Da jeg læste din
anmeldelserroste bog ”Mig før dig”, var jeg rørt til tårer
over slutningen. Selv efter anden læsning havde jeg en klump i
halsen, og blev endnu engang påvirket af Lou og Wills historie. I
mine øjne var (og er!) det den perfekte slutning på en fantastisk
kærlighedshistorie, så det var også med en hvis skepsis jeg læste
nyheden om at du havde planlagt at skrive en fortsættelse. Jeg kunne
dog ikke dy mig for selv at finde ud af hvad der videre hændte Lou,
efter hendes oplevelse med at møde Will.
I Efter dig
er Lou kommet over på den anden side efter hende og Will sagde
farvel til hinanden, men Lou er ikke blevet stærkere end før.
Derimod er hun synket ned i et endnu dybere hul, nu med et arbejde
som bartender i en lufthavnsbar, og
føler sig alene i sin nye lejlighed i London. Efter en pludselig
ulykke, dukker der dog nye mennesker op i Lous liv. Mennesker der
både kan bringe hende tættere på Will igen, og mennesker der
trækker hende længere og længere væk fra hendes tid med Will.
Jeg må helt
ærligt indrømme at jeg ikke på noget som helst tidspunkt følte at
jeg læste om den samme Lou som jeg følte med, og græd med,
i ”Mig før dig”. Lou og alle de andre karakterer der gik igen
fra den første bog, virkede for mig meget karikerede og
overdramatiseret. Derudover virkede de oplevelser Lou kom ud for i
denne fortsættelse meget urealistiske, og som om du kun har tilføjet
dem for at skabe noget drama i Lous liv, i stedet for at være tro
mod den historie du i første omgang har skrevet, hvilket jeg synes
er rigtig ærgerligt. Det er ikke som
sådan fordi at ”Efter dig” er dårlig. Faktisk er det en
underholdende og rørende bog, men ligesom Malene skriver, så
fungerede historien meget bedre for mig, når jeg i stedet
forestillede mig at det var en helt anden Lou det handlede om, end
den Lou der hørte sammen med Will i ”Mig før dig”.
Kærlig hilsen
Jojo Moyes: Efter
dig (Mig før dig #2). Org titel: After You. Anmeldelseseksemplar fra
Cicero. 2/5
Jeg er rørende enig. Bogen mindede mig slet ikke om dens forgænger. På nogen måde. Kan stadig ikke helt se sammenhængen.
SvarSletDet er virkelig ærgerligt..
SletHmm, jeg begynder at blive mere og mere overbevist om at jeg ikke skal læse den her bog.
SvarSletDet tror jeg er en god idé. Jeg er lidt ked af at have læst den
SletJeg har det efterhånden også på samme måde Michelle.
SletDet hele er bare så ærgerligt. Sidder især med tanken om, at havde Jojo ændret titel og hovedperson, havde hun måske haft endnu en bestseller, fremfor hvad der i mine øjne, er et kæmpe flop. Øv med øv på.
SvarSletDu har helt ret, er meget(!) med dig
Slet