Hvalernes sang er din ældste bog der
er oversat og udkommet i Danmark. Da jeg i forvejen har læst og
elsket Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker (som blev en af
mine favoritbøger i 2014, som nævnt her), så havde jeg også visse
forventninger til denne bog. Desværre levede den ikke op til de
forventninger.
I bogen får vi indblik i det lille
samfund i Silver Bay i Australien.
Kathleen har boet i byen siden hun blev født, er kendt som Hajpigen,
da hun i en alder af 17 fangede den største haj nogensinde, og så
ejer hun det lokale hotel. Liza er Kathleens niece som er flyttet fra
England til Silver Bay, sammen med sin datter Hannah, på flugt fra
sine problemer. Liza er er en fåmælt kvinde der ikke lader mange
komme nær hende, og som har det bedst når hun sejler ud med sin
båd. Kathleen, Liza og Hannah har opbygget deres egen lille familie,
sammen med resten af bådsmændene, hvis arbejde er at sejle
turisterne ud til delfinerne og hvalerne, hvilket giver en indkomst
der er lige netop nok til at holde samfundet kørende. Mike er
derimod bymenneske fra England, med godt betalt arbejde og forlovet
med chefens datter, men inderst inde kender han ikke sig selv og sine
ønsker, og slår sig til tåls med hvad andre ønsker af ham. Da
Mike bliver sendt til Silver Bay for at starte produktionen af et
kæmpestort hotel, oplever han dog hvordan et liv i et tæt samfund
kan være, hvilket får ham til at genoverveje hvad han vil med sit
liv, både på kærlighedsfronten og med sit arbejde.
Det er da en sød
lille historie du har skrevet, og nogle steder rørte den mig også,
især kapitlerne med Hannah, men for mig blev selve plottet mellem
Mike og hans forlovede til tider til en kliche, som jeg har læst en
million gange før. Selve opbygningen med at hvert kapitel skifter
synspunkt er en god idé, så jeg ikke nåede at blive træt af
personerne hver især, men ved at skifte mellem 6 forskellige
personer, og med en minimal ændring af personernes udtryk, gjorde
det det til tider svært at huske hvilken persons synspunkt jeg var i
gang med at læse. Derudover synes jeg at oversættelsen var skrevet
på en måde der gjorde det svært at læse, og flere gange måtte
jeg læse passager flere gange, fordi jeg ikke kunne forstå hvad der
mentes.
Der var måske
lidt for meget fokus på hvalerne og delfinerne til min smag, men jeg
elskede dog din Moby Dick reference ved at kalde turistbådene
Ishmael, Moby I og Moby II. En fin lille detalje.
Åh, ja. Den bog var også en ret lunken læseoplevelse for mit vedkommende. Ikke ligefrem det, jeg egentligt havde håbet på..
SvarSletNej den holdte ikke helt den Moyes-standard som man kender fra Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker, desværre.
SletDer er så mange blandede meninger om denne bog! Sådan er vi jo så forskellige:) må se om jeg får mig taget sammen til at læse den, tror bare ikke den kan leve op til mine forventninger - og bryder mig ikke om at blive skuffet af Moyes;)
SvarSletNej det er ærgeligt når Moyes skuffet, især når hun har skrevet så fantastiske bøger som Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker
SletJeg har to gange forsøgt at læse den, men har begge gange måtte opgive. Den sagde mig bare ingenting og jeg mistede helt lysten til at læse
SvarSletJeg synes også den var tung at danse med, især i starten
Slet