Kære Opsamlingsliste - Oktober

Månedens læste bøger

// Mere end det - Patrick Ness // Mig før dig (Mig før dig #1) - Jojo Moyes // Isla og jagten på lykke (Anna og det franske kys #3) - Stephanie Perkins // Mind Games - Teri Terry // Is Everyone Hanging Out Without Me? - Mindy Kaling // Døden på Nilen - Agatha Christie // Hvad skoven skjuler - Louise Floor Frellsen et. al. // Through the Woods - Emily Carroll // Hold Me Closer - David Levithan // Alene i Paris - Jojo Moyes // Rubinrød (Rubinrød #1) - Kerstin Gier // Simple Living - Nadia Plesner // Som en tikken under huden - Camilla Wandahl // Barnets Tarv - Ian McEwan //

Månedens favorit

Den smukkeste, mest fantastiske bog jeg har læst denne måned er helt sikkert Through the Woods. Den er samtidig også blevet til en af mine all-time favourites. Jeg sukker lidt over den her. Derudover var Simple Living også umådelig spændende. Jeg havde jo hørt Nadia Plesner fortæller overordnet omkring hendes oplevelser, så jeg havde egentlig ikke forventet at bogen ville fange mig så meget som den gjorde. Jeg slugte den på 1½ dag, og gav mig til at læse i den i tide og utide, fordi jeg ikke kunne slippe Nadias rørende fortælling.

Månedens overraskelse

Islas historie i Isla og jagten på lykke overraskede mig positivt! Af en eller anden grund havde jeg fået det ind i hovedet at den sidste bog i trilogien var den værste, og selvom den havde sine skønhedsfejl, så kunne jeg faktisk rigtig godt lide den. På den anden side så blev jeg negativt overrasket over Barnets tarv. Jeg tror mine forventninger var blevet kørt helt op til at McEwans nyeste bog skulle være et lille mesterværk, men det kunne den ikke leve op til. Jo den var da god, men bare ikke SÅ god.

Månedens skuffelse

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg havde det da nyheden kom frem om at David Levithan valgte at lave en spin-off musicalbog omkring den kære Tiny Cooper fra Will Grayson, Will Grayson. Tiny Cooper var helt sikkert min yndlingskarakter fra bogen, men jeg kunne ikke se hvordan hans historie i musicalform ville kunne fungere i Hold Med Closer. Og det gjorde det så heller ikke, i min mening. Det blev bare for meget, selvom det dog var et kærligt gensyn med Tiny.

Mest forventede læseoplevelse i november

I øjeblikket ligger The Martian på mit skrivebord og stirrer på mig. Jeg har glædet mig rigtig længe til at læse den, men det er som om at jeg nu er lidt bange for at gå i gang med den. Tænk hvis jeg slet ikke kan lide den alligevel. Måske jeg i stedet skulle se filmen først og så læse den? Jeg er lidt i et dilemma, men ligegyldigt hvad så bliver november altså måneden hvor jeg får den læst. Og forhåbentligt bliver november også måneden hvor jeg får læst Efter dig. Efter genlæsningen af "Mig før dig" kunne jeg godt mærke at det ville tage lidt tilløb at skulle fortsætte med Lous historie, da jeg både glæder mig og frygter lidt hvad Moyes har valgt der nu skal ske.

Opsummering af oktober

Oktober har stået i arbejdets tegn. Med mange ekstra vagter og en masse sociale sammenkomster, er det utroligt at jeg allligevel har nået at få læse så meget. Derudover var der også readathon denne måned, hvor jeg fik læst 3 bøger. Det var ikke helt så mange bøger som jeg plejer, men mit hoved var heller ikke 100% i det. Forhåbentligt kan jeg gøre op for det næste readathon.

Kærlig hilsen

Kære Liane Moriarty (Store små løgne)

Igennem Store små løgne blander du et mordmysterie sammen med vigtige temaer som mobning og vold. Det lyder som den perfekte blanding, jeg tænkte du ville være perfekt til at skrive, efter at have læst Min mands hemmelighed. Desværre endte denne nyeste udgivelse dog med at være middelmådig i mine øjne.

I bogen følger vi tre kvinder (meget lig din tidligere bog), som hver har deres problemer og udfordringer i livet, både som værende kvinde, mor og kone. Madeline er en stærk og karismatisk kvinde, der dog står overfor den udfordring af hendes eksmands er flyttet ind i kvarteret med sin nye kone, og deres fælles teenagedatter er begyndt at ville tilbringe mere og mere tid med faderens familie. Celeste er den rige, smukke kone med tvillingedrenge, som får meget opmærksomhed fra de andre mødre på børnenes nye skole. Selvom hendes ydre ikke viser det, så bærer Celeste dog rundt på en stor hemmelighed. Jane er den unge, enlige mor der lige er flyttet til byen. Jane havde en skrækkelig oplevelse tidligere i sit liv, der har ført hende til at være indadvendt og tilbagetrukkent, men med hjælp fra Madeline og Celeste, begynder hun at åbne sig lidt op for verden.

Da skolen, hvor deres børn går på, holder den årlige quizaften, ender aftenen med et lig. Hvem liget er, og hvordan det kom så vidt, lader du læseren lige så stille finde frem til, ved at kapitlerne skifter mellem de tre kvinders synspunkt i tiden op til aftenen, og interviewbrudstykker med deltagerne til quizaftenen.

Noget du er virkelig dygtig til, er at lave spot on observationer og beskrivelser af menneskers, især nok kvinders, tankegange. Der var så mange ting jeg kunne relatere mig til, og sympatisere med, selvom disse kvinder står overfor udfordringer jeg ikke selv har stået overfor, og de er et helt andet sted i deres liv end mig. Dog blev jeg ikke helt så investeret i historien, som jeg kunne have været, hvilket i høj grad skyldtes at der nogle gange blev taget valg jeg ikke kunne forstå, og en bestemt karakter åbenbart var, mod slutningen, helt modsat af det jeg som læser var blevet præsenteret for igennem hele bogen. Det virkede utroværdig, og egentlig som om du tog det valg, for at plottet kunne give mening.

De små interviews mellem hvert kapitel, havde til formål at øge spændingen, med hensyn til hvad der egentlig skete til den quizaften, men for mig blev de i stedet et irritationsmoment i min læsning. Jeg kunne ikke tage dem seriøst, fordi de interviewede heller ikke tog situationen seriøst, men mest af alt behandlede det som om at det var en spøg. Jeg ville meget hellere kun have fokuseret på Madeline, Celeste og Janes udvikling i bogen, for for mig er den stærkeste del af din bog, nemlig personkarakteristikkerne, og at se disse tre kvinder kæmpe imod deres dæmoner i livet, og blive stærkere og modigere.

Kærlig hilsen

Liane Moriarty: Store små løgne. Org. titel: Big Little Lies. Gave fra Politikens Forlag. 3/5

Kære Emily Carroll (Through the Woods)

Da jeg satte mig til rette med din graphic novel Through the Woods havde jeg ingen idé om hvad jeg skulle forvente, især fordi jeg ikke er den store graphic novel læser. Jo jeg har skam læst lidt "The Walking Dead" og hele "Watchmen", men de er meget teksttunge, og har måske ikke så meget fokus på tegningerne, som de har fokus på plottet. 

Med din graphic novel, eller rettere graphic stories, har du i høj grad fokus på dine stemningsfyldte tegninger. Du lader dem fortælle størstedelen af de 5 historier, fremfor at overdynge dine læsere med tekst, og det var jeg stor fan af. 

Stemningen i dine historier er jo, som nævnt, meget stemningsfulde. Og gyselige. Jeg må sige at jeg er glad for at jeg læste dem midt på dagen, mens der var lyst, for nogle af de historier var simpelthen skræmmende.  Du formår at sige så meget, med så lidt, og det er i høj grad også med til at tilføje til den gyselige stemning. 

Jeg vil hurtigst muligt købe din bog, både fordi det er noget af det bedste jeg har læst i år, hvis ikke nogensinde, men også fordi jeg har lyst til at genlæse den lige nu! Den passer perfekt til efterårets dystre mørke, og til at få en til at gyse.

Billederne er simpelthen så stemningsfyldte, og farverne er perfekte. Jeg gøs gennem hele bogen, igennem alle historierne, og slugte dem alle alt for hurtigt.

Selve historierne var næsten som små eventyr. Ikke eventyr i stil med "og det levede lykkeligt til deres dages ende", men dystre, mørke, skræmmende eventyr i stil med Brødrene Grimm, hvilket jeg synes er de bedste slags eventyr..

Kærlig hilsen

Emily Carroll: Through the Woods. Margaret K. McElderry Books. 5/5

Kære Teri Terry (Mind Games)

Jeg har længe hørt ros til din dystopiske sci-fi trilogi "Slettet", men har måske alligevel været lidt tilbageholden med at få påbegyndt serien, fordi jeg havde lidt en fordom om, at den ville minde alt for meget om andre dystopiske trilogier. Da jeg så opdagede at du også har udgivet en stand-alone dystopisk sci-fi bog Mind Games (som vist ikke er så meget stand-alone længere, da du næsten lige har offentliggjort en e-bogs fortsættelse), som lige er udkommet på dansk, kunne min nysgerrighed overfor dit forfatterskab ikke længere holdes i skak. 

I fremtidens samfund foregår det meste i den virtuelle virkelighed. Størstedelen af menneskerne har et implantat, der gør at de kan leve deres liv i parallelle verdener, samtidig med at deres fysiske krop bliver i den virkelige verden. I disse virtuelle verdener kan man være lige præcis den man vil, se ud som man ønsker og begive sig ud på eventyr, uden at ens fysiske krop kommer noget til. Luna er dog en af de få nægtere der ikke vil have et implantat. Efter at have mistet sin hacker-mor i den virtuelle verden, og den umådelige kvalme hun får ved at logge sig på, gør at Luna hellere vil skille sig ud fra mængden og leve "rigtigt". Da hun alligevel, stik imod alles forventninger, kvalificerer sig til en prestigefyldte prøve der skal afgøre om hun både er intelligent og rationel, prøver Luna alt hvad hun kan for at holde på den afgørende hemmelighed, der er den virkelige årsag til hendes modstand mod virtuelle verdener. Det bliver dog ikke kun hemmeligheden hun skal kæmpe med, men også en ny viden om årsagen til regeringens ønske om at have alle mennesker med i den virtuelle verden. 

For det første kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg er fuldstændig blæst omkuld af det velfungerende plot, og den dystopiske verden du har fremstillet. Aldrig har jeg oplevet at nogen har kunne få så meget historie ind på så få sider, uden at det på noget som helst tidspunkt føles forhastet eller forkortet. 

Selvom selve plottet godt kan lyde forvirrende og langhåret, så skriver du på sådan en måde der er til at forstå! Jeg var med det samme fanget af historien om Luna og hendes kamp for at forblive nægter i en verden hvor alle andre tilbringer deres tid i den virtuelle verden, og blev endnu mere fanget da historien drejede sig ind på en kamp om det gode mod det onde, for det er netop ikke ligetil i en verden som den Luna befinder sig i. Jeg kunne bruge uendelig tid på at forklare folk alle delelementerne af din historie, fordi det netop er sådan en kompakt et plot, men jeg synes nu hellere at folk selv skal give sig i kast med at læse Mind Games. Det er den i hvert fald værd. 

Kærlig hilsen

Teri Terry: Mind Games. Anmeldelseseksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. 4/5

Kære Agatha Christie (Døden på Nilen)

For ikke ret lang tid siden læste jeg din stand-alone krimi "Der var ti, der var ni...", som med det samme blev en favorit. Denne læsesucces gjorde at jeg hungrede efter at læse flere af dine bøger, og valgte endte med en klassisk Hercule Poirot historie, nemlig Døden på Nilen. 

I bogen er Poirot på ferie i Egypten, og sammen med en stor gruppe mennesker tager han på en udflugtstur ned ad Nilen. Iblandt denne gruppe er bl.a. det nygifte ægtepar Linnet og Simon som er på bryllupsrejse, men deres lykke er kort, da Simons ekskæreste, og Linnets tidligere veninde, Jackie bliver ved med at følge efter dem, for at gøre deres liv surt. Derudover består besætningen bl.a. af en romanforfatter og hendes tvære datter, en mor og søn som også har en forbindelse til Linnet, og Poirots ven, Oberst Race. Der går ikke længe før der sker et mord på damperen, og Poirot må træde til, assisteret af Oberst Race, for både at finde frem til morderen og motivet, inden der vil ske flere mord. 

Jeg var faktisk vild med det plot du har fået bygget op i denne bog. Især hele delen med den forsmåede eks og den rige tidligere veninde der stjal hendes mand, som bogen faktisk starter med, fik mig hurtigt draget ind i historien. Dog starter du også med at præsentere nærmest alle karaktererne meget hurtigt, hvilket gjorde mig forvirret og rundtosset, fordi der netop er så mange, men jo mere jeg fik læst, jo hurtigere lærte jeg at skille dem fra hinanden, og lære dem at kende på hver deres "quirks". Du bygger historien meget langsomt op, og der går egentlig ret lang tid før mordet sker, men så går det til gengæld også meget hurtigere derfra, og spændingen stiger i takt med at Poirot undersøger sagen. 

Jeg havde faktisk lidt gættet hvem morderen var, da jeg nåede et godt stykke ind i din bog, men hele tiden fik du mig til at tvivle om jeg nu også havde gættet rigtigt, og det synes jeg er ret godt klaret. Den måde Poirot hele tiden trækker mig rundt i manegen lige når jeg tror jeg har regnet den ud, for så at efterlade mig med endnu flere spørgsmål som jeg kun kan lade mesterdetektiven finde frem til for mig, var skønt. Selvom jeg måske havde gættet mig til hvem morderen var, så kunne jeg på ingen måde regne ud hvordan mordet blev begået, og da det hele blev afsløret, sad jeg tilbage og tænkte at det egentlig var skide godt fundet på. Igen har du skrevet et fantastisk mysterium, og jeg er slet ikke færdig med at læse om Poirots oplevelser. 

Kærlig hilsen

Agatha Christie: Døden på Nilen. Org. titel: Death on the Nile. Anmeldelseseksemplar fra Rosenkilde & Bahnhof. 4/5

Kære Sunshine Blogger Award

Både Karina ovre fra Reading Raindrops og senere også Katja fra Cautious, nominerede mig til Sunshine Blogger Award, og nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få besvaret de rigtig gode spørgsmål hun har stillet mig.

1. Hvilken er din ultimative yndlingsbog, hvis du kun må vælge én?

Åh det er jo de sværeste spørgsmål i hele verden! Jeg kan umuligt kun vælge én bog, da der er så mange bøger der betyder noget for mig. Der er jo bl.a. "Kvinden der forsvandt" af Gillian Flynn, "Og bjergene gav genlyd" af Khaled Hosseini, "Hvor regnbuer ender" af Cecelia Ahern, "Klasse" af Curtis Sittenfeld, "Fordelene ved at være en bænkevarmer" af Stephen Chbosky og "Det gyldne kompas"-serien af Philip Pullman. Altså en stor bunke bøger, indenfor en masse genrer. 

2. Er der en bog, du bliver ved med at udsætte at læse? Og hvorfor?

Af en eller anden grund bliver jeg ved med at udsætte at læse "En bøn for Owen Meany" af John Irving, selvom de andre Irving-bøger jeg har læst, har været rigtig gode, og jeg også kun har hørt ros om lige præcis denne bog! Jeg tror måske det skyldes at den udgave jeg har, er opdelt i 2 bøger, og derfor fortæller min underbevidsthed mig, at det vil tage mig dobbelt så lang tid at læse den, end hvis den bare var i én samlet bog. 

3. Dømmer du bøger på deres forsider?

Ja! er det korte svar. Jeg tror lidt at størstedelen af mennesker dømmer bøger på deres forsider, da forsiderne netop er det førstehåndsindtryk man får af bogen. Nogle gange læser jeg dog alligevel bøger, for forsiderne ikke har appelleret til mig, og det så viste sig at være en god bog. Jeg prøver dog på at være mindre fordømmende.. Det er jo synd for de bøger med de grimme forsider.

4. Hvilket er dit vildeste bogkøb nogensinde?

Jeg tror næsten det må være min Jane Austen box, jeg købte for nogle måneder siden, og som jeg viste frem her. Det er i hvert fald det bogkøb jeg har brugt flest penge på, men den er så også alle pengene værd ift. design og kvalitet. 

5. Hvilken bog har skuffet dig mest?

Den jeg først tænker på, er den biografaktuelle "Me and Earl and the Dying Girl" af Jesse Andrews. Jeg havde skyhøje forventninger til den, men blev SÅ skuffet. Jeg syntes på ingen måde at den var sjov, hvilket min anmeldelse også giver udtryk for. Jeg valgte dog alligevel at se filmen, da jeg havde hørt stor ros om den, og hvor blev jeg overrasket over at finde ud af at filmen faktisk er rigtig god! Det er den bedste filmatisering af en dårlig bog jeg nogensinde har oplevet. 

6. Hvad fik dig til at starte med at blogge?

Ved et rent tilfælde faldt jeg over en bogblog for nogle år siden. Jeg var slet ikke bevidst om at der rent faktisk eksisterede blogs der kun handlede om kærlighed til bøger, og jeg blev med det samme opslugt af at følge med en lille håndfuld bogbloggere. Jeg har altid læst meget, især som barn, men som voksen glemte jeg lidt igen hvor meget jeg egentlig elsker at læse. Disse bogblogs fik mig til at genfinde min kærlighed til bøger, og jeg begyndte igen at læse enormt meget. Jeg følte dog bare at jeg brændte inde med alle mine meninger og holdninger til de bøger jeg læste, og derfor, i juni 2014, begyndte jeg at blogge om bøger, og det har simpelthen holdt ved lige siden, og givet mig så mange gode oplevelser, venner og bekendte. 

7. Foretrækker du hardback eller paperback?

Jeg vil til enhver tid foretrække hardbacks. Jeg er den type læser der gerne prøver at beholde bøgerne i den stand jeg modtog dem i som ny, og det er rigtig, rigtig svært at gøre med paperbacks. Der skal ingenting til før der kommer tegn på slidtage ved brug, og jeg tør slet ikke have paperbacks med i tasken, når jeg skal på tur, netop af frygt for at coveret bliver bøjet eller lignende. 

8. Foretrækker du at læse bøger på dansk eller engelsk?

Jeg tror jeg foretrækker at læse bøger på dansk, af den ene årsag at det går ret meget hurtigere for mig at læse danske bøger end engelske. Nogle gange kan jeg dog godt helt bevidst vælge den engelske udgave af en bog, fordi jeg tror at de smukke og/eller kloge formuleringer, vil gå tabt i en oversættelse. Det er derfor jeg helst gerne vil læse de "gamle" klassikere på engelsk, i hvert fald første gang jeg læser dem. 

9. Hvis du kunne gøre en fiktiv karakter virkelig, hvem skulle det så være?

Sådan tænker jeg egentlig aldrig. Jeg er ikke en type person der drømmer om at komme til Narnia eller Hogwarts, ligesom jeg har det fint med at de fiktive karakterer jeg møder, bliver inde i sin egen verden. Jeg tror noget af det magiske vil gå af karakteren, hvis jeg mødte ham/hende i virkeligheden. 

10. Hvilken fiktiv verden ville du helst bo i?

Læs forrige svar

11. Hvilken forfatter drømmer du om at møde?

Uha den er svær. For mig er forfattere næsten ligesom fiktive karakterer. Jeg tror helst at jeg vil leve inde i min egen lille boble, hvor forfattere kun eksisterer i den grad der sørger for at de kan skrive gode bøger. Jeg frygter altid at mødet med en forfatter, hvis bøger jeg elsker, kan ende med at give mig et negativt billede af denne forfatter og dermed et negativt billede af forfatterens bøger. Hvis jeg dog SKULLE vælge en forfatter, ville det nok være Khaled Hosseini, bare for at kunne spørge ham om hvornår han udgiver endnu en bog, for jeg kan ikke leve uden flere bøger fra ham. 

Kærlig hilsen

Kære Readathon #6

Dette indlæg vil blive opdateret løbende fra lørdag d. 17 kl. 15.30 til søndag d. 18 kl. 14. Ydermere kan der ses opdateringer inde på Twitter (@Kaeredig) og Instagram (@louisehede89) med hashtag #readathonDK og #readathon og på Goodreads.
De udvalgte bøger kan ses i dette indlæg 

Kl. 15.25

Efter at have været på arbejde, og få klaret et ærinde, kan jeg også påbegynde readathon. Jeg har sat snacks og drikkevarer frem, og lægger mig snart til rette med Mindy Kalings "Is Everybody Hanging Out Without Me?". Men først skal jeg lige se hvordan det går alle andre med deres readathon.

Kl. 19.37
Nu blev jeg endelig færdig med bogen, og har dermed læst 223 sider. Nu vil jeg få lidt at spise, inden jeg begynder på Agatha Christies "Døden på Nilen", og så vil jeg også lige holde mig opdateret på de sociale medier.  

Kl. 22.30
Øjnene er ved at blive tunge, og det er svært at holde fokus. Det har været en lang dag for mig, og jeg er ved at være godt træt. Jeg tror jeg vil lægge mig godt til rette i sengen, og læse videre i min krimi, indtil jeg falder i søvn. Vi ses i morgen!

Kl. 10.07
Jeg vågnede for nogle timer siden, og fortsatte min læsning af "Døden på Nilen". Jeg manglede kun omkring 100 sider, og de sidste 100 sider viste sig at være utrolig spændende. Jeg har nu læst 534 sider, og vil fortsætte readathon med at læse "Hvad skoven skjuler". 

Kl. 13.10
Jeg blev færdig med novellesamlingen, og den havde både sine gode, og mindre gode historier i den. Især var jeg helt vild med rockernisser-historien. Den bragte i hvert fald et smil over mine læber. Jeg er nu oppe på at have læst 810 sider. I den knap sidste time vil jeg nu få påbegyndt "Ind i labyrinten". Jeg kommer slet ikke i nærheden med at blive færdig med den, men jeg har da stadig tid til at komme et stykke.  

Kl. 14.00
Nu er readathon officielt slut, og jeg nåede lige at læse 47 sider i min krimi, og har dermed endt med at læse 857 sider. Det er ikke i nærheden af at være lige så mange sider som de sidste to gange, men det skyldes i høj grad at jeg kom senere i gang, og også at motivationen måske ikke har været der lige så meget som tidligere, desværre. Nu vil jeg dog slappe lidt af med noget tv, og få mig noget frokost. Jeg håber i alle der har deltaget, har haft et fantastisk døgn! 

Kærlig hilsen

Kære Stephanie Perkins (Isla og jagten på lykke)

Isla og jagten på lykke er tredje og sidste del af din kærlighedstrilogi, som startede med Anna og det franske kys og Lola og naboens dreng. Jeg elskede de to første bøger i serien, og jeg elskede de søde drenge i disse bøger, så det var både med spænding og lidt frygt at jeg påbegyndte sidste del, for hvordan skulle Isla og Joshs historie kunne leve op til deres forgængere?

Isla har i flere år haft et stort crush på Josh, men det er først da hun er påvirket af en masse smertestillende, efter et besøg hos tandlægen, at hun endelig får mod nok til at sætte sig hen til ham og snakke med ham. Dagen efter er Isla flov over sig selv, og frygter at hun har ødelagt enhver chance hos ham, men i virkeligheden var det bare begyndelsen på et smukt venskab... Et venskab med muligheden for at udvikle sig til noget mere. Det er bare svært at få privattid til at lære hinanden at kende, på den amerikanske skole i Paris, især når Josh tit har eftersidning og overnattende gæster af modsatte køn på værelserne er forbudt.

I starten havde jeg det svært med Isla. Jeg følte ikke der rigtig var sammenhæng mellem hvordan hun opfatter sig selv, og den måde hun opfører sig på. Det gjorde det svært for mig at vide hvor jeg havde hende, især fordi hendes opførsel til tider kunne være lidt tvivlsom. Jo længere jeg dog kom ind i bogen, jo mere mening gav det, indtil jeg til sidst i mit hoved havde fået skabt Isla som en fyldestgørende og ægte karakter. Hvor Annas interesse var film, Lolas mode, så er Islas interesse kunst, ligesom Josh. Jeg synes det er skønt hvordan du igennem dine karakterer skaber engagement og glæde indefor disse emner, og gør at jeg bliver endnu mere interesseret i dem, fordi dine piger er interesseret i dem.

I modsætning til dine andre to bøger, så er der virkelig meget fokus på sex. Alt for meget hvis du spørger mig. Jeg ved godt at det er en naturlig del af 18 åriges liv, men til tider følte jeg dog at det fjernede opmærksomheden fra selve kærlighedsdelen. For det er kærlighedsdelen jeg elsker. Josh er en skøn fyr, og jeg elsker det forhold Isla og Josh har, selvom det ikke hele tiden er rosenrødt, men det er det der gør dine historier så sande. Islas usikkerheder, som ofte er årsagen til disse problemer, føles ægte og ærlige, og gør at jeg forstår hende og føler med hende. Og den slutning... Sikke en slutning! Du skaber ikke bare en slutning for Isla og Josh, men en overordnet slutning for alle karaktererne i din trilogi, og det elskede jeg. Jeg ville dog have elsket den endnu mere, hvis du havde udeladt de sidste to kapitler. I så fald ville det have været den helt perfekte slutning.

Kærlig hilsen

Stephanie Perkins: Isla og jagten på lykke. Org. titel: Isla and the Happily Ever After. Anmeldelseseksemplar fra Lindhardt & Ringhof. 4/5

Kære Readathon #5 (Læsebunken)

Det er blevet efterår, det er blevet koldt, og det bliver hurtigere mørkt. Det betyder at det endelig er blevet tid til dette efterårs readathon. Jeg glæder mig altid til at kunne afsætte 24 timer til noget af det jeg elsker allermest, nemlig at læse. Jeg har længe gået og tænkt over hvilke bøger der skal i min læsebunke, hvilke snacks jeg skal huske at købe (æbleskiver!), og bare generelt forberede mig mentalt til at læse så meget som muligt. 

Igen igen har jeg valgt en bunke ulæste bøger fra min bogreol, og igen har jeg prøvet at spænde vidt i genrer, men alligevel har jeg endt med to krimier, to fantasy og en enkelt humoristisk autobiografi/essaysamling. En af bøgerne er en genganger fra i foråret, nemlig "Ind i labyrinten". Sidste år samlede jeg en læsebunke på 7 bøger, og det var simpelthen alt for optimistisk, da jeg endte med "kun" at læse 5. Siden da har jeg endnu ikke fået læst denne krimi, som jeg fik til sidste Bogbloggertræf, og derfor kommer den med i bunken igen. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken rækkefølge jeg vælger at læse bøgerne i, men det vil jeg lade mit humør afgøre når klokken slår 14. 

Ligesom de to sidste gange har jeg tænkt mig at lave et blogindlæg som jeg opdaterer løbende i de 24 timer, og jeg har også tænkt mig at holde mig opdateret på hvordan det går alle de andre danske bogbloggere, igennem vores fælles læseeventyr. Derudover opdaterer jeg også min instagram og twitter med mine læseoplevelser, selvfølgelig under hashtagget #readathon og #readathondk. 

Mit indlæg under sidste efterårs readathon kan læses her og indlægget fra foråret kan læses her

Kærlig hilsen

Kære Jojo Moyes (Mig før dig)

For godt og vel to år siden læste jeg Mig før dig for første gang. Dengang blev den rost til skyerne, og jeg blev fortalt at jeg skulle være forberedt på tårer, men jeg var alligevel ikke helt forberedt på det der ville møde mig i historien. I anledningen af at du har skrevet fortsættelsen ”Efter dig”, har jeg nu genlæst den bog der fik dig på alles læber.

Louisa Clarks liv er fastlagt. Hun arbejder på byens café, hun bor hjemme hos sine forældre, indtil hende og hendes løberkæreste Patrick vælger at flytte sammen og blive gift, og hun har tænkt sig at blive ved med at klæde sig... alternativt, som nogle nok ville kaldet det. Denne plan falder dog fra hinanden da Lou mister sit job. Med én mindre indkomst i husstanden må Lou skynde sig at finde et nyt job, men et job til en ung kvinde uden uddannelse, og hvis eneste erfaring er at hælde kaffe op og servere muffins, hænger ikke på træerne. Indtil en dag hun støder på en jobannonce. En mand i trediverne, som er tetraplegiker, har brug for daglig hjælp. Imod alle forventninger får Lou jobbet, og møder Will. Sammen lærer de hinanden noget de hver især har brug for. Lou lærer Will at det er muligt at komme ud og få nye oplevelser, på trods af at man er lam fra halsen og ned, og Will lærer Lou ikke at sætte sig til tåls med hvordan hendes liv er nu, men at presse sig selv til at ville noget, ville mere.

Med denne bog sætter du dine læsere i gang med en rutsjebanetur. Jeg har både grint og grædt til Lou og Wills historie. Jeg har opnået større forståelse for det at være tetraplegiker, og jeg har især opnået stor forståelse for et individs ønske om at leve eller dø. Første gang jeg læste din bog, var jeg på ingen måde forberedt på det jeg gik ind til, og jeg blev, dengang, slemt overrasket. I anden omgang vidste jeg godt hvad der ville ske, og derfor kunne jeg i højere grad nyde de små detaljer i historien, jeg første gang ikke lagde mærke til, til fordel for at skulle skynde mig hen til en muligvis lykkelig slutning.

Jeg har været skeptisk omkring dit valg om at skrive en fortsættelse til Lou og Wills historie. I mine øjne var det en perfekt slutning. Alligevel er jeg dog alt for nysgerrig til ikke at finde ud af hvad der ellers hændte efter sidste side i ”Mig før dig” blev vendt, og jeg håber sådan af ”Efter dig” løfter den samlede historie.

Kærlig hilsen

Jojo Moyes: Mig før dig. Org. titel: Me Before You. Gave fra Cicero. 4/5