tirsdag den 13. oktober 2015

Kære Readathon #5 (Læsebunken)



Det er blevet efterår, det er blevet koldt, og det bliver hurtigere mørkt. Det betyder at det endelig er blevet tid til dette efterårs readathon. Jeg glæder mig altid til at kunne afsætte 24 timer til noget af det jeg elsker allermest, nemlig at læse. Jeg har længe gået og tænkt over hvilke bøger der skal i min læsebunke, hvilke snacks jeg skal huske at købe (æbleskiver!), og bare generelt forberede mig mentalt til at læse så meget som muligt. 

Igen igen har jeg valgt en bunke ulæste bøger fra min bogreol, og igen har jeg prøvet at spænde vidt i genrer, men alligevel har jeg endt med to krimier, to fantasy og en enkelt humoristisk autobiografi/essaysamling. En af bøgerne er en genganger fra i foråret, nemlig "Ind i labyrinten". Sidste år samlede jeg en læsebunke på 7 bøger, og det var simpelthen alt for optimistisk, da jeg endte med "kun" at læse 5. Siden da har jeg endnu ikke fået læst denne krimi, som jeg fik til sidste Bogbloggertræf, og derfor kommer den med i bunken igen. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken rækkefølge jeg vælger at læse bøgerne i, men det vil jeg lade mit humør afgøre når klokken slår 14. 

Ligesom de to sidste gange har jeg tænkt mig at lave et blogindlæg som jeg opdaterer løbende i de 24 timer, og jeg har også tænkt mig at holde mig opdateret på hvordan det går alle de andre danske bogbloggere, igennem vores fælles læseeventyr. Derudover opdaterer jeg også min instagram og twitter med mine læseoplevelser, selvfølgelig under hashtagget #readathon og #readathondk. 

Mit indlæg under sidste efterårs readathon kan læses her og indlægget fra foråret kan læses her

Kærlig hilsen

9 kommentarer :

  1. Jeg glæder mig til at følge med - jeg har netop besluttet mig for også at deltage i år :-)

    SvarSlet
  2. Åh, alle de æbleskivespisende læsedeltagere. I frister, gør I!

    Din bogstak ser herlig ud. Jeg gad virkelig godt læse noget Agatha Christie snart, så jeg glæder mig til at høre, hvad du synes. Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at følge dig på læsedøgnet :)

    SvarSlet
  3. Jeg overvejede ikke at deltage denne gang, men efter noget betænkning, ombestemte jeg mig og tilmeldte mig atter. Jeg har dog valgt at lave mit eget lille twist, og glæder mig til at afprøve lidt nyt under denne omgangs Readathon. :) Først og fremmest glæder jeg mig i hvert fald til at følge med i en masse andre læsehestes døgn og herligheder. <3

    SvarSlet
  4. Skønt udvalg! Jeg har også indtil videre altid endt med at have en eller to ulæste bøger i min readathon-bunke, fordi jeg enten har overvurderet mine læseevner eller slet ikke har været i humør til lige netop dén bog. Uha, jeg glæder mig som et lille barn til på lørdag :D Jeg ser frem til at følge med i din læsning :)

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at følge med i dit læsedøgn! :D

    SvarSlet
  6. Folk og deres æbleskive-hygge.... Åh og ih altså! Jeg ender med at lokke Rikke samme vej! ;)
    Jeg er spændt på at høre hvad du synes om 'Hvad Skoven Skjuler' - en bog jeg ikke helt har fundet ud af hvad er for en nød siden vi fik den med hjem fra bogbloggertræffet! :D

    SvarSlet
  7. Din bogstak ser herlig ud. Skønt at se Agatha Christie på din liste. Det bliver fornøjeligt at følge dit læsedøgn.

    SvarSlet
  8. Jeg tror efterhånden snart det er blevet tradition af oktober readathon skal involvere æbleskiver. Det hænger snart lidt sammen efter min mening :)

    SvarSlet
  9. Jeg glæder mig til at følge din læsning! Og selvom bunken ikke består af udelukkende forskellige genrer, så ser den nu alligevel dejlig varieret ud :)

    SvarSlet