Kære Carlos Ruiz Safón (Marina)

Din roman Marina er mit allerførste møde med dit forfatterskab. Jeg havde høje forventninger til den, fordi den inkorporerer mange af mine favoritgenrer; young adult, mystik, fantasy og gys, samtidig med at den er omfavnet af en gotisk stemning. Desværre endte Marina med at være en stor skuffelse for mig.

Femtenårige Oscar Drai er romanens hovedperson. Han går på en kostskole i Barcelona, men på grund af kedsomhed vandrer han tit rundt i byens gader alene. En dag træder han ind i det han tror er et forladt hus, men møder pigen Marina, som bor der med sin far, som er portrætmaler. Hurtigt føler Oscar sig draget til denne excentriske familie og bruger hvert eneste mulige øjeblik sammen med dem, og bliver jo også ret forelsket i den skønne Marina. En aften tager Marina Oscar med hen på kirkegården, for at vise ham et mystisk ritual der foregår hver måned: En kvinde klædt helt i sort, lægger en enkelt rose på en ukendt gravsten, for så at forlade stedet igen. Oscar og Marina bliver draget af kvinden og den mystiske handling, og vælger at følge efter hende. Dette fører de to unge mennesker ind i Barcelonas skjulte verden, der gemmer på mørke hemmeligheder og dystre personligheder.

Din roman starter fantastisk. Du skriver så smukt, at jeg med det samme tænkte at denne bog fluks ville ryge op i toppen af min liste med gode bøger, men jo længere jeg kom ind i historien, jo mere røg de smukke formuleringer i baggrunden til fordel for den forvirrende og rodede handling. For hver ny karakter Oscar og Marina støder på i deres søgen efter sandheden, så præsenterede du mig for endnu et subplot i handlingen. Til sidst blev jeg så rundtosset, at jeg slet ikke kunne finde hoved og hale i det hele, og efterlod mig frustreret.

Jeg ville så gerne have elsket denne bog. Forsiden lokkede mig med sit dystre og gotiske design, bagsideteksten lokkede mig med en spændende og gyselig handling, men indholdet viste sig ikke at passe overens med disse. Især er jeg forvirret over hvorfor du har kaldt romanen Marina, da både hende, og Oscar, ofte igennem hele historien bliver sat i baggrunden, til fordel for at fortælle om de andre karakterers livshistorie.

Efter sidste side var vendt, sad jeg tilbage med en følelse af at det der var blevet mig lovet – en gyselig, gotisk, uhyggeligt mysterium – slet ikke blev indfriet, og jeg blev skuffet. Dog har din smukke prosa gjort at jeg ikke er blevet skræmt væk fra at læse andre af dine værker. Næste gang vil jeg i stedet give mig i kast med din meget roste bog til voksne, nemlig The Shadow of the Winds. Forhåbentlig vil jeg ende med at elske den i stedet.

Kærlig hilsen

Carlos Ruiz Safón: Marina. Weidenfeld & Nicolson. 2/5