torsdag den 3. december 2015

Kære Bogreol - Nye Tilføjelser i November



Endnu engang har jeg endt med at købe flere bøger en forventet, men når man falder over et godt tilbud, eller over gode genbrugsguld, så bliver man (jeg!) jo nødt til at slå til. Månedens bøger består af en blanding af nye bøger, anmeldelseseksemplarer, gode tilbud og selvfølgelig mine første tilføjelser til min samling af Folio Society bøger. 

Gillian Flynn: The Grownup
Jeg forudbestilte denne novelle for omkring en måned siden, da jeg jo elsker alt hvad Flynn skriver. Pudsigt nok modtog jeg den danske oversættelse med posten et par dage før jeg modtog denne engelske udgave. Denne engelske udgave matcher dog mine andre Flynn bøger, så de står nu pænt ved siden af hinanden. 

Daphne du Maurier: Don't Look Now. Short Stories
Jeg har længe gerne ville læse nogle af du Mauriers noveller, efter jeg sidste år læste Rebecca. Da jeg så opdagede af Virago udgav denne og hendes anden novellesamling som en del af deres VMC Designer Collection sprang mit hjerte et slag over. Jeg samler på Viragos smukke serie, og denne er en glædelig tilføjelse. Dog krævede det nærmest blod, sved og tårer endelig at modtage den. Købte den igennem Saxo, for med deres pluspris var det det billigste sted. Desværre endte den med at "blive væk" på lageret, da den, sammen med resten af min bestilling, skulle til at sendes afsted. Derfor tog det lige knap 2 uger efter min første pakke, at få denne her imellem hænderne. 

Michelle Hodkin: The Retribution of Mara Dyer
Jeg læste jo første bog i serien for et godt stykke tid siden, og blev fuldstændig blæst omkuld af den. For ikke ret længe siden købte jeg så bog 2 i serien, og nu er min samling endelig komplet. Jeg har ventet på at bogen skulle komme i samme udgave som de to andre bøger jeg har i serien, og den kom selvfølgelig med i min bestilling fra Saxo. 

Keri Smith: Dette er ikke en bog
Inde på Bog & Idés Facebook-side, vandt jeg denne nye "bog" fra Keri Smith. Hun har tidligere lavet "Wreck This Journal" og denne er i samme stil som den tidligere, så det handler om nærmest at ødelægge den så meget som muligt. Om jeg så kan få mig til det, vil tiden vise. 

Christina Bonde: Skyggesider (anmeldelseseksemplar fra Tellerup)
Første gang jeg hørte om plottet til Christina Bondes nye standalone bog, var jeg egentlig solgt. Det dystre plot lød som noget der passede perfekt til mig, så glæden var stor da Tellerup gerne ville sende mig et anmeldelseseksemplar til mig. Jeg er spændt på at få den læst, men er egentlig overrasket over hvor "tynd" bogen er, især i forhold til Tellerups brug af stor skriftstørrelse i alle deres bøger. 

Nanna Foss: Geminiderne (Spektrum #2) (Anmeldelseseksemplar fra Tellerup)
I pakken fra Tellerup var Foss' nyeste bog også, og jeg skreg nærmest af glæde over endelig at have den i hænderne. Leoniderne var jo en af mine favoritbøger sidste år, og faktisk en af de bedste ungdomsbøger/sci-fi bøger jeg nogensinde har læst. Jeg er enormt spændt på at læse videre i historien, denne gang fra en anden synsvinkel. 

Liane Moriarty: Min mands hemmelighed
Jeg har tidligere læst denne bog, og kunne egentlig ret godt lide den. Da Plusbog så solgte den til 9 kr, tænkte jeg straks at den skulle op på reolen og stå, for den ville pynte godt sammen med hendes anden bog "Store små løgne", som jeg fik til sidste Bogbloggertræf. 

Harlan Coben: Savner dig
Da jeg alligevel skulle melde mig ind i Plusbog for at købe Min mands hemmelighed, så røg denne også med i indkøbskurven, til kun 19 kr. For ikke ret lang tid siden læste jeg hans bog Seks år, og blev egentlig ret hooked på at skulle læse mere af Coben. Jeg er spændt på om denne her er lige så god som den første jeg læste. 

Madeleine L'Engle: A Wrinkle in Time
I slutningen af oktober lavede jeg en bestilling hos Folio Society. Et par uger senere ringede postbuddet på døren og jeg var ellevild. Smukkere bøger har jeg aldrig før haft mellem hænderne, og den ene er denne børnebogsklassiker. Jeg har længe haft bogen på min tbr-liste på Goodreads, så da jeg opdagede at Folio havde lavet en gudesmuk udgave af den, vidste jeg at den skulle hjem på reolen og stå. 

Kazuo Ishiguro: Never Let Me Go
Den anden bog jeg bestilte, var denne nyere sci-fi klassiker. Jeg har tidligere set filmen med Keira Knightly og Carey Mulligan, men tror lidt at plottet gik hen over hovedet på mig. Jeg håber at bogen vil rette op på den knap så positive oplevelse jeg havde med filmen. Det er i hvert fald den første bog på min bogreol af Ishiguro, men håber dog ikke det bliver den sidste. 

Kevin Crossley-Holland: Folk Tales of the British Isles
Et par dage efter jeg delte et billede af mine nye Folio bøger, var der en kollega der påpegede at den lokale antikvariat havde købt et stort parti af ældre Folio bøger fra et dødsbo. Dagen efter tog jeg straks derned for selv at tjekke det ud, og jeg blev helt overvældet af alle de smukke udgaver. Jeg sørgede dog for at begrænse mig, for ellers ville det gå helt galt, og mit første valg blev denne fine bog. Jeg ved egentlig ikke rigtig så meget om bogen, men den er i umådelig god stand, og uendelig smuk. 

William Makepeace Thackeray: Vanity Fair
Den anden bog jeg fik med hjem fra antikvariatet var denne fine udgave. Den er ikke i lige så god stand som den anden bog, men sikke et smukt cover print. Da jeg dagen før researchede lidt på alle de forskellige udgaver Folio havde udgivet de sidste mange år, stødte jeg faktisk på denne her bog, og tænkte lidt for mig selv, at hvis jeg skulle være så heldig at støde på denne udgave dagen efter, så skulle den med mig hjem, og hvilket sammentræf! Selvfølgelig skulle jeg have den. De to brugte Folio bøger endte med at være super billige, faktisk til en pris billigere end en enkelt nykøbt Foliobog, hvilket jo er et kup!

Kærlig hilsen

6 kommentarer :

  1. Ih, de ser altså bare så pæne ud sammen de Folio bøger. Jeg var også forbi og kigge, men der var ikke lige nogle der sprang frem og sagde de skulle med mig hjem, men tror da man skal kigge derind fra tid til anden.
    Jeg skal have hentet min Foss på posthuset snart! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er simpelthen noget af det smukkeste på min bogreol nu <3
      Jeg tror det er en god idé regelmæssigt at gå derind og tjekke om der nu skulle være kommet nye bøger ;)

      Slet
  2. Hvor er de altså bare flotte de bøger fra Folio Society, det er virkelig bøger for bogsamlere :) Jeg er altså også faldet for Liane Moriartys bøger og jeg har både 'Hypnotisørens kærlighed' og 'Det hun glemte' på ønskelisten :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er gudesmukke, simpelthen!
      De to bøger glæder jeg mig egentlig også til at få læst!

      Slet
  3. Smukke, smukke bøger! Åh. <3

    SvarSlet