Kære Emery Lord (When We Collided)

Med en tag-line på forsiden der siger "Can you fall in love when you're falling apart", så er der ikke noget at sige til at jeg ikke kunne holde mig fra din YA When We Collided. Og det citat siger faktisk det hele om hvad din bog handler om.

Vivi og Jonah kæmper begge med deres problemer - Jonah har mistet sin far, moren har isoleret sig fra omverdenen, og nu er det op til ham og sine ældre søskende at holde styr på de yngre søskende og klare husholdningen. Vivi er lige flyttet til byen sammen med sin mor, for at få lidt ro over livet igen, efter at have begyndt at tage medicin for sin bipolar lidelse. Hverken Vivi og Jonah havde forventet at blive forelsket den sommer, men hurtigt kolliderer de med hinanden, og de finder ud af at de faktisk kan hjælpe hinanden videre. Men det er ikke altid let, især ikke når man kæmper med sorg og mani. 

Jeg synes det var en sød og rørende historie, om hvordan to teenagere håndterede både det at miste en forældre, og det at føle man mister kontrollen over sig selv. Ved skiftevis at læse fra Jonahs og Vivis synspunkt, gav det både indblik i hvordan sorg og sygdom kan påvirke et menneske, men det gav også os læsere indblik i den spirende forelskelse, så det ikke blev en ren tåreperser. 

Det at opleve Vivis gradvise udvikling over tid, som følge af sin bipolar lidelse, syntes jeg også du havde beskrevet rigtig godt. Det var fascinerende at opleve hvilke tanker der gik igennem Vivi, som for en udeforstående, heriblandt Jonah, kan virke irrationelle, men for Vivi virkede som de mest oplagte valg. Det tror jeg kan være med til at skabe forståelse for andre om hvad bipolar lidelse er, og jeg tror din roman er den første jeg har læst der har valgt at have en hovedperson lig Vivi.

Og så er der jo den slutning der... Din bog havde, i min mening, den helt rigtige slutning. Det kunne simpelthen ikke være anderledes. Simpelthen bare en god bog, som fortjener lidt flere læsere.

Kærlig hilsen

Emery Lord: When We Collided. Bloomsbury. 4/5

Kære Kerstin Gier (Smaragdgrøn)

Nu er det ved at være et år siden jeg læste "Rubinrød" - første del af din tidsrejseserie, og endelig(!) har jeg fået læst sidste bind, nemlig Smaragdgrøn.

Sidste del starter ud hvor anden del, Safirblå, slap, nemlig at Gideon har knust Gwens hjerte. Men Gwen har ikke særlig meget tid til at ligge sig i sengen med hjertesorger, for hun har stadig en mission hun skal fuldføre. Og desværre inkluderer dette også Gideon. Gwen har svært ved at finde ud af hvem hun kan stole på i den inderste kreds, når det kommer til den profeti der foreligger specifikt om hende ud af de 12 tidsrejsende, og en masse hemmeligheder dukker frem i lyset - også nogle der kommer til at påvirke Gwen meget mere personligt end hun nogensinde kunne forvente.

Præcis som med den forrige bog, så gik der en håndfuld måneder før jeg fik læst videre i din serie, og det gjorde desværre at jeg sad forvirret tilbage, og slet ikke kunne finde hoved og hale i det der skete. 

Alting skete så hurtigt, og jeg kunne mærke at jeg begyndte at stå af, i alt det der omhandlede den hemmelige orden og tidsrejseaspektet, fordi denne sidste del af din serie netop refererer meget tilbage til begivenheder fra de to forrige bøger. Og så god er min hukommelse bare slet ikke. I stedet begyndte jeg at lade mig opsluge at kærlighedsdelen (hvilket er total ulig mig!) og jeg begyndte at more mig ekstra meget over Xemerius og de kommentarer han hele tiden kom med. 

Det er ikke en dårlig tidsrejseserie du har skrevet, men jeg ærger mig meget over at jeg ikke fik dem læst lige efter hinanden. På den måde er jeg sikker på at jeg havde fået det bedste udbytte af din historie, for lige nu sidder jeg desværre med en følelse af at jeg ikke fik alle elementerne med under læsningen, og det er altså en skam. Især når jeg ved at selve tidsrejsedelen er noget jeg virkelig følte du fik uddybet og forklaret virkelig godt, i de to forrige bøger.

Kærlig hilsen

Kerstin Gier: Smaragdgrøn (Precious Stone Trilogy #3). Org. titel: Smaragdgrün. Gave fra Turbine. 3/5

Kære Joël Dicker (Bogen om Baltimore-familien)

En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og som jeg slet ikke kunne lægge fra mig, da først jeg var begyndt på den, var din tykke roman "Sandheden om Harry Quebert-sagen". En super vellykket krimi i nye klæder, hvor du har fortalt historien som en bog værende i en bog. Da jeg fandt ud af at du har skrevet en "fortsættelse" til historien om forfatteren Marcus, med romanen Bogen om Baltimore-familien, så var min lykke gjort!

Denne historie foregår nogle år efter begivenhederne i den forrige bog, hvor Marcus har oplevet stor succes med at fortælle om begivenhederne omkring sin mentor, og den døde pige der lå i baghaven. Nu skal Marcus i gang med at skrive endnu en bog, men det er først da han møder en tidligere kæreste fra sin fortid, at det går op for Marcus at han bliver nødt til at fortælle historien om sin familie, især den del der var kendt som Baltimore-familien. Marcus var som barn og ung en del af et trekløver bestående af ham selv, og sine to fætre Hillel og Woody, og senere stødte Alexandra til, og de alle fire blev uadskillelige... Eller det blev de ved med at være indtil tragedien ramte dem. 

Endnu engang bygger du historien helt vild fantastisk op. Vi som læser følger både Marcus vej til at få skrevet bogen, og hvordan han lader minderne guide ham, samtidig med at det føles som om at vi får lov til at læse bogen, imens Marcus er i gang med at skrive den. Det er et rigtig godt virkemiddel, og er med til at vi også først får den fulde viden om tragedien, samtidig med at Marcus får det at vide under sin research blandt familie og venner. 

Selvom jeg er meget positiv stemt for dine bøger, og den måde du skriver dem på, så var jeg alligevel ikke blæst helt lige så meget omkuld af denne "fortsættelse", som i princippet sagtens kan læses uafhængigt at den første bog. Måske skyldes det at jeg savnede noget Harry Quebert i historien, eller måske skyldes det at jeg ikke blev helt så overrasket over "det store twist" med tragedien, som måske i virkeligheden slet ikke var et twist. Jeg sad i hvert fald ikke tilbage med en følelse af at du tog røven på mig, som du helt sikkert gjorde sidste gang. Dog skal det siges at den måde du formår at bygge en historie op, som er en historie inde i en historie, er jeg kæmpestor fan af, og jeg håber virkelig der kommer flere bøger om Marcus. 

Kærlig hilsen

Joël Dicker: Bogen om Baltimore-familien. Org. titel: Le Livre des Baltimore. Anmeldereksemplar fra Rosinante. 4/5

Kære Becky Albertalli (Simon vs. verdens forventninger)

Åh Becky, jeg kan lige så godt få det af vejen med det samme og sige: Jeg elskede din bog Simon vs. verdens forventninger! Mine forventninger til den var skyhøje, og du indfriede hver og en af disse forventninger. Og nu har jeg vist nok skrevet "forventninger" nok gange. 

Det er en kort og sød kærlighedsroman om den unge Simon, der er homoseksuel, og i en længere periode har haft en hemmelig og anonym mailkorrespondance med en anden fyr fra skolen. En dag glemmer Simon dog at logge ud fra skolens computer, og nu er denne korrespondance faldet i de forkerte hænder, og Simon begynder at blive afpresset. Simon har endnu ikke sprunget ud for venner og familie, og han ønsker heller ikke at være katalysator for at sin penneven også bliver tvunget til at springe ud, så Simon begynder at give efter for afpresseren, samtidig med at Simon prøver på at gætte sig frem til hvem denne Blue er, som han har skrevet med i så lang tid.

Selvom det egentlig godt kan lyde som en meget alvorlig historie om det at være homoseksuel, at springe ud for ens nærmeste, og den spirende kærlighed, så er den egentlig ikke særlig alvorlig. Forstå mig ret - det er simpelthen sådan en kær historie, og den kommer da også omkring nogle seriøse emner, men alt i alt oplever Simon meget støtte omkring sig, hvilket for mig gør at det bliver en kærlighedshistorie, og en historie om de tætte venskaber man kan have. 

De e-mails Simon og Blue skriver til hinanden, og som er med til at vise den spirende forelskelse der opstår, er også noget af det bedste ved din bog. De føles så ægte, og totalt som noget jeg selv kunne have skrevet da jeg var på Simons alder, på trods af at jeg hverken er en dreng eller homoseksuel, hvilket bare viser at du rammer plet med de følelser som teenagere går rundt med. Jeg har læst nogle anmeldelser hvor folk måske ikke er så venlig stemt overfor hvor pussenusset en slutning du har skrevet til Simons historie, men for mit vedkommende var det simpelthen så befriende at læse en glad og "let" bog, som ikke nødvendigvis skal handle om overgreb, smerter, død og kærlighedssorger. Det er i hvert fald blevet en af mine yndlingsbøger fra i år! Du gav mig et smil på læben, og det var lige det jeg havde brug for.

Kærlig hilsen

Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger. Org. titel: Simon and the Homo Sapiens Agenda. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. 5/5

Kære Opsamlingsliste - Oktober

Månedens læste bøger

// Helle Virkner - Et liv - Helle Virkner // Ritmatikeren (Rithmatist #1) - Brandon Sanderson // Mit navn er Shylock - Howard Jacobsen // Albions datter - Ilka Tampke // Måske en dag - Colleen Hoover // Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1) - Boris Hansen // Modvind - Britt Tippins // Den hemmelige kvinde - Anna Ekberg // Alt må vige for natten - Delphine de Vigan // Et beskidt job - Pierre Lemaitre // The Love Detective (Love Detective #1) - Alexandra Potter // Hvis jeg var din pige - Meredith Russo // Forførende Paris (Love Detective #2) - Alexandra Potter // Glasslottet - Jeannette Walls // Pruttopædi - Martin Fleming // Simon vs. verdens forventninger - Becky Albertalli //

Månedens favorit

Simon vs. verdens forventninger af Becky Albertalli var simpelthen så skøn og sød, at jeg ikke kunne andet end at give den topkarakter, og det er ellers noget jeg sjældent gør for tiden! Karaktererne virkede så ægte og ærlige, og jeg kunne fuldstændig sætte mig i Simons sted, på trods af at han er en homoseksuel teenagedreng, og det tyder jo bare på at det Albertalli har skrevet om, er universelt. Der kommer snarest et brev på bloggen om bogen.

Månedens overraskelse

Jeg blev dybt overrasket over hvor vild jeg blev med Hoovers Måske en dag. Jeg var slet ikke forberedt på at den bog ville tage mig med storm, og få mig til at blive fuldstændig opslugt af historien om Sydney og Ridge. Det er i hvert fald en bog jeg vil anbefale til folk der har brug for en kærlighedshistorie. Mit brev kan læses her.

Månedens skuffelse

En bunke forskellige forfattere har sat sig for at genfortælle kendte Shakespeare stykker, i projektet "Shakespeare i et nyt årtusind". Igennem mit arbejde skulle jeg så læse Howard Jacobsens Mit navn er Shylock, som er en genfortælling af "Købmanden i Venedig", og hold nu op, hvor kedede jeg mig bravt under den her bog. Det kan skyldes at humoren bare slet ikke var mig, eller at den faktisk bare gik hen over hovedet på mig, men jeg kunne på ingen måder lide denne bog. Jeg glæder mig dog rigtig meget til Gillians Flynns genfortolkning af Hamlet, men desværre skal jeg vente helt til 2020 til at den udkommer. Læs mere om Shakespeare-projektet her.

Månedens anbefaling

Jeg synes det er skønt at der er begyndt at komme mere opmærksomhed på transkønnede personer, og deres udfordringer og problemer. Derfor er jeg rigtig glad for at Meredith Russo (Som selv er transkønnet) har skrevet bogen Hvis jeg var din pige, om en transkønnet pige og hendes oplevelse med den første kærlighed med en ciskønnet dreng. Jeg synes det er en vigtig bog at læse, som muligvis kan være med til at give større forståelse for det at være transkønnet. Mit brev kan læses her.

Mest forventede læseoplevelse i november

Jeg er lige nu i gang med Joël Dickers Bogen om Baltimore-familien, som er en fortsættelse af Sandheden om Harry Quebert-sagen, som jeg var ellevild med, og som jeg skrev et brev om her. Jeg er kun nået omkring 100 sider ind, men jeg kan også allerede mærke at den her bog er et hit. Jeg glæder mig vildt meget til at få læst den færdig. Derudover håber jeg også på at få læst Stephen Kings The Stand færdig. Nu har jeg været i gang med den i et par måneder, og er faktisk gået helt i stå med den, men ikke med min gode vilje. Der er bare hele tiden anmeldereksemplarer og lektørbøger der må komme i første række.

Opsummering af oktober

Oktober er kommet og gået, og jeg har næsten ikke opdaget det. Jeg føler både at jeg har nået så meget, samtidig med at jeg føler at jeg næsten ikke har nået noget. Måneden har bestået meget af arbejde - både på biblioteket og som lektør, men jeg har dog også været til fest med mine "gamle" studiekammerater, og jeg har også fejret min 27 års fødselsdag. Jeg håber at min november kommer til at føles lidt langsommere, så jeg også kan nå at få nydt lidt af efteråret, inden sneen og kulden for alvor ankommer. 

Kærlig hilsen

Kære Meredith Russo (Hvis jeg var din pige)

Noget af det første jeg gerne vil fortælle dig, som jeg har tænkt på inden jeg overhovedet fik læst din bog, er at jeg er virkelig glad for at du har skrevet Hvis jeg var din pige, og jeg er endnu mere glad for at den er blevet oversat til dansk!

Historien om Amanda, er en historie om en pige der blev født med en drengekrop, og før hed Andrew. Amanda har igennem hele sit liv oplevet skam, frygt og depression over ikke at passe ind i "normen", og selv efter at have sit ydre til at passe med sit indre, er frygten for andre menneskers reaktion konstant, og Amanda vil derfor gerne holde sin fortid hemmelig. Da Amanda møder Grant, falder de hurtigt for hinanden, og Amanda begynder at betvivle om hun stadig skal gemme på sin hemmelighed, eller om Grants kærlighed kan overskygge hans mulige negative reaktion over Amandas fortid. 

Selvom du har skrevet en bog om en transkønnet teenager, så er det lige så meget en bog om den første kærlighed, og den usikkerhed der opstår med at skulle dele sit inderste væsen med en anden, og det syntes jeg var rigtig skønt. For det er med til at "normalisere" at transkønnede oplever lige præcis de samme følelser i kærligheden som en ciskønnet. 

For tiden er der rigtig meget fokus på personer, som er blevet født med en krop der ikke matcher det køn de er, såsom med Caitlyn Jenner og pigen Jazz Jennings, som begge har fået realityprogrammer i USA. Derfor synes jeg netop at det er vigtigt at vi i Danmark også får udgivet  skønlitterære bøger der omhandler transkønnede, som samtidig kan appellere til ciskønnede, og det at du selv er transkønnet og derfor kan skrive ud fra virkelige oplevelser (omend din bog giver et mere romantiseret billede af Amandas situation som du selv skriver til sidst), og at der er en transkønnet pige på forsiden, er med til udvikle vores alle sammens forståelse for hvad det vil sige at have en krop der ikke matcher det køn man er. Så tak skal du have - både for at have åbnet mine øjne lidt mere, men også for den mulighed der nu er opstået for at åbne andres øjne, og skabe mere forståelse. 

Kærlig hilsen

Meredith Russo: Hvis jeg var din pige. Org. titel: If I Was Your Girl. Anmeldereksemplar fra Carlsen. 4/5

Kære Boris Hansen (Vejen til Panteon)

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen. Jeg læser faktisk sjældent dansk fantasy og science fiction. Det er bare ikke så tit at jeg støder på danske bøger, hvor plotbeskrivelsen drager mig nok ind, til at jeg vil påbegynde læsningen af dem. Men efter at Nanna Foss (som jo har skrevet nogle af mine yndlingsbøger! Og hun er dansk!) roste din nye bog Vejen til Panteon, så blev jeg jo nødt til at læse hvad all the fuss was about... Og jeg istemmer mig koret af alle de glade læsere.

I bogen lever Lucas og hans venner i Zonen, hvilket i princippet bare er et trist og gråt sted fyldt med beton, hvor de unge mennesker bare går og venter på at kunne forlade Zonen og komme ud i en ny tilværelse som voksen med job. Da Lucas' veninde Cassandra pludselig forsvinder, drager Lucas og nogle af de andre venner afsted for at finde hende, hvilket leder dem til en helt ny verden, befolket af bl.a. guder og engle.

Det jeg egentlig synes er ret fedt ved din bog, er at vi som læser følger Lucas. Og Lucas er en helt almindelig dreng, som opdager at der er noget specielt med bedsteveninden Cassandra, og allerede her bryder du alle fantasy-klicheerne. For det er Cassandra der er bogens special snowflake, men det er igennem Lucas' øjne vi følger historiens udvikling, og det synes jeg er et frisk pust til disse typer bøger. 
Noget andet fedt, er jo selvfølgelig Lucas' sidekick, som kommer med fantastiske referencer til andre fantasyverdener, og som virkelig fik mig til at føle at "hey - de lever i en verden ligesom vores". Dét blandet sammen med et rigtig godt sprog, gjorde det meget lettere for mig at leve mig ind i historien - selv på trods af at denne fantasyverden også bestod af engle og guder, noget som jeg ellers ikke er den store fan af. Det jeg nok egentlig prøver at fortælle, er at jeg helt sikkert skal læse videre i din serie! Kudos to you Boris.
Kærlig hilsen

Boris Hansen: Vejen til Panteon (Panteon-sagaen #1). Anmeldereksemplar fra Tellerup. 4/5

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser: Folio Edition #3

Jeg havde ellers ingen planer om at skulle udvide min Folio Society-samling med flere bøger lige foreløbig, men da Folio Society selv sender mig en virkelig flot rabatkode, så må jeg jo slå til, når der næsten samtidig udkom en masse nye bøger hos dem. Min bestilling endte på to bøger, hvortil jeg fik en ekstra lille boggave med:

• Stephen Hawking: A Brief History of Time
• The Folio Science Fiction Anthology
• Winter: A Folio Anthology

Kærlig hilsen

Kære Colleen Hoover (Måske en dag)

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg måske har det lidt svært med New Adult-genren, hvilket stort set baserer sig på at jeg er en kæmpe snerpe når det omhandler sex i bøger, og jeg har en forestilling om at alle NA bøger er spækket med sex! Det var i hvert fald tilfældet med din roman Forbandede kærlighed, hvor jeg egentlig godt kunne lide historien, men hvor min indre snerpe blev lidt for udfordret. Heldigvis var det noget totalt andet med Måske en dag. 

I bogen falder Sydneys verden fra hinanden på hendes fødselsdag. Hun finder ud af at kæresten er hende utro med bofællen, og Sydney står pludselig uden tag over hovedet, og uden et netværk at støtte sig til i byen. Hendes nye bekendtskab, den mystiske musiker Ridge der bor i boligblokken overfor, tilbyder hende at flytte ind med ham og hans bofæller, da de har et ekstra ledigt værelse. Det bliver starten på et nyt og fantastisk venskab mellem Sydney og Ridge, hvor musikken er omdrejningspunktet. Det er dog bare svært for dem at fortælle deres respektive hjerter, at de skal holde sikker afstand til hinanden, når nu deres følelser taler ud til dem gennem musikken. 

Jeg var fuldstændig opslugt af historien om Sydney og Ridge, og det var totalt meget en kærlighedshistorie jeg var i humør til, da jeg begyndte at læse din bog. Selvom jeg mange gange lagde bogen fra mig for at lave andre ting, gik der alligevel ikke længe før jeg blev nødt til at samle bogen op igen, for at finde ud af hvad der ville ske mellem Sydney og Ridge. Det var næsten helt smerteligt at skulle læse om deres kvaler, og jeg levede mig fuldstændig ind i deres historie og deres indre kamp med deres følelser. 

Du har formået at skabe nogle virkelig interessante karakterer - især den pludselige erkendelse om Ridge vi som læser får i starten af bogen, fik mig virkelig til at tabe kæben! Vildt fedt. Og så elsker jeg jo bare vennen/bofællen Warren. At du har gået linen ud og fået sangene i bogen indspillet med en musiker, som man kan lytte til mens man læser bogen, er jo bare helt igennem gennemført. Og så sætter mit snerpehjerte stort pris på at sex var på et minimum i denne bog. Stor tak for det Colleen. 

Kærlig hilsen

Colleen Hoover: Måske en dag. Org. titel: Maybe Someday. Gave fra Lovebooks. 4/5

Kære Brandon Sanderson (Ritmatikeren)

Efter en hæsblæsende og fantastisk bog, som "Stålhjerte" er, var jeg slet ikke i tvivl om at jeg gerne ville læse flere af dine bøger. Glæden var da også stor, da jeg opdagede at også Ritmatikeren blev oversat til dansk, og med sådan et flot cover, bliver forventningerne skyhøje.

Din bog er bygget op omkring et ret fantastisk univers, hvor der findes ritmatikere. Ritmatikere kan bringe liv til kridttegninger, og disse kridttegninger kan bruges til at udkæmpe kridtlinger, som spreder død og rædsel. For at blive ritmatiker, skal man blive udvalgt som ung. 

Joel har et brændende ønske om at være ritmatiker, men som søn af en kridtmager, var dette ikke oplagt for ham. I stedet sniger han sig til forelæsninger om ritmatik og kridtlinger, og hvordan man bedst forsvarer sig - og kæmper med - kridttegninger. Helt overraskende får Joel dog lov til at blive assistent for professor Fitch, og pludselig finder Joel sig selv midt i opklaringen af mordene på en masse ritmatikere. 

Tænk sig at jeg skulle finde kridttegninger dybt fascinerende, men det var lige præcis det du gjorde ved mig med din bog. Med et så godt opbygget univers, hjulpet på vej af Ben McSweeneys illustrationer, blev jeg fuldstændig opslugt af at vide mere. Jeg ville vide mere om livet som ritmatiker, jeg ville vide mere om hvordan disse kridttegninger fungerede, og jeg ville også vide mere om hvem eller hvad der slog alle disse ritmatikere ihjel. 

Joel som hovedperson fungerer virkelig godt. Han kan til tider virke lidt for "pæn" og ordentlig, men med sin nævenyttige veninde Melody (som jeg bare var kæmpe fan af), hjalp det til at historien ikke blev alt for sød og pæn. Det er en bog der er hurtiglæst, på trods af at man skal lære en hel ny verden at kende, men at jeg skal vente helt til 2017 før næste bind i serien udkommer? Det er jeg ikke fan af! Skynd dig nu lidt Sanderson, jeg venter utålmodigt.

Kærlig hilsen

Brandon Sanderson: Ritmatikeren (Rithmatist #1). Org. titel: The Rithmatist. Anmeldereksemplar fra Dreamlitt. 4/5