tirsdag den 20. september 2016

Kære Emma Cline (Pigerne)

Det er sjældent at en debuterende (og ung!) forfatter får så meget opmærksomhed som du har fået, og stadig får. Derfor blev min nysgerrighed da også pirret, og jeg gav mig i kast med at læste din roman Pigerne.

I bogen, som du har fortalt er inspireret af virkelige begivenheder, følger vi den unge pige Evie, som føler sig draget af en gruppe piger, med en meget karismatisk udstråling. Evie har problemer med sin mor og morens nye kæreste, så derfor vælger hun at tilbringe sin tid med disse piger, ude på den ranch de bor på, sammen med Russell. Russell er omgivet af piger, som virker til at være tryllebundet af ham, og Evie bliver hurtigt en af dem, og synes ikke at kunne se de fatale konsekvenser det kan have, at lytte til Russell. 

Det er en bog der omhandler en kult, og det var også det der trak i min interesse. Jeg tænkte at jeg ville få en roman, der gav et skræmmende indblik i hvordan det er at være en del af en kult, i en yderst velskrevet form. Og det var jo egentlig også det jeg fik... Alligevel endte jeg med at blive en lille smule skuffet. 

Du skriver fantastisk, og dine ord trak mig ind. Men samtidig krævede din ord så meget af mig, at jeg kun kunne klare at læse lidt af gangen, før jeg måtte lægge din bog fra mig igen. Det gjorde at det tog mig ret lang tid at læse den, på trods af at den egentlig ikke er særlig lang, og det gjorde at jeg følte mig distanceret fra din historie. 

Denne oplevelse var dog ikke det der gjorde mig en smule skuffet. Det var mere en mangel på selve "kult-livet". Vi som læser får et indblik i glimt om hvordan det var at leve på ranchen sammen med Russell, og hvordan det kunne lykkedes ham at manipulere med Evie og de andre, men jeg følte ikke at der var nok! Jeg ville ønske at stort set hele bogen gav indblik i dette, i stedet for at lade historie skifte mellem fortids Evie og hendes oplevelser med kulten, og så den voksne Evie der reflekterer tilbage. 

Selvom jeg blev en smule skuffet, så er der dog ingen tvivl i mine øjne om at du er en yderst fantastisk forfatter, der kan formulere sig som en drøm, og jeg synes stadig du fortjener alt den opmærksomhed du får. 

Kærlig hilsen

Emma Cline: Pigerne. Org. titel: The Girls. Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 3/5

2 kommentarer :

  1. Det er lidt spøjst - det var nemlig også noget af det, der skuffede mig ved bogen. Jeg forventede noget helt andet, end det jeg faktisk fik. Ikke fordi at det jeg fik var dårligt, men jeg havde bare forventet noget.. andet.

    Men efter at have hørt forfatteren snakke om sin bog, så giver det hele mening for mig. Det var ikke fokusset på kult-livet, som bogen burde sælges på, men derimod perspektivet på det at være en pige/kvinde i den periode :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Aaah, se det giver mere mening så :) Og ja, så syntes jeg måske at bogen skulle have været reklameført mere som det. Det eneste jeg ligesom har hørt, er det med kulten :)

      Slet