søndag den 4. januar 2015

Kære Chimamanda Ngozi Adichie (Americanah)

I din bog Americanah møder vi Ifemelu der er i gang med at få flettet sit hår, så det er klart til når hun flytter tilbage til Nigeria, og tilbage til det liv hun efterlod for at studere i Amerika. Imens håret bliver flettet tænker Ifemelu tilbage på sit liv som teenager i Lagos, hvor hun møder Obinze, hendes første kærlighed, og som støttede hende i hendes beslutning om at rejse til det store Amerika. Ifemelu tænker også tilbage på sin tilpasning til en helt ny kultur, om det kulturchok hun oplever, og hvordan hun både oplever medgang og modgang, og Ifemelu lærer at race altid har en betydning for både hende og dem omkring hende. Disse oplevelser deler hun på sin blog der lige præcis handler om udlændinge og deres opfattelse af amerikanere, og omvendt amerikanernes opfattelse af udlændinge.

Efter 13 år i Amerika længes Ifemelu dog efter at komme tilbage til Nigeria, blive en del af den kultur hun er opvokset med og savnet de sidste mange år, og for igen at se Obinze, hendes kærlighed der ikke selv fik muligheden for at rejse til Amerika, som som har formået at blive en velstående mand tilbage i hjemlandet.

Du har skrevet en utrolig velskrevet og spændende roman. Hele problematikken omkring når to kulturer mødes, og hvordan det kan føre til en identitetskrise, er uhyre interessant og tankevækkende, og blev fint illustreret hos Ifemelu - efter 13 år er Ifemelu så afrikaner eller amerikaner, og hvilke værdier og vaner skal man holde fast i?
Du har skrevet en meget aktuel roman om clash mellem kulturer, som jeg tror vil forblive aktuel, men samtidig har du også skrevet en roman om kærlighed, og især hvordan ens første kærlighed altid vil have en speciel plads i ens hjerte, uanset hvor langt man er fra hinanden både fysisk og psykisk. 
Kærlig hilsen
Chimamanda Ngozi Adichie: Americanah. Gyldendal. 4/5

Ingen kommentarer :

Send en kommentar