Kære dig: Kære Stephanie Perkins (Isla og jagten på lykke)

Isla og jagten på lykke er tredje og sidste del af din kærlighedstrilogi, som startede med Anna og det franske kys og Lola og naboens dreng. Jeg elskede de to første bøger i serien, og jeg elskede de søde drenge i disse bøger, så det var både med spænding og lidt frygt at jeg påbegyndte sidste del, for hvordan skulle Isla og Joshs historie kunne leve op til deres forgængere?

Isla har i flere år haft et stort crush på Josh, men det er først da hun er påvirket af en masse smertestillende, efter et besøg hos tandlægen, at hun endelig får mod nok til at sætte sig hen til ham og snakke med ham. Dagen efter er Isla flov over sig selv, og frygter at hun har ødelagt enhver chance hos ham, men i virkeligheden var det bare begyndelsen på et smukt venskab... Et venskab med muligheden for at udvikle sig til noget mere. Det er bare svært at få privattid til at lære hinanden at kende, på den amerikanske skole i Paris, især når Josh tit har eftersidning og overnattende gæster af modsatte køn på værelserne er forbudt.

I starten havde jeg det svært med Isla. Jeg følte ikke der rigtig var sammenhæng mellem hvordan hun opfatter sig selv, og den måde hun opfører sig på. Det gjorde det svært for mig at vide hvor jeg havde hende, især fordi hendes opførsel til tider kunne være lidt tvivlsom. Jo længere jeg dog kom ind i bogen, jo mere mening gav det, indtil jeg til sidst i mit hoved havde fået skabt Isla som en fyldestgørende og ægte karakter. Hvor Annas interesse var film, Lolas mode, så er Islas interesse kunst, ligesom Josh. Jeg synes det er skønt hvordan du igennem dine karakterer skaber engagement og glæde indefor disse emner, og gør at jeg bliver endnu mere interesseret i dem, fordi dine piger er interesseret i dem.

I modsætning til dine andre to bøger, så er der virkelig meget fokus på sex. Alt for meget hvis du spørger mig. Jeg ved godt at det er en naturlig del af 18 åriges liv, men til tider følte jeg dog at det fjernede opmærksomheden fra selve kærlighedsdelen. For det er kærlighedsdelen jeg elsker. Josh er en skøn fyr, og jeg elsker det forhold Isla og Josh har, selvom det ikke hele tiden er rosenrødt, men det er det der gør dine historier så sande. Islas usikkerheder, som ofte er årsagen til disse problemer, føles ægte og ærlige, og gør at jeg forstår hende og føler med hende. Og den slutning... Sikke en slutning! Du skaber ikke bare en slutning for Isla og Josh, men en overordnet slutning for alle karaktererne i din trilogi, og det elskede jeg. Jeg ville dog have elsket den endnu mere, hvis du havde udeladt de sidste to kapitler. I så fald ville det have været den helt perfekte slutning.

Kærlig hilsen