tirsdag den 12. april 2016

Kære læsere - 5 boglige facts om mig #1






  • Jeg kan på ingen måde få mig selv til at "skade" mine bøger. Når jeg læser i en bog, bruger jeg altid bogmærke - aldrig æselører, og jeg prøver altid at lade være med at knække ryggen i min sarte paperbacks. Jeg vil hellere have at mine bøger ser ud som nye, end at de har tegn på slid 

  • Som barn var min yndlings weekendbeskæftigelse at tage på biblioteket. Jeg elskede at gå rundt blandt alle bogreolerne, og udvælge de bøger der skulle med mig hjem og underholde mig. En gang tog jeg alle "Gåsehud"-bøgerne med hjem, som jeg manglede at læse, vi taler rundt regnet 30 stk, og jeg læste dem alle indenfor en uge. 

  • Jeg genlæser meget sjældent bøger. Der er så mange nye læseoplevelser der står og venter på mig, at jeg ikke kan få mig selv til at genlæse en bog. Desuden keder det mig også ofte at jeg ved hvad der kommer til at ske. Det betyder så også at jeg kun har læst Harry Potter-bøgerne én gang. 

  • Jeg prøver løbende at rydde ud i min bogreol. Bøger jeg har læst, og som egentlig ikke gør mig noget ikke at have stående, ryger ud, ligesom bøger jeg aldrig rigtig kommer omkring at få læst, også ryger ud. Jeg kan godt lide at have en trimmet bogreol, med de bedste og smukkeste bøger jeg har læst. 

  • Da jeg gik i 7. klasse, skulle vi finde det erhverv vi ville være når vi blev voksne. Det var ikke før jeg bladrede i den store "Hvad kan jeg blive" at det gik op for mig at det at være bibliotekar, rent faktisk var et job man kunne uddanne sig til, og lige siden dengang har det været en drøm for mig at blive uddannet bibliotekar. En drøm der gik i opfyldelse i sommers.   

Kærlig hilsen

6 kommentarer :

  1. Sikke en fin bogreol, det kunne være så spændende med et indlæg, der viser lidt mere af dine fine skatte frem! :-) Hvordan har du sorteret dem? Det ser ikke ud til at være alfabetisk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne godt være jeg skulle tage og vise min bogreol mere frem i et andet indlæg :)
      Nej de er ikke alfabetiseret - faktisk er det en blanding af forskellige systemer :p Nogle steder er de farveinddelt. Andre steder efter højde og mange steder efter serie/udgaver, så de kan stå samlet.

      Slet
  2. Jeg genlæser også sjældent, selvom det i forbindelse med nogle udfordringer sidste år, alligevel skete.
    Ligesom dig føler jeg nemlig også, at jeg har så utroligt mange læseoplevelser foran mig, jeg må og skal nå! <3
    Og sikke en fin reol - jeg er imponeret over, at du holder den så pæn og løbende rydder op i den - min er et virvar af kaos og rod. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jeg tror også min løbende trimning af bogreol skyldes at jeg virkelig frygter at løbe tør for plads på mine bogreoler... For så har jeg ikke længere en undskyldning for at købe nye bøger :p

      Slet
  3. Sikke et fint indlæg, og en super flot bogreol! :D

    SvarSlet