Størstedelen af de bøger jeg læser, har jeg fået anbefalet af nogen jeg kender, på en eller anden måde. Hvad end det er anbefalet af en ven, en kollega, eller en anden bogblogger. Men nogle gange handler læseoplevelser også om at tage en chance. Det var det jeg gjorde med din domestic noir roman The Widow. Ingen jeg kender eller følger har læst den, så jeg vidste ikke hvad jeg begav mig ud på, men jeg er glad for at jeg tog chancen.
Jean Taylor har været den pligtopfyldende hustru igennem det meste af sit liv. Også efter at hendes mand Glen er blevet beskyldt for at gøre noget utrolig utilgiveligt. Da Glen pludselig dør, står Jean alene tilbage for første gang i lang tid, og for første gang kan Jean fortælle sin side af sagen, og hvad hun ved.
Ved at skifte mellem Jeans, journalistens og politidetektivens synspunkter, samtidig med at du skifter mellem fortid og nutid, skaber du et fyldestgørende præsentation af den skrækkelige sag, som Jean og Glen bliver fanget midt i. Jeg har altid syntes at skiftende fortællere fungerer fantastisk som virkemiddel i thrillers, og det er ingen undtagelse i din roman. Der er som sådan ingen store twists eller overraskelser i din historie, jeg kunne egentlig forudse slutningen ret hurtigt, men det gjorde mig ingenting, for det der virkelig fungerede for mig, var personkarakteristikkerne.
Udefra virker Jean som en pligtopfyldende, lidt kuede, hustru, der ikke kan forsvare sig selv, men rimelig hurtigt opdager vi at der er mere til Jean end hvad journalisterne, politiet og endda hendes egen mand troede. I en blanding af stemningen fra "Kvinden på toget" og temaet fra Shrivers "Hvad med Kevin", er det en roman der på fineste vis holdt mig fanget fra start til slut.
Kærlig hilsen
Fiona Barton: The Widow. Bantam Press. 4/5
Ingen kommentarer :
Send en kommentar