søndag den 18. januar 2015

Kære Jojo Moyes (Hvalernes sang)

Hvalernes sang er din ældste bog der er oversat og udkommet i Danmark. Da jeg i forvejen har læst og elsket Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker (som blev en af mine favoritbøger i 2014, som nævnt her), så havde jeg også visse forventninger til denne bog. Desværre levede den ikke op til de forventninger.

I bogen får vi indblik i det lille samfund i Silver Bay i Australien. Kathleen har boet i byen siden hun blev født, er kendt som Hajpigen, da hun i en alder af 17 fangede den største haj nogensinde, og så ejer hun det lokale hotel. Liza er Kathleens niece som er flyttet fra England til Silver Bay, sammen med sin datter Hannah, på flugt fra sine problemer. Liza er er en fåmælt kvinde der ikke lader mange komme nær hende, og som har det bedst når hun sejler ud med sin båd. Kathleen, Liza og Hannah har opbygget deres egen lille familie, sammen med resten af bådsmændene, hvis arbejde er at sejle turisterne ud til delfinerne og hvalerne, hvilket giver en indkomst der er lige netop nok til at holde samfundet kørende. Mike er derimod bymenneske fra England, med godt betalt arbejde og forlovet med chefens datter, men inderst inde kender han ikke sig selv og sine ønsker, og slår sig til tåls med hvad andre ønsker af ham. Da Mike bliver sendt til Silver Bay for at starte produktionen af et kæmpestort hotel, oplever han dog hvordan et liv i et tæt samfund kan være, hvilket får ham til at genoverveje hvad han vil med sit liv, både på kærlighedsfronten og med sit arbejde.

Det er da en sød lille historie du har skrevet, og nogle steder rørte den mig også, især kapitlerne med Hannah, men for mig blev selve plottet mellem Mike og hans forlovede til tider til en kliche, som jeg har læst en million gange før. Selve opbygningen med at hvert kapitel skifter synspunkt er en god idé, så jeg ikke nåede at blive træt af personerne hver især, men ved at skifte mellem 6 forskellige personer, og med en minimal ændring af personernes udtryk, gjorde det det til tider svært at huske hvilken persons synspunkt jeg var i gang med at læse. Derudover synes jeg at oversættelsen var skrevet på en måde der gjorde det svært at læse, og flere gange måtte jeg læse passager flere gange, fordi jeg ikke kunne forstå hvad der mentes.
Der var måske lidt for meget fokus på hvalerne og delfinerne til min smag, men jeg elskede dog din Moby Dick reference ved at kalde turistbådene Ishmael, Moby I og Moby II. En fin lille detalje.

Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Hvalernes sang. Org. titel: Silver Bay. Cicero. 2/5

6 kommentarer :

  1. Åh, ja. Den bog var også en ret lunken læseoplevelse for mit vedkommende. Ikke ligefrem det, jeg egentligt havde håbet på..

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej den holdte ikke helt den Moyes-standard som man kender fra Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker, desværre.

      Slet
  2. Der er så mange blandede meninger om denne bog! Sådan er vi jo så forskellige:) må se om jeg får mig taget sammen til at læse den, tror bare ikke den kan leve op til mine forventninger - og bryder mig ikke om at blive skuffet af Moyes;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er ærgeligt når Moyes skuffet, især når hun har skrevet så fantastiske bøger som Mig før dig og Det sidste brev fra din elsker

      Slet
  3. Jeg har to gange forsøgt at læse den, men har begge gange måtte opgive. Den sagde mig bare ingenting og jeg mistede helt lysten til at læse

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også den var tung at danse med, især i starten

      Slet