// Mere end det - Patrick Ness // Mig før dig (Mig før dig #1) - Jojo Moyes // Isla og jagten på lykke (Anna og det franske kys #3) - Stephanie Perkins // Mind Games - Teri Terry // Is Everyone Hanging Out Without Me? - Mindy Kaling // Døden på Nilen - Agatha Christie // Hvad skoven skjuler - Louise Floor Frellsen et. al. // Through the Woods - Emily Carroll // Hold Me Closer - David Levithan // Alene i Paris - Jojo Moyes // Rubinrød (Rubinrød #1) - Kerstin Gier // Simple Living - Nadia Plesner // Som en tikken under huden - Camilla Wandahl // Barnets Tarv - Ian McEwan //
Månedens favorit
Den smukkeste, mest fantastiske bog jeg har læst denne måned er helt sikkert Through the Woods. Den er samtidig også blevet til en af mine all-time favourites. Jeg sukker lidt over den her. Derudover var Simple Living også umådelig spændende. Jeg havde jo hørt Nadia Plesner fortæller overordnet omkring hendes oplevelser, så jeg havde egentlig ikke forventet at bogen ville fange mig så meget som den gjorde. Jeg slugte den på 1½ dag, og gav mig til at læse i den i tide og utide, fordi jeg ikke kunne slippe Nadias rørende fortælling.
Månedens overraskelse
Islas historie i Isla og jagten på lykke overraskede mig positivt! Af en eller anden grund havde jeg fået det ind i hovedet at den sidste bog i trilogien var den værste, og selvom den havde sine skønhedsfejl, så kunne jeg faktisk rigtig godt lide den. På den anden side så blev jeg negativt overrasket over Barnets tarv. Jeg tror mine forventninger var blevet kørt helt op til at McEwans nyeste bog skulle være et lille mesterværk, men det kunne den ikke leve op til. Jo den var da god, men bare ikke SÅ god.
Månedens skuffelse
Jeg vidste ikke helt hvordan jeg havde det da nyheden kom frem om at David Levithan valgte at lave en spin-off musicalbog omkring den kære Tiny Cooper fra Will Grayson, Will Grayson. Tiny Cooper var helt sikkert min yndlingskarakter fra bogen, men jeg kunne ikke se hvordan hans historie i musicalform ville kunne fungere i Hold Med Closer. Og det gjorde det så heller ikke, i min mening. Det blev bare for meget, selvom det dog var et kærligt gensyn med Tiny.
Mest forventede læseoplevelse i november
I øjeblikket ligger The Martian på mit skrivebord og stirrer på mig. Jeg har glædet mig rigtig længe til at læse den, men det er som om at jeg nu er lidt bange for at gå i gang med den. Tænk hvis jeg slet ikke kan lide den alligevel. Måske jeg i stedet skulle se filmen først og så læse den? Jeg er lidt i et dilemma, men ligegyldigt hvad så bliver november altså måneden hvor jeg får den læst. Og forhåbentligt bliver november også måneden hvor jeg får læst Efter dig. Efter genlæsningen af "Mig før dig" kunne jeg godt mærke at det ville tage lidt tilløb at skulle fortsætte med Lous historie, da jeg både glæder mig og frygter lidt hvad Moyes har valgt der nu skal ske.
Opsummering af oktober
Oktober har stået i arbejdets tegn. Med mange ekstra vagter og en masse sociale sammenkomster, er det utroligt at jeg allligevel har nået at få læse så meget. Derudover var der også readathon denne måned, hvor jeg fik læst 3 bøger. Det var ikke helt så mange bøger som jeg plejer, men mit hoved var heller ikke 100% i det. Forhåbentligt kan jeg gøre op for det næste readathon.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar