Dengang jeg arbejdede i Blockbuster og vi modtog en kasse med filmen Den Tidsrejsendes Kvinde, var jeg solgt. Selve titlen lød spændende, især hvis man er til time-travelling som jeg er. Jeg så filmen og elskede den fra første øjeblik, og ikke lang tid efter købte jeg den, for det er den slags film jeg gerne vil eje. Desværre blev det ikke en særlig stor film i Danmark, og der findes faktisk mennesker der ikke har set den (GISP).
Først for et par år siden fandt jeg ud af at min skønne film er baseret på bogen The Time Traveler's Wife af Audrey Niffenegger (dobbelt GISP), så derfor bliver jeg jo nødt til at læse den, og se om bogen lever op til hvor fantastisk filmen er, eller om bogen er bedre end filmen! Jeg minder dog at have læst et sted at store dele af bogen ikke er så god/kedelig, så jeg er også lidt bange for at bogen ødelægger filmen for mig.
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy af Douglas Adams er endnu en bog jeg har set som film uden at have læst bogen. Det er faktisk rigtig mange år siden jeg så filmen, og første gang syntes jeg egentlig ikke den var sjov. Jeg synes den var mærkelig og jeg forstod ikke rigtig humoren i den. Nogle år senere prøver jeg igen, og jeg elsker den! Martin Freeman og Zooey Deschanel gør det fantastisk, selvom det er før hver deres store kommercielle gennembrud. Det er mit mål her i livet at komme igennem alle HGTTG bøgerne, men jeg frygter lidt at humoren går tabt for mig. Sådan er det ofte med britisk humor, synes jeg. Noget af det er enormt sjovt, mens andet kan jeg slet ikke se det sjove i. Der må dog bare være en grund til bøgernes popularitet, og jeg er spændt på at finde tiden til at læse den.
De fleste (kvinder/piger) kender historien om Meg, Jo, Beth og Amy i Louisa May Alcotts Little Women. Jeg selv lærte dem at kende i tegnefilmsudgaven, som jeg troligt lånte i den nærmeste kiosk minimum 1 gang om måneden som barn. Min mor kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke ville se noget nyt, men jeg ville i stedet have et gensyn med alle mine yndlingspiger. Da jeg blev ældre fandt jeg ud af der også var en spillefilmsudgave, hvilket jeg selvfølgelig skulle have optaget på et VHS-bånd så jeg også kunne (gen)se den igen og igen. For mig er film og tegnefilmsfortællingen om de 4 søstre noget af det jeg husker fra min barndom, og nu vil jeg gerne have at bogfortællingen bliver en del af mit voksenliv.
Åh. 'Little Women'. Det er sådan en smuk, sådan en enestående fin lille bog. Den kan jeg kun anbefale på det varmeste! :)
SvarSletJeg glæder mig også som et lille barn (tihi) til at få den læst på et tidspunkt!
SletBåde "Time Traveler's Wife" og "Hitchhiker's" er på min top 10 over mest elskede bøger nogensinde, så jeg kan kun anbefale dig at læse dem! Jeg synes at filmen til HHGTTG var ganske fin, ikke overvældende, men den fangede en del af charmen og humoren i bogen. Specielt de første 3 bøger er fantastiske :-)
SletIft. Time Traveler's Wife, så er jeg en af dem, der aldrig har set filmen. Jeg elsker den bog så meget, og kan slet ikke forestille mig, at det kan lade sig gøre at gøre den retfærdighed på film, men det kan være jeg skal give den en chance :-)
Jeg synes absolut ikke den er kedelig på noget tidspunkt, men det er jo smag og behag, og jeg ved jo heller ikke hvordan filmen er pacet i forhold til.
I hvert fald vil jeg ønske dig rigtig god fornøjelse med begge bøger! :-)
Uh, nu glæder jeg mig jo endnu mere til at få læst dem, når du nu taler så godt om dem :)
SletFilmen er helt klart en af mine favorit-kærlighedsfilm, men måske ville min holdning have været anderledes hvis jeg havde læst bogen først.