torsdag den 30. april 2015

Kære Essie Fox (The Somnambulist)

Med din debutroman The Somnambulist har du skabt en historie der sugede mig ind og ikke gav slip på mig igen før sidste side blev vendt.

Syttenårige Phoebe er vokset op med sin religiøse mor og sin karismatiske tante. Phoebe har lige siden hun har været lille været splittet mellem at underlægge sig Guds befalinger, og derigennem gøre sin mor glad, og så at kunne nyde alt det livet har at byde hende, ligesom hun ser hendes tante Cissy gør når hun står på scenen og optræder. Da Cissy pludselig dør, er Phoebe ulykkelig, men da Cissys tidligere elsker Nathaniel Samuels tilbyder Phoebe et job som selskabsdame for hans kone, føler Phoebe sig draget mod Samuels, netop fordi han måske vil kunne tilbyde hende et liv hvor hun kan blomstre op og finde ud af hvem hun er, uden at være underlagt hendes mors skarpe blik.
Intet er dog som det giver sig ud for, og hurtigt kommer de mørkeste hemmeligheder frem i lyset, som overvælder Phoebe med følelser af skyld, fortrydelse og mistet kærlighed.

Jeg må ærligt sige at jeg faktisk havde forventet at denne bog ville kede mig, men det blev hurtigt gjort til skamme. Jo din bog havde da en langsom start, men der gik ikke lang tid før at jeg blev så opslugt af at vide hvilke hemmeligheder der ville komme frem i lyset. Selvom den store hemmelighed er tydelig for læseren, især fordi visse af kapitlerne er fra Nathanials synspunkt, så følte jeg stadig med Phoebe da det endelig gik op for hende. For det er det du formår at gøre – at få læseren til at holde så meget af Phoebe at når hendes hjerte brister, så brister læserens hjerte også, og det er selvom Phoebe til tider er en urealistisk fortæller.

Din roman er dejlig gotisk, og selvom den på ingen måde er overnaturlig, så fik den mig til at gyse over Phoebes oplevelser som selskabsdame hos Samuels. Faktisk fik den mig til at mindes tilbage til da jeg læste Daphne Du Mauriers Rebecca, hvilket er en af mine favoritter. Det var min første oplevelse med dit forfatterskab, men det bliver i hvert fald ikke det sidste.

Kærlig hilsen
Essie Fox: The Somnambulist. Orion. 4/5

4 kommentarer :

  1. Svar
    1. You're very welcome! Such a wonderful book :)

      Slet
  2. Hvor lyder den altså spændende. Jeg har altid troet at gotiske romaner og gys ikke var noget for mig, men efter at have læst "Lille fremmede" så har jeg, om man så må sige, fået blod på tanden ;) Og det er da et utroligt smukt og indbydende cover :)

    SvarSlet
  3. Det er virkelig et smukt cover! Den passer perfekt til indholdet :)
    Jeg har faktisk lånt Lille Fremmede med hjem efter at have set at du var så positivt stemt overfor den. Jeg glæder mig til at finde tiden til at læse den :)

    SvarSlet