Kys mig langsomt er en typisk
kærligheds-ungdomsroman, med et strejf af seriøse
problemstillinger. Du præsenterer os for Jacqueline som har været
kæreste med Kennedy i 3 år (get it?! Jackie og Kennedy?!).
Jacqueline har lige fulgt efter Kennedy til hans valg af universitet,
men der går ikke lang tid før Kennedy slår op med Jacqueline,
hvilket efterlader hende knust. For lige at gøre tingene endnu
værre, så bliver Jacqueline forsøgt voldtaget 2 uger efter, af en
af skolens populære fyre, som hun troede var en ven. Jacqueline
undslipper kun situationen med nød og næppe på grund af den
mystiske, men lækre fyr Lucas. Efter denne episode begynder
Jacqueline at få følelser for Lucas, som hun ofte ser i den
undervisning de begge følger. Hun har dog svært ved at aflæse om
Lucas føler det samme som hende, hvilket gør hende frusteret.
Samtidig med at hun har følelser for Lucas, begynder hun også at få
øjnene op for den hjælpelærer der hjælper hende over mail, for at
hun skal undgå at dumpe selvsamme fag, men hjælpelæreren er ikke
helt hvem han giver sig ud for. Og midt i alt dette ønsker Kennedy
også at vinde Jacqueline tilbage.
Jeg kan ligeså godt starte ud med at
sige at din bog gjorde mig dybt frustreret. Jeg synes den var meget
overfladisk, både på den måde den er skrevet på, men også i
forhold til dine karakterer og de begivenheder som Jacqueline kommer
ud for. Jeg følte den var en kende urealistisk at så hurtigt efter
et voldtægtsforsøg var Jacqueline klar til at begynde at spille med
i ”datinggamet”, hvor alt kommunikation med det modsatte køn, i
relation til at score, er planlagt ned til mindste detalje. For mig
føltes det som om at der blevet taget for let på emnet voldtægt,
også selvom det muligvis kunne være Jacquelines måde at fortrænge
hendes oplevelse på. Jeg ved godt at forskellige mennesker har
forskellige måder at håndtere sådanne oplevelser, men for mig
virkede det urealistisk, og også lidt som en måde at fortælle at
man da sagtens kan være klar til at date en person så kort tid
efter et voldtægtsforsøg. Det virkede også som om at du kun fik de
følelsesmæssige aspekter af voldtægtsforsøget til at være en
måde hvorpå der kunne skabes noget drama i Jacquelines liv, et liv
der virkede til kun at handle om at have en kæreste. Jeg vil slet
ikke komme mere ind på hvor dumt jeg synes det er at du har skrevet
om en pige der begynder på samme universitet som sin kæreste, et
universitet kæresten har valgt, for det har jeg allerede brokket mig lidt
om her.
Sikke en ØV oplevelse:/
SvarSletBum!
Ja, desværre :(
Slet