Det er altid med en hvis ærefrygt at jeg samler en ny bog op fra din "The Raven Cycle" serie, fordi jeg er fuldt ud overbevist om at jeg vil blive opslugt fra start til slut, og derfor skal jeg have tid og ro til at lade ordene manifestere sig under læsningen. Det var præcis det samme med Blue Lily, Lily Blue.
Som med de to andre bøger i serien - The Raven Boys og The Dream Thieves - så er det især stemningen der gør at din serie er så fantastisk. Stemningen fylder hele bogen, flyder ud fra siderne og omfavner mig, og får mig til at føle mig velkommen. Selvom den tredje del af serien, ligesom med anden del, ikke når op på samme højder som den første bog, så sætter jeg pris på at følge udviklingen af Ravnedrengene og Blue.
Gang på gang skifter jeg mellem hvem af dem jeg holder mest af, for i virkeligheden holder jeg jo af dem alle sammen lige meget. Det må jeg sige er en helt fantastisk evne du har, Maggie. Tit i bøger med flere hovedkarakterer, vil der altid være den ene som man mindst bryder sig om, men i din serie har de alle gode og dårlige sider, som gør dem menneskelige, på trods af deres overnaturlige og magiske evner, og gør at jeg ikke kan undgå at føle med hver og en.
Som sædvanlig bygger historien videre på jagten på Glendower, og selvom jeg tidligere har sagt at den del af plottet går hen over hovedet på mig og ikke interesserer mig lige så meget som selve dine karakterers udvikling, så oplevede jeg for første gang at jeg forstod det! Jeg forstod endelig hvad det hele gik ud på, og det var faktisk lidt en lettelse. Nu føler jeg mig virkelig klar til at skulle læse videre i "The Raven King", som desværre også bliver lidt sørgelig at skulle samle op. For jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver klar til at skulle sige farvel til Blue, Adam, Ronan og Gansey.
Kærlig hilsen
Maggie Stiefvater: Blue Lily, Lily Blue (The Raven Cycle #3). Scholastic Press. 4/5
Ingen kommentarer :
Send en kommentar