I Skyggernes bog, som er den første
bog i din trilogi Dæmonherskerens arving, følger man Ally fra
hendes første dag på kostskolen Larchwood. Kostskolen rygtes være
hjemsøgt af den tidligere frue af huset, som det siges havde udøvet
sort magi i den øde kirke tæt på skolen. Der går ikke lang tid
før Ally begynder at opleve overnaturlige hændelser, som virker til
at have relation til den afdøde frue Catherine. Sammen med veninden
Susannah begynder Ally at prøve at finde ud af hvad det er Catherine
vil have hende til at finde frem til, men også den hemmelige kreds
på kostskolen, som bl.a. inkluderer Allys kæreste Jay og bad boy
Tom, som Ally ikke kan lade være med at have et godt øje for, vil
også gerne have fingrene i det som Ally leder efter.
Jeg må nok hellere starte helt ud med
at sige at din bog slet ikke var noget for mig. Jeg kunne overhovedet
ikke leve mig ind i historien, fordi jeg simpelthen ikke troede på
handlingen. Jeg følte heller ikke nogen forbindelse til karaktererne
i bogen. Hele bogen er skrevet fra Allys synsvinkel, og normalt ved
en jeg-fortæller, så får man indblik i deres dybeste
følelsesmæssige tanker, men det følte jeg slet ikke jeg fik ud af
Ally. Derudover blev sproget også for fladt for min smag,
sætningerne var meget korte, hvilket gav mig en følelse af at min
læsning blev meget ”hakket”, men det er selvfølgelig smag og
behag. Det er bare ikke min smag. De engelske navne forstod jeg
heller ikke. Navnene var meget amerikaniseret, hvilket jo kan skyldes
historien muligvis foregår i USA, men jeg følte at karaktererne
opførte sig typisk dansk, og det var ligeledes noget der gjorde det
svært at leve mig ind i historien.
Jeg vil dog sige at Ally har nogle gode
kvaliteter af en hovedperson at være, som skal stå overfor de
oplevelser som hun skal: Hun er egenrådig, hun gør hvad hun selv
vil, og lader sig ikke blive presset eller skræmme. Dog synes jeg at
hun accepterer alt i bogen alt for hurtigt, uden rigtigt at stoppe op
og tænke på at det handler om spøgelser, hekse og dæmoner. Hun,
og faktisk dem alle, bliver overhovedet ikke overrasket over de
situationer de står i som omhandler noget overnaturligt. De opfører
sig i stedet som at det er det naturligste i verden, og på intet
tidspunkt forholder de sig kritiske til noget af det. Og så blev
hele handlingen meget forhastet for min smag, og jeg savnede noget
mere karakteropbygning, noget så jeg rent faktisk kunne føle med og
forstå de forskellige personer, og deres måde at være på.
Selvom din bog på ingen måde var min
smag, hvilket nok også skyldes at jeg ikke er målgruppen til din
trilogi, så er der helt sikkert nok andre der vil synes godt om den,
hvilket anmeldelserne herinde bl.a. giver indtryk af.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar