Jeg kan starte ud med at fortælle dig at jeg syntes præmissen for din bog Celle 7 lød vildt spændende: Retssystemet i samfundet er lavet om, så i stedet for at en dommer og en
jury beslutter om man skal dømmes skyldig eller uskyldig på baggrund af
beviser, er det nu skåret fuldstændig væk, og nu kan den gængse borger,
over mobiltelefonen, beslutte om en person skal henrettes.
Det er jo en helt absurd måde at udøve retfærdighed på, og det var denne absurditet der gjorde din historie spændende. For 16 årige Martha har tilstået mordet på byens millionær, men det virker til at Martha skjuler noget - at hendes tilståelse ikke er helt sandfærdig - samtidig med at det virker til at foregå nogle ret så lyssky aftaler "bagom" systemet.
På trods af en virkelig spændende præmis, og på trods af at jeg slugte din bog på ingen tid (både fordi den var letlæst, og fordi der ikke var meget tekst på siderne) så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af "var det bare det?". Jeg forventede måske lidt for meget af din historie, for det jeg læste følte jeg allerede at jeg havde læst/set/hørt mange gange før, og slutningen kom på ingen måde som en overraskelse. Opbygningen af historien med skiftevis at følge Martha, hendes rådgiver og tv-programmet i løbet af de 7 dage Martha sad spærret inde, endte med at være irriterende for min læsning, dog ikke irriterende nok for at holde mig fra at læse videre.
Selvom det virker som en langt ude dystopisk fortælling, som på ingen logisk måde kunne, eller burde, ske, så kunne jeg alligevel ikke undgå at sidde tilbage med følelsen "....men hvad nu hvis det sker?", og det skal du have cadeau for. Selvom jeg måske ikke var blæst omkuld over din historie, så fik den mig til at tænke over temaet retfærdighed, og hvad det vil betyde at lade "den gængse borger" tage beslutninger om andres mennesker liv og død.
Det er jo en helt absurd måde at udøve retfærdighed på, og det var denne absurditet der gjorde din historie spændende. For 16 årige Martha har tilstået mordet på byens millionær, men det virker til at Martha skjuler noget - at hendes tilståelse ikke er helt sandfærdig - samtidig med at det virker til at foregå nogle ret så lyssky aftaler "bagom" systemet.
På trods af en virkelig spændende præmis, og på trods af at jeg slugte din bog på ingen tid (både fordi den var letlæst, og fordi der ikke var meget tekst på siderne) så sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af "var det bare det?". Jeg forventede måske lidt for meget af din historie, for det jeg læste følte jeg allerede at jeg havde læst/set/hørt mange gange før, og slutningen kom på ingen måde som en overraskelse. Opbygningen af historien med skiftevis at følge Martha, hendes rådgiver og tv-programmet i løbet af de 7 dage Martha sad spærret inde, endte med at være irriterende for min læsning, dog ikke irriterende nok for at holde mig fra at læse videre.
Selvom det virker som en langt ude dystopisk fortælling, som på ingen logisk måde kunne, eller burde, ske, så kunne jeg alligevel ikke undgå at sidde tilbage med følelsen "....men hvad nu hvis det sker?", og det skal du have cadeau for. Selvom jeg måske ikke var blæst omkuld over din historie, så fik den mig til at tænke over temaet retfærdighed, og hvad det vil betyde at lade "den gængse borger" tage beslutninger om andres mennesker liv og død.
Kærlig hilsen
Kerry Drewery: Celle 7. Org. titel: Cell 7. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. 3/5
Jeg må desværre indrømme jeg opgav at læse Celle 7. Jeg hørte den som lydbog, og det fungerede bare slet ikke - det blev slet og ret for irriterende at høre på. Men fedt at høre at der var lidt indhold i den alligevel :)
SvarSletJeg kan sagtens forestille mig at den ville være uudholdelig at lytte til som lydbog, især med de mange skift i synspunkter, og også med tv-showet!
Slet