År
2014 endte med at blive et rigtig godt læseår for mig. Jeg sluttede
på 137 læste bøger, 12 bøger mere end mit mål for Goodreads 2014
Reading Challenge. De mange læste bøger endte op på 48231 læste
sider. Jeg tror aldrig jeg har læst så meget før, hvilket jo nok i
høj grad skyldes min blog, og at jeg virkelig har sat tid af til at læse, så jeg nogle gange formåede at læse en hel bog om dagen, nogle gange mere end det. Siden bloggens start i juni har jeg da
også anmeldt 52 bøger. Jeg er meget overrasket over mig selv. Både
over antal læste bøger, men også at jeg på så kort tid har
skrevet så mange anmeldelser. Jeg planlægger at fortsætte i samme dur, og måske endda læse endnu mere. Mit mål for 2015 Goodreads Reading Challenge bliver på 150 bøger. Lige nu lyder det uoverskueligt, men jeg tror på at jeg nok skal klare den.
Mit læseår
har også stået på en masse gode læseoplevelser. Jeg har læst 14
bøger som er blevet til nye favoritter, og en hel masse som var
4-stjernede oplevelser. Kun 4 bøger var, i mine øjne, så dårlige
at de kun fik én stjerne. Jeg er i høj grad blevet bedre til at
læse bøger jeg vurderer er noget for mig, og går udenom de bøger
som ikke passer ind i min smag. Det er noget jeg også tror jeg kun bliver bedre til. Jeg glæder mig til at dykke ned i en masse nye fortællinger, og forhåbentlig finder jeg endnu flere bøger jeg kan falde favoritter.
Jeg siger farvel til et rigtig godt år, og ser frem til et endnu bedre ét, og jeg håber I vil blive ved med at læse med herinde.
Dejligt læse-år du har haft!:) Jeg glæder mig til at følge dig i 2015:)
SvarSletI lige måde! :)
SletDet lyder som om du har haft et super godt læseår :) Håber det går lige så godt for dig i det nye år :)
SvarSletTak skal du have :)
SletHold da op hvor har du fået læst mange bøger. Godt klaret. Og sikke en dejlig mængde af gode bøger :)
SvarSletHaha ja, virkelig mange bøger! Jeg er overrasket over mig selv :)
SletDet ser virkelig ud som om, du har haft et fantastisk læseår. Jeg håber, 2015 bliver mindst ligeså godt :)
SvarSletHvad var så årets bedste og værste bog, efter din mening? :)
SvarSletDet er svært kun at vælge én bedste bog ;) Gone girl er nok den jeg var mest oppe at køre over og som jeg har anbefalet til flest. Den der rørte mig mest var Under en strålende sol, og Fordelene ved at være bænkevarmer var helt klart den bedste ungdomsbog jeg har læst (både i år og gennem hele livet)
SletDen værste bog er helt klart Selena. Læste den fordi Bier skulle filmatisere den med Jennifer Lawrence, så ville læse den inden jeg så filmen. Jeg havde lyst til at stoppe bogen flere gange, men læste videre fordi jeg troede den måtte blive bedre - den skulle jo filmatiseres, så der måtte være noget godt i den. Det var der ikke. Jeg skal bestemt ikke se filmen ;)
Hvor er det flot, at du er kommet igennem så mange bøger :) og det ser ud til at de har været overvejende gode :)
SvarSletJa jeg er også helt overrasket over hvor gode bøgerne har været i år :)
SletDet er simpelthen så skønt når man indser hvor mange fantastiske bøger man har været igennem. Jeg var heldigvis også heldig med de fleste af mine i 2014, men jeg har faktisk sat mig for at prøve at se om jeg kan læse lidt MINDRE i år. Jeg har nemlig lidt følelsen af at nogle bøger er forsvundet i mængden pga antallet af læste bøger, og det vil jeg gerne lige afprøve - I hvert fald i et par måneder. :) Dog har jeg fri i store dele af januar fra nu af, så der håber jeg alligevel at få læst nogle stykker. :)
SvarSletJeg tror godt jeg ved hvad du mener :) Nogle af de bøger jeg har læst står meget svagere i min erindring, måske fordi jeg meget hurtigere bagefter er påbegyndt en ny bog, og så dermed ikke give den første bog mulighed for at "hænge fast"
Slet