Kære Bibliotek

Du har altid været et magisk sted for mig. Siden jeg var lille glædede jeg mig altid til weekenden, for så ville min far og jeg køre ud til det nærmeste bibliotek, hvor jeg kunne bruge mange timer på at kigge og røre ved bøger, og jeg kom altid hjem med en hel posefuld af bøger. For mig har det altid været en naturlig ting at tage på biblioteket, hvilket må skyldes at mine forældre har præsenteret mig for dig i en meget tidlig alder, og da jeg op igennem min barndom elskede at læse, var biblioteket et drømmested. Et sted hvor jeg kunne opdage nye verdener, i papirform, og som jeg kunne tage med hjem og fordybe mig i. 

I 7. klasse begyndte skolevejlederen at lægge pres på at vi skulle tænke over vores fremtid, hvad kunne vi tænke os at være som voksen. Jeg havde ingen realistisk idé om hvad jeg ville være, men da jeg bladrede igennem Hvad Kan Du Blive stødte jeg på Bibliotekar. Jeg havde overhovedet ikke overvejet at det var et rigtigt job, hvor man kunne tage en rigtig uddannelse for at blive det. Lige der, i 7. klasse, gik der et lys op for mig - jeg kan arbejde på mit yndlingssted. Lige siden har jeg fuldt den drøm, og til sommer vil jeg være uddannet Cand.Scient.Bibl, med en god omgang erfaring fra mit job som tilkaldevikar på byens biblioteker. Et job der gør at jeg allerede nu kan få lov til at få indblik i det liv jeg drømte om som barn - at være omgivet af bøger, og hjælpe andre bogglade mennesker.

Du giver folk muligheden for at opdage nye bøger, bøger som de måske normalt ikke ville samle op og overveje at læse. Du gør det muligt at tage litterære chancer, og hvis det viser sig at en bestemt bog ikke var noget for én alligevel, så har man ikke mistet noget, andet end den tid man har brugt på at læse bogen, tid som alligevel er brugt på noget fantastisk; at læse.

Kærlig hilsen

Kære Michael Kamp (Samlerne)

I din bog Samlerne bliver vi præsenteret for Thomas, uddannet webdesigner med eget firma, gift med Marianne, og sammen har de to børn, Elias på 8 og Josephine på 13. Forholdet med Marianne er ikke som det har været, og med hendes temperament og Thomas' forsøg på at bevare den gode stemning foran børnene, ender det som ofte i konflikt. 

En aften efter endnu et skænderi, og både Marianne og børnene er gået i seng, ser Thomas et stort lynglimt, men ikke som et helt almindeligt lyn, som slår ned ovre ved naboen. Drevet af nysgerrighed og med intentionen om at hjælpe, tager Thomas over til naboen, men en skarp lugt på vejen derhen giver ham kvalme og pludselig vågner han op hjemme i sengen uden at vide hvordan han er endt der, og uden at vide hvorfor han har fået en masse blå mærker. Derfra begynder der også at ske mærkelige ting for resten af familien, og skænderier er ikke længere deres største problem.

Jeg begyndte læsningen af din bog uden rigtig at vide hvad jeg gik ind til, andet end den lød spændende, og jeg tror det er et rigtig godt udgangspunkt ved læsningen af denne bog, nemlig ikke at vide meget på forhånd. Og den var virkelig spændende til en start. Selve det at man ikke ved hvorfor familien pludselig reagerer mærkelig, holdte min læsning fanget og øgede spændingen. Derefter bliver din bog virkelig uhyggelig, med alle de unaturlige ting der sker, f.eks. med Thomas' blackouts, kropslammelser og spontan næseblod. 

Det er uvisheden om hvad der virkelig foregår der især skaber den uhyggelige stemning. Det betyder så desværre også at da det går op for mig hvad det er der foregår, så mister din bog sin uhygge og spænding, og i stedet bare bliver fuldstændig mærkelig. Den tog bare desværre en drejning som jeg ikke syntes den skulle tage, og det synes jeg er ærgerligt, især da første del af bogen var rigtig god. Dog har denne bog bevist at du formår at skrive på en måde som kan få mig til at gyse, og jeg vil gerne give mig i kast med nogle af dine andre bøger, for at se om de kan give mig samme reaktion.

Kærlig hilsen

Michael Kamp: Samlerne. Anmeldelseseksemplar fra Tellerup. 3/5

Kære Lisa Jewell (Huset vi voksede op i)

I din fine bog Huset vi voksede op i, følger vi familien Bird med mor Lorelei, far Colin, de to ældste søstre Meg og Beth og de to tvillingedrenge Rory og Rhys. Op igennem børnenes barndom vokser de op i et hjem med meget kærlighed, men jo ældre de bliver, bliver de også mere opmærksom på morens excentriske og omklamrende personlighed, og som er med til at især Meg begynder at trække sig lige så stille væk fra moren, og som er med til at påvirke alle børnene på hver deres måde.

Da der sker en frygtelig tragedie i familien ved den traditionsrige påske, bliver den lille familie for alvor drevet væk fra hinanden, for at de hver især kan kapere den tragedie. Flere år senere, hvor børnene nu selv blevet voksne og selv fået børn, bliver et dødsfald årsagen til at familien igen bliver nødt til at mødes i det hus de voksede op i, og sammen forstå og acceptere hvad der skete den påske der førte til at familien blev fordelt over hele verden.

Din bog er utrolig velskrevet, med et meget interessant og hjerteskærende plot. Du tager nogle emner op, som jeg ellers ikke er stødt på i andre bøger, hvilket jeg især var meget glad for. Derudover var læsningen for mig meget flydende og behageligt, hvilket gjorde jeg nødt at læse din bog, og ikke havde lyst til at lægge den fra mig.

Selve din opbygning af bogen gjorde at læseren springer mellem fortid og nutid, og derfor får vi gradvist at vide hvordan familien faldt fra hinanden, sammenstillet med den viden vi har om at de som sådan ikke har et forhold med hinanden nu. Denne måde at opbygge din bog på var virkelig med til at øge spændingen og ens nygerrighed i forhold til at vide hvad der skete, og hvordan det hele gik så galt.

Din bog er i bund og grund en fortælling om familie, på godt og ondt, i med- og modgang. Selvom det er de færreste familier der er som Bird-familien, og de færreste der har de problemer som Bird-familien står overfor, så er hele temaet om familie noget som alle kan relatere sig til. Jeg følte med alle familiemedlemmerne, selvom de havde deres fejl og mangler, og til tider kunne være dybt forfærdelige, og det betyder i høj grad at du skriver helt fantastisk.

Kærlig hilsen

Lisa Jewell: Huset vi voksede op i. Org. titel: The House We Grew Up In. Anmeldereksemplar fra Cicero. 4/5

Kære Filmatisering - Kvinden der forsvandt

Det er ingen hemmelighed at jeg var svært begejstret for Gillian Flynns psykologiske thriller Gone Girl, hvilket jeg skrev til hende i dette brev. Selve fortællingen om et ægteskabs forfald, fortalt igennem manden Nicks synspunkt i nutid, hvor konen Amy er forsvundet sporløst, og igennem Amys synspunkt i datid, fortalt igennem hendes dagbogsskriverier, var et virkelig godt virkemiddel, samtidig med at læseren på ingen måde kunne stole på hverken Nick eller Amy. 

I det store hele handlede bogen om manipulation; hvordan medierne manipulerer med virkeligheden, hvordan man kan føle sig manipuleret af sin ægtefælle når de pludselig ikke er den samme person som før, og især hvordan en bog i høj grad kan manipulere med læseren.

Faktisk lige da bogen udkom var jeg lidt Rasmus modsat, fordi jeg ikke ville læse bogen som ALLE elskede, men da jeg læste at den skulle filmatiseres, gav jeg den en chance, så jeg (for en gangs skyld) kunne have læst bogen inden jeg så filmatiseringen. Det er jeg glad for at jeg gjorde. Bogen sad i mig længe efter endt læsning, og den sidder faktisk stadig i mig. 

Gone Girl er helt sikkert en af de bedste bøger jeg har læst i år, og derfor både glædede jeg, og frygtede jeg, at skulle se filmatiseringen. 

Grunden til at jeg glædede mig til at se filmatiseringen var især at jeg glædede mig til at se karaktererne komme til live, og se hvordan David Fincher fik de to synspunkter til at fungere i samspil. Det var så til gengæld også det jeg frygtede ved filmen, nemlig at bogens stil og opbygning ville være for indviklet til at komme til udtryk i filmmediet. 

Denne frygt blev gjort til skamme. David Fincher har holdt sig tro til bogen i det store hele, hvilket måske også skyldes at Flynn har stået for at skrive filmens screenplay, og han har i den grad fået det til at fungere.

Som med de fleste filmatiseringer, så er visse ting og personer udeladt, for at gøre filmen mere forståelig. I dette tilfælde synes jeg ikke det har fået den store betydning for selve historien.

Alt i alt jeg er svært begejstret for bogen, og også for filmen! Det er lige før jeg ville ønske at jeg kunne trykke på en knap så jeg kunne glemme alt om plottet i bogen, bare så jeg kunne se filmen med "friske" øjne, og så trykke på knappen igen, for jeg vil på ingen måde heller glemme den oplevelse jeg havde da jeg læste bogen.

Kærlig hilsen

Kære Julie Cross (Fanget i Fortiden)

I din bog Fanget i Fortiden følger vi 19 årige Jackson, som går på College, er kæreste med Holly og arbejder frivilligt med børn. Jackson virker som en helt normal fyr, men det er han ikke, for Jackson kan nemlig rejse i tiden, men kun tilbage i tid. Det fungerer på den måde at han max kan rejse 2 dage tilbage i tid, samtidig med hans nutidige krop bliver tilbage. Det betyder at når han foretager tidsrejser, så skal han undgå sig selv. Derudover kan intet han foretager sig i fortiden, ændre nutiden. Jackson har kun fortalt sin hemmelighed til vennen Adam, som er meget fascineret af Jacksons evne, og sammen træner de for at få en bedre forståelse for tidsrejser.

En dag dukker der 2 fyre op som vil have fat i Jackson, for det virker til at de kender til hans hemmelige evne. Denne situation ender med at Holly bliver skudt, og i panik rejser Jackson tilbage i tid, denne gang hele 2 år tilbage i tid, og af en eller anden grund kan han ikke komme retur til nutiden og til sin sårede kæreste. Jackson må affinde sig med at leve 2 år tilbage, samtidig med at han prøver at rejse tilbage til nutiden, hvilket bare fører ham længere tilbage i tiden. Dette betyder at han får mulighed for at snakke med sin tvillingesøster, der er død i nutid, han får mulighed for at komme tæt på unge Holly og han får hjælp af unge Adam, og pludselig står han igen ansigt til ansigt med de samme fyre der vil have fat i ham.

Jeg er stor fan af alt der har med tidsrejser at gøre, men jeg synes også det skal gøres ordentligt og forståeligt, og give mening. Det synes jeg i høj grad at din bog gør. Din bog er meget præget af at der skal ske noget hele tiden, så den er meget actionpræget og up-tempo, og gør at jeg gerne vil læse videre for at finde ud af hvad der nu kommer til at ske. Sat sammen med et lettilgængeligt sprog gør at jeg især slugte denne bog rigtig hurtigt.

Fordi der er så meget fokus på actiondelen af bogen, så får læseren ikke rigtig mulighed for at lære Jackson bedre at kende, at komme ind under huden på ham, før man kommer et godt stykke ind i bogen. Forhåbentlig vil der komme mere af dette i den næste bog, så det bliver lettere at kunne relatere sig til Jackson. Det betyder også at der er nogle valg Jackson tager som jeg ikke rigtig kan forstå, og jeg ikke føler bliver begrundet. Derudover syntes jeg at vennen Adams evner og ressourcer er alt for urealistiske, hvilket jo er lidt morsomt når jeg kan acceptere tidsrejser, som i den grad er urealistisk. Jeg følte dog bare ikke at det passede ind i din bogs præmis.

Noget der i den grad gjorde mig glad, var de små bitte hints du giver mig, hints til ting som jeg tror bliver uddybet i de næste par bøger, hvilket gør at jeg glæder mig til at læse videre i fortællingen om Jackson. Derudover sluttede din bog bare så godt, noget der både gjorde mig glad og trist.

Kærlig hilsen

Julie Cross: Fanget i Fortiden (Tempest #1). Org. titel: Tempest. Anmeldereksemplar fra Tellerup. 3/5

Kære Katarina Bivald (Læserne i Broken Wheel anbefaler)

I din fine bog Læserne i Broken Wheel anbefaler, starter du ud med at præsentere os for Sara fra Sverige, som lige er ankommet til byen Broken Wheel i USA. Sara er ankommet til byen med den forventning om at møde sin penneven Amy, som Sara har skrevet med i længere tid, om deres store passion: bøger. I stedet ankommer Sara til Amys begravelse, og hvad skal Sara så gøre i de 2 måneder hun havde planlagt at være i byen?

Gennem hjælp fra de andre borgere i byen, som Sara føler hun kender igennem Amys breve, får Sara startet en boghandel op i den næsten tomme by. Læsning er dog ikke noget borgerne interesserer sig særlig meget for, men med Saras anbefalinger begynder de alle at sidde med hovedet nede i en bog. Den nye boghandel tiltrækker endda også mennesker fra nabobyen. Oveni bliver Sara også forelsket, men det er jo dømt til at blive indviklet, når hendes visa kun varer få måneder.

Som coveret siger, så er det en feel-good bog, en bog man ikke kan undgå at blive i godt humør af, og trække lidt på smilebåndet over de skæve personligheder der findes i Broken Wheel.

Ligesom med de fleste chick-lit bøger, så sker der også en udvikling med hovedpersonen. Hvor Sara førhen gemte sig bag en bog, og følte at de skrevne karakterer var hendes venner, åbner Sara nu op for muligheden for at møde og blive venner med nye, levende, mennesker. Derudover gør du brug af en smart måde hvorpå vi læsere kan lære Amy at kende, selvom hun er død ved bogens start, nemlig ved at vi får lov til at læse de breve hun har sendt Sara igennem tiden.

Du har både skrevet en bog der hylder bogelskere, hvor du også har smidt en masse bogreferencer og anbefalinger ind i bogen, men det er også en bog der hylder fællesskabet, i dette tilfælde det stærke fællesskab i den lille by.

Kærlig hilsen

Katarina Bivald: Læserne i Broken Wheel anbefaler. Org. titel: Läsarna i Boken Wheel rekommenderar. Lindhardt & Ringhof. 4/5

Kære TBR Tag

Da både Iben fra Borough of Books  og Simone fra Boghjørnet taggede mig, tænkte jeg at det kunne være lidt sjovt at reflektere over mit system over bøger jeg gerne vil læse. 

1. Hvordan holder du styr på din TBR liste?

Jeg har tre systemer: Goodreads, Bibliotekets online huskeliste og en håndskrevet liste. Goodreads er for mig en allround liste hvor det meste jeg ønsker at læse kommer på, inkl. de bøger jeg selv ejer. Bibliotekets online huskeliste bruger jeg primært til at minde mig om at de bøger jeg har på listen kan jeg låne på mit bibliotek, og derigennem tjekke om en bog er hjemme. Min håndskrevne liste er kun til de bøger jeg ejer, men mangler at læse. 

2. Er dine TBR bøger mmest e-bøger eller print?

Jeg ejer ingen e-bogslæser, så derfor er alle mine TBR-bøger fysiske bøger. 

3. Hvordan beslutter du, hvilken bog du vil læse?

Jeg går både ud fra lyst og "tvang". Hvis jeg har lånt mange biblioteksbøger med hjem, så sørger jeg for at læse dem først (især hvis der er andre der står i kø til dem - hvis ikke, så kan jeg sagtens finde på at genlåne den i et par ekstra måneder). Hvis jeg har anmeldelseseksemplar, så læser jeg dem først, da jeg selv føler at "det skal jeg". Hvis jeg hverken har biblioteksbøger hjemme eller anmeldelseseksemplarer, så vælger jeg en bog fra boghylden som jeg lige har lyst til at læse i det givne øjeblik. 

4. Den bog, der har været længst tid på din TBR?

Det er helt sikkert Billie Letts "Hvor Hjertet Er". Jeg købte den mens jeg stadig boede hjemme, hvilket må betyde at jeg har haft den på boghylden i min 6-7 år. Jeg påbegyndte den lige da jeg købte den, men så fik jeg travlt med alt muligt andet og glemte den igen. Af en eller anden grund kan jeg ikke rigtig få mig selv til at påbegynde den igen. 

5. En nyligt tilføjet bog til TBR listen?

Af mine egne bøger er det "Fanget i Fortiden" (Tempest #1) af Julie Cross, et anmeldelseseksemplar fra Tellerup, så det bliver også den næste bog jeg læser. På Goodreads er det Liane Moriartys "Little Big Lies"

6. En bog fra TBR listen, der kun er der, pga. coveret?

Jeg kunne ikke finde på at læse en bog bare på grund af coveret, bagsideteksten skal også være fængende. Jeg kan dog godt finde på at finde frem til den pæneste udgave af bøgerne som jeg sætter på min Goodreads TBR. 

7. En bog fra TBR listen du ikke har planer om at læse?

Jeg sætter kun bøger på min TBR liste hvis jeg virkelig vil læse den. Nogle gange rydder jeg også ud i bøger på Goodreads hvis jeg ikke længere har lyst til at læse dem.

8. En endnu ikke udgivet bog, som jeg glæder mig meget til

Jeg har normalt ikke rigtig styr på hvilke bøger der udkommer, men jeg ved i hvert fald at jeg glæder mig til fortsættelsen af Leoniderne, og den er helt klart ikke udkommet endnu. 

9. En bog alle andre har læst, men som du stadig har til gode

Jeg har ikke læst noget som helst af Jane Austen, og synes rigtig mange taler godt om hendes bøger. Derudover har jeg heller ikke læst "Lord of the Rings"-serien eller den nye Jojo Moyes. 

10. En bog alle anbefaler dig

Jeg får ikke rigtig nogen direkte anbefalinger, men igennem andre bogblogs så er det nok Jane Austen.

11. En bog på TBR listen, som jeg glæder mig særligt til

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse "The Unbecoming of Mara Dyer" af Michelle Hodkin og så går jeg virkelig bare og venter på at "The Luminaries" af Eleanor Catton bliver oversat til dansk. 

12. Antallet af bøger på min TBR liste

På Goodreads: 108. 

På Biblioteks online huskeliste: 66. 

På min håndskrevne liste (bøger jeg ejer): 22.

Har Christina og Line lyst til at lege med?   

Kærlig hilsen

Kære Opsamlingsliste - Oktober

Månedens læste bøger:

En vinternat - Simon Sebag Montefiore

To Kill A Mockingbird - Harper Lee

Læserne i Broken Wheel anbefaler - Katarina Bivald

Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik - Robin Sloan

Endgame - James Frey og Nils Johnson-Shelton

Hvis det er - Helle Helle

We Were Liars - E. Lockhart

Universets engle - Einar Már Gudmundsson

Jeg kan stadig ikke flyve - Anna Woltz

Billie - Anna Gavalda

Madame Salvatins hemmelighed - Brdr. Ellemose

Leoniderne - Nanna Foss

Americanah - Chimamanda Ngozi Adichie

Kys mig langsomt - Tammara Webber

Snebarnet - Eowyn Ivey

Winger - Andrew Smith

Antal sider læst: 
5400 sider (wow!)

Månedens overraskelse:

Jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville blive så fanget af en dansk fantasy/science fiction bog som jeg blev med Leoniderne! Jeg havde måske lidt forventet at jeg ville rulle med øjnene over den, men faktisk var jeg så grebet af historien at selvom readathon var færdig (Leoniderne var den sidste bog jeg begyndte på) så fortsatte jeg med at læse, fordi jeg ville vide hvad der skete. Og så handler den om tidsrejser. Jeg er en sucker for alt det omhandler at rejse i tiden. 

Derudover var jeg også pænt overrasket over hvor god Universets Engle er. Jeg kendte ikke til Einar Már Gudmundsson ellers hans forfatterskab inden jeg begyndte på bogen, men jeg blev blæst omkuld over hvor god den var. Nogle gange er det også en god ting slet ikke at have forventninger til en bog inden man begynder på den. 

Månedens skuffelse:

En vinternat var virkelig en stor skuffelse. Den startede ellers godt nok ud, men fortsatte så med at være krimskrams af karakterer og dårligt skrevet dialog. Øv.

Månedens favorit: 

Leoniderne har virkelig ramt mig hårdt, og den sidder stadig i mig. Jeg glæder mig så meget til at læse videre i serien. Derudover er We Were Liars også bare rigtig god! 

Månedens bedste første sætninger:

"Dybt inde i skyggerne blandt hylderne er jeg lige ved at falde ned af stigen" - Robin Sloan: Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik

"Det er ikke mig. Jeg står ikke sådan bag et træ i skoven" - Helle Helle: Hvis det er

"Vi skulede til hinanden. Han, fordi han nok mente, det hele var min skyld, og jeg, fordi det ikke gav ham ret til at se sådan på mig" - Anna Gavalda: Billie

"I said a silent prayer. Actually silent is probably the only type of prayer a guy should attempt when his head's in a toilet" - Andrew Smith: Winger

Mest forventede læseoplevelse i fremtiden:

Jeg glæder mig meget til at læse Caroline Kepnes' nye bog Du, som jeg kun har hørt godt om. Psykologiske thriller om en mand besat af en kvinde, og manipulerer med hende, og det faktum at man læser det hele fra mandens synspunkt lyder som en god blanding. Jeg er spændt på hvordan min reaktion overfor bogen bliver - om jeg begynder at kunne forstå mandens tanker og handlinger, eller om jeg bare bliver vred på ham. 

Opsummering:

Jeg har virkelig læst mange bøger, og antal sider, den her måned. Meget mere end forventet, men det skyldes i høj grad månedens readathon og at jeg ikke har arbejdet så meget den her måned. Derudover har størstedelen af de læste bøger været positive læseoplevelser, hvilket jeg tror er fordi jeg er begyndt at være bedre til at kunne vurdere hvilke bøger jeg vil synes er gode, og lade være med at læse bøger jeg spontant tager med hjem fra biblioteket, fordi jeg kan huske at en bogblogger har anmeldt den. 

Næste måned kommer jeg slet ikke i nærheden af at læse lige så mange bøger. Jeg skal påbegynde to opgaver til studiet, og så har jeg lovet mig selv at læse Little Women, en bog jeg tror kommer til at tage lidt længere tid for mig at læse i forhold til min normale læsehastighed.

Kærlig hilsen

Kære James Frey og Nils Johnson-Shelton (Endgame)

I jeres storslåede bog Endgame, hvilket er første bog i trilogien, følger vi 12 unge. De 12 kommer fra hver deres slægt, og skal stå parat og være klar til når Spillet går i gang. Hvad Spillet egentlig er, er lidt diffust, og de 12 unge mennesker ved ikke hvad der i princippet forventes af dem, andet end at deres slægter har ventet længe på at Spillet går i gang. Hvilket det pludselig gør ved at 12 meteoritter rammer jorden, én tæt på hver deltager i Spillet. Meteoritterne fører alle spillerne til Kina, hvor de 12 får hver deres gåde, en gåde som også er en ledetråd til hvor de kan finde næste ledetråd. Det er alle mod alle i Spillet, og alle kneb gælder for at finde frem til næste ledetråd, som befinder sig et sted på jorden.

I bogen følger man skiftevis de 12 spillere, og får indblik i deres tanker bag deres handlinger. I starten blev jeg meget forvirret over alle de personer jeg skulle forholde mig til, hvilket gjorde at det tog mig lang tid at komme ind i bogen, men jo længere ind i historien jeg kom, jo bedre forståelse fik jeg og jo federe blev historien. Der var selvfølgelig nogle af spillerne jeg ikke var lige så interesseret i at følge, fordi jeg følte det bare var for at fylde bogen ud med noget action, men derfor er det godt at man skiftevis følger de unge spillere.

Jeg elsker også hvordan I har skrevet bogen så den består af en blanding af fiktion og non-fiktion; De steder spillerne rejser til, som har betydning for Spillet, er rent faktisk steder der eksisterer i virkeligheden, og dermed gør at jeg får en mere lærerig oplevelse ud af at læse bogen.

Endgame er som en blanding af Hunger Games og Indiana Jones, tilføjet en skattejagt, hvilket jo gør det til en spændende historie, som jeg især havde svært ved at lægge fra mig da jeg først var kommet ind i den. Endgame tilbyder også en ekstra dimension, da læserne af bogen ligeledes kan deltage i Spillet, i håbet om at vinde guld. Bogen er spækket med ledetråde til læserne, men det er ikke en nødvendighed at spille Spillet for at få en god læseoplevelse. Ligegyldig hvad er Endgame unik, og jeg glæder mig til at læse næste bog i serien.

Kærlig hilsen

James Frey og Nils Johnson-Shelton: Endgame (Endgame #1). Org. titel: Endgame: The Calling. Høst & Søn. 4/5

Kære Simon Sebag Montefiore (En Vinternat)

I En Vinternat følger vi overklassebørnene i Moskva. 2. Verdenskrig er lige slut og borgerne håber på et bedre Rusland, men til sejrsparaden d. 24 juni 1945 bliver to unge klassekammerater skudt som et resultat af Spillet. Det blev spillet af en gruppe af unge fra Stalins Kommuneskole 801, som skoler de højtståendes børn, og så Andrej der skiller sig ud ved at hans far er blevet arresteret og forsvundet, og at Andrej og hans mor har været bortvist fra Moskva i en periode. Alle de unge i gruppen bliver arresteret for at blive afhørt i hvad der egentlig skete der førte til 2 lig, men afhøringen ender med at de beskyldes for forræderi mod Stalin og hans regering.

Din bog starter ud med flere siders oversigt over de karakterer vi kommer til at møde i bogen, og hvilke familier de tilhører, og allerede der er jeg næsten ved at give op, da det virker uoverskueligt at skulle holde styr på så mange karakterer, og så med russiske navne. Det bliver dog lettere jo længere jeg kom ind i bogen, men jeg følte stadig at der var alt for mange personer at skulle holde styr på. Bogen starter ud med at vi følger historien fra Andrejs synspunkt, og pludselig ændrer dette sig til at man følger det fra alles synspunkter, inkl. Stalins. Dette syntes jeg blev til en rodet fortælling og jeg blev meget frustreret over dette valg

Selve fortællingen om hvordan selv børn af højtstående personer i Rusland ikke er fredet for regeringens stramme greb, og hvordan unge russere blev indoktrineret syntes jeg var interessant, men selve historien fangede mig overhovedet ikke. Det er tydeligt at mærke at du har skrevet en bog der blander fakta og fiktion, og det er som sådan helt fint, men i dette tilfælde ville jeg måske bare hellere læse en biografi om en af de nævnte personer fra den tid.

Kærlig hilsen

Simon Sebag Montefiore: En Vinternat. Org. titel: One Night In Winter. Anmeldereksemplar fra Gads Forlag (modtaget igennem Bogrummet.dk). 2/5