lørdag den 9. august 2014

Kære Top 3 - Ønskelæsning #2





Jeg faldt over Tabitha Suzuma's bog Forbudt på Goodreads, imens Irene var i gang med at læse den. Historien om to søskende, en dreng og en pige, der må gå sammen for at passe deres mindre søskende, fordi deres alkoholiserede mor ikke kan, hvilket ender i forbudte følelser mellem de to ældste. Jeg tror virkelig den her bog vil sætte mine tanker og følelser i gang. Jeg har ikke selv brødre, men jeg har da tænkt over den tætte forbindelse nogle søskende af modsatte køn har, og hvordan hjernen (normalt) sætter en stopper for at blive forelsket i ens nærmeste familie. Jeg tror jeg kommer til at have ambivalente følelser for den her bog!









Endnu en provo-bog! Jeg har skiftet bekendtskab med Vladimir Nabokovs fortælling om Lolita igennem den nyeste filmatisering med Jeremy Irons. Jeg så filmen som ung teenager, og blev straks grebet af historien om Humbert der forelsker sig i den alt for unge Lolita, og opbygger et forhold med hende. Det handler igen om forbudt kærlighed, og jeg glæder mig til at se om bogen fanger mig lige så meget som filmen formåede at gøre.












YA-bogen Winger af Andrew Smith har en virkelig god score på Goodreads, hvilket som regel er meget sigende. Derudover lyder historien om 14 årige Winger der går på kostskole lige som noget for mig. Jeg elsker kostskolefortællinger, som bl.a. Sittenfelds Klasse, hvilket jo nok skyldes det hemmelighedsfulde jeg synes kostskoler udstråler, som verden udenfor skolen ikke er en del af. Derudover består bogen vist nok også at tegnede illustrationer af Winger selv, og den skulle være hylende morsom. Yes please.

4 kommentarer :

  1. 'Forbudt' er virkelig også en god bog. Jeg forventede, at blive frastødt, men sådan gik det slet ikke! :)
    Åh, 'Lolita' har jeg også lyst til at læse. Den må også kunne sætte store tankespind igang

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg glæder mig i hvert fald til at få læst Forbudt!

      Slet
  2. "Forbudt" er virkelig fantastisk! Jeg forventede også at blive frastødt af den, men deres følelser er simpelten så godt beskrevet, og jeg kunne ikke andet end at holde med dem. "Lolita" har jeg også på min liste over ønskelæsning, og håber egentlig på, snart at få den læst. Jeg tror virkelig, det er sådan en bog, der sidder længe i kroppen efter endt læsning, og det kan jeg virkelig godt lide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh, når I taler så godt for den, så glæder jeg mig jo bare endnu mere til at få læst Forbudt :) Og tror du har helt ret mht. Lolita!

      Slet