Kære Gillian Flynn (Sharp Objects)

I din debutroman Sharp Objects følger vi Camille Preaker. Camille er journalist i Chicago og står for at skrive artikler der omhandler vold og mord. 

Da to små piger findes myrdet indenfor 9 måneder i en lille by, er det Camille der bliver sat på på jobbet om at skrive om sagen. Foruden at det er indenfor hendes journalistiske ekspertise, så bliver Camille også valgt fordi byen Wind Gap er den samme by som Camille er vokset op i. Derfor kender Camille borgerne i byen og kan drage fordel af dette, men ulempen er at hun skal stå ansigt til ansigt med familien igen – en distanceret mor, en tilbagetrukket stedfar, en teenage halvsøster som giver ny betydning til termen mean girl, og også mindet om hendes døde søster. 

Oplevelsen med at se sin søster sygne hen har ført dystre og mørke tanker ind i Camilles liv, noget der førte til at hun begyndte at skære i sig selv, og gør at hun drikker meget mere end hvad godt er, for at dulme smerten.

Du har skrevet en virkelig spændende psykologisk thriller, der giver indblik i et skadet sind og en interessant mordsag. Starten var dog lidt tung og kringlet, så derfor tog det mig også et lille stykke tid før jeg fandt rytmen, kom ind i historien, og blev fanget af stemningen, men da jeg først nået det punkt, så var der ingen vej tilbage, og jeg slugte din barske bog på under et døgn. Camille er en meget kompliceret kvinde der kæmper med en masse mørke dæmoner, hvilket var noget der både fik mig til at føle både med, og for, hende, ligesom hendes forhold med hendes mor var noget der fik mig til at krumme tæer.

Jeg troede egentlig ”bare” det var en helt almindelig whodunnit historie med en interessant hovedperson der ville tilføje nogle ekstra lag til historien, men din bog tager en drejning over i noget helt andet, noget jeg ikke havde set komme, hvor din slutning fører historien op i en højere enhed, og virkelig lod mig være tilbage med en eneste tanke: wow!

Kærlig hilsen

Gillian Flynn: Sharp Objects. Phoenix 4/5