torsdag den 29. januar 2015

Kære Marie Lu (Legend)

I din nye dystopiske ungdomsroman Legend bliver vi præsenteret for hvordan fremtidens Amerika vil se ud. Landet bliver nu styret af den militæriske Republikken, som prøver at styre og kontrollere kolonierne, og der er stor ulighed mellem samfundets rigeste og fattigste. Det hjælper heller ikke at konstante pestepidemier bryder ud blandt de fattigste, da det er dem der ikke har råd til antipestserum. I din bog møder vi to personer fra hver sin del; den eftersøgte Day og det militæriske vidunderbarn June. Days familie tror han er død, som følge af at været blevet sendt i arbejdslejr, på grund af sin skræmmende lave score i den test alle børn skal igennem, men Day bruger i stedet sine skjulte evner til at yde hærværk på Republikkens ejendomme, og hjælpe sin familie på afstand. June er den eneste som har scoret toppoint i selvsamme test, og er nu på vej til en karriere indenfor Republikkens militær, selvom hendes rebelske attitude tit giver problemer for hende. Da Junes bror bliver dræbt, falder mistanken hurtigt på den kriminelle Day, som Republikken endnu ikke ved hvem er, og June bliver sat på sagen. Der går ikke langt tid før Day og June møder hinanden, og bliver tiltrukket, uden at vide hvem de hver især er i virkeligheden, og uden at vide hvilke kræfter de hver især står overfor i Republikken.

Det første der fangede mig ved din bog, var at den lød meget som Divergent, som jeg elsker! Derudover var selve plottet omkring de to hovedpersoner møder hinanden og bliver forelsket, uden at vide hvem de hver især var i virkeligheden, noget der lød utrolig spændende, men desværre var udførelsen temmelig tam. Day og June bliver forelsket lige så snart de ser hinanden for første gang, hvilket simpelthen bare er for sukkersødt for mig. Dertil sker tingene bare utrolig hurtigt, og jeg føler Day og June tager nogle valg der ikke giver mening, men som du bare har skrevet for hurtigere at komme derhen i handlingen som du gerne vil hen til. For min skyld måtte du gerne have bygget historien mere op, måske tilsat 100 sider mere, især når det er en dystopisk verden der skal strække sig over 3 bøger.

Jeg var dog vild med både Day og især den iskolde June, og jeg blev glad for at kapitlerne skifter mellem disse to personer, for på den måde fik jeg indblik i begge sider af sagen; Ham der er imod Republikken og hende der er med Republikken. Der er dog alligevel tidspunkter hvor jeg bliver i tvivl om jeg er i gang med at læse fra Days synspunkt eller Junes, selvom farven på skriften og skrifttypen er forskellig, hvilket i høj grad skyldes at måden deres tanker bliver beskrevet er meget lig hinanden.

Første halvdel af bogen var den svageste for mig, den var alt for forhastet for mig, og gav mig ikke en tilfredsstillende fremstilling af den verden Day og June lever i. Ved den sidste halvdel blev din bog meget stærkere, mere spændende og holdt mig fanget, fordi jeg gerne ville vide hvad der skete. Det betød at for mig svingede din bog mellem 2 og 4 stjerner, og jeg endte derfor med 3 stjerner. Du har i hvert fald fået bygget op til en actionpacked fortsættelse, som jeg bliver nødt til at læse.

Kærlig hilsen
Marie Lu: Legend (Legend #1). Org. titel: Legend. Carlsen. 3/5

tirsdag den 27. januar 2015

Kære Eowyn Ivery (Snebarnet)

I din fortryllende fortælling om Snebarnet sender du os tilbage til 1920'ernes Alaska. Mabel og Jack er netop flyttet til det kolde nord. De er flyttet for at skabe et nyt liv for sig selv, men dybt inde er årsagen i virkeligheden at flygte fra den sorg og smerte de oplevede da de abortede det barn de endelig var blevet gravide med, og flygte fra den realitet at de ikke kan få børn. Ensomheden i Alaska er ved at være for meget for parret, især for Mabel som er på randen af selvmord, men i et øjebliks lykke over den dalende sne og minderne om bedre tider, beslutter de sig for at bygge en snemand – eller rettere sagt en snepige. Dagen efter er deres snepige forsvundet, men en levende pige dukker op ved deres hus. Mabel og Jack bliver lykkelige over muligheden for at passe på den lille pige, men der kommer skår i lykken da Mabel kommer i tanke om det russiske folkeeventyr om pigen skabt ud af sne, for det eventyr ender ikke lykkeligt.

Du har skabt en sød og smuk historie om et pars sorg, den glæde snepigen fører med sig, og den ængstelige følelse de får hver gang snepigen forlader dem for at være alene i sneen. Det er dog også en meget forudsigelig historie, hvor du tydeligt lægger op til hvordan handlingen vil fortsætte, og det syntes jeg var en skam, fordi på intet tidspunkt blæste den mig omkuld ved at overraske mig. Jeg elsker dog den måde hvorpå du har blandet folkeeventyret ind i din historie, både ved at du er blevet inspireret af eventyret, men også hvordan du har inkorporeret eventyret ind i selve historien. 

Der er ingen tvivl om at du har skrevet en yndig og eventyrlig historie, men jeg havde nok bare forventet mig mere af den.



Kærlig hilsen
Eowyn Ivery: Snebarnet. Org. titel: The Snow Child. Bazar. 3/5

søndag den 25. januar 2015

Kære Tammara Webber (Kys mig langsomt)

Kys mig langsomt er en typisk kærligheds-ungdomsroman, med et strejf af seriøse problemstillinger. Du præsenterer os for Jacqueline som har været kæreste med Kennedy i 3 år (get it?! Jackie og Kennedy?!). Jacqueline har lige fulgt efter Kennedy til hans valg af universitet, men der går ikke lang tid før Kennedy slår op med Jacqueline, hvilket efterlader hende knust. For lige at gøre tingene endnu værre, så bliver Jacqueline forsøgt voldtaget 2 uger efter, af en af skolens populære fyre, som hun troede var en ven. Jacqueline undslipper kun situationen med nød og næppe på grund af den mystiske, men lækre fyr Lucas. Efter denne episode begynder Jacqueline at få følelser for Lucas, som hun ofte ser i den undervisning de begge følger. Hun har dog svært ved at aflæse om Lucas føler det samme som hende, hvilket gør hende frusteret. Samtidig med at hun har følelser for Lucas, begynder hun også at få øjnene op for den hjælpelærer der hjælper hende over mail, for at hun skal undgå at dumpe selvsamme fag, men hjælpelæreren er ikke helt hvem han giver sig ud for. Og midt i alt dette ønsker Kennedy også at vinde Jacqueline tilbage.



Jeg kan ligeså godt starte ud med at sige at din bog gjorde mig dybt frustreret. Jeg synes den var meget overfladisk, både på den måde den er skrevet på, men også i forhold til dine karakterer og de begivenheder som Jacqueline kommer ud for. Jeg følte den var en kende urealistisk at så hurtigt efter et voldtægtsforsøg var Jacqueline klar til at begynde at spille med i ”datinggamet”, hvor alt kommunikation med det modsatte køn, i relation til at score, er planlagt ned til mindste detalje. For mig føltes det som om at der blevet taget for let på emnet voldtægt, også selvom det muligvis kunne være Jacquelines måde at fortrænge hendes oplevelse på. Jeg ved godt at forskellige mennesker har forskellige måder at håndtere sådanne oplevelser, men for mig virkede det urealistisk, og også lidt som en måde at fortælle at man da sagtens kan være klar til at date en person så kort tid efter et voldtægtsforsøg. Det virkede også som om at du kun fik de følelsesmæssige aspekter af voldtægtsforsøget til at være en måde hvorpå der kunne skabes noget drama i Jacquelines liv, et liv der virkede til kun at handle om at have en kæreste. Jeg vil slet ikke komme mere ind på hvor dumt jeg synes det er at du har skrevet om en pige der begynder på samme universitet som sin kæreste, et universitet kæresten har valgt, for det har jeg allerede brokket mig lidt om her.



Kærlig hilsen
Tammara Weber: Kys mig langsomt. Org. titel: Easy. Gyldendal. 2/5

torsdag den 22. januar 2015

Kære Jean Hanff Korelitz (Det burde du have vidst)

I din nye roman Det burde du have vidst bliver vi præsenteret for Grace. Grace har det perfekte liv; Hun er psykolog med egen praksis, en talentfuld dreng der går på samme privatskole i New York som Grace selv gik på, og hun er gift med en charmerende læge der har sat sig for at redde børns liv. Igennem sit arbejde møder Grace mange kvinder som har problemer i deres forhold, noget som Grace mener kunne have været undgået, så derfor skriver hun en bog med titlen Det burde du have vidst, der forklarer hvordan kvinder i starten af et forhold tit og ofte ignorerer de advarselssignaler mænd udsender. Kort tid inden hendes bog udkommer, krakelerer Graces verden dog. Det starter med at en af mødrene på privatskolen findes myrdet, og kort tid efter forsvinder Graces mand også. Pludselig går hele Graces liv ikke kun op i at holde velgørenhedsarrangementer for skolen, at have den perfekte Birkin taske eller være kvinden der ved hvad der er bedst i andre folks forhold, men i stedet skal hun til at reflektere over sit eget liv, og det liv hun har skabt for sin søn.

Jeg elsker hvordan du starter bogen ud med at Grace bliver interviewet om sin nye bog, for det er den perfekte måde hvordan læseren får indblik i teorien der ligger bag, og som har stor betydning for din bogs handling. Derudover opdeler du det i et Før, Under og Efter, hvilket jeg føler er med til at opbygge stemningen, noget jeg synes du gør virkelig godt. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere opslugt blev jeg af at vide hvad der ville komme til at ske. Hele handlingen foregår fra Graces synsvinkel, hvilket betyder at vi hele tiden får indblik i hendes tanker og følelser, men samtidig bliver læseren også opmærksom på Graces fejl, som Grace selv er helt blind overfor, ligesom Grace er med til at give små hints her og der til hvad der er årsagen til at hendes liv falder fra hinanden, uden hun selv ved at det rent faktisk er hints. På grund af at det hele foregår fra Graces synsvinkel, kommer der også tit mange beskrivelser, hvilket for nogle vil gøre bogen meget langsommelig, men for mig var det en måde hvorpå jeg blev investeret i Graces liv. Bogen handler ikke så meget om hvad der sker, men hvordan det påvirker Grace, og det synes jeg er dejligt forfriskende.

På forsiden af din bog står der ”Til dig der kunne lide Kvinden der forsvandt”, hvilket jo i høj grad appellerer til mig, da jeg elsker Flynns psykologiske thriller. Jeg kan på en måde godt forstå sammenligningen, da både din og Flynns bog omhandler en person der pludselig bliver bevidst om at hans/hendes liv ikke var som forventet, og som bliver ført bag lyset, men det er så også der sammenligningen stopper. Der er intet stort twist i Det burde du have vidst, som vender hele handlingen på hovedet, og det behøves der heller ikke!

Kærlig hilsen
Jean Hanff Korelitz: Det burde du have vidst. Org. titel: You Should Have Known. Anmeldelseseksemplar fra Gads Forlag. 4/5

tirsdag den 20. januar 2015

Kære Fredrik Backman (En mand der hedder Ove)

Din bog En mand der hedder Ove, er en humoristisk, men samtidig rørende roman. Igennem det sidste år har jeg kun hørt rosende ord om din bog om Ove, og derfor var det med skyhøje forventninger at jeg satte mig for at læse den.

I bogen møder vi jo Ove, og det står klart fra begyndelsen at Ove er en vred og bitter mand, som har det svært med udvikling. Hver eneste dag forløber på præcis samme måde for Ove, dog engang imellem krydret med vredesudbrud over bilister der kører ned ad kvarterets kørselsfrie vej, eller bare bilister der kører i det forkerte mærke (Er jeg et OK kvindemenneske, Ove, nu når min far har kørt Saab?).
Lige da jeg begyndte at læse om Ove, var det første jeg tænkte ”åh nej, ikke sådan en type”, for det er lige præcis sådanne typer jeg ofte er stødt på i alle de forskellige jobs jeg har haft, som har med kundeservice at gøre. Sådanne vrede, usympatiske, gamle mænd, som jeg helst vil undgå. Men Ove overraskede mig, for jo længere jeg kom ind i bogen, jo mere lærte jeg at det kun er hans ydre skal der er vred, men indeni er der en blød mand der rent faktisk har følelser. Ove får nemlig nye naboer, og især den gravide iranske kvinde formår fra starten at se igennem Oves facade og se det gode i ham.

Din roman ER en god bog, men det tog lidt tid for mig at blive overbevist. Den er spækket med fantastiske, sjove dialoger, og har skiftevise kapitler der giver en rørende beskrivelse af Oves liv med konen og indblik i Oves liv uden, men mit stenhårde hjerte overfor Oves typer blev dog først blødgjort hen mod halvvejs, men så smuldrede det også helt, og tårerne flød, og jeg overgav mig helt og holdent til Ove. For fremtiden vil jeg altid tænke på Ove når jeg møder en vred, gammel mand, og så give ham det største smil, for det er nok lige præcis det han har brug for. 
Kærlig hilsen
Fredrik Backman: En mand der hedder Ove. Org. titel: En man som heter Ove. Peoples Press. 4/5

søndag den 18. januar 2015

Kære Jojo Moyes (Hvalernes sang)

Hvalernes sang er din ældste bog der er oversat og udkommet i Danmark. Da jeg i forvejen har læst og elsket Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker (som blev en af mine favoritbøger i 2014, som nævnt her), så havde jeg også visse forventninger til denne bog. Desværre levede den ikke op til de forventninger.

I bogen får vi indblik i det lille samfund i Silver Bay i Australien. Kathleen har boet i byen siden hun blev født, er kendt som Hajpigen, da hun i en alder af 17 fangede den største haj nogensinde, og så ejer hun det lokale hotel. Liza er Kathleens niece som er flyttet fra England til Silver Bay, sammen med sin datter Hannah, på flugt fra sine problemer. Liza er er en fåmælt kvinde der ikke lader mange komme nær hende, og som har det bedst når hun sejler ud med sin båd. Kathleen, Liza og Hannah har opbygget deres egen lille familie, sammen med resten af bådsmændene, hvis arbejde er at sejle turisterne ud til delfinerne og hvalerne, hvilket giver en indkomst der er lige netop nok til at holde samfundet kørende. Mike er derimod bymenneske fra England, med godt betalt arbejde og forlovet med chefens datter, men inderst inde kender han ikke sig selv og sine ønsker, og slår sig til tåls med hvad andre ønsker af ham. Da Mike bliver sendt til Silver Bay for at starte produktionen af et kæmpestort hotel, oplever han dog hvordan et liv i et tæt samfund kan være, hvilket får ham til at genoverveje hvad han vil med sit liv, både på kærlighedsfronten og med sit arbejde.

Det er da en sød lille historie du har skrevet, og nogle steder rørte den mig også, især kapitlerne med Hannah, men for mig blev selve plottet mellem Mike og hans forlovede til tider til en kliche, som jeg har læst en million gange før. Selve opbygningen med at hvert kapitel skifter synspunkt er en god idé, så jeg ikke nåede at blive træt af personerne hver især, men ved at skifte mellem 6 forskellige personer, og med en minimal ændring af personernes udtryk, gjorde det det til tider svært at huske hvilken persons synspunkt jeg var i gang med at læse. Derudover synes jeg at oversættelsen var skrevet på en måde der gjorde det svært at læse, og flere gange måtte jeg læse passager flere gange, fordi jeg ikke kunne forstå hvad der mentes.
Der var måske lidt for meget fokus på hvalerne og delfinerne til min smag, men jeg elskede dog din Moby Dick reference ved at kalde turistbådene Ishmael, Moby I og Moby II. En fin lille detalje.

Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Hvalernes sang. Org. titel: Silver Bay. Cicero. 2/5

torsdag den 15. januar 2015

Kære Susan Ee (Englefald)

I din dystopiske ungdomsroman Englefald oplever vi verden efter at englene har overtaget magten. I din bog er englene ikke nogen rare væsener, men derimod nogle krigeriske, majestætiske væsener der har angrebet jorden og efterladt den ødelagt til menneskerne mens de selv boltrer sig i deres opbyggede reder. 

17-årige Penryn mærker især efterdønningerne af englenes angreb. Hun har ikke længere noget hjem, og sammen med sin mor og lillesøster Paige er de hele tiden på farten for at beskytte sig selv, både mod englene, men også imod andre mennesker som er villige til at gøre hvad som helst for at overleve. Penryn er en hårdtslående og handlekraftig ung kvinde som er vokset op med at skulle beskytte sig selv og sin lillesøster fra deres paranoide skizofrene mor, en mor der ikke stoler på sig selv og hvad hun kan finde på at gøre mod sine børn, hvilket har ført til at Penryn har lært at være på vagt overfor fare siden hun var lille, og passe ekstra godt på Paige, da hun sidder i kørestol.

En aften overværer Penryn en engel blive angrebet af nogen af sine egne og får skåret vingerne af. Penryn kan ikke bare stå og se på at dette sker, så hun hjælper den vingeløse engel, hvilket fører til at Paige bliver kidnappet. Penryn vil nu gøre alt hvad hun kan for at finde sin lillesøster igen, selv hvis det betyder at hun skal arbejde sammen med den vingeløse engel Raffe for at finde frem til Paige.

Du har formået at skrive en anderledes dystopisk roman, ideen med engle som de onde er jeg fan af, men af en eller anden grund så blev jeg ikke helt så fanget af historien som jeg havde håbet. Der var flere steder hvor jeg følte der kunne være mere forklaringer på hvorfor tingene var som det var, men dette skyldes nok at du gemmer disse forklaringer i de næste par bøger. Jeg elsker dog at Penryn bliver nødt til at arbejde sammen med Raffe, det hun har lært er fjenden, men at hun igennem bogen lærer at ikke alle engle er ens, og at de også kan have menneskelige træk.
Jeg vil dog gerne læse videre på din serie, både for at få nogle forklaringer på det jeg følte manglede, men også for at læse hvordan det ender og hvem der sejrer.

Kærlig hilsen
Susan Ee: Englefald. Org. titel: Angelfall (Penryn & the End of Days #1). Gyldendal 3/5

tirsdag den 13. januar 2015

Kære 2014 - De knap så gode bøger


Da jeg nu har lavet en topliste over de bedste bøger jeg har læst i 2014, som kan ses her, så ville jeg også lave en liste over de bøger der skuffede mig allermest i 2014, og som jeg kun gav én stjerne til. Heldigvis består listen af mine knap så gode bøger kun af 4 stk. 

Stephen King/Richard Bachman - Dawe's sidste kamp
Dette er en af Kings bøger, som han skrev under sit pseudonym Richard Bachman, og hold nu op hvor blev jeg skuffet. Det er den dårligste King bog jeg har læst, og jeg blev egentlig også ret vred under læsningen, for jeg kunne simpelthen ikke se pointen med historien om Dawe der kæmper for at beholde sit hus, efter det er blevet planlagt at der skal bygges en vej igennem der hvor huset står. Derudover så var selve udgaven af bogen også ret elendigt. Jeg havde en dansk udgave (som ikke findes på Goodreads), hvor der manglede en halv side. Selve trykket af teksten var ikke kommet med. Jeg gav bogen videre til Gitte, da hun manglede den i sin King-samling, så jeg håber hun får en bedre oplevelse med den. 

Anonym - Den hemmelige socialdemokrat
Jeg burde jo nok ikke have haft nogen forventninger til denne bog, men jeg troede alligevel den ville give lidt indblik i hvad der foregår bag facaden hos de danske politikere. I stedet blev jeg mødt med en ordentlig omgang sladder, og selvopfundet dialog. Det var på ingen måde det værd at læse denne bog, for jeg følte ikke der var noget som helst den anonyme forfatter fortalte som jeg kunne tage for gode varer.

Ron Rash - Serena
Jeg besluttede mig for at læse denne bog da jeg opdagede at Susanne Bier var i gang med at filmatisere den med Jennifer Lawrence i hovedrollen. Da jeg elsker Lawrence, og også er fan af Biers film, tænkte jeg at Serena måtte være en rigtig god fortælling, siden den var værdig til at blive filmatiseret. Desværre var det en kæmpe skuffelse. Indenfor de første 50 sider begyndte jeg at overveje om jeg skulle lægge bogen fra mig, men jeg valgte at fortsætte under den tro at den ville blive bedre, og syntes da også at have læst nogle steder at der ville ske noget dramatisk, som ville holde læseren fanget. Jeg syntes dog slet ikke den var dramatisk, eller bare god, men tvang mig selv til at læse den helt igennem, for den måtte jo have nogle gode kvaliteter. Det havde den så ikke. Den kedeligste bog jeg har læst i 2014, og nej, jeg skal ikke se filmatiseringen. 

Jesse Andrews - Me and Earl and the Dying Girl 
Denne bog irriterede mig uendelig meget. Jeg havde dog forventet en bog lidt ligesom The Fault in our Stars, da de begge handler om kræftsyge unge og hvordan man skal tackle døden, men hovedpersonen var simpelthen bare så usympatisk at jeg blev vred over alle hans handlinger og bare generelt over hans personlighed. Ud fra handlingen og måden bogen var opbygget på, ved brug af filmmanuskriptdialog og lister, så skulle det have været den perfekte bog til mig, men jeg kunne virkelig, virkelig, virkelig ikke lide den. Jeg skrev et brev om hvorfor lige her

Kærlig hilsen

søndag den 11. januar 2015

Kære Gillian Flynn (Sharp Objects)

I din debutroman Sharp Objects følger vi Camille Preaker. Camille er journalist i Chicago og står for at skrive artikler der omhandler vold og mord. 
Da to små piger findes myrdet indenfor 9 måneder i en lille by, er det Camille der bliver sat på på jobbet om at skrive om sagen. Foruden at det er indenfor hendes journalistiske ekspertise, så bliver Camille også valgt fordi byen Wind Gap er den samme by som Camille er vokset op i. Derfor kender Camille borgerne i byen og kan drage fordel af dette, men ulempen er at hun skal stå ansigt til ansigt med familien igen – en distanceret mor, en tilbagetrukket stedfar, en teenage halvsøster som giver ny betydning til termen mean girl, og også mindet om hendes døde søster. 

Oplevelsen med at se sin søster sygne hen har ført dystre og mørke tanker ind i Camilles liv, noget der førte til at hun begyndte at skære i sig selv, og gør at hun drikker meget mere end hvad godt er, for at dulme smerten.

Du har skrevet en virkelig spændende psykologisk thriller, der giver indblik i et skadet sind og en interessant mordsag. Starten var dog lidt tung og kringlet, så derfor tog det mig også et lille stykke tid før jeg fandt rytmen, kom ind i historien, og blev fanget af stemningen, men da jeg først nået det punkt, så var der ingen vej tilbage, og jeg slugte din barske bog på under et døgn. Camille er en meget kompliceret kvinde der kæmper med en masse mørke dæmoner, hvilket var noget der både fik mig til at føle både med, og for, hende, ligesom hendes forhold med hendes mor var noget der fik mig til at krumme tæer.

Jeg troede egentlig ”bare” det var en helt almindelig whodunnit historie med en interessant hovedperson der ville tilføje nogle ekstra lag til historien, men din bog tager en drejning over i noget helt andet, noget jeg ikke havde set komme, hvor din slutning fører historien op i en højere enhed, og virkelig lod mig være tilbage med en eneste tanke: wow!

Kærlig hilsen
Gillian Flynn: Sharp Objects. Phoenix 4/5

torsdag den 8. januar 2015

Kære Maria Gerhardt (Der bor Hollywoodstjerner på vejen)

I din selvbiografiske debutroman Der bor Hollywoodstjerner på vejen fortæller du fra du får din brystkræftdiagnose i 2013 og frem til at du bliver rask. Du fortæller om hvordan din kæreste presser dig til at tage til læge for at få tjekket knuden i dit bryst, da I lige har erklæret hinanden jeres kærlighed og påbegyndt jeres forhold, og hun gerne vil have dig i live i lang tid, især da I har et barn at tænke på. Du fortæller om hvordan du bliver kastet ind i et forløb med operation, kemoterapi og stråling, for at kæmpe imod kræften, og hvordan det tærer på både dig selv, dit forhold og menneskerne omkring dig.

Selvom det er en bog der omhandler kræft, så er det i lige så høj grad en kærlighedshistorie. Du har skrevet en kærlighedserklæring til kvinden i dit liv, den kvinde du har været forelsket i siden teenageårene, men som du først fik 15 år efter. Det er en kærlighedsfortælling uden filter, og fortæller også om hvordan jeres forhold bliver presset som følge af kræften.

Jeg blev meget rørt af at læse din bog, om hvordan du oplever medgang og modgang, med oprejst pande. Du skriver på en enkelt, meget minimalistisk måde, uden at det nogensinde bliver simpelt, hvilket gik lige i hjertet på mig. Jeg elsker også skiftet i din bog mellem fortid og nutid, hvordan vi sideløbende følger udviklingen af kræftbehandlingen samtidig med at vi følger udviklingen af din og din kærestes forhold, fra I var rebelske teenagere, til modne voksne der har opbygget en familie.
Det er en kort bog, men stadig en bog der slår hårdt.





Kærlig hilsen
Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen. People's Press 4/5

tirsdag den 6. januar 2015

Kære 2014 - De bedste bøger

Som nævnt i dette indlæg, så har jeg læst 14 bøger i år som jeg synes var så gode at de fortjente 5 stjerner. Jeg tænkte at jeg lige ville knytte et par ord til hver bog om hvorfor de lige præcis kom til at betyde så meget for mig, at de kom på min liste over favoritbøger.

Khaled Hosseini - Og bjergene gav genlyd
Jeg var i forvejen stor fan af Khaled Hosseini, især hans Under en strålende sol, men hans nyeste bog har gjort mig til en endnu større fan. I denne bog følger vi forskellige personer, hvor deres historier løbende bliver flettet sammen. Det er en uendelig smuk bog, og den rørte mig til tårer. Det er den bog jeg har anbefalet til flest gæster/lånere på mit arbejde. 

Jojo Moyes - Det sidste brev fra din elsker
Dette var den første bog jeg læste af Moyes. Jeg havde netop valgt at læse denne bog før jeg læste Mig før dig, for at Det sidste brev... kunne bygge op til hvor fantastisk Mig før dig skulle være i forhold til dens rosende ord. I stedet endte jeg med at knuselske Det sidste brev fra din elsker, hvilket gjorde at Mig før dig slet ikke kunne leve op til den. Historien følger to kvinder, forskudt mellem flere år, og hvordan de begge har et umuligt forhold til en mand. De ægte kærlighedsbreve mellem hvert kapitel var det perfekte prik over i'et. 

Markus Zusak - Bogtyven
Jeg valgte at læse denne bog fordi selve ideen med at den bliver fortalt fra dødens synspunkt var vildt fascinerende. Dette var igen en sørgelig bog, der ramte lige i hjertet, og der var da også tårer involveret under læsningen. Efterfølgende så jeg filmen, men den kunne slet ikke leve op til bogen. 

Rainbow Rowell - Eleanor & Park
En ungdomsbog med noget på hjerte! Sådan føler jeg det i hvert fald. Eleanor & Park foregår i firserne, og det var fedt at blive kastet tilbage til datiden, både med dens beskrivelse af dens forfærdelige mode og dens popkulturelle referencer. Det der dog gjorde bogen så fantastisk i mine øjne var dog at man oplevede ungdomskærlighed uden filter, og hvordan ens usikkerheder ikke kan undgå at skinne igennem når man prøver den der kærlighed for første gang.

Stephen Chbosky - Fordelene ved at være en bænkevarmer
Den bedste ungdomsbog jeg har læst i år - faktisk nogensinde! Den ramte mig så dybt, med en hovedperson der er lidt udenfor, men som finder venskaber blandt andre der er udenfor. Charlie er en følsom ung fyr, som oplever både modgang og medgang i sin rejse mod at blive voksen. Jeg elskede hvordan hele bogen var bygget op som breve til en ukendt person, og hvordan den har en masser kulturelle referencer. Mit største problem med bogen er titlen! Jeg bliver ved med at kalde den Kunsten at være en bænkevarmer. Jeg lærer det aldrig. 

E. Lockhart - We Were Liars 
Dette er en bog der virkelig tog fusen på mig, og jeg elskede det! Jeg læste den til efterårets readathon som den første bog, og jeg sad tilbage og var næsten lidt i chok over hvordan den formåede at narre mig så meget som den gjorde. Lige efter endt læsning havde jeg lyst til at læse den igen, bare for at få nye øjne på alle de hints der blev givet under hele bogen. En bog man skal kaste sig ud i, uden at vide noget om handlingen. Jeg skrev et brev om den her

Gillian Flynn - Gone Girl
Denne bog blew my mind! Jeg læste den dog først efter alt buzz'en omkring den var forsvundet, i mit hoved var det bare endnu en kliché krimi, men jeg tog godt nok fejl. Jeg valgte at læse den alligevel da jeg havde hørt der var et kæmpe twist i den, hvilket jeg elsker, men også fordi Fincher ville filmatisere den, så jeg tænkte at jeg for en gangs skyld skulle læse bogen før jeg så filmen, og det er jeg virkelig glad for jeg gjorde. Jeg har dog også set filmen, og jeg synes den lever så meget op til bogen som det nu er muligt, hvilket nok skyldes at Flynn har skrevet manuskriptet. Der er desuden den bog jeg har anbefalet flest til venner og familile. Efter at have læst Gone Girl har jeg læst Flynns to andre romaner, og jeg er nu blevet hardcore Flynn-fan og venter bare på hun udgiver nyt. Brevet om bogen findes her, og brevet om bogen vs. filmen er her.

Christian Jungersen - Du forsvinder
Jeg læste Jungersens bog tidligt i år 2014, og ikke ret lang tid efter jeg læste Undtagelsen. Undtagelsen er jo ved at være en del år gammel, men jeg følte ikke for at læse den før forrige år, og jeg blev virkelig fanget af den. Derfor blev jeg også nødt til at læse hans nyeste roman, om en mand som ændrer personlighed pga. en tumor i hjernen, og hvordan det påvirker hans familien. En barsk roman der er utrolig velskrevet. Jeg sad tilbage med spørgsmålet; hvad vil jeg selv gøre i sådan en situation? 

John Green - The Fault in Our Stars
Greens sick-lit er jo nok den ungdomsbog der har taget flest med storm i 2014, og det gjorde det også for mig. Jeg havde faktisk tænkt at jeg nok ikke ville være så vild med den, at den var blevet alt for hypet og at den sikkert ikke havde noget at have det i. Jeg tog så meget fejl. Det er en sjov og rørende fortælling, og jeg græd samtidig med at jeg grinte. Sidenhen har jeg læst alle Greens bøger, men intet kan stikke The Fault in Our Stars.  

Daphne Du Maurier - Rebecca
Det er ikke ret ofte jeg læser klassikere. Jeg har jo nok en fordom/frygt om at de ikke er noget for mig, at de er kedelige og sproget er til at falde i søvn over. Rebecca er en af de klassikere der er med til at jeg må bide de ord i mig. Selve plottet om den navnløse hovedperson der står i skyggen om mindet om hendes mands tidligere kone Rebecca, var så fangende at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen. Rebecca er en dyster fortælling, og jeg håber på at få læst mere af Du Maurier i 2015. Mit indlæg om bogen vs. filmen kan ses her.

Joël Dicker - Sandheden om Harry Quebert sagen
Endnu en bog der tog fusen på mig.. Jeg er begyndt at se en sammenhæng mellem mine favoritbøger. Sandheden om Harry Quebert sagen er en krimi der smyger sig udenom alle krimiklicheerne, og som jeg slugte på meget kort tid. Selvom den er lang, føles den på ingen måde for lang. Jeg ville næsten ønske jeg havde denne bog tilgode endnu. Mit brev om bogen findes her.

Paulo Coelho - Alkymisten
Denne bog kan man jo næsten ikke læse uden at blive fortryllet over den. Det skete i hvert fald for mig. Selvom den er relativ kort, så findes der så meget skønhed og betydning i den, og den fik mig til at fundere over livet. Det er en bog som jeg mener alle burde læse mindst én gang i livet. Jeg har i hvert fald tænkt mig at genlæse den på et tidspunkt. 

Jostein Gaarder - Sofies verden
Sofies verden ejede jeg faktisk som barn, jeg prøvede at læse den, men alt det filosofiske gik hen over hovedet på mig, så der gik ikke mange sider før jeg stoppede med at læse, og gav bogen væk. Sidenhen så jeg filmatiseringen i skolen, hvilket gjorde mig lidt interesseret igen, og i 2014 købte jeg den endnu engang og satte mig for at læse den helt igennem, hvilket jeg er så glad for jeg gjorde. Jeg er dog overbevist om at grunden til at jeg sætter pris på den nu, er fordi at jeg har større forståelse for alle de teorier der bliver beskrevet i bogen. Brevet kan findes her.

Nanna Foss - Leoniderne 
Leoniderne er nok den bog jeg blev mest overrasket over ville havne blandt mine favoritbøger. Normalt er jeg ikke til så meget ungdomsfantasy/science fiction, og har jo nok især en fordom om at især danske bøger indenfor den kategori ikke er velskrevet eller bare har et interessant nok plot (eller bare ikke har et plot der er "lånt" af lignende bøger). Denne bog gjorde i hvert fald de fordomme til skamme, for hold da op hvor er den godt skrevet, og hvor er plottet fantastisk! Jeg læste den til readathon som den sidste bog, og nåede kun 50-100 sider ind i den inden de 24 timer var gået, men fordi den var så fængende, så fortsatte jeg med at læse, kunne slet ikke give slip på den da jeg først var begyndt. Jeg elsker alt der har med tidsrejser at gøre, men denne bog er nok den bedste jeg har læst indtil videre. Jeg glæder mig til at læse videre i serien. Brevet om Leoniderne er her. 

Kærlig hilsen

søndag den 4. januar 2015

Kære Chimamanda Ngozi Adichie (Americanah)

I din bog Americanah møder vi Ifemelu der er i gang med at få flettet sit hår, så det er klart til når hun flytter tilbage til Nigeria, og tilbage til det liv hun efterlod for at studere i Amerika. Imens håret bliver flettet tænker Ifemelu tilbage på sit liv som teenager i Lagos, hvor hun møder Obinze, hendes første kærlighed, og som støttede hende i hendes beslutning om at rejse til det store Amerika. Ifemelu tænker også tilbage på sin tilpasning til en helt ny kultur, om det kulturchok hun oplever, og hvordan hun både oplever medgang og modgang, og Ifemelu lærer at race altid har en betydning for både hende og dem omkring hende. Disse oplevelser deler hun på sin blog der lige præcis handler om udlændinge og deres opfattelse af amerikanere, og omvendt amerikanernes opfattelse af udlændinge.

Efter 13 år i Amerika længes Ifemelu dog efter at komme tilbage til Nigeria, blive en del af den kultur hun er opvokset med og savnet de sidste mange år, og for igen at se Obinze, hendes kærlighed der ikke selv fik muligheden for at rejse til Amerika, som som har formået at blive en velstående mand tilbage i hjemlandet.

Du har skrevet en utrolig velskrevet og spændende roman. Hele problematikken omkring når to kulturer mødes, og hvordan det kan føre til en identitetskrise, er uhyre interessant og tankevækkende, og blev fint illustreret hos Ifemelu - efter 13 år er Ifemelu så afrikaner eller amerikaner, og hvilke værdier og vaner skal man holde fast i?
Du har skrevet en meget aktuel roman om clash mellem kulturer, som jeg tror vil forblive aktuel, men samtidig har du også skrevet en roman om kærlighed, og især hvordan ens første kærlighed altid vil have en speciel plads i ens hjerte, uanset hvor langt man er fra hinanden både fysisk og psykisk. 
Kærlig hilsen
Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah. Gyldendal. 4/5

fredag den 2. januar 2015

Kære Opsamlingsliste - December

Månedens læste bøger:

Antal sider læst:

3125 sider. Ikke lige så meget som de sidste par måneder, men jeg er stadig rigtig godt tilfreds.

Månedens favorit:
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af Der bor Hollywoodstjerner på vejen, andet end at den havde et virkelig smukt cover. Heldigvis var indholdet lige så smukt. En lille, men rigtig god bog.

Månedens overraskelse:
Efter at have læst den første bog i I Hunt Killers, som jeg egentlig ikke var helt oppe at køre over, så var mine forventninger meget lave til næste bog i serien. Game viste sig dog at være en rigtig god bog, jeg var fanget hele vejen igennem, og glæder mig nu til at læse næste bog i serien. Derudover blev jeg glædeligt overrasket over de mange nye, gode tilføjelser der er kommet inde på Mofibo den sidste tid, hvilket også har gjort at jeg har fået læst 3 bøger på min smartphone i juleferien, bl.a. Der bor Hollywoodstjerner på vejen, Stoner og en genlæsning af 7.a. I øjeblikket er min min online læseliste på Mofibo uendelige lang, og næste bog jeg skal begynde på er Kate Atkinsons Liv efter Liv.

Månedens skuffelse:
Jeg havde glædet mig meget til at skulle læse Jellicoe Road, og havde gemt den specifikt til juleferien. Desværre blev jeg dybt skuffet. Jeg følte ikke at beskrivelsen af bogens handling var fyldestgørende, så derfor var første halvdel af bogen bare fyld i mine øjne.

Månedens bedste første sætning:


"Hun havde skreget, men hun havde ikke grædt" - Barry Lyga: Game

"Marley was dead: To begin with. There is no doubt whatever about that" - Charles Dickens: A Christmas Carol

"Det tog min far et hundrede og toogtredive minutter at dø. Jeg talte" - Melina Marchetta: Jellicoe Road

"Siden angrebene har solnedgangene ironisk nok været blændende smukke" - Susan Ee: Englefald

Mest forventede læseoplevelse i februar:

Jeg glæder mig SÅ meget til at blive færdig med The Count Of Monte Cristo. Jeg begyndte på den tykke bog i start december, og lige nu er jeg kun ca. halvvejs. Derudover har jeg en masse nyere bøger der venter på mig på biblioteket, og jeg glæder mig især til at læse J.K. Rowlings nyeste krimi Silkeormen og En mand der hedder Ove, som jeg kun har hørt rosende ord om. 

Opsummering:
Min december har især været præget af opgaveskrivning og mit mål om at få læst The Count of Monte Cristo. Derfor har jeg ikke fået læst ret meget, både fordi jeg ikke har haft særlig meget tid, men også fordi at Greven er meget tung og derfor fik jeg kun læst et par sider her og et par sider der. Da jeg tog hjem på juleferien valgte jeg dog at lægge opgaven og Greven til side, hvilket gav mig masser af tid til at læse andre bøger, og jeg nåede da også at læse 6 bøger på lidt over den uge jeg var hjemme ved mine forældre.

Kærlig hilsen

torsdag den 1. januar 2015

Kære 2014 - Opsamling på mit læseår

År 2014 endte med at blive et rigtig godt læseår for mig. Jeg sluttede på 137 læste bøger, 12 bøger mere end mit mål for Goodreads 2014 Reading Challenge. De mange læste bøger endte op på 48231 læste sider. Jeg tror aldrig jeg har læst så meget før, hvilket jo nok i høj grad skyldes min blog, og at jeg virkelig har sat tid af til at læse, så jeg nogle gange formåede at læse en hel bog om dagen, nogle gange mere end det. Siden bloggens start i juni har jeg da også anmeldt 52 bøger. Jeg er meget overrasket over mig selv. Både over antal læste bøger, men også at jeg på så kort tid har skrevet så mange anmeldelser. Jeg planlægger at fortsætte i samme dur, og måske endda læse endnu mere. Mit mål for 2015 Goodreads Reading Challenge bliver på 150 bøger. Lige nu lyder det uoverskueligt, men jeg tror på at jeg nok skal klare den.

Mit læseår har også stået på en masse gode læseoplevelser. Jeg har læst 14 bøger som er blevet til nye favoritter, og en hel masse som var 4-stjernede oplevelser. Kun 4 bøger var, i mine øjne, så dårlige at de kun fik én stjerne. Jeg er i høj grad blevet bedre til at læse bøger jeg vurderer er noget for mig, og går udenom de bøger som ikke passer ind i min smag. Det er noget jeg også tror jeg kun bliver bedre til. Jeg glæder mig til at dykke ned i en masse nye fortællinger, og forhåbentlig finder jeg endnu flere bøger jeg kan falde favoritter.

Jeg siger farvel til et rigtig godt år, og ser frem til et endnu bedre ét, og jeg håber I vil blive ved med at læse med herinde.

Kærlig hilsen