I jeres bog Will Grayson, Will Grayson
som i har arbejdet sammen om at skrive, møder vi 2 fyre, begge med
navnet... ja Will Grayson. Den måde i har fået det til at fungere
med at I er to til at skrive denne bog, er ved at i hver især har
jeres Will at skrive om, og med skiftevise kapitler fra hver Will's
synspunkt.
Green, din Will karakter er den typiske
Green-hovedperson; en fyr der holder sig udenfor de populæres
kliker, generelt bare holder sig tilbage i forhold til andre
personer, og især pigerne som han har svoret ikke at date, og
krydret med de klassiske indre monologer som du, Green, er så
fantastisk til at skrive. Levithan, din Will er derimod en meget
depressiv, agressiv, homoseksuel teenager, der ligeledes ikke er en
del af de populæres masser. Denne Will har et meget dystert sind der
skinner (for?) meget igennem kapitlerne. Det betyder dermed også at
den Will jeg bedst kan lide at læse om er Greens udgave, hvilket kun
baseres ud fra den skrevne dialog, for det funker bare altid for dig
Green. Levithan, du skræmmer mig derimod væk, allerede fra første
kapitel med din beskrivelse af den deprimerende Will. Jeg kan
overhovedet ikke relatere mig til ham, og jeg føler at det er dine
kapitler der trækker bogen ned, især også på grund af din
skrivestil, der tydeligvis er forskellig fra Greens måde at skrive
på. Det er som sådan positivt nok at I skriver på hver jeres måde,
så man kan læse sig frem til hvilken Will der tales om i hvert
kapitel, men jeg bryder mig bare ikke om din måde at skrive på,
Levithan.
Selve plottet i bogen kan opsummeres
til at de to Will'er mødes, og begynder at blive viklet ind i
hinandens liv. Bogen er god, men det er faktisk ikke Will
karaktererne der gør bogen god, selvom det er dem der er
hovedpersonerne. I min læsning blev Tiny Cooper den største
stjerne. Tiny er en stor, fabulous homoseksuel fyr der er bedste
venner med den ene Will, og begynder at date den anden Will, og
egentlig er den person der vedligeholder forbindelsen mellem de to
Will Grayson'er i bogen. Tinys drøm om den fuldstændige kærlighed
er det der redder hele bogen, i mine øjne. Jeg håber faktisk lidt
på at Tiny får sin egen bog, så jeg kan få lidt mere Tiny Cooper
ind i mit liv.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar