tirsdag den 27. september 2016

Kære Kerry Drewery (Celle 7)

Jeg kan starte ud med at fortælle dig at jeg syntes præmissen for din bog Celle 7 lød vildt spændende: Retssystemet i samfundet er lavet om, så i stedet for at en dommer og en jury beslutter om man skal dømmes skyldig eller uskyldig på baggrund af beviser, er det nu skåret fuldstændig væk, og nu kan den gængse borger, over mobiltelefonen, beslutte om en person skal henrettes.
Det er jo en helt absurd måde at udøve retfærdighed på, og det var denne absurditet der gjorde din historie spændende. For 16 årige Martha har tilstået mordet på byens millionær, men det virker til at Martha skjuler noget - at hendes tilståelse ikke er helt sandfærdig - samtidig med at det virker til at foregå nogle ret så lyssky aftaler "bagom" systemet.  

På trods af en virkelig spændende præmis, og på trods af at jeg slugte din bog på ingen tid (både fordi den var letlæst, og fordi der ikke var meget tekst på siderne) så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af "var det bare det?". Jeg forventede måske lidt for meget af din historie, for det jeg læste følte jeg allerede at jeg havde læst/set/hørt mange gange før, og slutningen kom på ingen måde som en overraskelse. Opbygningen af historien med skiftevis at følge Martha, hendes rådgiver og tv-programmet i løbet af de 7 dage Martha sad spærret inde, endte med at være irriterende for min læsning, dog ikke irriterende nok for at holde mig fra at læse videre.

Selvom det virker som en langt ude dystopisk fortælling, som på ingen logisk måde kunne, eller burde, ske, så kunne jeg alligevel ikke undgå at sidde tilbage med følelsen "....men hvad nu hvis det sker?", og det skal du have cadeau for. Selvom jeg måske ikke var blæst omkuld over din historie, så fik den mig til at tænke over temaet retfærdighed, og hvad det vil betyde at lade "den gængse borger" tage beslutninger om andres mennesker liv og død.
Kærlig hilsen
Kerry Drewery: Celle 7. Org. titel: Cell 7. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. 3/5

søndag den 25. september 2016

Kære #Bogbloggertræf16


De sidste par år har der været afholdt Bogbloggertræf i det nordjyske, og igen i år kunne jeg få lov til at deltage. Det gode ved bogbloggertræf, er at en masse glade bogblogger mødes, snakker og deler erfaringer med hinanden, samtidig med at vi alle kan blive klogere på bogbranchen og hvad der ligger bag at skrive en bog. 

Igen i år mødte vi alle op, spændte og glade, til suverænt flot borddækning, hvor der ved alle pladserne var placeret Lene Dybdahls nyeste roman "Skyriel". Som noget nyt i år var der ved hvert bord placeret en forfatter, som vi alle kunne få lov til at snakke med. Disse forfattere var Nick Clausen, Pernille Vørs, Marie-Louise Rønning og Nanna Foss. 
Efter vi havde fået lov til at kaste os over den gode mad, fik vi besked på at nu måtte vi åbne de indpakkede bøger der lå spredt på bordene rundt omkring, som var den hemmelige gæsts debutbog. Glæden var stor da det blev opdaget af den hemmelige gæst var Malene Sølvsten, forfatter til "Ravnenes hvisken"! I samtale med Irene fra Boghunden, fortalte Malene om selve processen med at skrive bogen, udgivelsen af den og hendes store kærlighed til fantasy, og især Charlane Harris. Det var spændende at lytte til Malene fortælle, og gav mig meget lyst til at genlæse hendes roman.

Det er jo næsten ikke noget bogbloggertræf, uden konkurrencer, og sikke mange præmier der var i år! Hver eneste inviterede forfatter havde taget bøger med, som blev udloddet ved tilfældig lodtrækning, og det er simpelthen så skønt at opleve hvordan forfattere virkelig bakker op om sådan et arrangement som bogbloggertræf. Efter de første konkurrencer(!), fik vi uddelt den første(!) bookiebag, hvor vi efterfølgende kunne få signeret bøger hos "vores" forfattere. 

Et af de store taleemner ved hvert bogbloggertræf, er bogkagen! De sidste par år har kagerne været helt fantastiske, både af udseende og i smag, så forventningerne var skyhøje. Da Michelle og Irene begyndte at bære kagen ind, udbrød rummet næsten et fælles gisp, og stort set alle rejste sig op for at kunne få taget billede af den virkelig smukke kage i tre lag! Det var virkelig en komisk oplevelse, men kunne da selvfølgelig heller ikke dy mig fra at rejse mig med de andre og tage billeder. Kagen var lavet af Evas kagerier, og smagte helt fantastisk! 

Under kagespisningen var det Mie fra forlaget Dreamlitts tur til at fortælle om jobbet som oversætter. Mie har oversat de to første bøger i Brandon Sandersons "Fortropperne"-serie og er næsten færdig med sidste bind, og det var virkelig spændende at høre om teorien bag oversætterjobbet, og hvordan jobbet som oversætter egentlig ikke handler om hvor god man er til engelsk, men i stedet hvor godt man mestrer det danske sprog. Mie kunne afsløre at efter en uheldig oplevelse med en Windows 10 opdatering, blev udgivelsen af sidste bind i serien - Kalamit - udsat, men at den er klar til starten af 2017. 

Efter endnu en god omgang med konkurrencer (hvor jeg desværre heller ikke vandt), var det tid til debat. Jeg synes det er skønt at bogbloggertræf også er et frirum for os bloggere at kunne diskutere emner, og jeg synes det var meget interessant at lytte til folks oplevelser og holdninger til temaer som krav til blogindlæg, forfatteres involvering på bloggeres indlæg, hvorfor vi bruger ratings, og årsagen til at man skriver kommentarer på andre bogblogs (eller manglen på samme). 

Inden vi alle skulle sige farvel og tak for en god dag, fik vi overrakt endnu en bookiebag! Endnu et net fyldt med gode bøger, og jeg var overvældet af at forlagene havde været så søde at give os så mange gaver. Min bogreol er i hvert fald blevet fuldstændig proppet, men det er kun godt, for forude venter en masse gode læseoplevelser.

Tusind tak til Irene, Simone og Michelle for at have arrangeret sådan et fantastisk bogbloggertræf, og for at have brugt så meget tid, og så mange kræfter for at få det hele til at gå op i en højere enhed. De gjorde det skide godt!



Kærlig hilsen

tirsdag den 20. september 2016

Kære Emma Cline (Pigerne)

Det er sjældent at en debuterende (og ung!) forfatter får så meget opmærksomhed som du har fået, og stadig får. Derfor blev min nysgerrighed da også pirret, og jeg gav mig i kast med at læste din roman Pigerne.

I bogen, som du har fortalt er inspireret af virkelige begivenheder, følger vi den unge pige Evie, som føler sig draget af en gruppe piger, med en meget karismatisk udstråling. Evie har problemer med sin mor og morens nye kæreste, så derfor vælger hun at tilbringe sin tid med disse piger, ude på den ranch de bor på, sammen med Russell. Russell er omgivet af piger, som virker til at være tryllebundet af ham, og Evie bliver hurtigt en af dem, og synes ikke at kunne se de fatale konsekvenser det kan have, at lytte til Russell. 

Det er en bog der omhandler en kult, og det var også det der trak i min interesse. Jeg tænkte at jeg ville få en roman, der gav et skræmmende indblik i hvordan det er at være en del af en kult, i en yderst velskrevet form. Og det var jo egentlig også det jeg fik... Alligevel endte jeg med at blive en lille smule skuffet. 

Du skriver fantastisk, og dine ord trak mig ind. Men samtidig krævede din ord så meget af mig, at jeg kun kunne klare at læse lidt af gangen, før jeg måtte lægge din bog fra mig igen. Det gjorde at det tog mig ret lang tid at læse den, på trods af at den egentlig ikke er særlig lang, og det gjorde at jeg følte mig distanceret fra din historie. 

Denne oplevelse var dog ikke det der gjorde mig en smule skuffet. Det var mere en mangel på selve "kult-livet". Vi som læser får et indblik i glimt om hvordan det var at leve på ranchen sammen med Russell, og hvordan det kunne lykkedes ham at manipulere med Evie og de andre, men jeg følte ikke at der var nok! Jeg ville ønske at stort set hele bogen gav indblik i dette, i stedet for at lade historie skifte mellem fortids Evie og hendes oplevelser med kulten, og så den voksne Evie der reflekterer tilbage. 

Selvom jeg blev en smule skuffet, så er der dog ingen tvivl i mine øjne om at du er en yderst fantastisk forfatter, der kan formulere sig som en drøm, og jeg synes stadig du fortjener alt den opmærksomhed du får. 

Kærlig hilsen

Emma Cline: Pigerne. Org. titel: The Girls. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 3/5

tirsdag den 13. september 2016

Kære Amy Schumer (Pigen med røvgeviret)


Du er lige så stille begyndt at komme på alles læber i Danmark, når snakken falder på kvindelige komikere, og jeg synes det er skønt. At vi så allerede bliver beriget med din autobiografiske bog Pigen med røvgeviret er endnu mere skønt!

Meget lig Lena Dunhams "Ikke den slags pige" og Drew Barrymores "Wildflower", så består din bog af personlige, og - for det meste - sjove essays, med vidt forskellige temaer, såsom din holdning til one night stands, et brev til din vagina, og din oplevelse med at begive dig ud i comedy, men du er heller ikke bange for at fortælle om seriøse emner, som dit forhold med en voldelig kæreste, hvordan du er set ned på på grund af dit køn eller udseende, eller hvordan det påvirkede dig da to kvinder blev skudt under visningen af din film "Trainwreck". 

Før jeg læste din bog, var jeg stor fan af din humor, og især din store portion selvironi, og jeg var en af dem der ELSKEDE din film "Trainwreck". Efter jeg læste din bog er jeg kun blevet en endnu større fan. Jeg synes det er fedt hvordan du kan dele personlige oplevelser med folk, igennem din bog, og stadig formå at se det morsomme i situationer, der ellers kunne få andre ned med nakken. 


Dog med det sagt, så er der bare noget der fungerer bedst når man oplever dig "in person" end det gør på skrift. Dette gælder bl.a. at du tit skal fortælle os når du laver sjov. Efter at have læst "det er gas!" sådan ca. 1644536 gange i løbet af en bog (hvilket jeg gætter er en oversættelse af "I'm kidding!"), så bliver det ret trættende i længden. Men det er så til gengæld også den eneste anke jeg har. Jeg fløj igennem din bog, og havde virkelig svært ved at lægge den fra mig, og da jeg endelig blev færdig, gik jeg straks på nettet for at finde stand-up klip med dig. Jeg kunne (og kan!) ikke få nok af dig!
Kærlig hilsen

Amy Schumer: Pigen med røvgeviret. Org. titel: The Girl with the Lower Back Tattoo. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

tirsdag den 6. september 2016

Kære Stephen King (22.11.63)

Da jeg valgte at tage din tykke roman 22.11.63 med mig hjem, var det på baggrund af to ting: For det første på grund af dit navn med store bogstaver henover bogen, og for det andet på grund af det handler om tidsrejser. For mig to gode grunde til at læse den 800+ siders lange bog. 

High-school læreren George får fortalt om en dør, der er en slags portal tilbage i fortiden. Hvis man går igennem den, ender man i den samme by man forlod, men bare i år 1958. George vælger at gå igennem døren for at ændre fremtiden igennem én god gerning, nemlig at forhindre Lee Harvey Oswald i at slå Præsident Kennedy ihjel. Det betyder dog at George bliver nødt til at leve 5 år i fortiden, indtil dagen for Kennedys attentat. George oplever dog at det ikke er helt så ligetil at ændre fortiden, for fortiden kæmper imod.

Jeg var hooked på din historie fra første kapitel. Jeg har nok en barnlig tro på at tidsrejser nok kan være muligt, men vi bare ikke har fundet måden at gøre det på endnu, og din tidsrejseportal og -teori kunne jeg fuldstændig acceptere som en reel mulighed. 

Det var interessant at opleve George og hans måde at kapere at skulle leve i en tid, han ikke før har oplevet, og hvilke faldgruber der kan være ved at kende fremtiden. Det der dog fik mig fuldstændig op at køre over din bog, var da George tog et stop i byen Derry. Mange der kender dit forfatterskab, ved at du inkorporerer denne by i dine historier, og den historie jeg kender bedst der gør brug af Derry er "Det onde" som jeg læste for et par år siden. Jeg blev til en fuldstændig fangirl da Georges besøg i byen foregår omkring det tidspunkt hvor en masse børn blev myrdet, og hvordan Georges interaktion med disse beboere i byen faktisk har betydning for fortællingen i "Det onde". Det er simpelthen SÅ genialt, og det er lige før jeg vil opfordre folk til at læse "Det onde" først inden de læser denne her, for at få mest muligt ud af begge bøger. 

Til tider begyndte denne her dog at føles langtrukken, og kunne nok med fordel være blevet skåret med 100-200 sider uden at historien mistede noget af sin kvalitet. Jeg er dog alligevel glad for at jeg nu stadig har miniserien til gode, med James Franco i rollen som George. 

Kærlig hilsen

Stephen King: 22.11.63. Org. titel: 11/22/63. Hr. Ferdinand. 4/5

lørdag den 3. september 2016

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Juli/August


Da jeg i juli måned kun føjede én enkelt bog til mine bogreoler, så har jeg valgt at slå de to foregående måneder sammen til et indlæg. 

Hanya Yanagihara: Et lille liv (Anmeldereksemplar fra Politikens forlag)
Dette var den ene bog jeg kunne tilføje mine bogreoler i juli, og hvilken bog! Det er en barsk menneskeskildring, og en historie om vold og misbrug, og det var en historie jeg slugte på kort tid, på trods af sin tykkelse. Jeg er glad for at have den stående, for det er en af de bøger der er værd at eje. Mit brev om bogen kan læses her

Sabaa Tahir: Det ulmende oprør
Hos Sabrina vandt jeg en bogpakke på to bøger, hvor denne var den ene. Det er en fantasyserie, som også er blevet meget rost af flere, omhandlende en pige der er slave og en dreng der er soldat, i et univers der bliver styret med hård hånd af imperiet.Jeg er spændt på at få den læst.

Essie Fox: The Goddess and the Thief
Da jeg læste The Somnambulist af Essie Fox blev jeg straks forelsket i hendes skriverier. Der gik ikke lang tid før jeg købte hendes Elijah's Mermaid, men jeg manglede stadig at købe denne her. Da det begyndte at ligne at denne udgave var udsolgt hos forlaget, fandt jeg den som ny hos AbeBooks, og glædede mig sådan til at tilføje den til min samling. Desværre viste det sig at denne bog, med dette design, kun er udkommet i stor paperback, som var det jeg modtog med posten, og derfor matcher den ikke mine andre to bøger særlig godt.

Joël Dicker: Sandheden om Harry Quebert-sagen
Denne bog læste jeg for et godt stykke tid siden, efter jeg havde lånt den på biblioteket, og blev med det samme helt vild med den. Da jeg fandt ud af at der snart udkommer en fortsættelse til historien, med titlen "Baltimorefamilien", vidste jeg at jeg blev nødt til at købe den første bog i serien, så den næste bog kommer til at have selskab på hylden. Mit brev om "Sandheden om Harry Queber-sagen" kan læses her.  

Jeffrey Archer: Hvor der er vilje (Gave fra Lindhardt & Ringhof)
En dag i postkassen lå denne historiske roman, som en overraskelsesbogpakke. Jeg havde ikke hørt om den før, og ved egentlig ikke så meget om den, anden end at den vist nok skulle minde om Ken Follett, og hans romaner der strækker sig over flere generationer.  

Mhairi McFarlane: Fra og med dig & Det er ikke mig, det er dig (Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic)
Jeg synes det er så fedt at Mhairi McFarlanes chick-lit bøger er begyndt at blive oversat og udgivet i Danmark, og det er skønt at se udgivelser hvor bogens coverdesign er blevet kælet sådan for. Jeg har allerede læst dem begge, og brevene om "Fra og med dig" kan læses her, og brevet om "Det er ikke mig, det er dig" kan læses her. Senere udgiver HarperCollins Nordic også to mere bøger af McFarlane, og jeg glæder mig rigtig meget til også at få dem læst.

Nicole Boyle Rødtnes: Ilttyv
Dette var den anden bog i pakken, som jeg vandt hos Sabrina. Jeg har ikke læst den endnu, men mange har rost denne historie om en dystopisk verden, hvor ilt er en mangelvare.

Elizabeth Kostova: The Historian
En dag hvor jeg osede lidt på Book Depositorys Bargain Shop, faldt jeg over denne bog. Selvom den ikke ser særlig tyk ud, så er den faktisk på over 700 sider. Den skulle givetvis handle om en kvinde der finder en bog i hendes fars bibliotek, indeholdende en masse breve, der måske eller måske ikke indikerer at vampyrer er ægte. Jeg har læst et sted at den kunne minde lidt om Dan Brown, og den havde sin storhedstid dengang den udkom i 2005, men jeg har fået opfattelsen at den sidenhen er blevet lidt glemt igen. Jeg er i hvert fald spændt på at få den læst. 

Jill Hathaway: Slide
Irene havde en bunke bøger hun gerne ville af med, og iblandt disse var denne, som jeg kunne huske at have læst en meget positiv anmeldelse af inde på Simones blog. Den handler om en pige der kan glide ind i andre menneskers bevidsthed, og en dag ser hun verden igennem øjnene på det der virker til at være en morder. Den lyder i hvert fald meget spændende, idet det er en blanding af noget paranormalt og et mysterie. Det er dog en serie på 2 bøger, og tror desværre ikke at næste bog i serien er blevet oversat.

Rainbow Rowell: Kindred Spirits
I anledningen af World Book Day i år udgav Rainbow Rowell denne lille novelle, der omhandler en pige der sætter sig i i en biografkø, flere dage i forvejen, for at komme ind og se den nye Star Wars-film, og for at møde ligesindede "nørder". Det var en hurtiglæst og sød historie, præcis hvad man kan forvente af Rowell, og jeg elsker at den matcher min "Fangirl" og "Carry On" så godt. 

Kærlig hilsen

torsdag den 1. september 2016

Kære Opsamlingsliste - August

Månedens læste bøger

Månedens favorit
Der er ingen tvivl om at Yanagiharas Et lille liv og Papes Planen, var de to bedste bøger jeg fik læst sidste måned. Faktisk havde jeg indtil da kun givet én bog 5 stjerner i år (Carry On), så jeg var lidt nervøs for om der slet ikke var andre bøger der kunne bestå mine "høje standarder", men den frygt forsvandt igen efter endt læsning af to så vigtige bøger. Min brev om "Et lille liv" kan læses her, og brevet om "Planen" kan læses her

Månedens overraskelse
Jeg var faktisk meget overrasket over at jeg bedst kunne lide Mhairi McFarlanes Fra og med dig, end jeg kunne lide hendes Det er ikke mig, det er dig. Jeg har hørt og læst meget ros om den sidstnævnte, og glædede mig også rigtig meget til at opleve at tegningerne deri skulle tilføje mere til historien, men den endte med at føles som en meget rodet fortælling for mig, hvor tegningerne deri ikke havde så stor betydning alligevel.

Månedens skuffelse
Det er som sådan ikke en skuffelse, for jeg havde ikke forventet andet, men i denne måned læste jeg for første gang en Danielle Steel bog, nemlig En dyrebar gave, og nøj hvor var den skrækkelig. Det er i hvert fald ikke nødvendigt for mig at læse andre af hendes bøger, for denne endte med at være en kæmpe klichefyldt historie, hvor hovedpersonen ikke kunne se at hun blev undertrykt af en dominerende mand, og Steel så ender med at lade de to "live happily ever after". Det fungerer ikke for mig.

Månedens anbefaling
Foruden at jeg syntes at alle skal læse Morten Papes Planen (læs mere om hvorfor her), så syntes jeg også at Ned Vizzinis It's Kind of a Funny Story er vigtig læsning. Den handler om en dreng der ikke kan klare det pres han lægger på sig selv, og ender med at lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Bogen føles meget ærlig, netop fordi Ned Vizzini selv havde været indlagt, og påbegyndte bogen lige så snart han forlod stedet. Selvom jeg synes det er en vigtig bog, så føler jeg stadig at den ender lidt for "rosenrødt" med at alt ordner sig i sidste ende, hvilket Ned Vizzinis selvmord viser ikke altid er realiteten. 

Mest forventede læseoplevelse i september
Pt. er jeg i gang med Stephen Kings The Stand, hvilket er en moppedreng på over 1300 sider, så forventer at det er en bog der kommer til at strække sig langt ind i september. Indtil videre tegner det sig til at blive en god og spændende bog, så jeg glæder mig til at finde ud af hvad der kommer til at ske.

Opsummering af august
August har for mig bestået af lidt af en reading slump. Jeg har ikke følt mig meget motiveret til at læse denne her måned, til trods for at jeg havde en uges ferie midt i måneden. Derudover har meget af min læsning været præget af bøger jeg har fået tilsendt, som jeg har skulle skrive lektørudtalelser på, hvilket er et lille bijob jeg har ved siden af at være bibliotekar. Disse lektørbøger vælger man ikke selv, og derfor har jeg også fået nogle stykker der måske har dræbt min læselyst lidt. Jeg håber dog at dette ændrer sig, når jeg kommer ind i en ordentlig dagligdag igen efter ferien. Det er utroligt hvor lidt én uges ferie kan ødelægge ens tidligere rytme.

Kærlig hilsen