mandag den 14. september 2015

Kære Rosinante & Co. (Bloggerbrunch)






Da jeg for nogle uger siden modtog en invitation fra jer om at deltage i en bloggerbrunch, i anledningen af femte bog i Kenneth Bøgh Andersens Den store djævlekrig-serie, var jeg til en start nervøs for at sige ja. Tænk nu hvis jeg ikke kendte nogen, og det blev helt vildt akavet, og så ville det også betyde at jeg helt selv skulle drage mod København på tur. Efter noget opmuntring fra kæresten, valgte jeg dog at springe ud i det, sige ja tak til invitationen, og så bare vente på at det blev d. 12. september. 

Da dagen så oprandt, ringede vækkeuret kl. 5.00, og jeg begyndte at gøre mig klar til min tur, som bestod af taxatur, flyvetur og metrotur. Inden jeg mødte op til bloggerbrunchen, mødte jeg med Irene, og sammen trådte vi ind i jeres lokale, der allerede var gjort klar til at et par håndfulde bloggere, og en heldig fan, kunne tage fra brunchbuffeten og sætte sig til bords. 

Æresgæsten var jo som sagt Kenneth Bøgh Andersen, og han fik startet arrangementet godt ud med at fortælle om tilblivelsen af "Den faldne engel", for i virkeligheden skulle der slet ikke have været flere bind i serien. Den var blevet afsluttet, og afsluttet godt, i "Ondskabens engel", men Kenneth havde alligevel mere at kunne fortælle om Filips oplevelser med helvede. Kenneth snakkede også lidt om processen med at indtale lydbøger, og chancerne for en filmatisering af "Djævlens lærling" (...det var desværre ikke gode chancer). 

Efter en god brunch blev det muligt at få kigget lidt bedre på den goodiebag I havde lagt på hver vores pladser, og indeni den var både den nye "Den faldne engel", som først udkommer i morgen d. 15. september, men derudover var der også en af Kenneths yndlingsbøger, nemlig Cormac McCarthys "Vejen", en masse bogmærker, en fed t-shirt og lidt lækkert til læsningen, og så fik vi alle mulighed for at få signeret vores fine nye djævlebøger. 

Det var virkelig hyggeligt at få lov til at tilbringe et par timer sammen med jer og Kenneth, og jeg fortrød på intet tidspunkt at jeg havde takket ja til at deltage. Nu glæder jeg mig bare til at opdage hvilke nye oplevelser jeg vil komme ud for i Helvede sammen med Filip.. 

Kærlig hilsen


10 kommentarer :

  1. Det lyder som en rigtig god dag. Super fedt at modtage en sådan invitation! :)

    SvarSlet
  2. Det var simpelthen sådan en hyggelig formiddag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så ret :) Og ligeledes hyggeligt at møde andre bloggere/dig :)

      Slet
  3. Det lyder som et virkeligt fedt arrangement. Kan helt sikkert godt forstå din nervøsitet. Jeg skal selv med til bogbloggertræf om ikke så længe, og jeg er helt sikker på jeg ikke kender nogen. Så står lidt med samme følelse. Glæder mig dog også rigtig meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh du kan godt glæde dig til bogbloggertræf! :D Sidste år var det også første gang jeg sådan rigtig mødte alle de andre bogbloggere, og de var simpelthen så søde :)

      Slet
  4. Jeg havde det præcis på samme måde. Hvad nu hvis det bare blev vildt akavet fordi man ikke kendte nogen, og ja turen til storbyen hele alene! Men synes bare det var en virkelig hyggelig formiddag, og det var så hyggeligt at hilse på alle :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at jeg ikke var den eneste der havde det sådan :) I sidste ende er jeg glad for at jeg takkede ja, for det var jo rigtig hyggeligt, som du siger :)

      Slet
  5. Det lyder som en rigtig hyggelig brunch! :D

    SvarSlet