torsdag den 16. april 2015

Kære Patrick Ness (Monster)

I din bog Monster har du skabt en rørende fortælling om en dreng, hvis liv er påvirket af at hans mor har kræft. Conor har i lang tid været god til både at passe på sin mor og sig selv, efter sygdommen kom ind i deres familie, men en nat, efter at Conor er vågnet fra det mareridt har har næsten hver nat, kommer monsteret for at snakke med Conor. Conor er ikke bange for monsteret for intet er så skræmmende for Conor som det tilbagevendende mareridt han har. Et mareridt han ikke ønsker at fortælle nogen om.

Jeg vidste ikke meget andet om plottet i din bog, end det ovenstående. Dét og så at din fortælling ville gå lige i hjertet på mig. På grund af dette valgte jeg også at læse den en eftermiddag hvor jeg var alene, hvilket viste sig at være et godt valg, for så kunne mine følelser få frit løb, og frit løb fik de i hvert fald. Da jeg nåede til de sidste par kapitler i din bog, tudbrølede jeg mig igennem resten. Vi taler ikke bare et par tårer ned af kinderne, nej vi taler om en flodbølge af tårer og hulkende lyde, hvilket også fortsatte til efter jeg lukkede bogen og lagde den fra mig. Jeg kan helt ærligt sige at ingen bog tidligere har haft sådan en voldsom effekt på mig, som din bog har haft, og jeg er faktisk dybt overrasket over at en enkelt lille bog på 215 sider kunne bringe mig til sådan et stadie.

Fordi din bog kun er på 215 sider, inklusiv illustrationer, så tog det mig ikke lang tid at læse den, men selvom den var hurtigt læst, så er den på ingen måde hurtigt glemt igen. Conors historie, som du har skrevet inspireret af den afdøde Siobhan Dowds idé sidder stadig i mig, og Jim Kays mørke og dystre illustrationer passer perfekt til og er med til at sætte stemningen for Conors indre kamp. 

Jeg vil gerne takke dig for at have skrevet denne rørende historie. En historie om kærlighed, sorg, vrede og tilgivelse og overgivelse. En historie som jeg aldrig glemmer.

Kærlig hilsen
Patrick Ness: Monster. Org. titel: A Monster Calls. Gyldendal 5/5

tirsdag den 14. april 2015

Kære Anthony Doerr (Alt det lys vi ikke ser)

Din historiske roman Alt det lys vi ikke ser er blevet rost til skyerne af mange og med god grund. Historien om Marie-Laure og Werner fortæller på fineste vis hvordan de valg man tager har betydning for ikke bare en selv, men også for andre.

Marie-Laure og hendes far bor i Paris og venter på det uundgåelige – Marie-Laure vil blive blind. Det altomsluttende mørke indtræffer i hendes sjette leveår, og fra det tidspunkt begynder Marie-Laure at tage med hendes far på arbejde på det naturhistoriske museum. Marie-Laure er dybt afhængig af sin fars guiden når hun skal bevæge sig rundt, men faren ønsker at Marie-Laure skal få noget selvstændighed tilbage, og bygger dermed en miniaturemodel over deres kvarter, så hun kan indprente sig hver eneste hus, hver eneste lampepæl, hver eneste kantsten, hvorefter Marie-Laure bliver kastet ud i selv at skulle finde rundt, dog med faren gående bagved som sikkerhedsnet.

I Tyskland bor den forældreløse Werner på et børnehjem med søsteren Jutta. En dag finder de en ødelagt radio, som Werner formår at fikse, hvilket åbner en hel ny verden for ham. Videnskabelige radioprogrammer fra Frankrig åbner Werners øjne for hvad han ønsker at få ud af livet, åbner hans øjne for det videnbegær han har, og Werner begynder at drømme om at komme ud i verden og studere, til fordel for at skulle arbejde i minen – et arbejde der tog faren fra Werner og Jutta. Werners evner med at reparere radioer går ikke ubemærket hen, hvilket er med til at få ham til at stige i rang hos Hitlerjugend, og får ham sendt til Frankrig for at bekæmpe fjenden.

Din bog skifter mellem at fortælle om bombningen af den franske kystby Saint-Malo i 1944, hvilket har betydning for både Marie-Laure og Werners liv, og så at fortælle om de 10 år der leder op til denne begivenhed, og hvordan det endte med at både Marie-Laure og Werner blev viklet ind midt i stormens øje. Til en start blev jeg en smule forvirret over dette, men lige så snart denne forvirring forsvandt, begyndte jeg at nyde historien fuldt ud. Du formår at skrive så detaljerigt, at der opstår tydelige billeder i hovedet på mig under læsningen, og jeg følte at jeg stod på gaden og iagttog Marie-Laure mens hun prøvede at finde rundt, og jeg var på Werners værelse med ham imens han lyttede til fransk radio i det skjulte. 

Jeg blev fanget af at vide hvordan det kunne ende så vidt for dine to hovedpersoner, og den 400+ siders bog måtte for min skyld gerne have været dobbelt så lang, blot for at jeg kunne dvæle over historien i længere tid, for jeg syntes næsten at det gik alt for hurtigt, hvilket bare er med til at fortælle mig hvor velskrevet en roman jeg sad med mellem hænderne. Da jeg nåede slutningen af bogen, var jeg ikke klar til at give slip på Marie-Laure, på Werner og på deres forbindelse med hinanden.

Kærlig hilsen
Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser. Org. titel: All the Light We Cannot See. Anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag. 4/5

torsdag den 9. april 2015

Kære Time of Day Book Tag

Jeg så dette tag hos både Simone og Birgitte, og tænkte det kunne være sjovt at svare på de kreative spørgsmål

1. Time to wake up: A Book that opened your eyes to a genre you didn't previously read. 
Jeg har faktisk aldrig været den store læser af ungdomsfantasy/sci-fi af danske forfattere. Da Skammerens Datter lige udkom på bog læste jeg den, men den var absolut ikke noget for mig, og jeg fraskrev nærmest alle danske bøger der mindede om den kategori. Det var derfor også med en hvis skepsis at jeg påbegyndte Nanna Foss' Leoniderne, for jeg havde jo nok en del fordomme når det kom til danske forfattere der skrev indenfor disse genrer. Mine fordomme blev dog gjort til skamme, og jeg er nu blevet mere åben for at prøve flere danskskrevne bøger indenfor ungdomsfantasy/sci-fi.

2. No time for breakfast: A book that has been sitting on your shelf for ages.
Hvor hjertet er af Billie Letts har stået på min bogreol i såååååå lang tid. Det var en bog jeg købte mens jeg stadig boede hjemme hos mine forældre, og købte den egentlig fordi jeg havde set filmen med samme navn, og syntes den var så sød. Jeg påbegyndte den kort tid efter at have købt den, men ifølge den busplan der bliver brugt som bogmærke inde i bogen fortæller at jeg gik i stå efter 90 sider, dog ikke på grund af kvaliteten, men fordi jeg kom ind i en travl periode. Siden da har jeg glemt hvad der skete på de 90 sider, og af en eller anden grund så kommer den altid bagerst i kø når jeg skal vælge en ny bog at læse. Jeg har dog planer om at i år er året hvor jeg får den læst. Er der nogen der har læst den, og kan overbevise mig om hvor fantastisk den er og at jeg burde læse den med det samme?

3. Time to travel to work: A book you read whilst traveling.
I slutningen af 3.g. fik jeg sommerferiejob i Legoland, hvilket lå ca. 45 min. væk fra min by. Det betød at jeg havde en masse tid jeg skulle slå ihjel inden - og efter - arbejde, og jeg begyndte på det tidspunkt at læse rigtig meget igen. Noget jeg lidt havde mistet lysten til da jeg begyndte at blive teenager. En af de bøger jeg kan huske at have læst i bussen til og fra Legoland var American Psycho af Bret Easton Ellis. Min veninde havde lige skrevet 3.g.-opgave om den, og anbefalede mig at læse den, så det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg kan huske at jeg syntes den var ret god, og at den havde en makaber scene med en rotte, men ellers kan jeg ikke huske ret meget om den. Derfor valgte jeg også at købe den til det store bogudsalg i år, så jeg kan finde ud af om den vitterlig er så god som jeg husker.

4. You'va had a hard time at work: A book you struggled to get through.
Flugt af Jesús Carrasco er en forholdsvis kort bog, men den tog mig simpelthen så lang tid at komme igennem. Selve plottet var egentlig interessant nok, og jeg kunne sagtens se alle dens gode kvaliteter, men af en eller anden grund syntes jeg at den var så kedsommelig, selvom den egentlig omhandlede et barsk emne.

5. Lunch time: A quick and easy read.
Neil Gaimans læs højt-bog Den sygeste løgnehistorie er en hurtiglæst historie, især fordi den er krydret med en masse illustrationer. Jeg kan huske at det ikke tog mig lang tid at læse den igennem, men jeg sad med et smil på læben undervejs, hvilket er fuldt ud positivt. Jeg plejer normalt ikke at læse børnebøger, men denne bog er jeg alligevel glad for at jeg samlede op. Jeg må nok ærligt indrømme at indtil videre er det den bedste Gaiman-bog jeg har læst, hvilket vil sige at den topper The Ocean at the End of the Lane og Amerikanske guder.

6. Time for your performance review: A book you bought because of a review you read/watched
På et tidspunkt blev jeg bombarderet med anmeldelser af John Green's The Fault in our Stars. Jeg var måske lidt Rasmus-modsat omkring at skulle læse den til en start, men til sidst overgav jeg mig og læste den, og det er jeg simpelthen så glad for, for alle de positive anmeldelser talte sandt! Det er en virkelig god, humoristisk og følelsesladet bog, som jeg kun vil anbefale andre at læse. Den er i hvert fald blevet til en af mine favoritbøger.

7. Time to travel home: A book that follows a character on some kind of journey
Jeg syntes det var svært at vælge én bog, da mange bøger omhandler en karakter der tager på en rejse, både en rejse i overført betydning, men også dannelsesrejse. Til sidst valgte jeg dog Det gyldne kompas af Philip Pullman. Det var den første bogserie jeg forelskede mig i da jeg var yngre, og jeg elskede at følge Lyra's, og senere Will's færd i en parallel verden til vores, og jeg kunne simpelthen ikke lægge bøgerne fra mig, da jeg først begyndte at læse. Det betød også at jeg læste bog 2 i bilturen fra Vejle til et sted i Nordjylland non-stop. Jeg blev så opslugt af historien, at den lange biltur føltes som en halv time, og jeg blev trist da det gik op for mig at jeg blev nødt til at lægge bogen fra mig for at interagere med "virkelige" mennesker.

8. Dinner time and conversation: A book you don't hear people talk about much, but you loved.
Joe Hill, Stephen Kings søn er faktisk en rigtig god horror-forfatter, og jeg elskerelskerelsker hans debutbog Dødens jagt. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg fandt ud af at bogen eksisterede, men plottet lød virkelig interessant og jeg begyndte at læse den, og det fortryder jeg slet ikke. Det er en af de bedste horror-bøger jeg har læst, og i min mening er den bedre end mange af King's egne bøger (selvom det nu ikke er fair at sammenligne disse to, da Hill nok oplever dette hele tiden). Jeg tror ikke jeg kender nogen andre der har læst den, og det er simpelthen en skam.

9. Time to zone out in front of the TV: Your favorite book that has been turned into a movie of TV show.
Jeg ved godt at jeg ævler om den bog hele tiden, men jeg ELSKER Gone Girl af Gillian Flynn. Det er en af mine all-time yndlingsbøger, og jeg kan simpelthen ikke få nok. Derfor både glædede og frygtede jeg filmatiseringen af bogen. Jeg glædede mig fordi jeg var spændt på at se bogen komme til live, men jeg frygtede det fordi jeg ikke ville have den gode historie ødelagt af en instruktørs vision. Heldigvis syntes jeg at filmatiseringen var fantastisk, hvilket jeg skrev et brev om lige her.

10. Bedtime: The book that is currently on your nightstand.
Lige for tiden læser jeg to bøger, hvilket jeg helst prøver at undgå. Jeg startede med Dean Koontz 5. bog i Odd Thomas-serien, nemlig En bøn til Odd. Jeg er stor fan af de tidligere Odd-bøger, og jeg glædede mig meget til at påbegynde den næste i rækken, men lige fra start blev jeg pænt skuffet. Åbenbart starter bog 5 lige efter hvor bog 4 sluttede, men da det er mange år siden jeg læste Odds mareridt, så kan jeg intet huske fra bogen. Jeg mindes ellers at de foregående bøger kunne læses uafhængigt af hinanden, men jeg syntes virkelig at det er svært at følge med i hvad der sker i bog 5, og årsagen til hvorfor Odd er hvor han er. Derfor valgte jeg at lægge den til side, og påbegynde en mere hyggelig bog, nemlig Anne of Green Gables. Jeg har ikke før læst bogen og har heller ikke set serien (eller er det en film?). Indtil videre er jeg godt underholdt, og Anne er så skøn på sin helt egen måde.

11. Night-time: A book you couldn't put down so you stayed up way too late reading.
Den sidste bog i Sisterhood of the Traveling Pants-serien er Sisterhood Everlasting af Ann Brashares. De første 4 bøger i serien var god og let underholdning, men lige så snart jeg begyndte på den sidste bog kunne jeg mærke at den ville omhandle lidt mere alvorlige temaer. Jeg blev øjeblikkeligt hooked på at vide hvad der ville ske de fire piger, og jeg kunne overhovedet ikke lægge bogen fra mig før jeg vidste hvordan det ville ende. Det var en smuk afslutning på en god serie. En afslutning der både knuste mit hjerte en smule og samlede det sammen igen.

Kærlig hilsen

tirsdag den 7. april 2015

Kære Ransom Riggs (Miss Peregrine's Home for Peculiar Children)

Da jeg valgte at låne din gotiske bog Miss Peregrine's Home for Peculiar Children med hjem, vidste jeg faktisk ikke ret meget om den på forhånd, andet end at der var delte meninger om den og at du havde skabt en historie omkring en masse specielle antikke billeder. Jeg tror lige netop grunden til at jeg ikke havde nogen forventninger til hvad din bog ville handle om, var med til at give mig den gode oplevelse jeg havde med at læse den. 

I din bog bliver Jacob vidne til et tragisk og skræmmende dødsfald i familien. Jacob bliver hjemsøgt af den forfærdelige oplevelse, og vil sætte sig for at finde ud af hvad det egentlig var han så, for ingen omkring ham tror på det når han prøver at fortælle dem det. Jacob rejser dermed til en fjern ø hvor ruinerne af Miss Peregrine's hus for de specielle børn ligger, hvilket muligvis kan give ham svar på sine spørgsmål.

Jeg synes din historie var nyskabende og interessant, og jeg blev glædeligt overrasket over det overnaturlige aspekt af historien, for det var netop noget jeg ikke havde forventet. Jeg blev fanget af historien fra første linje og var fascineret over den retning din bog tog. Måden hvorpå du inkorporerer de mærkelige antikke billeder og faktisk bygger hele fortællingen op omkring dem, var helt fantastisk og var med til at få mig til at gyse mens jeg læste. Til tider blev det at inkorporere billederne i fortællingen dog alt for forceret, hvilket jeg syntes var rigtig ærgerligt, især fordi jeg syntes det fungerede så perfekt på andre tidspunkter.

Fordi jeg elskede stemningen og tonen igennem det meste af bogen, så syntes jeg det var så ærgerligt at slutningen var så actionpræget. Jeg havde på ingen måde forventet at tempoet lige ville blive skruet en tand op, hvilket for mig betød at jeg ikke kunne samle mig om slutningen af bogen, fordi jeg ikke syntes det passede ind. Igen var det noget jeg følte blev alt for forceret.
Selvom der for mig var visse negative aspekter at bogen, så var min overordnede oplevelse rigtig, rigtig god. Din bog er ikke som noget jeg nogensinde har læst før, og jeg skal helt sikkert læse næste bog i serien. Og så glæder jeg mig endnu mere til at se hvordan Tim Burton formår at filmatisere denne bog.

Kærlig hilsen
Ransom Riggs: Miss Peregrine's Home for Peculiar Children. Quirk. 4/5

søndag den 5. april 2015

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Marts




















Marts har været en måned præget af billige bøger, og jeg klager på ingen måde. Derudover har jeg også været så heldig at vinde hele 2 bøger, og modtage 2 bøger som anmeldelseseksemplar. Dog er du nu proppet med så mange bøger, at det har været nødvendigt at pakke en masse ned i 2 papkasser, men selv efter at have fjernet så mange bøger fra dine hylder, så er du stadig helt proppet. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Frances Hodgson Burnett: A Little Princess
Da Saxo gav den første måned gratis i deres Plusmedlemskab, så skulle man da være et skarn ikke at bruge det. Problemet var bare hvilke af de mange, mange bøger jeg ønsker mig, skulle jeg købe? A Little Princess fra serien Puffin in Bloom var en af de bøger jeg valgte. Jeg har i forvejen Little Women og Anne of Green Gables fra samme serie, så nu mangler jeg kun Heidi.

Diane Setterfield: The Thirteenth Tale
Til forrige bogklubsmøde blev Setterfields debutroman valgt som den bog vi alle skulle læse til næste gang. Selvom jeg havde lovet mig selv at jeg ikke skulle købe hver eneste bog vi vælger at læse til bogklub (efter at købet af Den lille ven viste sig at være en dårlig idé), så endte jeg alligevel med at købe denne bog, og det er jeg rigtig glad for. Simpelthen en fantastisk bog, hvor min anmeldelse kan læses her.

Elizabeth Gaskell: Cranford
Da jeg i sidste måned købte Far from the Madding Crowd i den fineste Penguin Clothbound udgave, havde jeg rigtig meget lyst til at købe endnu en bog der kunne matche den, og med Saxos pluspris så er prisen på udgaverne også rigtig god. Jeg havde rigtig svært ved at vælge hvilken klassiker jeg skulle købe, men endte med Cranford. En historie jeg ikke rigtig kender noget til, men jeg har tidligere læst North and South af Gaskell, som jeg husker at være god. 

R.J. Palacio: Wonder (anmeldelseseksemplar fra Forlaget Alvilda)
Alvilda var så søde at sende mig Wonder, selvom den først officielt udkommer til efteråret. Historien om drengen med det deforme ansigt lyder rørende, og med alle de gode anmeldelser inde på Goodreads, så tror jeg det bliver en rigtig god læseoplevelse.

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser (anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag)
Jeg blev glædeligt overrasket da jeg på Politikens Forlags Instagram så at de ville udgive Doerrs kritikerroste roman. Lige siden den vandt som bedste historiske roman i Goodreads Choice Awards for 2014, har jeg haft lyst til at læse den, og Politikens Forlag var så søde at sende et anmeldelseseksemplar til mig, selvom den først udkommer d. 9. april. Jeg er allerede påbegyndt den, for kunne slet ikke vente længere, og den har virkelig potentiale til at være en god bog.

Cecelia Ahern: Et sted i nærheden/Mit livs øjeblik/Hvor regnbuer ender
I marts måned blev Cecelia Ahern udvalgt som månedens forfatter hos Føtex og Bilka. I den anledning blev seks af hendes romaner genudgivet med nyt cover i de fineste farver til en stykpris á 50 kr. Egentlig har jeg lidt svært med Ahern. Jeg elsker P.S. I Love You og Hvor regnbuer ender, men resten af de bøger jeg har læst af hende har jeg lidt problemer med, fordi de inkorporerer noget magisk i historien. Jeg vidste dog at jeg blev nødt til at købe Hvor regnbuer ender, fordi jeg i forvejen kun havde den i en tidligere biblioteksudgave, men da jeg ikke kunne stå for de fine covers, og da jeg godt kan lide at bøger matcher, så købte jeg også to mere. Et sted i nærheden har jeg læst for mange år siden, og er den bog jeg husker jeg bedst kunne lide af Aherns bøger som har et drys af noget magisk. Mit livs øjeblik har jeg ikke læst før, men den havde en forholdsvis høj rating på Goodreads, så den købte jeg også med.

Sarah Winman: Da gud var en kanin
Da Bog & Idé udsendte sit katalog med tilbuddene til det store bogudsalg, overvejede jeg faktisk om jeg skulle købe Da gud var en kanin. Jeg havde ca. et halvt år tidligere set den på biblioteket, og syntes den lød så sød, så satte den straks på min to-read liste. Jeg var dog ikke helt så vild efter at læse den, at jeg ville købe den til 50 kr lige da udsalget gik igang - der var andre bøger jeg hellere ville købe. Da jeg så i slutningen af marts lige gik forbi Bog & Idé igen, så jeg at de havde sat alle deres udsalgsbøger ned med 50% ekstra, og så kunne jeg altså ikke lade være med at købe den, og nu står den og pryder med sit fine cover

Stephen King: Joyland
Forlaget Hr. Ferdinand afholdte en konkurrence i anledningen af at Stephen Kings nye roman Joyland udkom på dansk, og der var jeg så heldig at vinde. Jeg kender faktisk ikke rigtig noget til plottet, og tror jeg lader være med at opsøge hvad den handler om, for så kan jeg påbegynde den uden nogen forventninger overhovedet.

Patrick Ness: Monster
Jeg har i et godt stykke tid gerne ville købe A Monster Calls, men havde svært ved at vælge om jeg skulle købe den med eller uden illustrationer, netop fordi jeg syntes at coveret til den udgave uden illustrationer var så smuk. Da Gyldendal afholdte en konkurrence hvor man kunne vinde den nye danskoversatte Monster, var jeg så heldig at vinde, og mit købedilemma forsvandt dermed. Jeg er uendelig glad for at jeg endte med at få en illustreret udgave, for hold nu op hvor er den smuk.

Kærlig hilsen

torsdag den 2. april 2015

Kære Opsamlingsliste - Marts

Månedens læste bøger

Månedens favorit
Jeg tror næsten ikke at nogen bliver overrasket når jeg siger at Monster helt sikkert var den største læseoplevelse i marts måned! Jeg havde forventet at blive berørt af den, men jeg havde godt nok ikke forventet at jeg ville stortude som en sindssyg hen mod slutningen. Sikke en rørende bog. Et par bøger der dog også fortjener at blive nævnt, er The Thirteenth Tale, som er en fantastisk bog som jeg tror de fleste bogelskere vil holde af, og så Sisterhood Everlasting, den sidste bog i The Sisterhood of the Traveling Pants-serien. Den slutning tog virkelig en drejning jeg overhovedet ikke forventede, og som gav mig en klump i halsen. Smuk, smuk afslutning på en bogserie.

Månedens overraskelse
Jeg havde på ingen måde forventet den oplevelse jeg fik ved at læse Ransom Riggs Miss Peregrine's Home for Peculiar Children. Jeg havde godt forstået at den ville være dyster, især på grund af de vintage billeder som historien inkorporerer, men jeg vidste faktisk ikke at det ville være en decideret fantasyhistorie. Jeg blev totalt fanget af den, og jeg skal helt sikkert læse videre i den næste bog i serien, og også gerne inden Tim Burtons filmatisering af den første bog udkommer.

Månedens skuffelse
Jeg har læst så mange positive anmeldelser af Det Smaragdgrønne Atlas, og med dens sammenligning med Harry Potter og Narnia-bøgerne, så tænkte jeg at jeg også ville elske den. Derfor lånte jeg den, og næste bog i serien, med hjem fra biblioteket. Desværre var den overhovedet ikke noget for mig. Jovist startede den godt ud, men den blev bare mere og mere langtrukken, og jeg kedede mig rigtig meget under læsningen, så meget at jeg slet ikke havde lyst til at læse videre i den. Derfor opgav jeg den da jeg var omkring 200 sider inde, og afleverede begge bøger retur. Øv.
Derudover havde jeg det lidt svært med Fight Club. På en ene side, så syntes jeg at den var fed, men på den anden side så hadede jeg den egentlig også, og den irriterede mig også rigtig meget. Jeg syntes faktisk det er utroligt at sådan en kort bog kunne indeholde nok nærmest alle scenerne der også var med i filmen, desværre syntes jeg bare at filmudgaven fungerer meget bedre. 

Månedens bedste første sætning
"Monsteret dukkede op lige efter midnat. Som den slags gør." - Patrick Ness: Monster

"Da de hiver os op af Limfjorden, hænger vi stadig sammen." - Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved: Dig og mig ved daggry

"I had just come to accept that my life would be ordinary when extraordinary things began to happen." - Ransom Riggs: Miss Peregrine's Home for Peculiar Children

Mest forventede læseoplevelse i april
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse Alt det lys vi ikke ser, som jeg har modtaget som anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag. Jeg er faktisk allerede begyndt, er et godt stykke inde, og den virker virkelig interessant. Jeg er spændt på hvordan resten af bogen er. Derudover har jeg også modtaget Anna og det franske kys af Lindhardt og Ringhof, hvor jeg selvfølgelig skal være med til Lovebooks Readalong under #AnnaOgDetFranskeKys fra 11. april. Og så skal jeg jo også være med til Read-a-thon. Jeg har allerede valgt en bunke bøger som jeg ønsker mig at læse i de 24 timer fra d. 25-26 april.

Opsummering af marts
I marts stod den især på læsningen af faglitteratur til mit speciale. Jeg kom ind i en god rytme, hvor jeg læste faglitteratur om formiddagen/middagen, og så "fik jeg lov" til at nyde eftermiddagen og aftenen med at læse skønlitteratur. Det at jeg har prioriteret læsetid til min fritidslæsning, er helt sikkert årsagen til at jeg har formået at læse alle de bøger. I marts fik jeg også endelig gennemført min Grimm Collection, som jeg faktisk påbegyndte da jeg fik den i fødselsdagsgave i oktober... Og her taler vi oktober 2013... Det er næsten helt mærkeligt at gå ind på Goodreads, og at den så ikke længere står som Currently Reading. Mærkeligt, men også helt befriende.

Kærlig hilsen

tirsdag den 31. marts 2015

Kære Diane Setterfield (The Thirteenth Tale)

I din fascinerende og tryllebindende roman The Thirteenth Tale får dine læsere en historie indeni en historie, og du formår at flette dem sammen på smukkeste vis. 

Margaret Lea kommer en dag hjem til et brev fra selveste Vida Winter, forfatteren til en masse succesfulde bøger. Vida Winter er elsket af mange, men det er de færreste der kender den rigtige Vida, og nu vil hun gerne fortælle sin historie, og hun vil gerne fortælle den til Margaret. Margaret er først tilbageholden, for hun forstår ikke hvorfor netop hun er blevet valgt til at påtage sig denne store opgave, men hun tager alligevel opgaven på sig, under den forudsætning at Vida ikke lyver for hende, ligesom Vida har gjort overfor alle de journalister der har interviewet hende gennem tiden.

Vidas historie foregår i huset Angelfield, hos familien March, hvor det selvdestruktive søskendepar Isabelle og Charlie bor. Isabelle havde tidligere løbet hjemmefra for at blive gift, men tager hjem igen efter hendes mands død, nu sammen med tvillingepigerne Emmeline og Adeline. Tvillingerne er vilde og uregerlige, men dybt afhængige af hinanden, og barnepigens plan om at gøre dem til to individuelle personer er resultatløs.
Imens Vida fortæller historien over flere dage, prøver Margaret at finde ud af om Vida fortæller hele sandheden, for noget er ikke som det giver sig ud for at være.

Din roman holdt mig fanget næsten lige fra start. Med alle dine skønne referencer til klassikere, har du skabt en fortælling der appellerer til bogelskere, men samtidig har du skabt en så spændende roman, der fik mig til at tvivle på hvad der var sandt og hvad der var en løgn. Jo længere ind i fortællingen jeg kom, jo mere fangede jeg mig selv i at holde vejret, fordi jeg simpelthen var så opslugt af at finde ud af hvad der egentlig skete i Angelfield huset. Med dine mange twists and turns havde jeg svært ved at lægge bogen fra mig, fordi jeg lige skulle læse et kapitel mere, og så lige et mere, indtil der ikke var flere, og sandheden endelig var kommet frem i lyset. Jeg er både ked af det og glad for at jeg først har læst The Thirteenth Tale nu – ked af det fordi jeg kunne have haft oplevelsen af din fantastiske fortælling tidligere, men glad fordi jeg ikke ventede endnu længere tid med at læse den.

Kærlig hilsen
Diane Setterfield: The Thirteenth Tale. Orion. 4/5

søndag den 29. marts 2015

Kære Filmatisering - Samme dag næste år

 I David Nicholls bog Samme dag næste år bliver vi præsenteret for Emma og Dexter. Den 15. juli 1988 vågner de op, efter at have tilbragt en nat sammen efter deres dimissionsfest. En nat der blev brugt på at snakke, grine og lidt mere end det. Emma og Dexter er vidt forskellige, og har hver deres ønsker og håb for deres fremtidige jeg, men alligevel bliver de enige om at forblive venner.
Hver eneste år, på selvsamme dato, får vi et glimt ind i Emma og Dexters liv, og hvad der er forløbet siden sidst. Hvor Emma finder ud af at hun ikke kan redde verden, men at hun er fantastisk god til at være servitrice på en snusket mexicansk restaurant, og Dexters rastløse natur fører ham vidt og bredt, bl.a. fører ham til at være tv-vært med alt hvad det indebærer af fristelser
 Vi følger Emma og Dexter i op- og nedture, med skiftende partnere og deres skiftende forelskelser i hinanden, og vi følger dem både tage hinanden for givet og være der for hinanden i hårde tider.  

I 2011 udkom så Lone Scherfigs filmatisering, baseret på David Nicholls eget manuskript, og det er tydeligt at mærke at Nicholls har haft en finger med i spillet i forhold til filmatiseringen af bogen.


Filmatiseringen følger næsten bogen helt slavisk, men kun et par enkelte detaljer udeladt, detaljer som ikke har den store betydning for den overordnede historie om Emma og Dexter. 

Jeg så filmen inden jeg læste bogen. Faktisk så jeg filmen op til flere gange, da jeg syntes det var en smuk kærlighedshistorie, som rørte mig meget hver gang jeg så den. Derfor havde jeg også store forventninger til bogen, og frygtede lidt at jeg ikke ville elske bogen lige så højt, hvilket jeg jo nok heller ikke gjorde.


Jeg synes det var en god bog, men jeg tror at grunden til jeg syntes det, er fordi jeg "afspillede" filmen inde i mit hoved mens jeg læste den. Emma og Dexter er to komplekse karakterer i bogen, hvilket til tider gør det svært at holde af dem, hvoraf i filmudgaverne af dem, spillet af Anne Hathaway og Jim Sturgess, er mange af deres irriterende træk blevet poleret og gjort mere relaterbare. 


I de fleste tilfælde vil jeg helst læse bogen før jeg ser filmen, men i forhold til Samme dag næste år, så er jeg glad for at jeg så filmen først, for jeg er sikker på at filmen gjorde det muligt for mig også at sætte pris på bogen. 



Kærlig hilsen

torsdag den 26. marts 2015

Kære A.S.A. Harrison (Den tavse kvinde)

I din roman Den tavse kvinde beskriver du et forhold på vej mod afgrunden. Jodi og Todd har opbygget et liv hvor hendes arbejde som psykolog nærmere er en hobby ved siden af hendes liv som hjemmegående husmor, mens han arbejder mange timer i det firma han selv har været med til at opbygge. På overfladen lever de det perfekte liv, men bag glansbilledet er Todd konstant utro, imens Jodi lader som om at hun ikke ved det. Jodi vil hellere opretholde illusionen overfor Todd og andre, at hun ikke har nogen idé om at hendes mand ikke kan holde sig fra andre kvinder, til gengæld for at Todd også selv opretholder illusionen om at han er en dedikeret husbond når han er hjemme hos Jodi. 

Da Todd så gør en ung pige gravid, er det ikke længere muligt for Jodi at benægte den situation hun står i, og hun prøver at redde det liv hun har fået opbygget for sig selv, ved at skaffe sig af med Todd, alt imens Todd skal beslutte sig for hvordan resten af livet skal forme sig.

Din roman er den næste i rækken jeg har læst der er blevet sammenlignet med en af mine yndlingsbøger, nemlig Gone Girl. Dog minder Den tavse kvinde på ingen måde om Gone Girl, andet end at den fortæller om et forhold hvor begge parter ikke er som de giver udtryk for. I din roman er der dog ikke nogen overraskende twists, men foregår fra en ende til den anden, fra en fremstilling af et stillestående forhold til opløsningen af selvsamme. 

Jeg tror jeg ville have nydt bogen mere hvis det ikke var for stemplet ”den nye Gone Girl”, eller fordi bagsideteksten giver for meget af handlingen væk. Hvis jeg havde haft mulighed for at påbegynde Den tavse kvinde uden disse forventninger, så tror jeg at jeg ville have nydt dette psykologiske drama meget mere, da din roman viser hvordan fortidens traumer og oplevelser har betydning for hvordan man vælger at håndtere ens nutid, for netop at beskytte sig selv mod selvsamme. Du har skrevet en roman omhandlende personer fyldt med karakterbrister, som gør det svært at relatere sig til dem og holde af dem, men samtidig åbner du ligeså stille op for at forklare hvorfor de er som de er, og hvorfor de opfører sig som de gør, hvilket er meget interessant læsning, og tydeligt fremviser den viden du havde opbygget igennem dit arbejde som psykoterapeut inden du døde.

Kærlig hilsen
A.S.A. Harrison: Den tavse kvinde. Org. titel: The Silent Wife. Politikens Forlag. 3/5

tirsdag den 24. marts 2015

Kære Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved (Dig og mig ved daggry)

Jeres barske ungdomsroman Dig og mig ved daggry, hvilket foregår i Aalborg, omhandler forholdet mellem Louise og Liam. Faktisk vender i egentlig hele historien på hovedet, for jeres bog starter med at politiet finder ligene af Louise og Liam, bundet sammen ved hjælp af håndjern, i vandet under Limfjordbroen. Derfra følger man de påvirkedes liv fra Louises synsvinkel, samtidig med at Louise fortæller om hvordan det er endt så vidt med at hende og Liam valgte døden.

Louise og Liam har et stormfuldt forhold. Det er nærmest kærlighed ved første blik, og de kan slet ikke undvære hinanden. Ligeså langsomt går det dog ned ad bakke: Louise får mere og mere fravær fra gymnasiet, hun skubber både sine forældre og hendes bedste veninde fra sig, til fordel for Liam og Liams venner, og hun stopper ikke op for at sige fra da Liam begynder at ville tjene penge ved at sælge stoffer. Alt sammen noget der påvirker Louise og Liam, og deres forhold til hinanden og til de mennesker omkring dem.
Efter deres død prøver både Louises forældre, og Liams far og bror, at få livet til at fortsætte uden dem. Louises død gør at hendes mor og far føler sig endnu mere adskilt, nu ikke kun psykisk men også fysisk da Louises far flytter på hotel. Mens Louises mor prøver på at finde sig selv igen, prøver Louises far at finde ud af hvad det var der skete med Louise og Liam, der kunne få dem til at hoppe ud fra broen.

Jeg vil rose jer for at bruge Aalborg som scene for denne bog. Da jeg selv bor i byen var det spændende at læse en bog der foregår steder som jeg kan genkende. Det var noget der virkelig var med til at drage mig ind i historien, da jeg tydeligt kunne forestille mig dem for mit indre, som når de tager i Zoo, eller står og skændes foran Irish House. Selve opbygningen af historien er ligeledes noget der holdt mig fanget. I sørger for at læseren kun gradvist finder ud af hvad der førte Louise og Liam til at vælge livet fra, samtidig med at Louises far selv finder ud af selvsamme. Det er med til at opbygge spændingen, noget jeg ikke havde troet var muligt, nu når jeres bog starter ud med at fortælle at kæresteparret er døde.
Det er en barsk historie, som jeg helt sikkert ville have elsket at læse som teenager, men fordi jeg først har læst den som 25årig, så er der visse valg som både Louise og Liam tager, som jeg har det svært ved at relatere mig til. Noget der gør at jeg tænker at det slet ikke burde have været endt som det gjorde. Jeg synes dog det er en vigtig bog at læse, især for unge mennesker der er det svære sted i livet mellem at være barn og voksen.

Kærlig hilsen
Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved: Dig og mig ved daggry. Gyldendal. 3/5