lørdag den 23. april 2016

Kære Readathon #8

Dette indlæg vil blive opdateret løbende fra lørdag d. 23 kl. 14.00 til søndag d. 24 kl. 14.00. Ydermere kan der ses opdateringer inde på Twitter (@Kaeredig) og Instagram (@louisehede89med hashtag #readathonDK og #readathon og på Goodreads.
De udvalgte bøger kan ses i dette indlæg




Kl. 12.22
For første gang nogensinde er jeg fuldstændig forberedt og klar til at klokken bliver 14.00. Jeg har sovet længe, og jeg har nået at løbe ærinder inde i byen, hvilket bl.a. bestod af at købe proviant til de næste 24 timer. I år har jeg cravet Toffifee, druer, iskaffe (jeg lavede kaffeekstrakt i går) og jeg har købt donuts. Jeg er SÅ klar!

Kl. 14.00
Nu er klokken endelig blevet 14.00, og readathon er gået i gang. Jeg har lavet mig et glas iskaffe, og er nu klar til at påbegynde læsningen. Jeg har valgt at starte med Jandy Nelsons "Himlen ved mine fødder". Den har fået lidt blandede anmeldelser, så jeg er spændt på at finde ud af om den er noget for mig. 
God læselyst til jer alle!

Kl. 16.45
Første bog er færdiglæst, og wauw, den var meget bedre end jeg havde troet. Nelsons bog om sorg og kærlighed gik rent ind, og jeg elskede især de digte og korte beskeder, der dukkede op mellem kapitlerne. Indtil videre har jeg læst 344 sider. Nu vil jeg begynde at lave lidt aftensmad, inden jeg påbegynder "The Gracekeepers" af Kirsty Logan.  

Kl. 21.18
Puha, sikke en bog. Starten af "The Gracekeepers" var helt fantastisk og magisk, men da jeg kom forbi de første 100 sider, begyndte det magiske dog at falme lidt for mig. Jeg følte mig distanceret fra karaktererne, og havde også dele hvor jeg kedede mig, desværre. Nu er jeg dog oppe på at have læst 637 sider. Den næste bog bliver Christine Lind Ditlevsens "Fredag, lørdag, søndag", og tror den skal læses samtidig med at jeg nyder en donut. 

Kl. 23.22
Selvom den kun er på 142 sider, så tog det mig alligevel knap 2 timer at læse. Skulle lige holde mig opdateret på de sociale medier samtidig. "Fredag, lørdag, søndag" er en in your face-roman, og til en start kunne jeg slet ikke lide den, men så begyndte den at gro lidt på mig. Det er dog en samtidsroman, som nok ikke giver så meget mening at læse om 10-15 år, med alle sine nutidige referencer. Nu er jeg nået op på 779 sider, og jeg lægger mig til at sove. Vi læses ved i morgen! 

Kl. 7.48
Godmorgen allesammen. Jeg har nu fået fyldt mit energidepot op, og jeg er klar til at fortsætte med readathon, imens jeg er i gang med at varme boller op i ovnen og drikke min morgenkaffe. Den næste bog jeg vil læse, er Kenneth Bøgh Andersens femte bog i Djævlekrig-serien, nemlig "Den faldne engel".  

Kl. 10.46
Endnu en bog færdig, og denne gang en rigtig fængende bog. Det var fedt at være tilbage i helvede med Filip. Nu er jeg oppe på 1073 sider læst, og næste bog bliver den sidste bog. Det er Agatha Christies "Mordet i Orientekspressen" som jeg er meget spændt på at få læst. 

Kl. 14.02
Sidste side er vendt og klokken har passeret 14, og readathon er slut for denne gang. Jeg nåede lige akkurat at blive færdig med min 5. og sidste bog, og slutter på et samlet sideantal á 1329 sider. Det har igen været super hyggeligt at dedikere mig selv til læsningen i 24 timer (minus de timer hvor jeg blev nødt til at få noget søvn) og det har også været skønt at følge med i alle andres døgn. Vi ses til efteråret til endnu en omgang readathon! 

Kærlig hilsen
 

45 kommentarer :

  1. Det bliver så spændende. jeg har selv lige taget pizzasnegle ud af ovnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, pizzasnegle lyder som en fantastisk idé! Det kan være jeg skal lave det næste gang :)

      Slet
    2. Det tager virkelig lang tid at komme omkring de sociale medier, men det er nu også noget så hyggeligt.

      Slet
    3. Det har du helt ret i :) De sidste par gange til readathon brugte jeg meget tid på at følge alle de blogs der selv deltog i readathon, for regelmæssigt at følge deres læseopdateringer, men det tog rigtig meget af min elskede læsetid. I år valgte jeg kun at følge omkring 10 blogs, og så læser jeg andres opdateringer efter endt readathon :)

      Slet
  2. Det bliver så godt! Nu venter jeg bare utålmodigt på, at klokken bliver 14 :)
    Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, ja jeg tripper også bare helt utålmodigt og venter på kl. slår 14 :D

      Slet
  3. Uhh Iskaffe og donuts. DET kunne jeg også godt bruge! Rigtig god læselyst! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må huske det til næste gang! ;) Tak i lige måde :)

      Slet
  4. MMm... Toffifee! Nu bliver jeg lækkersulten! :D

    Rigtig god læselyst!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha undskyld :p
      Tak i lige måde! :D

      Slet
  5. Spøjst, jeg snuppede også lige en donut med mig, da jeg var ude og handle tidligere idag!
    Rigtigt fantastisk readathon til dig! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Donuts er de nye æbleskiver ;)
      I lige måde søde Malene :)

      Slet
    2. Det er jo lige det de er! :D
      Varme boller og djævlekrig til morgenmad lyder som en god opskrift! Rigtig god fornøjelse. :D

      Slet
  6. Hmm iskaffe er bare så godt! God læsehygge til dig! Vi har lige spist småkager som vi bagte i går :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Iskaffe er bare perfekt i dag. Og sikke en god idé at bage småkager dagen inden readathon ;) Det kan være jeg skal huske at gøre det næste gang :)

      Slet
  7. Åhh toffifee. Det skulle man have købt! God læselyst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må huske det til næste gang! :p I lige måde

      Slet
  8. Åh, hvor lyder dine snacks perfekte!
    Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad du synes om "Himlen ved mine fødder" :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikk? Jeg er i hvert fald meget glad for min snacks-beholdning :p
      Den var simpelthen så skøn. Virkelig sød og rørende, og helt perfekt at starte readathon med :)

      Slet
    2. Åh, hvor godt at høre. Du har lige givet mig ret meget lyst til meget snart at få den læst :D

      Slet
    3. Ih hvor godt. Den er i hvert fald anbefalelsesværdig! :)

      Slet
  9. Hvor er du sej at være så godt forberedt! Jeg klovnede rundt lidt før klokken 14. Alting var kaos!

    Og åh, din næste bog er 'The Gracekeepers'? Dén glæder jeg mig virkelig til at følge din læsning af. Og håber du får en storslået læseoplevelse! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, well det er nok første gang at jeg har været SÅ forberedt som jeg har været i dag.

      Åh The Gracekeepers blev desværre sådan en ambivalent oplevelse for mig..

      Slet
    2. Åh, donuts! Jeg lider af seriøs snack-envy. Jeg har bare spist chokolade ...

      Og det er en skam! Det er også en lidt speciel bog. Plotmæssigt er den sommetider noget rod, men jeg kunne bare så godt lide stemningen.

      Håber du sover godt! :)

      Slet
    3. Det var også et sidste-minut indskydelse jeg fik med de donuts, så jeg måtte hellere skynde mig ned i byen for at købe dem :p

      Det har du helt ret i. Det var også stemningen der greb mig mest, men plottet der var langtrukken. Jeg kunne dog sagtens finde på at læse noget af Logan igen. Havde du læst andet af hende?

      Slet
    4. Haha. Jeg lavede en lignende tur, da jeg kom til at tænke på, jeg ville have Summerbird-mandler. For fanden altså :p

      Og ja, jeg har læst "A Portable Shelter", som virkelig var fin. Men som det så ofte er med novellesamlinger, er det langt fra alle historierne, der er anbefalelsesværdige. Det er sgu svært.

      Sejt, du læser Agatha Christie. Det gad jeg også godt. Snart.

      Slet
    5. Hahah, nogle gange må man dog bare give efter for ens cravings ;)

      Du har helt ret mht. novellesamlinger. Det kan dog godt være jeg alligevel skulle prøve at give mig i kast med "A Portable Shelter", især hvis det betyder jeg kan blive suget ind i Logans magiske skriverier <3

      Slet
  10. Glæder mig virkelig til at høre hvad du synes om "The Gracekeepers" - den blev købt hjem med det samme, men har så stået på hylden, så det bliver godt at måske få lidt inspiration til at samle den op igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes The Gracekeepers startede så godt ud, men desværre holdte den op med at holde mig fanget jo længere jeg kom ind i bogen. Jeg håber dog du får en bedre oplevelse med den!

      Slet
  11. Uhe, The Gracekeepers! Den var jeg tæt på at vælge, da jeg købte bøger til Read-a-Thon. Glæder mig til at høre din mening om den :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også bare en bog som alle elsker! Desværre ikke mig dog :p

      Slet
  12. Åh 'Himlen ved mine fødder' er virkelig skøn! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, virkelig meget! Blev faktisk ret overrasket over hvor glad jeg blev for den :D

      Slet
  13. Rigtig god læsedøgn, jeg er spændt på at høre hvad du vil syntes om The Gracekeepers, for tror det er et passende valg til readathon til at betage en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg blev ikke lige så forelsket i den som du gjorde, selvom jeg virkelig ønskede det! :(

      Slet
  14. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om The Gracekeepers :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt den bog alle er spændte på at høre om ;) Jeg kan se du "kun" gav den 2 stjerner. Hvordan kan det være?

      Slet
  15. Sov godt! Min seng kalder også nu :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Søvn skal man nu heller ikke kimse af under en readathon ;)

      Slet
    2. Lige præcis. Jeg burde også snart få læst femte bog i Bøghs serie. Lyder som om den er værd at kaste sig over :-)

      Slet
  16. Hvor ærgerligt, at "The Gracekeepers" var skuffende. Men hvor sjovt, at du har læst "Den Faldne Engel". Den serie er så god! (jeg mangler selv at læse de to sidste bøger i serien).

    Fortsat god læselyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan kun anbefale at du får læst de sidste to bøger i serien, hvis du kan lide de første. De er dog mere dystre, men, i min optik, bedre!

      Slet
  17. Gracekeepers opgav jeg helt i sin tid, kort inde i den. Den fængede mig slet ikke, den lød bare så godt ud fra bagsideteksten.
    Men sikke en god idé med Mordet i Orientekspressen. Den vil jeg også gerne læse en gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt. Den er skrevet på en speciel måde, men jeg kunne nu meget godt lide det. Det var mere plottet der ikke fængede mig :)
      Den er go', så det synes jeg helt klart du skal ;)

      Slet
  18. Det lyder til at du har haft et hyggeligt døgn! Jeg ser frem til din anmeldelse af Nelson-bogen :D

    SvarSlet