Månedens læste bøger
// The Grownup - Gillian Flynn // Endgame: Himmelnøglen (Endgame #2) - James Frey og Nils Johnson-Shelton // The Death Cure (The Maze Runner #3) - James Dashner // Saga, Volume 1 - Brian K. Vaughan // The Raven Boys (The Raven Cycle #1) - Maggie Stiefvater // Welcome to Lovecraft (Locke & Key #1) - Joe Hill // The Martian - Andy Weir // Head Games (Locke & Key #2) - Joe Hill // Saga, Volume 2 - Brian K. Vaughan // Crown of Shadows (Locke & Key #3) - Joe Hill // Efter dig (Mig før dig #2) - Jojo Moyes //
Månedens favorit
Det er ingen overraskelse af Gillian Flynn er denne måneds favorit. Jeg næsten knuselsker alt hvad hun har skrevet, og novellen The Grownup er ingen undtagelse. Jeg sukker lidt over den i dette brev. Derudover er november også måneden hvor jeg endelig fik påbegyndt Joe Hills Locke & Key serie. Det er nok den bedste tegneserie jeg har læst, og jeg er virkelig spændt på at få læst de sidste tre bind i serien.
Månedens overraskelse
Jeg havde egentlig ikke særlig høje forventninger til Maggie Stiefvaters The Raven Boys. Jeg havde godt læst rigtig mange gode anmeldelser af den, men jeg havde alligevel formået at få ind i mit hoved at den slet ikke ville være noget for mig. Da jeg så alligevel stødte på den på Ereolen Global, lånte jeg den dog alligevel, og hold nu k... hvor var den faktisk vildt god! Den bygger langsomt op, hvilket passer den overnaturlige historie fantastisk godt, og fik mig til at holde så meget mere af de mange karakterer. Jeg har allerede skrevet mig op til at låne næste bog i serien, og jeg skal da ikke afvise at det nok er en serie jeg ender med at købe.
Månedens skuffelse
Øv, jeg må sige at Efter dig af Jojo Moyes virkelig endte med at skuffe mig. Jeg følte ikke at det var en sammenhængende historie med "Mig før dig", hvilket egentlig gjorde min læseoplevelse til at blive en frustrerende affære. Der bliver snarest udgivet et brev, hvor jeg uddyber mine tanker lidt mere over hvorfor den var en skuffelse for mig. Derudover så endte Himmelnøglen også med at være en tung bog at komme igennem. Ikke fordi den som sådan var dårlig, men mere fordi jeg kørte død i den. Jeg følte i hvert fald at det var en "fyld"bog, der er skrevet for at gøre historien til en trilogi, i stedet for en serie på to bøger. Jeg forklarer lidt mere om det i dette brev.
Mest forventede læseoplevelse i december
Jeg tør næsten ikke begynde at skrive ned hvilke bøger jeg forventer at få læst i december, fordi jeg netop tror at jeg kommer til at få rigtig travlt. Ikke engang en lille julehistorie har jeg planlagt at læse, så forslag til korte julefortællinger modtages med kyshånd. Jeg har dog tænkt mig at prøve at få tid til at få læst de anmeldelseseksemplarer jeg har liggende, hvilket forhåbentlig kan lade sig gøre i den korte juleferie.
Opsummering af november
November endte med at blive en stresset og hektisk tid for mig. Dette kan også ses i mængden af bøger jeg har læst.Jeg har for det meste holdt mig til at læse tegneserier, fordi de lange, tykke bøger har krævet alt for meget af mig, når jeg endelig havde fået fri fra arbejde, og egentlig bare gerne ville tilbringe tid med min kæreste og venner. En anden grund til at november blev en smule hektisk for mig, er fordi jeg for lidt over en uge siden er blevet tilbudt job i en fast stilling, med begyndelse fra i dag! Det har betydet at en masse ting har skulle gå op i en højere enhed, hvilket har taget meget af min energi. Alting er dog på plads nu, og jeg har fra i dag min faste gang på Skagen Bibliotek, som bibliotekar. Jeg glæder mig enormt meget til at få en "ny" hverdag, men det kommer nok desværre også til at betyde at bloggen til tider kan være lidt stille, i hvert fald indtil jeg kommer ind i en ny rytme.
Kærlig hilsen
Jeg havde det ligesådan med 'Efter dig' - umiddelbart er det en fin historie, den har bare intet at gøre med 'Mig før dig' og den var i princippet overflødig..
SvarSletEllers en skøn læsemåned du har haft dig - godt klaret! <3
Helt præcis! Det var også sådan jeg havde det med den :)
SletHmm, jeg begynder snart at tro at det ikke er det værd at læse Efter Dig. Flere og flere bryder sig virkelig ikke om den.
SvarSletOg al held og lykke med din nye hverdag. :)
Jeg er måske også lidt ked af at jeg har læst den, for den tilføjer ikke noget godt til Mig før dig imo
SletJeg var også skuffet over "Efter dig". Den er ganske unødvendig.
SvarSletLige præcis, desværre
SletJeg slugte også Raven Boys i sin tid, må hellere få fulgt op på de næste i serien :)
SvarSletDe efterfølgende bøger kan jo nærmest kun være fantastiske!
SletTillykke med det nye job :) Jeg kunne rigtig godt lide 'Efter dig', men jeg tænker det var fordi mine forventninger var så lave da jeg gik ind til den, at den skulle være meget dårlig for at skuffe mig. Jeg følte mig gennem hele bogen manipuleret til at føle bestemte følelser, det som jeg kalder følelsesporno, men det gjorde mig egentlig ikke noget i dette tilfælde :) Glæder mig til at læse din anmeldelse af 'Efter dig' og af 'Himmelnøglen, som jeg også har set meget varierende bedømmelser af :)
SvarSletTak skal du have :D
SletJeg var desværre ikke rigtig så meget for plottet overhovedet. Det virkede bare så forceret og malplaceret desværre.