

"Mit navn er Kathleen Whittier Mostyn, og da jeg var sytten, blev jeg berømt for at have fanget den største haj, der nogen sinde var set i New South Wales, en gråbrun rødhaj med et øje så ondskabsfuldt, at den stadig så ud til at ville flænge mig i to dele adskillige dage efter, at vi havde fået den hængt op." Jojo Moyes: Hvalernes sang

Mest forventede læseoplevelse i februar:
Jeg glæder mig rigtig meget til at få læst Jennifer Nivens Som stjerner på himlen, som lige er blevet oversat til dansk og udkommer hos forlaget Alvilda. Jeg havde sat den på min TBR-liste for lang tid siden, for med sammenligninger med The Fault in our Stars og Eleanor & Park så må den være fantastisk. Eller også kommer den til at skuffe rigtig meget. Derudover glæder jeg mig til at læse den sidste bog af Donna Tartt som jeg mangler at læse, nemlig Den lille ven, som jeg skal læse sammen med andre bogglade mennesker. Jeg tror så meget på at jeg kommer til at elske den, at jeg har valgt at købe den, selvom den normalt overstiger den pris jeg vil give for en forholdsvis gammel bog. 

Opsummering:
Januar har for mig været præget af eksaminer, både skriftlig og mundtlig, hvilket har gjort det svært at finde tid til at nyde at læse. Jeg har dog alligevel "presset" igennem det, da der var 8 bøger der var kommet hjem til mig på biblioteket, som jeg gerne ville læse inden det var tid til at den næste i reserveringskøen skulle have dem. Det har ikke været en måned med lutter fantastiske bøger, faktisk har det svinget meget, og jeg tror jeg skal til at være lidt mere kritisk over de bøger jeg vælger at bruge tid på.

Kærlig hilsen

torsdag den 29. januar 2015

Kære Marie Lu (Legend)

I din nye dystopiske ungdomsroman Legend bliver vi præsenteret for hvordan fremtidens Amerika vil se ud. Landet bliver nu styret af den militæriske Republikken, som prøver at styre og kontrollere kolonierne, og der er stor ulighed mellem samfundets rigeste og fattigste. Det hjælper heller ikke at konstante pestepidemier bryder ud blandt de fattigste, da det er dem der ikke har råd til antipestserum. I din bog møder vi to personer fra hver sin del; den eftersøgte Day og det militæriske vidunderbarn June. Days familie tror han er død, som følge af at været blevet sendt i arbejdslejr, på grund af sin skræmmende lave score i den test alle børn skal igennem, men Day bruger i stedet sine skjulte evner til at yde hærværk på Republikkens ejendomme, og hjælpe sin familie på afstand. June er den eneste som har scoret toppoint i selvsamme test, og er nu på vej til en karriere indenfor Republikkens militær, selvom hendes rebelske attitude tit giver problemer for hende. Da Junes bror bliver dræbt, falder mistanken hurtigt på den kriminelle Day, som Republikken endnu ikke ved hvem er, og June bliver sat på sagen. Der går ikke langt tid før Day og June møder hinanden, og bliver tiltrukket, uden at vide hvem de hver især er i virkeligheden, og uden at vide hvilke kræfter de hver især står overfor i Republikken.

Det første der fangede mig ved din bog, var at den lød meget som Divergent, som jeg elsker! Derudover var selve plottet omkring de to hovedpersoner møder hinanden og bliver forelsket, uden at vide hvem de hver især var i virkeligheden, noget der lød utrolig spændende, men desværre var udførelsen temmelig tam. Day og June bliver forelsket lige så snart de ser hinanden for første gang, hvilket simpelthen bare er for sukkersødt for mig. Dertil sker tingene bare utrolig hurtigt, og jeg føler Day og June tager nogle valg der ikke giver mening, men som du bare har skrevet for hurtigere at komme derhen i handlingen som du gerne vil hen til. For min skyld måtte du gerne have bygget historien mere op, måske tilsat 100 sider mere, især når det er en dystopisk verden der skal strække sig over 3 bøger.

Jeg var dog vild med både Day og især den iskolde June, og jeg blev glad for at kapitlerne skifter mellem disse to personer, for på den måde fik jeg indblik i begge sider af sagen; Ham der er imod Republikken og hende der er med Republikken. Der er dog alligevel tidspunkter hvor jeg bliver i tvivl om jeg er i gang med at læse fra Days synspunkt eller Junes, selvom farven på skriften og skrifttypen er forskellig, hvilket i høj grad skyldes at måden deres tanker bliver beskrevet er meget lig hinanden.

Første halvdel af bogen var den svageste for mig, den var alt for forhastet for mig, og gav mig ikke en tilfredsstillende fremstilling af den verden Day og June lever i. Ved den sidste halvdel blev din bog meget stærkere, mere spændende og holdt mig fanget, fordi jeg gerne ville vide hvad der skete. Det betød at for mig svingede din bog mellem 2 og 4 stjerner, og jeg endte derfor med 3 stjerner. Du har i hvert fald fået bygget op til en actionpacked fortsættelse, som jeg bliver nødt til at læse.

Kærlig hilsen
Marie Lu: Legend (Legend #1). Org. titel: Legend. Carlsen. 3/5

tirsdag den 27. januar 2015

Kære Eowyn Ivery (Snebarnet)

I din fortryllende fortælling om Snebarnet sender du os tilbage til 1920'ernes Alaska. Mabel og Jack er netop flyttet til det kolde nord. De er flyttet for at skabe et nyt liv for sig selv, men dybt inde er årsagen i virkeligheden at flygte fra den sorg og smerte de oplevede da de abortede det barn de endelig var blevet gravide med, og flygte fra den realitet at de ikke kan få børn. Ensomheden i Alaska er ved at være for meget for parret, især for Mabel som er på randen af selvmord, men i et øjebliks lykke over den dalende sne og minderne om bedre tider, beslutter de sig for at bygge en snemand – eller rettere sagt en snepige. Dagen efter er deres snepige forsvundet, men en levende pige dukker op ved deres hus. Mabel og Jack bliver lykkelige over muligheden for at passe på den lille pige, men der kommer skår i lykken da Mabel kommer i tanke om det russiske folkeeventyr om pigen skabt ud af sne, for det eventyr ender ikke lykkeligt.

Du har skabt en sød og smuk historie om et pars sorg, den glæde snepigen fører med sig, og den ængstelige følelse de får hver gang snepigen forlader dem for at være alene i sneen. Det er dog også en meget forudsigelig historie, hvor du tydeligt lægger op til hvordan handlingen vil fortsætte, og det syntes jeg var en skam, fordi på intet tidspunkt blæste den mig omkuld ved at overraske mig. Jeg elsker dog den måde hvorpå du har blandet folkeeventyret ind i din historie, både ved at du er blevet inspireret af eventyret, men også hvordan du har inkorporeret eventyret ind i selve historien. 

Der er ingen tvivl om at du har skrevet en yndig og eventyrlig historie, men jeg havde nok bare forventet mig mere af den.



Kærlig hilsen
Eowyn Ivery: Snebarnet. Org. titel: The Snow Child. Bazar. 3/5

søndag den 25. januar 2015

Kære Tammara Webber (Kys mig langsomt)

Kys mig langsomt er en typisk kærligheds-ungdomsroman, med et strejf af seriøse problemstillinger. Du præsenterer os for Jacqueline som har været kæreste med Kennedy i 3 år (get it?! Jackie og Kennedy?!). Jacqueline har lige fulgt efter Kennedy til hans valg af universitet, men der går ikke lang tid før Kennedy slår op med Jacqueline, hvilket efterlader hende knust. For lige at gøre tingene endnu værre, så bliver Jacqueline forsøgt voldtaget 2 uger efter, af en af skolens populære fyre, som hun troede var en ven. Jacqueline undslipper kun situationen med nød og næppe på grund af den mystiske, men lækre fyr Lucas. Efter denne episode begynder Jacqueline at få følelser for Lucas, som hun ofte ser i den undervisning de begge følger. Hun har dog svært ved at aflæse om Lucas føler det samme som hende, hvilket gør hende frusteret. Samtidig med at hun har følelser for Lucas, begynder hun også at få øjnene op for den hjælpelærer der hjælper hende over mail, for at hun skal undgå at dumpe selvsamme fag, men hjælpelæreren er ikke helt hvem han giver sig ud for. Og midt i alt dette ønsker Kennedy også at vinde Jacqueline tilbage.



Jeg kan ligeså godt starte ud med at sige at din bog gjorde mig dybt frustreret. Jeg synes den var meget overfladisk, både på den måde den er skrevet på, men også i forhold til dine karakterer og de begivenheder som Jacqueline kommer ud for. Jeg følte den var en kende urealistisk at så hurtigt efter et voldtægtsforsøg var Jacqueline klar til at begynde at spille med i ”datinggamet”, hvor alt kommunikation med det modsatte køn, i relation til at score, er planlagt ned til mindste detalje. For mig føltes det som om at der blevet taget for let på emnet voldtægt, også selvom det muligvis kunne være Jacquelines måde at fortrænge hendes oplevelse på. Jeg ved godt at forskellige mennesker har forskellige måder at håndtere sådanne oplevelser, men for mig virkede det urealistisk, og også lidt som en måde at fortælle at man da sagtens kan være klar til at date en person så kort tid efter et voldtægtsforsøg. Det virkede også som om at du kun fik de følelsesmæssige aspekter af voldtægtsforsøget til at være en måde hvorpå der kunne skabes noget drama i Jacquelines liv, et liv der virkede til kun at handle om at have en kæreste. Jeg vil slet ikke komme mere ind på hvor dumt jeg synes det er at du har skrevet om en pige der begynder på samme universitet som sin kæreste, et universitet kæresten har valgt, for det har jeg allerede brokket mig lidt om her.



Kærlig hilsen
Tammara Weber: Kys mig langsomt. Org. titel: Easy. Gyldendal. 2/5

torsdag den 22. januar 2015

Kære Jean Hanff Korelitz (Det burde du have vidst)

I din nye roman Det burde du have vidst bliver vi præsenteret for Grace. Grace har det perfekte liv; Hun er psykolog med egen praksis, en talentfuld dreng der går på samme privatskole i New York som Grace selv gik på, og hun er gift med en charmerende læge der har sat sig for at redde børns liv. Igennem sit arbejde møder Grace mange kvinder som har problemer i deres forhold, noget som Grace mener kunne have været undgået, så derfor skriver hun en bog med titlen Det burde du have vidst, der forklarer hvordan kvinder i starten af et forhold tit og ofte ignorerer de advarselssignaler mænd udsender. Kort tid inden hendes bog udkommer, krakelerer Graces verden dog. Det starter med at en af mødrene på privatskolen findes myrdet, og kort tid efter forsvinder Graces mand også. Pludselig går hele Graces liv ikke kun op i at holde velgørenhedsarrangementer for skolen, at have den perfekte Birkin taske eller være kvinden der ved hvad der er bedst i andre folks forhold, men i stedet skal hun til at reflektere over sit eget liv, og det liv hun har skabt for sin søn.

Jeg elsker hvordan du starter bogen ud med at Grace bliver interviewet om sin nye bog, for det er den perfekte måde hvordan læseren får indblik i teorien der ligger bag, og som har stor betydning for din bogs handling. Derudover opdeler du det i et Før, Under og Efter, hvilket jeg føler er med til at opbygge stemningen, noget jeg synes du gør virkelig godt. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere opslugt blev jeg af at vide hvad der ville komme til at ske. Hele handlingen foregår fra Graces synsvinkel, hvilket betyder at vi hele tiden får indblik i hendes tanker og følelser, men samtidig bliver læseren også opmærksom på Graces fejl, som Grace selv er helt blind overfor, ligesom Grace er med til at give små hints her og der til hvad der er årsagen til at hendes liv falder fra hinanden, uden hun selv ved at det rent faktisk er hints. På grund af at det hele foregår fra Graces synsvinkel, kommer der også tit mange beskrivelser, hvilket for nogle vil gøre bogen meget langsommelig, men for mig var det en måde hvorpå jeg blev investeret i Graces liv. Bogen handler ikke så meget om hvad der sker, men hvordan det påvirker Grace, og det synes jeg er dejligt forfriskende.

På forsiden af din bog står der ”Til dig der kunne lide Kvinden der forsvandt”, hvilket jo i høj grad appellerer til mig, da jeg elsker Flynns psykologiske thriller. Jeg kan på en måde godt forstå sammenligningen, da både din og Flynns bog omhandler en person der pludselig bliver bevidst om at hans/hendes liv ikke var som forventet, og som bliver ført bag lyset, men det er så også der sammenligningen stopper. Der er intet stort twist i Det burde du have vidst, som vender hele handlingen på hovedet, og det behøves der heller ikke!

Kærlig hilsen
Jean Hanff Korelitz: Det burde du have vidst. Org. titel: You Should Have Known. Anmeldelseseksemplar fra Gads Forlag. 4/5

tirsdag den 20. januar 2015

Kære Fredrik Backman (En mand der hedder Ove)

Din bog En mand der hedder Ove, er en humoristisk, men samtidig rørende roman. Igennem det sidste år har jeg kun hørt rosende ord om din bog om Ove, og derfor var det med skyhøje forventninger at jeg satte mig for at læse den.

I bogen møder vi jo Ove, og det står klart fra begyndelsen at Ove er en vred og bitter mand, som har det svært med udvikling. Hver eneste dag forløber på præcis samme måde for Ove, dog engang imellem krydret med vredesudbrud over bilister der kører ned ad kvarterets kørselsfrie vej, eller bare bilister der kører i det forkerte mærke (Er jeg et OK kvindemenneske, Ove, nu når min far har kørt Saab?).
Lige da jeg begyndte at læse om Ove, var det første jeg tænkte ”åh nej, ikke sådan en type”, for det er lige præcis sådanne typer jeg ofte er stødt på i alle de forskellige jobs jeg har haft, som har med kundeservice at gøre. Sådanne vrede, usympatiske, gamle mænd, som jeg helst vil undgå. Men Ove overraskede mig, for jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere lærte jeg at det kun er hans ydre skal der er vred, men indeni er der en blød mand der rent faktisk har følelser. Ove får nemlig nye naboer, og især den gravide iranske kvinde formår fra starten at se igennem Oves facade og se det gode i ham.

Din roman ER en god bog, men det tog lidt tid for mig at blive overbevist. Den er spækket med fantastiske, sjove dialoger, og har skiftevise kapitler der giver en rørende beskrivelse af Oves liv med konen og indblik i Oves liv uden, men mit stenhårde hjerte overfor Oves typer blev dog først blødgjort hen mod halvvejs, men så smuldrede det også helt, og tårerne flød, og jeg overgav mig helt og holdent til Ove. For fremtiden vil jeg altid tænke på Ove når jeg møder en vred, gammel mand, og så give ham det største smil, for det er nok lige præcis det han har brug for. 
Kærlig hilsen
Fredrik Backman: En mand der hedder Ove. Org. titel: En man som heter Ove. Peoples Press. 4/5