tirsdag den 5. april 2016

Kære Amy Christine Parker (Indespærret)

Da biblioteket en uge modtog en ny stak bøger til udlån, og jeg begyndte at stille dem frem på hylderne, var der noget ved din bog Indespærret der greb min opmærksomhed. Selve titlen i sig selv lyder interessant, men det var da jeg vendte den om, og læste bagsideteksten, at jeg besluttede mig for at lade være med at sætte den på plads, men i stedet låne den til mig selv, og tage den med hjem. 

Historien handler således om syttenårige Lyla, der de sidste ti år har levet i Kolonien med sin familie. Kolonien består af familier, der sammen med lederen af Kolonien, kaldet Pioneren, gør sig klar til jordens undergang. Lyla har ikke før sat spørgsmålstegn ved det liv hun lever, og det faktum at hun bl.a. skal lære at skyde, for at kunne forsvare Kolonien fra at blive overtaget af de "farlige" der lever udenfor Kolonien. Da Lyla så møder Cody, og han begynder at stille spørgsmål omkring den måde hendes familie lever på, og den måde Pioneren styrer deres lille samfund på, begynder Lyla selv at blive i tvivl om, hvorvidt verden udenfor deres indhegnede samfund egentlig er så slemt, som Pioneren får det til at lyde. 

Jeg har ikke før læst en bog der omhandler livet i en sekt, og det at beskrive det fra en ung piges synspunkt, som næsten ikke har kendt til andet, lød virkelig lovende. Måske endte jeg dog med at forvente alt for meget af din bog, forvente at jeg ville blive så involveret i historien, at jeg rent faktisk ville fatte sympati med Pioneren, og derigennem forstå hvorfor disse familier valgte at flygte fra det liv de tidligere kendte, for at leve en simpel tilværelse indtil jorden ville gå under. Det punkt nåede jeg dog aldrig

Igennem hele bogen tænkte jeg på hvornår Lyla ville få øjnene op for, at verden udenfor ikke er så skræmmende som hun har fået fortalt, og det irriterede mig egentlig også at det er først da hun bliver præsenteret for Cody at hun begynder at tvivle på Pioneren, og begynder at foretage valg, som hun på ingen måde ellers ville have turdet foretage sig, fordi det ville kunne risikere familiens sikkerhed inde i Kolonien. 

Selvom jeg ikke blev lige så begejstret for din bog, som jeg havde håbet, så var det alligevel en interessant fortælling om hvordan det er at vokse op i et isoleret samfund, hvor dommedagsprofetier og truslen udefra konstant hænger over hovedet på én. Desværre var det dog bare en hurtig læst, og hurtig glemt bog for mig.

Kærlig hilsen
Amy Christine Parker: Indespærret (Gated #1). Org. titel: Gated. Carlsen. 3/5

Ingen kommentarer :

Send en kommentar