Kære Anthony Doerr (Alt det lys vi ikke ser)

Din historiske roman Alt det lys vi ikke ser er blevet rost til skyerne af mange og med god grund. Historien om Marie-Laure og Werner fortæller på fineste vis hvordan de valg man tager har betydning for ikke bare en selv, men også for andre.

Marie-Laure og hendes far bor i Paris og venter på det uundgåelige – Marie-Laure vil blive blind. Det altomsluttende mørke indtræffer i hendes sjette leveår, og fra det tidspunkt begynder Marie-Laure at tage med hendes far på arbejde på det naturhistoriske museum. Marie-Laure er dybt afhængig af sin fars guiden når hun skal bevæge sig rundt, men faren ønsker at Marie-Laure skal få noget selvstændighed tilbage, og bygger dermed en miniaturemodel over deres kvarter, så hun kan indprente sig hver eneste hus, hver eneste lampepæl, hver eneste kantsten, hvorefter Marie-Laure bliver kastet ud i selv at skulle finde rundt, dog med faren gående bagved som sikkerhedsnet.

I Tyskland bor den forældreløse Werner på et børnehjem med søsteren Jutta. En dag finder de en ødelagt radio, som Werner formår at fikse, hvilket åbner en hel ny verden for ham. Videnskabelige radioprogrammer fra Frankrig åbner Werners øjne for hvad han ønsker at få ud af livet, åbner hans øjne for det videnbegær han har, og Werner begynder at drømme om at komme ud i verden og studere, til fordel for at skulle arbejde i minen – et arbejde der tog faren fra Werner og Jutta. Werners evner med at reparere radioer går ikke ubemærket hen, hvilket er med til at få ham til at stige i rang hos Hitlerjugend, og får ham sendt til Frankrig for at bekæmpe fjenden.

Din bog skifter mellem at fortælle om bombningen af den franske kystby Saint-Malo i 1944, hvilket har betydning for både Marie-Laure og Werners liv, og så at fortælle om de 10 år der leder op til denne begivenhed, og hvordan det endte med at både Marie-Laure og Werner blev viklet ind midt i stormens øje. Til en start blev jeg en smule forvirret over dette, men lige så snart denne forvirring forsvandt, begyndte jeg at nyde historien fuldt ud. Du formår at skrive så detaljerigt, at der opstår tydelige billeder i hovedet på mig under læsningen, og jeg følte at jeg stod på gaden og iagttog Marie-Laure mens hun prøvede at finde rundt, og jeg var på Werners værelse med ham imens han lyttede til fransk radio i det skjulte. 

Jeg blev fanget af at vide hvordan det kunne ende så vidt for dine to hovedpersoner, og den 400+ siders bog måtte for min skyld gerne have været dobbelt så lang, blot for at jeg kunne dvæle over historien i længere tid, for jeg syntes næsten at det gik alt for hurtigt, hvilket bare er med til at fortælle mig hvor velskrevet en roman jeg sad med mellem hænderne. Da jeg nåede slutningen af bogen, var jeg ikke klar til at give slip på Marie-Laure, på Werner og på deres forbindelse med hinanden.

Kærlig hilsen

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser. Org. titel: All the Light We Cannot See. Anmeldelseseksemplar fra Politikens Forlag. 4/5