I din bog I Hunt Killers
møder vi Jazz. Jazz er ikke en helt normal teenager, for da han var
13 år gammel blev hans far fængslet for at have begået 124 mord
igennem mange år. Jazz' far er en seriemorder. Nu som 17 årig er
Jazz selv bange for at han har arvet sin fars mørke side, netop
fordi Jazz kan sætte sig ind i seriemorderes tankegang, en evne Jazz
har fået efter hans far har givet ham en masse tips og tricks i
forhold til seriemorder erhvervet.
En dag bliver en kvinde fundet myrdet i
byen, og Jazz er overbevist om at det er en seriemorder der igen er
på spil i deres lille by, så for at overbevise sig selv og resten
af byen at han ikke er en kommende morder, hjælper Jazz politiet,
sammen med sin ven Howie og sin kæreste Connie, at opklare mordet –
dog ikke til politiets glæde. Som undersøgelsen skrider frem dukker
der flere mord op, og det går op for Jazz at der er en person der
kopierer Jazz' fars mord. Dette får Jazz til selv at skulle gøre op
med sine dæmoner, bl.a. ved at møde sin far for første gang siden
anholdelsen.
Det bedste ved din bog er helt klart
det psykologiske aspekt. Selve den diskussion om man kan arve ondskab
eller om det er ens miljø der gør én ond er det evige spørgsmål,
og i denne bog er hovedpersonen offer for både arv og miljø, og har
igennem sin barndom været blevet manipuleret og hjernevasket af sin
far. Dette gjorde ligeledes at jeg igennem bogen havde en konstant
tvivl om Jazz virkelig er ond eller ej, især fordi du giver os
læsere indblik i hans tanker, tanker som ikke normalt opstår hos
almindelige 17 årige drenge, ligesom at Jazz er besat ved tanken om
seriemordere.
Selve plottet om Jazz der hjælper
politiet med at finde en morder syntes jeg tilgengæld var fladt. Jeg
syntes den var urealistisk, hvilket gjorde at jeg slet ikke blev
særlig fanget af historien, og jeg tror ikke jeg interesserer mig
nok for at vide hvad der sker senere hen for Jazz, selvom den
psykologiske udvikling af ham kan blive virkelig godt.
Jeg havde det lidt på samme måde. Det er sku lidt urealistisk, at en 17-årige dreng kan få lov til, at deltage så meget i politiets arbejde. Jeg brød mig ikke særlig meget om Jazz, faktisk :(
SvarSletDet eneste jeg faktisk kunne lide ved Jazz var hele det psykologiske aspekt ved ham, men han var hverken en god ven eller kæreste, så i princippet kunne jeg jo vel heller ikke lide ham :p Howie tilgengæld. Howie var cool!
Slet