Kære Andy Weir (The Martian)

Længe har din realistiske sci-fi roman The Martian været hypet, og ligeså længe har jeg ventet spændt på at få tid og mulighed for at læse den. Glæden blev stor da jeg opdagede at forlaget DreamLitt havde købt rettighederne til at udgive den på dansk, og de rent faktisk var så søde at sende den til mig til anmeldelse.

De første par sætninger i din bog sætter i høj grad tonen for resten af læseoplevelsen, og allerede derfra var jeg godt underholdt:

Jeg er pænt meget på skideren. Det er min velovervejede overbevisning. På skideren. Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

Historien om NASA-astronauten Mark Watney, som strander alene på Mars, efter han bliver formodet død af de andre astronauter, lyder på papiret ikke til at være særlig spændende eller sjov, men der er det dine fantastiske fortælleegenskaber (og humor!!) der træder i kraft, og formår at få dine læsere til at blive opslugt af Watneys kamp om overlevelse, på en planet uden vand og uden mulighed for kontakt til jorden.

Det der i høj grad vandt mig over, var den evigt optimistiske, utrolig sjove Mark Watney, hvilket jo er meget heldigt, når det er den karakterer der bærer størstedelen af bogen. Indimellem skifter kapitlerne dog til at man følger de NASA-ansatte der gør alt hvad de kan for at redde Watney og få ham hjem, og de astronauter der uvidende efterlod Watney i live på Mars, alle sammen sympatiske personer, som jeg ligeledes nød at følge.

Den eneste anke jeg har med din bog, og som gjorde at den ikke blev en ultimativ favorit, skyldes de mange videnskabelige forklaringer der bliver præsenteret. På den ene side synes jeg det er fedt at Watney kan forklare de fysiske og kemiske løsninger han finder på, for at kunne overleve på den golde planet, og som jeg fuldt ud tror på er realistiske løsninger, men samtidig var de mange, lange beskrivelser dødkedelige, og gik hen over hovedet på mig. For mig er det at få forklaret hvordan man skaber vand på Mars ikke interessant, men derimod er det interessant hvordan Watney takler det psykologiske pres på at være strandet helt alene på planeten, med sin egen intellekt som det vigtigste overlevelsesværktøj, og det er dét jeg synes er det der gør din bog så unik og god.

Kærlig hilsen

Andy Weir: The Martian. Anmeldelseseksemplar fra DreamLitt. 4/5