Med din debutroman The
Somnambulist har du skabt en historie der sugede mig ind og
ikke gav slip på mig igen før sidste side blev vendt.
Syttenårige Phoebe er vokset op med
sin religiøse mor og sin karismatiske tante. Phoebe har lige siden
hun har været lille været splittet mellem at underlægge sig Guds
befalinger, og derigennem gøre sin mor glad, og så at kunne nyde
alt det livet har at byde hende, ligesom hun ser hendes tante Cissy
gør når hun står på scenen og optræder. Da Cissy pludselig dør,
er Phoebe ulykkelig, men da Cissys tidligere elsker Nathaniel Samuels
tilbyder Phoebe et job som selskabsdame for hans kone, føler Phoebe
sig draget mod Samuels, netop fordi han måske vil kunne tilbyde
hende et liv hvor hun kan blomstre op og finde ud af hvem hun er,
uden at være underlagt hendes mors skarpe blik.
Intet er dog som det giver sig ud for,
og hurtigt kommer de mørkeste hemmeligheder frem i lyset, som
overvælder Phoebe med følelser af skyld, fortrydelse og mistet
kærlighed.
Jeg må ærligt sige at jeg faktisk
havde forventet at denne bog ville kede mig, men det blev hurtigt
gjort til skamme. Jo din bog havde da en langsom start, men der gik
ikke lang tid før at jeg blev så opslugt af at vide hvilke
hemmeligheder der ville komme frem i lyset. Selvom den store
hemmelighed er tydelig for læseren, især fordi visse af kapitlerne
er fra Nathanials synspunkt, så følte jeg stadig med Phoebe da det
endelig gik op for hende. For det er det du formår at gøre – at
få læseren til at holde så meget af Phoebe at når hendes hjerte
brister, så brister læserens hjerte også, og det er selvom Phoebe
til tider er en urealistisk fortæller.
Din roman er dejlig gotisk, og selvom
den på ingen måde er overnaturlig, så fik den mig til at gyse over
Phoebes oplevelser som selskabsdame hos Samuels. Faktisk fik den mig
til at mindes tilbage til da jeg læste Daphne Du Mauriers Rebecca,
hvilket er en af mine favoritter. Det var min første oplevelse med
dit forfatterskab, men det bliver i hvert fald ikke det sidste.
Thank you so much! Essie
SvarSletYou're very welcome! Such a wonderful book :)
SletHvor lyder den altså spændende. Jeg har altid troet at gotiske romaner og gys ikke var noget for mig, men efter at have læst "Lille fremmede" så har jeg, om man så må sige, fået blod på tanden ;) Og det er da et utroligt smukt og indbydende cover :)
SvarSletDet er virkelig et smukt cover! Den passer perfekt til indholdet :)
SvarSletJeg har faktisk lånt Lille Fremmede med hjem efter at have set at du var så positivt stemt overfor den. Jeg glæder mig til at finde tiden til at læse den :)