tirsdag den 26. april 2016

Kære Jandy Nelson (Himlen ved mine fødder)

Jeg har ikke tal på hvor mange dage din bog "Jeg henter solen ned" har stået på min tbr-liste. Længe har jeg gået om den, og ikke rigtig turdet tage den ned fra hylden for at læse den, for mit indtryk er at man enten elsker den eller hader den, og åh, hvor vil jeg så gerne elske den. For at lette min frygt for at begynde på den, valgte jeg så i stedet at læse  din debut Himlen ved mine fødder først. Sikke en debut!

I bogen kæmper 17-årige Lennie med sin søsters pludselige død. Lennie og søsteren Bailey var så tætte som man kunne blive, men en ubemærket hjertefejl river Bailey fra livet, og Lennie og hendes familie står tilbage med sorgen og mindet om det der engang var. En anden der sørger, er Baileys kæreste Toby. Toby og Lennie begynder at finde trøst i deres fælles sorg, og trøst i hinanden. Sammen dvæler de i mindet om Bailey. En dag dukker den nye fyr Joe op. Joe har ikke kendt Bailey, og dermed ikke kendt Lennie fra før sorgen overtog hendes liv. Med Joe kan Lennie begynde at finde sig selv igen, denne gang uden søsteren ved sin side, men Lennie er splittet mellem Toby og Joe, mellem at blive i sorgen og begynde at leve igen. 

Jeg havde måske ikke forventet det helt store af din bog. Jo jo, den havde da fået en masse gode anmeldelser, men jeg havde alligevel en opfattelse af at det ville være et klichépræget kærlighedstrekant, som slet ikke ville være noget for mig. Jeg tog så grueligt fejl. 
Jeg blev simpelthen så rørt over din fine fortælling om sorg og kærlighed, og jeg følte sådan med Lennie, også selvom hun måske tog nogle beslutninger som jeg ikke selv kunne forestille mig at jeg ville tage. Krydret med små dagbogsnotater, digte eller hvad man kan kalde det, blev jeg opslugt af Lennies vej fra at lade sorgen omslutte sig, til at lade kærligheden åbne hende op igen. 

Den kan nok ikke undgå rent faktisk at være klichéfyldt til tider, men det var slet ikke noget der gjorde mig noget, eller noget jeg faktisk lagde mærke til. I stedet vendte siderne nærmest sig selv, og jeg måtte vide hvad der ville ske for Lennie, hendes familie, og drengene i hendes liv. Efter endt læsning er jeg i hvert fald ikke længere bange for at påbegynde "Jeg henter solen ned"... Nu er det bare om den vil kunne leve op til din debut. 

Kærlig hilsen
Jandy Nelson: Himlen ved mine fødder. Org. titel: The Sky is Everywhere. Gyldendal. 4/5

lørdag den 23. april 2016

Kære Readathon #8

Dette indlæg vil blive opdateret løbende fra lørdag d. 23 kl. 14.00 til søndag d. 24 kl. 14.00. Ydermere kan der ses opdateringer inde på Twitter (@Kaeredig) og Instagram (@louisehede89med hashtag #readathonDK og #readathon og på Goodreads.
De udvalgte bøger kan ses i dette indlæg




Kl. 12.22
For første gang nogensinde er jeg fuldstændig forberedt og klar til at klokken bliver 14.00. Jeg har sovet længe, og jeg har nået at løbe ærinder inde i byen, hvilket bl.a. bestod af at købe proviant til de næste 24 timer. I år har jeg cravet Toffifee, druer, iskaffe (jeg lavede kaffeekstrakt i går) og jeg har købt donuts. Jeg er SÅ klar!

Kl. 14.00
Nu er klokken endelig blevet 14.00, og readathon er gået i gang. Jeg har lavet mig et glas iskaffe, og er nu klar til at påbegynde læsningen. Jeg har valgt at starte med Jandy Nelsons "Himlen ved mine fødder". Den har fået lidt blandede anmeldelser, så jeg er spændt på at finde ud af om den er noget for mig. 
God læselyst til jer alle!

Kl. 16.45
Første bog er færdiglæst, og wauw, den var meget bedre end jeg havde troet. Nelsons bog om sorg og kærlighed gik rent ind, og jeg elskede især de digte og korte beskeder, der dukkede op mellem kapitlerne. Indtil videre har jeg læst 344 sider. Nu vil jeg begynde at lave lidt aftensmad, inden jeg påbegynder "The Gracekeepers" af Kirsty Logan.  

Kl. 21.18
Puha, sikke en bog. Starten af "The Gracekeepers" var helt fantastisk og magisk, men da jeg kom forbi de første 100 sider, begyndte det magiske dog at falme lidt for mig. Jeg følte mig distanceret fra karaktererne, og havde også dele hvor jeg kedede mig, desværre. Nu er jeg dog oppe på at have læst 637 sider. Den næste bog bliver Christine Lind Ditlevsens "Fredag, lørdag, søndag", og tror den skal læses samtidig med at jeg nyder en donut. 

Kl. 23.22
Selvom den kun er på 142 sider, så tog det mig alligevel knap 2 timer at læse. Skulle lige holde mig opdateret på de sociale medier samtidig. "Fredag, lørdag, søndag" er en in your face-roman, og til en start kunne jeg slet ikke lide den, men så begyndte den at gro lidt på mig. Det er dog en samtidsroman, som nok ikke giver så meget mening at læse om 10-15 år, med alle sine nutidige referencer. Nu er jeg nået op på 779 sider, og jeg lægger mig til at sove. Vi læses ved i morgen! 

Kl. 7.48
Godmorgen allesammen. Jeg har nu fået fyldt mit energidepot op, og jeg er klar til at fortsætte med readathon, imens jeg er i gang med at varme boller op i ovnen og drikke min morgenkaffe. Den næste bog jeg vil læse, er Kenneth Bøgh Andersens femte bog i Djævlekrig-serien, nemlig "Den faldne engel".  

Kl. 10.46
Endnu en bog færdig, og denne gang en rigtig fængende bog. Det var fedt at være tilbage i helvede med Filip. Nu er jeg oppe på 1073 sider læst, og næste bog bliver den sidste bog. Det er Agatha Christies "Mordet i Orientekspressen" som jeg er meget spændt på at få læst. 

Kl. 14.02
Sidste side er vendt og klokken har passeret 14, og readathon er slut for denne gang. Jeg nåede lige akkurat at blive færdig med min 5. og sidste bog, og slutter på et samlet sideantal á 1329 sider. Det har igen været super hyggeligt at dedikere mig selv til læsningen i 24 timer (minus de timer hvor jeg blev nødt til at få noget søvn) og det har også været skønt at følge med i alle andres døgn. Vi ses til efteråret til endnu en omgang readathon! 

Kærlig hilsen
 

torsdag den 21. april 2016

Kære Readathon #7 (Læsebunken)

Det er blevet april, det er blevet forår, og det betyder at det er blevet tid til endnu en omgang Deweys Readathon. Denne gang kom Readathon'et lidt bag på mig. Jeg var godt klar over at det snart var tid til at afsætte 24 timer til at læse, men lige pludselig var der kun et par uger til startskuddet, og jeg følte mig slet ikke forberedt nok. Så da jeg kunne begynde at mærke "presset", satte jeg mig for endelig at sammensætte den perfekte bunke bøger fra mine bogreoler, som skal underholde mig i løbet af det døgn, hvor jeg prøver at få læst så meget som muligt. 

Bunken består igen af varierende genrer, der spænder fra YA, krimi og fantasy, og jeg glæder mig virkelig til at kunne fordybe mig i disse bøger, der har stået ulæste på mine reoler i kortere eller længere tid. Indtil videre har jeg ikke besluttet mig for en endegyldig læserækkefølge, men tænker at jeg lader mit humør vælge, når vi når til lørdag d. 23. april kl. 14:00. 

Ligesom de to sidste gange har jeg tænkt mig at lave et blogindlæg, som jeg opdaterer løbende i de 24 timer jeg læser, og jeg har også tænkt mig at holde mig opdateret på hvordan det går alle de andre danske bogbloggere, igennem vores fælles læseeventyr. Derudover opdaterer jeg også min instagram og twitter med mine læseoplevelser, selvfølgelig under hashtagget #readathon og #readathondk. 

Mit indlæg under tidligere års readathon kan læses her, her og her

Kærlig hilsen
 

tirsdag den 19. april 2016

Kære Brødrene Løvehjerte - #LøveBrødreneRejser





I starten af april spurgte Simone fra Boghjørnet om jeg kunne tænke mig at have jer på besøg, som del af jeres rejse blandt bogbloggere og bookstagrammers, og selvfølgelig sagde jeg ja. Jeg har ikke før stiftet bekendtskab med jer eller med jeres historie, selvom det næsten kan føles sådan. 

For mange mennesker har vokset op med jeres historie om jeres tætte forhold og jeres oplevelser i efterverdenen Nangijala, men under læsningen opdagede jeg, at jeg ikke var en af disse mennesker, og derfor var det som at træde ind i en helt ny verden sammen med jer. Samtidig fik jeg også lov til at "forskønne" jeres lille rejsende bog, ved at tegne og male, og komme med små kommentarer, hvilket var en sjov oplevelse. Jeg er ellers en type der aldrig kunne finde på end ikke at understrege ord i mine bøger, så derfor krævede det en del overvindelse at få mig selv til at begynde at tilføje til jeres historie. Jeg er dog glad for at jeg alligevel kunne få mig til det, for jeg er sikker på at Simone bliver glad for de tilføjelser jeg, og andre, har givet, og kommer til at give jeres bog. 

Nu har I været på besøg hos mig i ca. 3 uger, og det er på tide at I kommer ud og giver glæde til endnu en person, så jeg håber at der er nogen der læser dette, der ønsker at få besøg at et par søde brødre, og være med til at give jer en oplevelse ud over det sædvanlige det næste år, under hashtag #LøveBrødreneRejser, så Simone, jeg og alle andre vil kunne følge jeres rejse rundt omkring i landet.

Kærlig hilsen
 

torsdag den 14. april 2016

Kære Rainbow Rowell (Carry On)

Da jeg første gang fik at vide, at du ville skrive Carry On, var helt bestemt sikker på at jeg ikke skulle læse den. Jeg havde læst "Fangirl" og elskede den, men jeg elskede ikke Caths fanfiction-dele af bogen, hvor hun videredigtede på en kendt og elsket fantasyserie, i stil med Harry Potter. Faktisk var det den del af bogen jeg mindst kunne lide, så derfor tænkte jeg at jeg da slet ikke skulle læse en hel "fanfiction"-bog om samme karakterer. Da jeg så så den nye pæne paperbackcover, som matcher "Fangirl" så flot, og jeg havde læst et par gode anmeldelser af bogen, så kunne jeg altså alligevel ikke dy mig. "Carry On" skulle med mig hjem. 

I bogen følger vi Simon Snows sidste skoleår på den kendte troldmandsskole Watford School of Magicks. Som elleveårig opdagede Simon sine troldmandsevner, og at han, ifølge profetien, er The Chosen One. Simon vil dog helst ikke være den udvalgte, for det betyder at kæmpe mod drager, vampyrer og troldmændenes ærkenemesis The Humdrum, men især også være bekymret for hvilke planer hans bofælle Baz har udtænkt for at slå ham ihjel. Endnu værre er det næsten at Simon opdagede sin kæreste Agatha og Baz i et ømt øjeblik, og nu føler Simon at han kun har sin bedste ven Penny at betro sig til. 

Jeg må sige at alt min tidligere skepsis blev gjort fuldstændig til skamme. Det var en skide go', rørende og sjov YA fantasy-roman, præcis i stil med dine andre YA-romaner, som jeg jo også elsker. Selvom Simon og hans venner skal kæmpe mod det onde, handler den lige så meget om kærlighed og venskab, og det var nok især det der appellerede til mig. Selvom jeg normalt ikke er den type, endte jeg faktisk med at fangirle for hårdt over historien, og især da jeg nåede til kærlighedsklimakset - og dette selvom jeg egentlig godt vidste at det ville ske. Det er længe siden at jeg har været så opslugt af en fantasy-historie, og det tror jeg helt klart skyldes at det er skrevet af dig, og derfor emmer af total Rowell-hed. 

Jeg har siden det nye år læst ret mange middelmådige eller næsten-fantastiske bøger, men jeg var begyndt at frygte at jeg ikke længere kunne finde mig en helt igennem fantastisk bog. Den frygt gjorde du heldigvis op med, og "Carry On" er min første 5-stjernet bog i år. Nu venter jeg bare spændt på at du udgiver endnu en YA-bog.

Kærlig hilsen
Rainbow Rowell: Carry On. Macmillan. 5/5

tirsdag den 12. april 2016

Kære læsere - 5 boglige facts om mig #1






  • Jeg kan på ingen måde få mig selv til at "skade" mine bøger. Når jeg læser i en bog, bruger jeg altid bogmærke - aldrig æselører, og jeg prøver altid at lade være med at knække ryggen i min sarte paperbacks. Jeg vil hellere have at mine bøger ser ud som nye, end at de har tegn på slid 

  • Som barn var min yndlings weekendbeskæftigelse at tage på biblioteket. Jeg elskede at gå rundt blandt alle bogreolerne, og udvælge de bøger der skulle med mig hjem og underholde mig. En gang tog jeg alle "Gåsehud"-bøgerne med hjem, som jeg manglede at læse, vi taler rundt regnet 30 stk, og jeg læste dem alle indenfor en uge. 

  • Jeg genlæser meget sjældent bøger. Der er så mange nye læseoplevelser der står og venter på mig, at jeg ikke kan få mig selv til at genlæse en bog. Desuden keder det mig også ofte at jeg ved hvad der kommer til at ske. Det betyder så også at jeg kun har læst Harry Potter-bøgerne én gang. 

  • Jeg prøver løbende at rydde ud i min bogreol. Bøger jeg har læst, og som egentlig ikke gør mig noget ikke at have stående, ryger ud, ligesom bøger jeg aldrig rigtig kommer omkring at få læst, også ryger ud. Jeg kan godt lide at have en trimmet bogreol, med de bedste og smukkeste bøger jeg har læst. 

  • Da jeg gik i 7. klasse, skulle vi finde det erhverv vi ville være når vi blev voksne. Det var ikke før jeg bladrede i den store "Hvad kan jeg blive" at det gik op for mig at det at være bibliotekar, rent faktisk var et job man kunne uddanne sig til, og lige siden dengang har det været en drøm for mig at blive uddannet bibliotekar. En drøm der gik i opfyldelse i sommers.   

Kærlig hilsen

søndag den 10. april 2016

Kære Lauren James (The Next Together)

Igen og igen vender jeg tilbage til det samme tema i de bøger jeg læser, nemlig det der handler om tidsrejser. Derfor kunne jeg da heller ikke stå for at tilføje din bog The Next Together på min tbr-liste, da jeg første stødte på den på Goodreads, og jeg skyndte mig at låne den, da jeg pludselig opdagede den på Ereolen Global.

I bogen følger man Katherine og Matthews forskellige liv, der strækker sig over flere århundreder. Fra belejringen af Carlisle i 1400-tallet, til Krimkrigen i 1900-tallet, til  den nærmeste fremtid i 2019 og slutteligt i 2039. I alle disse perioder mødes de respektive års Katherine og Matthew altid, og bliver forelsket. De har følelsen af at de kender hinanden, og bliver draget til hinanden, og 2039-udgaven af Katherine og Matthew oplever også at huske episoder af dem sammen, mange hundrede år før de overhovedet har mødt hinanden.... i dette liv. 

Hovedplottet er, at 2039-udgaven af dem opdager at Katherines tante og Matts onkel, også kaldet Katherine og Matthew, blev skudt af politiet i 2019, under det der bliver kaldt en terrorist-aktion. Katherine og Matt tror ikke på at deres familiemedlemmer var terrorister, og sammen prøver de at finde ud af hvad der egentlig skete, samtidig med at de finder ud af at der må være en større sammenhæng mellem at de kan huske tidligere liv, hvor de også af uransagelige årsager har mødt hinanden for at hjælpe i en større sag. 

Jeg må sige at de dele af din bog jeg mest nød at læse, var 2019 og 2039-udgaverne af Katherine og Matthew, og dette ved at man faktisk kun bliver præsenteret for 2019-udgaven igennem de kærlige beskeder og noter de igennem deres ægteskab har efterladt til hinanden. Jeg elskede den humor som fremtidsudgaverne af dem havde, og jeg morede mig faktisk en del. Desværre trak fortidsdelen rigtig meget ned for mig. Jeg kedede mig ufatteligt igennem læsningen, og selvom jeg godt kan se pointen med at disse dele skal være med, for at man som læser kan få den overordnede opfattelse af at de to er bestemt til at mødes igen og igen, for at blive forelsket, for at ændre tidens gang, og for til sidst at blive skilt ad igen. Jeg syntes dog bare ikke at det havde behøvedes at fylde nærmest halvdelen af bogen, for jeg havde godt fanget ideen med deres skæbne rimelig meget fra starten. 

Hen imod slutningen begyndte der dog at ske noget, som jeg slet ikke helt kunne forstå, og det gjorde mig forvirret og frustreret. Så selvom halvdelen af bogen var rigtig god og spændende, så tror jeg desværre ikke at jeg får læst videre i serien, da jeg ud fra plottet af den kommende bog, kan se at den ikke bliver skrevet fra Katherine og Matthews synspunkt, hvilket er en skam, for jeg vil savne disse fremtidsudgaver af dem.

Kærlig hilsen

Lauren James: The Next Together (The Next Together #1). Walker. 3/5

tirsdag den 5. april 2016

Kære Amy Christine Parker (Indespærret)

Da biblioteket en uge modtog en ny stak bøger til udlån, og jeg begyndte at stille dem frem på hylderne, var der noget ved din bog Indespærret der greb min opmærksomhed. Selve titlen i sig selv lyder interessant, men det var da jeg vendte den om, og læste bagsideteksten, at jeg besluttede mig for at lade være med at sætte den på plads, men i stedet låne den til mig selv, og tage den med hjem. 

Historien handler således om syttenårige Lyla, der de sidste ti år har levet i Kolonien med sin familie. Kolonien består af familier, der sammen med lederen af Kolonien, kaldet Pioneren, gør sig klar til jordens undergang. Lyla har ikke før sat spørgsmålstegn ved det liv hun lever, og det faktum at hun bl.a. skal lære at skyde, for at kunne forsvare Kolonien fra at blive overtaget af de "farlige" der lever udenfor Kolonien. Da Lyla så møder Cody, og han begynder at stille spørgsmål omkring den måde hendes familie lever på, og den måde Pioneren styrer deres lille samfund på, begynder Lyla selv at blive i tvivl om, hvorvidt verden udenfor deres indhegnede samfund egentlig er så slemt, som Pioneren får det til at lyde. 

Jeg har ikke før læst en bog der omhandler livet i en sekt, og det at beskrive det fra en ung piges synspunkt, som næsten ikke har kendt til andet, lød virkelig lovende. Måske endte jeg dog med at forvente alt for meget af din bog, forvente at jeg ville blive så involveret i historien, at jeg rent faktisk ville fatte sympati med Pioneren, og derigennem forstå hvorfor disse familier valgte at flygte fra det liv de tidligere kendte, for at leve en simpel tilværelse indtil jorden ville gå under. Det punkt nåede jeg dog aldrig

Igennem hele bogen tænkte jeg på hvornår Lyla ville få øjnene op for, at verden udenfor ikke er så skræmmende som hun har fået fortalt, og det irriterede mig egentlig også at det er først da hun bliver præsenteret for Cody at hun begynder at tvivle på Pioneren, og begynder at foretage valg, som hun på ingen måde ellers ville have turdet foretage sig, fordi det ville kunne risikere familiens sikkerhed inde i Kolonien. 

Selvom jeg ikke blev lige så begejstret for din bog, som jeg havde håbet, så var det alligevel en interessant fortælling om hvordan det er at vokse op i et isoleret samfund, hvor dommedagsprofetier og truslen udefra konstant hænger over hovedet på én. Desværre var det dog bare en hurtig læst, og hurtig glemt bog for mig.

Kærlig hilsen
Amy Christine Parker: Indespærret (Gated #1). Org. titel: Gated. Carlsen. 3/5

søndag den 3. april 2016

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i Marts


Marts ser måske ikke ud til at være en stor bogkøbe-måned, men det er kun fordi at jeg stadig har 4 bøger jeg venter på at få leveret, men der er jo lidt længere leveringstid, når man bestiller fra Folio Society...

Ned Vizzini: It's Kind of a Funny Story
Jeg har engang set filmen, som jeg husker som værende en hjertevarm, sjov, ærlig og rørende historie om depression. Det har altid interesseret mig at læse bogen bag, især endnu mere efter forfatteren begik selvmord som 32-årig. Katja ryddede ud af bøger fra sin bogreol, og denne var iblandt de bøger til salg, og jeg slog selvfølgelig til. 

Stephen Chbosky: Fordelene ved at være en bænkevarmer
Denne bog er en af mine all-time favoritbøger. Den gik lige i hjertet på mig, da jeg læste den første gang, og har lige siden da ønsket at den skulle stå på min bogreol. Da Arnold Busck igen gjorde det muligt at aflevere en brugt bog, til fordel for at få en ny bog til halv pris, valgte jeg endelig at få denne skriggrønne bog med mig hjem.

Morgan Matson: Since You've Been Gone
Endnu en bog jeg har købt af Katja. Jeg læste denne skønne sommerbog sidste år, og jeg blev virkelig overrasket over hvor meget jeg nød at læse den, Så meget at jeg siden da har ønsket at have den stående. Mit brev til Matson kan læses her.

Katie Ward: Girl Reading
Da jeg var i Arnold Busck for at aflevere en brugt bog, valgte jeg også at prøve at gøre brug af deres byttebogs-service. Med mig hjem kom denne fine, grønne bog. Jeg kender ikke noget til den, ingen jeg følger på Goodreads har læst den, så det bliver en af de få bøger jeg ender med at læse, som jeg slet ikke har fået anbefalet på en eller anden måde.

Jandy Nelson: Himlen ved mine fødder
I sommers fik jeg "Jeg henter solen ned" af min kæreste, i gave for at jeg blev færdiguddannet. I denne her måned fik jeg så dens forgænger, i årsdagsgave af min kæreste. De er simpelthen så fine, når de står sammen på bogreolen, og jeg er meget spændt på at få dem læst. 

Lauren Groff: Skæbne og hævn (Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof)
Denne bog er måske årets smukkeste bog, rent covermæssigt. Jeg blev virkelig nysgerrig over at læse denne bog, især med alle de positive anmeldelser, og ved at Obama har udtalt at det var hans yndlingsbog hele sidste år. Forlaget var så søde at sende den til anmeldelse hos mig, og den skuffede på ingen måde. Mit brev til Groff kan læses her.

Kærlig hilsen

fredag den 1. april 2016

Kære Opsamlingsliste - Marts


Månedens læste bøger

Månedens favorit
Jeg vidste godt at I Capture the Castle af Dodie Smith ville være god, men jeg vidste ikke at den ville være så god som den var! Selvom den til tider kunne være lidt langtrukken, så elskede jeg at læse Cassandras dagbogsnotater om hendes - og hendes families - liv i det gamle slot. Den var sød, rørende og helt sikker en bog jeg er glad for jeg endelig har fået læst.

Månedens overraskelse
Noget om Vitus var en glædelig overraskelse. Jeg begyndte på den lille bog med nærmest ingen forventninger, og fik så meget retur. Det er en skøn og rørende bog, som endda er en debutbog skrevet af en ung dansk forfatter. Jeg håber sådan at der er flere derude der vælger at sætte sig for at læse den. Den er hurtiglæst, men ikke hurtigt glemt igen. Mit brev om bogen kan læses her

Månedens skuffelse
Jeg tror ikke bøger om havfruer er noget for mig, og jeg tror heller ikke at det nogensinde bliver noget for mig. Indenfor de første par kapitler af Det blå dyb sukkede jeg allerede højt over hvor fjollet jeg synes den var, og jeg kunne på ingen måde tage den seriøst, med alle dens omformuleringer af vante fraser, til at få det til at passe ind til undervandsliv. Jeg valgte at stoppe med at læse videre da jeg ramte 20% inde i bogen, for der er ingen grund til at læse videre i en bog, som man ikke kan lide. 

Månedens anbefaling
Nicole Boyle Rødtnes er begyndt på en uafhængig serie af bøger, om unge mennesker der har det svært i livet. Sidste måned læste jeg "XY" og denne måned fik jeg taget Hul i hovedet med hjem fra biblioteket. "Hul i hovedet" giver et realistisk billede af hvordan det kan være svært for en ung pige pludselig at miste sit sprog efter en ulykke. Det satte en masse tanker i gang hos mig, om hvordan sproget er sådan en vigtig del af vores måde at være social på, ligesom at det talte sprog har stor betydning for vores kommunikation med omverden. En vigtig bog, som jeg tror vil være et hit hos de fleste. 

Mest forventede læseoplevelse i april
På Instagram delte jeg et billede med den bunke bøger fra min bogreol jeg allermest glæder mig til at få læst, og jeg har i slutningen af marts fået læst to af dem. I april håber jeg så at kunne få læst endnu flere bøger fra den bunke, men det svære bliver at vælge hvilke af dem jeg skal læse først. Måske En halv gul sol af Adichie eller måske The Shadow of the Wind af Zafón

Opsummerings af marts
Starten af marts måned betød lidt en læsetørke for mig. Der var ikke mange bøger jeg havde stor interesse i at læse, og søgte mere tilflugt i tvserier end i bøger. Det kom jeg heldigvis fra igen, jo tættere vi kom på påskeferien. En ferie der bl.a. har været brugt på en roadtrip til den tyske grænse, og til at se på kunst i Aalborg Kongres og Kultur Center. Derudover har ferien selvfølgelig også blevet brugt til at få læst en masse, og jeg var så meget foran min Goodreads-challenge, at jeg valgte at sætte den op med 25 bøger, hvilket nu betyder at jeg skal have læst 125 bøger i år. Et mål jeg er optimistisk med at kunne nå. 

Kærlig hilsen